Site icon Medie arkiver

Fri energi

YouTube eksempler:

Man kan blive medlem af YouTube gruppen for ganske få penge, men jeg undersøgte muligheden for at melde fra igen. Når man ikke er meldt til, kan man heller ikke melde fra, kunne man måske påstå, men det er gætteleg. Linket nævnte alle mulige oplysninger og betingelser undtagen en mulighed for at melde fra. Det er selvfølgelig et meget lille beløb om måneden, men det kan være til irritation senere hvis man ikke kan melde fra. Der er mange eksempler på fri energi, men ofte skal man have netop præcist samme komponenter, som der vises i en given video for at få det til at virke. Man skal ofte være meget heldig for at kunne anskaffe de samme komponenter. For eksempel skiller de ofte let og elegant generatorer eller elmotorer ad og ombygger det, men kan man finde netop sådanne komponenter der kan skilles ad? Som minimum er man nød til at have specificationerne på de komponenter der bruges, men det springes ofte over. Jeg stillede et spørgsmål på YouTube og fik også svar, så nogen ville måske mene at det er en bagatel, at man ikke kan melde fra.

At kalde det ‘fri energi’ giver en antydning af noget konventionelt, skriver AI. Det lader til at kommerciellle videnskaber har en tommelfingeregel, at ‘fri energi’ er umulig uden at der tilføres en eksterne resorce. det kaldes i videnskaben: Loven om bevarelse af energi. Man kunne måske frygte, at en sådan tommelfingerregel uden untagelser, kan være en bremseklods for elektromagnetisk energi. Ingen regler uden undtageler, siger man jo. Det er måske lidt vidløftigt at påstå at magneter ikke er at tilføre energi. De spørger i en YouTube udsendelse om Loven om bevarelse af energi, at det er mere fornuftigt at beskæftige sig med solenergi eller vindmøller, men når man bor i en etageejendom, har man ikke disse muligheder, så ser det ud til at elektromagnetisk energi kunne være gavnligt i mange sammenhænge. Man kan endnu heller ikke oplade sin bil på ejendommens parkeringsplads. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan de skulle kunne løse problemet i de små gader i København, hvor bilerne står tæt parkeret. Det er lidt svært at forestille sig ladestandere blive sat op sådanne steder. I etageejendomme er der ikke meget ændring at spore. Folketinget har fundet en god løsning, der skæpper i kassen: Straffe folk, der ikke har elbiler.

Der findes YouTube eksempler, der ser ud til at være svindel. Det kan betale sig fordi de tjener penge på reklamer. Men findes der også eksempler, der ikke er svindel? Loven om bevarelse af energi har vel også sin rigtighed, men det er måske forkert at kalde det ‘fri energi’, da det drives af elektromagnetisme som er en resource, der erstatter fossile brændstoffer, så man burde nok nærmere kalde det ‘elektromagnetisk energi’. Blot kan man undrer sig over hvorfor ingen sælger sådanne færdige opstillinger.

Der er en vis logik i at nogle opstillinger skulle kunne virke, så man kunne håbe på at det er tilfældet. Elektormagnetisk energi opstillinger er drevet af magneter, men sammenspillet mellem bevægelserne mellem magneter eller spoler, der får elektromotoren eller generatoren til at rotere og producere elektricitet, opstår ved hjælp af elektromagnetisme. Grundprincippet kan beskrives som: Hvis man bevæger en magnet i et elektromagnetisk felt, opstår der elektricitet. Det kan opstilles på flere måder. Man kan også bevæge spolen med magnetfeltet i forhold til magneten. Jeg fulgte ganske vist med i en række universitetslektioner om hvordan elektromagnetisme fungerer i forskellige opstillinger, men at bruge det i en teknisk sammenhæng er ikke helt det samme, så det kunne måske være næste led, at studere opstillinger, der producerer elektricitet. Især hvis man kan finde ud af, hvad der får et hjul til at dreje rundt ved hjælp af magneter. Det rejser nemlig spørgsmålet, om et sådan hjul kan drive en generator.

Nikola Tesla havde muligvis på et tidspunkt lavet en sådan principel opfindelse, men hans viden må være gået tabt, da der er ikke noget der tyder på at dette specielle princip er i kommercielt brug nogen steder. Det så ud til at være et hjul, der både drejede rundt ved hjælp af magneter og samtidig så ud til at producere elektricitet, så apparatet brugte ikke Generator eller elektromotor. Det var indbygget i hjulet. Det så meget enkelt ud. Der var magneter omspundet med kobbertråd hele vejen rundt som bevægede sig forbi en enkelt fast magnet. Der kan mulgivis have været skjult kobbertråd, der forbandt de omspundne magneter. Hjulet så ud til at være så tungt, at det samtidigt fungerede som et svinghjul. Det kunne måske stabilisere det producerede elektricitet. Det kunne være baseret på nogle meget præcise beregninger af magnetstyrke og antal kobberomviklinger eller måske kunne den viste udgave kun dreje rundt. De sagde i alt fald, at det var en Nikola Tesla opfindelse, men fjernede senere den YouTube video, hvor apparatet blev vist og talte ikke mere om Nikola Tesla i den forbindelse. Der var to ting, der slog mig ved synet af apparatet. Magmeter, der bevæger sig i et elektromagnetisk feldt. Er det egentlig ikke et princip, der producerer elektricitet. Den anden ting var at det måske kunne fungere efter et princip, der genmagnetiserer magneterne, altså holder magneternes styrke vedlige. Det kunne i alt fald se ud til at have nogle dobbeltfunktioner, dels den roterende funktion og dels induktions funktionen. Den roterende funktion så under alle omstændigheder ud til at være meget stabil. Et selvkørende hjul burde ikke kunne lade sig gøre uden at tilføre energi, ifølge videnskabelig tommelfingerregel. Man kunne måske også pege på at han gjorde noget umuligt, da Edward Leedskalnin ene mand byggede Coral Castle. Man har i store træk kendskab til noget af hans fremgangsmåde under konstruktionen, men efter min mening ved man det ikke i alle detaljer. Det er en ting, at kunne flytte megalistiske sten, men hvordan fik han dem præcist placeret? Fejlen, hvis man kan kalde det for en fejl, ligger måske i at der bliver tilført ekstern energi fra magneterne. Hjulet stoppede ikke op ved lettere påvirkning. Et bræt eller noget tykt pap, der blev holdt op mod hjulet blev vist, så det må alligevel have haft nogle krafter. Mit bedst bud er, at kobberspolerne må have været monteret i et retningsbestem kredsløb, der fik hjulet til at dreje rundt eller var det nok, at hver enkelt magnet havde en retningsbestemt omvikling? Man kunne ikke direkte se forbindelsen i et sådan kredsløb på videoen. Man skulle næsten tro, hvis hjulet kun havde en roterende funktion, under alle omstændigheder skulle kunne drive en generator. Det var forholdsvis store magneter langs ‘svinghjulets’ omkreds, som hver især var omviklet med kobbertråd. Der var kun en enkel ekstern magnet og der så ikke ud til at være noget hokuspokus ved vinklen af monteringen af magneterne. De var blot vinkelrette på hjulet og i lige linje med den eksterne magnet, hvilket ifølge eksperter også er det mest effektive ved induktion. Man kan ikke hente strøm direkte fra en sådan ekstern magnet, var min første indskydelse, så strømmen skulle i så fald hentes fra hjulet med kobberspolerne. Ifølge ekspert kan elektricitet passere gennem en magnet, men jeg skal ikke kunne sige hvor effektivt det er. Det må næsten komme an på en prøveDer var senere nogen, der så ud til at de forsøgte at rekonstruere apparatet, men måske i en smule mere teknisk udgave, hvor de havde to eksterne magneter og hentede strøm fra magneterne. Det forekom, at Nikola Tesla havde svært ved at overbevise producenterne om princippet i hans opfindelser, så det er ikke utænkeligt. Den første lignede eksemplet fra videoen lidt, hvor der bruges et cykelhjul. Hvis man skulle bruge svinghjul, ville det blive et mere tungt apparat. Han opfandt muligvis et mere avanceret apparat, der kunne producere strøm ved hjælp af magneter, som han havde installeret i sin el-bil i stedet for batterier. Han kunne bære det under armen fra huset ud til bilen, hvor det var lavet som en slags kasette, der kunne sættes ind i kølerens motordel, siges der. Han kørte en lang distance i ét træk, måske 500-600km. Det kunne almindelige batterier ikke på den tid, men der er også nogen der mener, at han var forud for tiden og havde konstrueret nogle avancerede batterier, mens andre sagde at han kun brugte et almindeligt bil batteri. Selv nutidige batterier, der kan præstere 500-600 km er temmelig store batteripakker. Man ville vel have vidst det, hvis hans bil indeholdt en så stor batteripakke, så det er måske ikke derfor at Tesla-bilen er opkaldt efter Nikola Tesla, men måske på grund af elektromotoren. Det er velkendt, at Nikola Tesla opfandt nogle elektromotorer med forbedringer, der kaldes Tesla-spolen.

Det ville kræve et bedre design at procucere et sådan magnetdrevet apparat. Man kan muligvis bygge principperne sammen i ét apparat, så man ikke behøver at bruge remdrev. Det kræver formodentlig at det er en meget robust konstruktion, der kan tåle bump og rystelser, for eksempel i et køretøj, uden at falde fra hinanden, men det er da muligt at lave det uden at bygge sammen, hvis designet skulle vise sig at være vanskeligt. Den slags design indgår i ingeniørstudiet, så man skulle sandsynligvis have ingeniører til at medvirke. Det virker overkommentligt at konstruere en prototybe.

Der er faktisk nogen, der påstår at de har konstrueret et sådan apparat, men komponenterne er så svære at få fat i, at det må anses for umuligt at producere. Der er patent på nogle af komponenterne, så der ingen der får gavn af det, medmindre de selv bygger apparatet til eget brug og er så heldige at de kan få fat i de samme komponenter. Det ser ellers vældigt smart ud med mystisk farvet led lys. De påstår, de bruger en microwave generator, men jeg tvivler lidt på at det virkeligt skulle være nødvendigt at bruge microwave. De forklarer i alt fald ikke begrundelsen i detaljer.

Hvis man har flere ting der skal lades op, for eksempel el-cykel, løbehjul eller elscooter, mobiltelefon, labtop eller tablet og kamera, kan det blive lidt omfattende. Dertil kommer el-bil, der også skal oplades, så der ville måske være noget fremtidsperspektiv i en teknik, der erstatter nogle af batterierne.

Det er lidt bemærkelsesværdigt hvor afhængig man er af elektricitet, for eksempel ved madlavning og når man skal på internettet eller se TV. Med truslen fra Rusland ser det lidt risikabelt ud udelukkende at satse på sårbar centraliseret strøm produktion. Det ville også være nytigt ved naturkatastrofer, hvor fastnetelektriciteten kan sætte ud. Folk dør i hedebølger rundt om i verden. Det siges at airkondition bruger meget strøm og belaster el-nettet.

Man burde i så fald måske gå mere over til at lave el-forbindelser, der kan supplere el-nettet med oversydende strøm, som man også ser fra solenergi. Hvis el-nettet svigtede ville man kunne gå den modsatte vej hvis bilen var drevet af et sådan apparat og tilslutte bilen for at få strømforbrug i huset i stedet for at tilslutte bilen for at få strøm til opladning.

Der har været mange YouTube videoer gennem tiden om emnet, men de fortæller ofte ikke så mange detaljer om det. Man ville nok være nød til at undersøge, hvor effektivt det er. Jeg har set nogle eksempler, hvor der blev brugt gamle genbrugs enheder, der larmede så meget, at det virkede urealistisk, at bruge apparatet i længere tid af gangen, så man må måske overvej om det kan lysisoleres. De viser så godt som ikke både antal volt og wat, kun volt tiltider, men tilsyneladende kan det lade sig gøre at drive en større generator med en el-motor, der bruger mindre energi. Jeg har set et eksempel på 2 gange 10Kw, men det fortæller jo ikke så meget om hvormeget overskydenden strøm man kan hente ud af en sådan opstilling. Et problem jeg erfarede med et apparat der kunne udvinde 220v fra 12v, var at den producerede begrænset Kw. De bruges tilsyneladende med succes i autocampere og kan drive en kogeplade og lys. De præstere kun det halve af de nominelle Kw og denne, som ser ud til at være den samme som bruges i autocampere, kunne ikke drive en el-radiator eller et el-varmeapparat. Hvis den er nomineret til 1Kw yder den kun 500w. Det er nok det mindste man kan få indenfor el-radiatorer. Der bruges omkring 7Kw til at oplade en el-bil, har jeg hørt, så den størrelsesorden ville være optimal og ville også kunne bruges til mange andre ting. Det fortælles heller ikke hvor længe af gangen apparatet kører, men det fremstilles jo som om man har fri energi hele dagen.

Hvis man kan opnå at producere magneter og spoler etc ved hjælp af energi fra samme opstilling, muligvis med hjælp fra vind- og solenergi, kan man opnå nul CO2 udledning, så det er et godt spørgsmål, om det kan lade sig gøre. Opstillingen kan måske skaleres op til at bruge kraftigere generatorer, hvilket giver mange muligheder. Den slag kunne man prøve at finde ud af i en gruppe, hvis der findes nogle personer, der kan bidrage med teknisk viden.

Off-Grid reklamerer på YouTube med et fri energi apparat. De bruger meget lang tid på at overbevise seeren om dens fortræffelige egenskaber, men desværre fortæller de ikke hvor mange kilowatt den kan præstere, så det er rent gætteværk. Det er jo ikke lys og TV skærm, der bruger mange kilowatt. Den ser ud til at have en transformer. Man skal nok regne med at en sådan transformer kun kan præstere halvdelen af de pålydende kilowatt. Den kraftigste transformer jeg har set på internettet, der kunne omforme fra 12v til 220v var på 1000watt. Selvom der findes nogen der bruger 24v i stedet for 12v var ydevnen stadig 1000watt, hvilket vil sige at det er 500 effektive watt. Man skulle tro at 24v er bedre, men det står lidt uklart om der er nogen fordel ved at bruge 24v frem for 12v. Det skal ikke være lige på grænsen formodentlig under 500 watt, der forbruges. Off-Grid bruger batteri. Man kan enten oplade batteriet og bruge det til at starte apparatet op eller bruge det til at omforme 12 eller 24 volt. Det ser ud til at batteriet er direkte tilsluttet omformeren, så omformeren drives formodentlig af batteriets 12 volt, der omformes til 220 volt. Det kan måske drive en kogeplade og et varmetæppe hvis det drejer sig om at overleve, men formodentlig ikke nok til at opvarme en camper også. Jeg har selv forsøgt med en varmepude, hvilket apparatet godt kunne klare. Det varmer ikke så frygteligt meget om vinteren i en bil. Jeg forsøgte at lade en el cykel op, men det lykkedes ikke. Det var jeg lidt forbavset over, da der står på batteriets specification, at den bruger 480 Kw til opladning, hvilket er under halvdelen af den prokalmerede ydelse på 1000 Kw. Jeg regnede faktisk med at det virkede efter en første test, men apparatet afgav efter noget tid, cirka 5-10 minutter, en høj hvinetone, som er typisk for apparatet, når det bliver overbelastet. Jeg mangler stadig at afprøve det med behørig jordforbindelse, skal dertil siges. Det er måske ikke så formålstjeneligt for eksempel under kørsel på en elcykel, medmindre stellet er godt nok til jordforbindelsen. Det virker lidt aktuelt at kunne forlænge distancen, hvis man er lettere handicappet og gerne vil køre længere turer når man ikke lige har råd til en dyr luksus elbil. Det er et meget godt spørgsmål, hvormange kilowatt man vil have apparatet skal kunne yde. Det er muligt at købe en omformer, der er nomineret til 3000 Kw, men det er efterhånden lidt betænkeligt at bruge penge på det. Man ved ikke om apparatet kan præstere de påståede Kw.

Jo større generatoren er, desto dyrere er den. Der findes muligvis bedre omformere eller de kan konstrueres, hvis man har de tekniske muligheder og den tekniske kunnen, for eksempel 3D print, men sådanne omformere sælges ikke umiddelbart til private på internettet, men idéen med at bruge omformer i opstillingen er måske meget god. Derved kan man bruge mindre strøm (12v fra generatoren) på at drive en el-motor, der igen kan drive en generatoren. Der er også opstillinger, der bruger 2 generatorer, der driver hinanden, hvor der udtages strøm fra begge generatorer.

Standardbesvarelser på internettet. (Her omtales off-grid mest som solenergi). Der spørges:

How many kW do I need to go off-grid?
about 7 Kw
The average off-grid home usually requires about 7 Kw (or 7000 Watts) of power to rely entirely on its own energy production.

Et problem, der ser ud til at være en genganger i flere af sådanne YouTube videoer om fri energi, ser ud til at være de stikdåser, de bruger. De indeholder nogle modstande, så man både kan tilføre energi og udtage energi. Det er ikke det samme som at have en ledning med et stik i den ene ende af stikdåsen. Sådanne stikdåser med dobbeltfunktion fås ikke i Danmark, så vidt jeg ved. Det kan vel lade sig gøre, men det gør det noget mere kompliceret, at udveksle energi mellem det drivende komponent og den energiproducerende del, så man burde måske importere sådanne stikdåser. Hvis man bruger to generatorer med 220v skal det omformes til et udtag på 220 volt. Der er også begrænsning på kapaciteten kilowatt, på stikdåser, man kan købe her, hvilket ser ud til at være omkring 3,5 kilowatt.

Man kan fare vild og spilde mange penge på fejlkøb af forskellige komponenter, generatorer og elektromotorer, så jeg har bestilt en bog, hvor komponenterne skulle være bedre specificeret, så man er mere sikker på at de kan bruges i en aktuel sammenhæng. Jeg venter spændt på om den overhovedet bliver leveret. Jeg fik en lidt uklar email, der omtalte nogle problemer ved leveringen, men de først lovet at jeg ville modtage den i august, så jeg må vente og se.

Det lykkedes at få The Magnet Motor bogen leveret, så det næste punkt bliver så, at finde hoved og hale i det og finde ud af om der overhovedet er noget brugeligt, der skiller sig ud fra den allerede opnåede viden fra YouTube videoer.

Det ser desværre ikke ud til at den umiddelbart indeholder en trin for trin vejledning og konkrete opskrifter på hvilke materialer man skal købe og hvor, som den ellers lover. Bogen siger nærmest, at man skal vælge sin egen opsætning. Den foreslår for eksempel at man køber et 24 tommer cykelhjul, men ingen sådan opsætning, der bruger et sådan hjul er vist. Der findes mange forskellige opsætninger, der bruger hjul. En af de mest interessante er hjul med kobbertråd trukket i et slags stjerne kryds forbundet til det modstående fæstningspunkt gennem en slags akse på skiven, hvorefter det fortsætter til næste fæstningspunkt, der på grund af den retningsbestemte montering og brug af magnet får hjulet til at køre rundt. Hvordan denne akse fungerede står lidt uklart. Aksen var dækket af en klokke, der kunne have udseende af en ringklokke på en cykel, så man kunne ikke se om der fæstningerne var adskildt. Der var en der i en kommentar mente, at der ligefrem kunne være noget elektronik gemt i klokken. Blev energien fordelt ud til alle fæstningspunker eller kunne man trække forbindelse direkte mellem skivens modstående fæstningspunkter? Det svarer altså ville til at konstruere sin egen magnetdrevne elektromotor, som igen skulle kunne drive en generator.

I sagens natur kunne det ikke monteres på et cykelhjul, men ville kræve et hjul af et andet materiale. Samtidigt skal man vel formodentlig vide hvor stort hjulet til drivremmen skal være for at give generatoren de rette omdrejninger. Der findes opstilling, der praler af at være en stærk elektromotor, men det ser ud til at være kompliceret at gennemskue, hvorfor det netop skulle have det specielle udseende. Kobbertråden er flettet til en slags tov i et indviklet mønster og bølgede op og ned langs hjulets perifi. Målingerne af de producerede volt viste et fluktuerende resultat frem for en konstant ydelse, men kunne altså producere strøm samtidigt.

Et lignende eksempel fra YouTube Video Amazing science school project 20. Kobbertråden er isoleret, hvilket kan ses når trådene skrabes for isolering når de loddes på midteraksen, så det ser ud til at trådene kun fungerer ved hjælp af elektromagnetisme uden at energi overføres direkte gennem berøring fra kobberet. I den færdige udgave er der ikke én, men to bøjler, der rører midteraksens samlinger på hver side, mens opsætningen roterer – hvilket skulle udgøre en plus og en minus pol, men er de egentlig ikke ens?

Det ser ud til at vidioen viser måling af volt må være foretaget ved hjælp af to plus poler da de to ledninger til testapparatet var placeret på hver sin bøjle. Minus polen burde måske røre aksens midte eller på anden måde at være en jordforbindelse. Det er måske derfor, at videoen ikke viser hvor mange volt den producerer, men noget producerer den vel. Måske skulle man nøjes med at konstatere, hvis den ikke ligefrem producerer en tilpas mængde strøm, at den hovedsageligt kan have til formål at dreje rundt og potentielt kunne drive en generator.

Det ligner i teorien Nikola Teslas oprindelige opfindelse, der både kunne dreje og producere strøm, selvom man formodentlig ikke nøjagtig ved hvordan den så ud og fungerede. Nogen mener det kunne være en opfindelse af Edward Leddskalnin. Han brugte det til at producere strøm til belysning og muligvis elektriske maskiner, for eksempel løfteværktøj og automatisk stensav under opførslen af Coral Castle i Miami. Apparatet så ud til at være modificeret alt efter hvilket apparat det skulle drive. En stensav skulle kunne arbejde fremad og bagud og bytte om på polerne i en rytme, der passer til savens bevægelse eller han kan måske have haft nogle stykker til forskellige formål. Den oprindelige opsætning kunne være en prototype eller en opskrift han havde fået fra Nikola Tesla. Det bestod af noget, der lignede en stor tung porcelænsklokke vendt på hovedet med kobbertrådsomsvøbte magneter placeret på kanten rundt om. Den så ud til at være så tung, at den kunne fungere som svinghjul samtidigt, så det var ikke noget man lige kunne fremstille. Det ville kræve en lidt omfattende keramisk process. Så vidt jeg ved, har man ikke et nøjagtigt fungerende eksemplar, men man ved nogenlunde hvordan det så ud. Spørgsmålet er om man skulle satse på at den giver strøm eller opsætningen skal kombineres med en ekstra skive, der kan producere strøm. I princippet kunne man konstruere en søjle, der kan indeholde flere sådanne elektromotorer- og generator skiver i et tilstrækkeligt antal til at producere den ønskede mængde strøm. Jeg håber alligevel jeg kan blive klogere på nogle punkter af som omformere, modstande og elektroder i bogen. Den bruger mange sider på at forklare noget teori, men det er jo ikke strengt nødvendigt i første omgang, hvis man har en trin for trin opstilling med en konkret foreskrift på materialer. Så kan man jo konstatere om det virker og ændre versioner ud fra det, hvis man vil have en opsætning der har forøget ydelse.

Det viser sig at hoved linket, der henvises til ikke findes. Det skulle ifølge bogen være 3D tegninger til brug ved 3D print, men der er mange andre oplsyninger på websiden, så man bliver da snøret i et eller andet omfang.

Ville man kunne bruge keramiske magneter i en sådan opsætning?

Det ville i nogle sammenhænge være en fordel, men de er ikke ligeså kraftige som nogle jernmagneter, men det er spørgsmålet, hvor kraftige magneterne behøver at være. Måske kan de blive for kraftige.

Spørg AI

Hvordan produceres keramiske magneter

Keramiske magneter produceres ved en proces, der involverer pressestøbning og sintring. 1

Specifikt bliver keramiske magneter fremstillet ved at presse en blanding af jernoxid og strontiumcarbonat i en form, og derefter varme denne blanding op til en høj temperatur for at få den til at sintres sammen. 124

Denne produktionsmetode er mere økonomisk end fremstilling af neodymium-magneter, som er dyrere at producere. Keramiske magneter har også en højere modstand mod afmagnetisering sammenlignet med neodymium-magneter. 23

Derudover kan keramiske magneter produceres i forskellige former og mønstre, da presseformen kan designes med en ønskede form.

Hvilke råmaterialer bruges til at producere keramiske magneter?

Keramiske magneter er primært sammensat af ferritkeramik, som er lavet af jernoxid (Fe₂O₃) kombineret med andre grundstoffer såsom strontium (Sr) eller barium (Ba). Strontiumferrit (SrFe₁₂O1₉) og bariumferrit (BaFe₁₂O₁₉) er almindeligt anvendt i produktionen af keramiske magneter på grund af deres magnetiske egenskaber og tilgængelighed.

Hvordan påvirker valget af råmaterialer de magnetiske egenskaber af de keramiske magneter?

Råmaterialerne har en stor indflydelse på de magnetiske egenskaber af keramiske magneter. 1

Keramiske magneter er primært sammensat af ferritkeramik, som hovedsageligt består af jernoxid (Fe₂O₃) kombineret med andre grundstoffer som strontium (Sr) eller barium (Ba). Specielt strontiumferrit (SrFe₁₂O1₉) og bariumferrit (BaFe₁₂O₁₉) er almindeligt anvendt, da disse keramiske materialer har gode magnetiske egenskaber og er let tilgængelige. 1

Disse keramiske materialer har høj magnetisk permeabilitet, hvilket betyder at de nemt kan etablere og opretholde magnetiske felter. De har også fremragende modstand mod afmagnetisering, hvilket gør de keramiske magneter i stand til at fungere pålideligt i forskellige miljøer.

Derudover er strontium- og bariumcarbonat, der bruges til at fremstille disse keramiske materialer, relativt rigelige og omkostningseffektive, hvilket bidrager til den generelle omkostningseffektivitet ved produktion af keramiske magneter.

Så i opsummering har sammensætningen og renhedsgraden af råmaterialerne som jernoxid, strontium og barium en afgørende indvirkning på de magnetiske egenskaber som remanens, koercivitet og magnetisk energiprodukt hos de færdige keramiske magneter.

Et meget enkelt eksempel

En YouTube video viser en meget enkel opstilling. Der bruges en 10Kw 220 volt 1450 rpm generator og en tilsvarende 10Kw 220 volt 1450 rpm elektromotor, hver med et 3,5 inch = 9 centimeter drivhjul til remdrevet, så hvis man skal tro videoen kan sådanne ens elektromotorer og generatorer tilsluttes direkte gennem stikdåse. Generatoren leverer strøm til stikdåsen, som igen leverer størm til elektromotoren, som driver generatoren. Spørgsmålet er hvor meget en sådan opstilling kan yde ekstraenergi til de andre udtag i stikdåsen.

Skærmbilleder fra videoen, der viser henholdsvis et rekl ned seks pærer eller en boremaskine der henter strøm fra stikdåsen i opstillingen

En anden YouTube video Over Unity – Infinite FREE Energy (Is it possible?) syntes at bekræfte en sådan teori. Eksemplet vises i sidste halvdel af videoen.

HHO Hydrogen generator

Metan gas fra hydrogen ser ud til at være ret enkelt at fremstille, i alt fald i mindre målestok. Industri anlæg til produktion af hydrogen i større målestok, kræver nogle flere undersøgelser. Det ville kunne erstatte gasanlæg med nogle mindre justeringer. Det skal dog siges, at det er mindst lige så farligt som ved brugen af naturgas. Det kunne måske også bruges i biler, der kører på gas, hvilket forekom i 80’erne. Bilen skulle startes op på benzin, men efter få minutters kørsel kunne med en knap skifte over til gas, som i princippet kunne udskiftes med hydrogen gas, men måske kan de konstrueres sådan at de ikke behøver at starte op på benzin. Så vidt jeg ved afgiver hydrogen ikke CO2 i atmosfæren. De skriver i Ingeniøren, at det kun producerer 1 procent mindre CO2, men det er i en udgave, der bruger meget strøm til produktionen. Jeg kan nu ikke umiddelbart se hvorfor det kun skulle producere 1 procent mindre CO2. Det handlede måske om metan, hvilket ikke er det samme som hydrogen gas. Det ville lyde mere rigtigt, hvis de sagde at den kun producerede 1 procent CO2 i forhold til fossildrevet energi. Det er muligvis en genvej til at gøre produktionen lettere. I mindre målestok kan man nøjes med at bruge 6-9 volts batterier Muligvis kan det produceres ved brug af mindre strøm. Strømmen kan tages direkte fra den strømproduktion, som hydrogenen genererer, så det burde vel ikke øge produktonen af CO2. Der kan måske være lidt CO2 ved opstarten af konstruktionen af hydrogen anlæg.

Fra hydrogen til EL

Men kan den bruges som strømgenerator? Og hvad er den eventuelle sammenhæng? Er der en genvej fra hydrogen gas til elektricitet? Der er nogle antydninger i YouTube videoer, at der skulle være en sådan genvej, men det er lidt svært at gennemskue de tekniske beskrivelser. Måske er det blot nogle lidt for smarte Youtube videoer. Der findes faktisk en mini gasovn i handlen, der ligner Mr Heater lidt. Dem har et usb stik, hvor mobiltelefonen kan oplades, uden at jeg aner hvordan. Hvis en campinggasovn kan lave gas til EL, kan det vel også gøres med hydrogen. En YouTube viser et eksempel på EL udledt af gas. Viideoen viser et apparat, hvor gassen løber igennem uden ild og derved skaber El. Højest besynderligt. Hvorfor skal seeren vide det, når det fortælles ikke hvad navnet på apparatet er eller tekniske detaljer om hvordan apperatet fungerer. Højst besynderligt. så det er formodentlig svindel. Ellers skal man måske tilbage til dampmaskinen. Hydrogen gas kan vel drive en dampmaskine som igen kan drive en generator. Det er jo det samme princip, når de fyrer med kul for at producere elektricitet, blot skal kullet erstattes med hydrogen gas, hvis man kan producere hydrogen gas i indistruel skala. Det ser ud til at være let i mindre skala. Der vises også eksempler på benzin drevet generatorer, der ombygges til at køre på hydrogen gas i stedet for benzin. Det så meget let ud. Der blev ganske enkelt tilført hydrogen gas i stedet for benzin, så det var egentlig kun benzintanken, der skulle erstattes med den hydrogen gas producerende tank.

(Snapshot fra YouTube video) Den blå beholder producerer hydrogen gas, mens den grå beholder ved siden af, hvor gassen passerer gennem vand fungerer som sikring mod ‘backfire’. Det skal forhindre at ilden bevæger sig tilbage så gassen antændes i den hydrogen producerende beholder. Det er muligt at sikre yderliger ved derefter at lade gassen passere gennem en kolbe med to lag knust glas med et sandlag i midten. Det opfattes måske som et billigt alternativ til benzin, men om hydrogen kan måles at producere CO2, må man nok spørge experter om, men umiddelbart ville jeg mene, at det ikke producerer CO2, da det jo ikke kan anses for at være et fossilt brændstof. Videnskabeligt tales der også om andre former for udledninger end CO2, som måske også skal undersøges

Proton batterier

En nyere YouTube er kritisk over for fri energi. De fortæller, at sådanne kredsløb kun fungerer i et begrænset tidsrum og derefter går i stå. Selvom flere er kritiske over for systemet, er det første gang jeg hører at en sådan opsætning kan gå i stå, så måske skulle man se på andre muligheder. En YouTube video fortæller, at kobbertråd sammen med magnet kan give over 400.000 wat. Det lyder overdrevet. Man kunne måske overveje om Tesla spolen kan forstærke strømmen på andre måder end ved trådløs overførsel. Det var nu ikke en sådan Tesla model, der blev vist i videoen.

Andre anvendelser af Tesla-spole nævnes i video, men jeg har nu ikke set særlig mange eksempler på det. I et YouTube video eksempel viises en spole der er viklet omkring et PVC rør, altså efter Tesla spole princippet, men i dette eksempel var der en akse inde i, med runde stablede magneter, der drejede vandret rundt og derved produceresw strøm, Eksemplet krævede, at man tilførte strøm til en lille elektromotor, der fik magneterne inde i PVC røret til at dreje rundt. Sådanne spoler bruges mest til at forstærke det elektromagnetiske felt uden om. Der har også været vist nogle eksempler med sådan spole, men uden roterende magneter inde i. I begge eksempler var der en lille ekstra spole med få omhviklinger kobberledning. At magneterne roterede vandret forekom lidt usædvanligt. Det lignede nogle af grundprincipper i teorien om induktion, som måske kunne det fungere. I teorien kunne elektriciteten overføres trådløst hertil, så der kunne udtages elektricitet af denne lille ekstra spole, så man kun bruger spolen til at forstærke det elektriske signal, men samtidigt producerer elektricitet.

Et proton batteri er under udvikling. Det bruger nogle af samme principper som produktion af hydrogen, så det viser måske noget af vejen fra hydrogen til el. Man mener det kan være vejen frem for bedre batterier og måske oplagring af hydrogen. Det har nogle fordele i forhold til lithium batterier. Det er for eksempel hurtigere at oplade og bedre sikring mod batterier, der kan gå i brand. Man mener at princippet også kan oplagre hydrogen gas mere betryggende. Ifølge YouTube video om emnet kan der være lang vej endnu, til at udvikle protonbatterier fuldt ud.

Hydrogen gas til erstatning for benzin

Grunden til at man i 80’erne skulle starte op på benzin har måske været af sikkerhedsmæssige årsager for at være sikker på at gassen blev forbrændt i motoren og ikke ekspoderede hvis det hopede sig op. I denne udgave kunne generatoren starte direkte op på hydrogen gas, så det ville måske være muligt i gasdrevne biler. En sådan ombygget benzingenerator er desværre ikke helt lydløse, så det ville være godt, hvis der findes en bedre lydløs genvej.

I en YouTube video blev der lavet forsøg med at tilføre hydrogen gas i en bil sammen med benzin, hvilket skulle forbedre benzinforbrændingen og dermed benzinøkonomien. Det viste sig også at fungere i lettere grad. Der forklares hvorfor der ikke udelukkende bliver brugt hydrogen gas, men det kræver lidt mere studie at finde ud af hvad forklaringen gik ud på. En YouTube video viste et forsøg på at drive en bil, men det så ikke ud til at lykkedes tilfredsstillende, så det kræver nok nogle justeringer. Tilsyneladende fik motoren ikke nok brændstof, selvom det lykkedes at starte den i noget der lignede tomgang.

Hydrogen egner sig ikke til at erstatte brændstof til benzin- og diselsbiler, da det er problematisk at gøre hydrogenbrændstof flydende eller at oplagre det som gas i tanke. Dette siger Elon Musk på YouTube video, men måske er det en gammel video. Han har i alt fald senere præsenteret en brint motor. Måske skal hydrogenbrændstof ikke lagres som flydenden brændstof eller gas i tanke, så man kan fylde brændstof på bilen lige som man nu foretager tankningen på benzin- og diesle biler, da brinten produceres direkte under kørslen i stedet for at have tank i bilen. Det er mit indtryk, at man måske skal lave beregninger af mængden af hydrogen brint, der skal tilføres for at få det korrekte tryk på tilførslen til motorer, men bortset fra det, må en tank levne rigeligt plads til hydrogen produktion, selv i tilfælde af at der skal laves ændringer i den tilførte mængde. I følge Wikipedia er dieselbiler specielt velegnet til hydrogen, da dette brændstof forbrændes nøjagtigt som diesel.

Nogle pyramide teorier går på at den store pyramide kunne bruges til at producere kemikalier, ved hjælp af kamre og skakter, blandt andet ammoniak til gødning. Det ses der spor af på væggene. Desuden er der stadig en lugt af ammoniak, fortælles der. Men var gødning overhovedet vigtigt i det gamle Egypten? Det blev formodentlig tilført af naturlig vej fra Nilens oversvømmelser. I følge teorien skulle kammeret kunne blive fyldt op med vand fra undergrunden under pyramiden og komprimere ammoniaken. Pyramiden skulle efter sigende også kunne producere hydrogen gas som også skulle kunne blive komprimeret ved at fylde op med vand, så luftrummet i kammeret blev mindre, mens det i tilfælde ammoniak blev flydende ved blanding med vand. Pyramiden skulle samtidigt have nogle induktions egenskaber ved hjælp af vandet fra undergrunden, som der har været en del teorier fremme om. Der burde næsten kunne laves en model, som kunne bevise påstanden, men det er der på en måde også. Teorien går ud på at det skulle ligne Teslas indretning til at hente elektricitet gennem luften og bruge jorden som jordforbindelse. En Youtube video fortæller om et eksperiment ved hjælp af en vandmølle, som blev beskrevet som at kunne producere elektricitet ved hjælp af en puls virkning, men det er ikke helt samme scenarie, som de tillægger pyramiden. Påstanden er at der skulle kunne sendes elektricitet fra toppen af pyramiden, men det virker efter min mening ikke helt det endelige bevis. Teorien gå bland andet ud på at toppen af pyramiden var af guld eller guldbelagt. Guld er en god konduktor og elektricitets leder. Mange pyramider havde en sådan guldtop, men da vi taler om den store Keopspyramide, kunne man stille spørgsmålstegn ved om den var af guld. Der er ikke så vidt jeg ved spor efter guld på Benben stenen. Den blev tillagt at enten at være eller symbolisere ‘verdens centrum’ eller ‘klippen i midten’, det første fastland, der steg op af ursumpen. I følge teorien skulle der være lige meget fastland i alle pyramidens fire fladers retninger. I følge Carl Munck, blev den brugt som udgangspunkt for at måle distancer ved hjælp af længde- og breddegrader, hvor breddegraderne var konstrueret med pyramiden som nulpunkt. Han mente, at pyramidens formål var en manifestation af evig sand matematik for eftertiden. Der er utvivlsom meget matematik indkorporeret i pyramiden, som man stadig kan forbavses over. Om det reelt stemmer, at der er lige meget fastland på hver side, er lidt svært at afgøre, men hvorfor skulle denne sten være guldbelagt? Der var mange pyramider, der havde en guldbeklædt top, siges der, men måske netop ikke Keopspyramiden. Man kan måske ikke helt afvise, at oldtidens egyptere kunne have brugt elektricitet, da der er meget der tyder på at de brugte ukendte teknikker til stenhugning på en eller anden måde. Man kunne for eksempel spørge om de havde kendskab til ledninger eller noget der kunne erstatte ledninger? Princippet i det såkaldte Bagdad Batteri blev testet til at kunne yde nogle få volt med vin som elektrolyte, men måske kan et sådan batteri producere mere, måske 12-20 volt, hvis de havde fundet en bedre elektrolyte. Kunne de lave lys fra dette?Mange gravkamre ville kræve lys for at kunne arbejde i rummene, men der er ingen spor af at noget har været afbrændt. I så fald skulle det være teknik fra en ukendt svunden teknisk fremskreden civilisation, måske kæmper med kæmpe hjerner fra en mellem Istids periode, en viden der var blevet reddet og bevaret fra denne svundne tid, så man kunne måske overveje det. Det ville i alt være meget intelligent i forhold til hvad man ville forvente af tidsalderens viden. Der bruges en mindre del elektricitet, ved produktion af hydrogen gas, når elektriciteten sendes igennem to metalpoler i elektrolyten som kan være vand med salt i eller måske saltvand fra havet. Der kan også blandes andre stoffer i, der kan forbedre engenskaberne for hydrogen produktion, som for eksempel bage soda. Kaliumhydroxid nævnes også som den bedste elektrolyte i en video. Men i så fald: Hvad skulle den videre sammenhæng mellem hydrogen gas og elektricitet i pyrami d en være?

Selvopladelig el-bil

Afrikanere fra Zimbabwe har formået at producere en el-bil, der er selvopladelig og altså ikke behøver at blive ladet op fra stander, siger de på YouTube. De kalder det Sonic Energy og siger, at det nærmere er et modul, der kan installeres på en hvilken somhelst bil. De siger selvfølgelig mange fantastiske ting, på YouTube, men der kunne vel tænkes, at være noget rigtigt i det. Så gælder det måske om at blive først som forhandler.

En fri energi generator

… sælges nu på internettet, fortælles det på YouTube Den hedder Magmov og på deres webside kan man se, at den sælges i en 3Kwh og en pro udgave 5Kwh til henhodsvis €4,000.00 og €7,000.00, så ikke overraskende koster det lidt penge. De sælges både i en 120v og 230v udgave.

Der findes et lignende produkt kaldet Liberty Ingine 2.0, der bruger en microwave spole og producerer 20 Kw, men til forskel for Magmove, er den ikke i handlen. Der er patenter på nogle af apparatets enheder, så det endnu ikke har været muligt at producere med salg for øje, fortæller de. Hvis man vil have en sådan fri generator, skal man bygge den selv. Den bruger et specielt svinghjul, lavet af en legering hovedsagligt af aluminium og sølv. Det skulle være muligt, at få opskriften og teknisk tegning, men det kræver at man har en del værktøj. Den kan erstatte batterierne i en el-bil, men det kan Magmov muligvis også alt efter hvor mange Kw det kræver. Pro udgaven af Magmov leverer 5Kw, mens Liberty Ingine 2.0 leverer 20Kw, hvilket burde være mere end rigeligt. Man kunne tilslutte den til husets el-net, når man ikke er ude og køre eller man kunne have et separat apparat der kan bruges til at opvarme huset og derved slippe 100% for fossil opvarmning.

Men er Kw det samme som Kwh? Jeg kom lidt i tvivl om det, da apparater, der omformer 12 eller 24 volt ikke altid præstere det som omformer er sat til, men nærmere 50%, hvilket i praksis faktisk kan være mindre. Men Kw er det samme som Kw pr time, skriver de som defination på internettet, så MagMov bør kunne præstere det antal Kw pr time det er sat til eller i alt fald meget tæt på, hvis der skulle være en smule energi tab.

Kommentarer til YouTube videoen bemærker ting som, at der er usikkerhed omkring langtidsholdbarheden, så det formodentlig en chance man må tage.

Kulfiber spoler

En YouTube video fortæller at de i Sydkorea er der gjort en videnskabelig opdagelse. Kulfibre kan bruges i spoler i stedet for kobber omviklinger. Det er faktisk en bedre leder end kobbertråd. 133 procent, sagde de, så det må vel være 33 procent bedre. Problemet er blot, at det er lidt omstændeligt at producere kulfibertråd. Det så nærmest nonoteknisk ud i forstørrelse, men det kommer måske en gang i fremtiden.

Vindmølle genbrug

De siger på YouTube, at udskiftede vindmøller ophober sig og ligger ved siden af de nye vindmøller, da der mangler teknik til at genbruge materialerne. Det må vel være en slags slagfast plastik, som ikke kan rafineres til genbrug, uden at jeg vil spille klog på hvilket materiale et er lavet af, men ifølge videoen kunne det ikke omdannes til genbrug.

Forurenende produktion…

af batterier og el-biler i Indonesien fortæller de på YouTube og formodentlig også i Kina, så prisen for at indføre elbiler og reduceret CO2, har måske en negativ virkning i andre lande. Ulemperne flyttes blot til et andet land. Udvinding af nikkel til batterier, som mange arbejdere er afhængige af, trods udnyttelse som billig arbejdskraft, er en af de helt store syndere i spillet, fortæller de, så fri energi ville måske kunne løse dette problem, så man ikke behøvede batterier i samme omfang.

Hvorfor ikke bruge i elbil?

Det er det store spørgsmål, der rejser sig efter at flere af sådanne apparater sælges på internettet. Man burde næsten spørge producenterne af sådanne lignenede apparater, hvorfor de ikke bruges til at levere strøm til en elbil. Det virker ret oplagt. Ladere til elbiler yder ganske vist mange Kw, men sådanne apparater på for eksempel 7-10 Kw burde vel kunne forsyne en elbil under kørslen. Hvis det var tilfældet, at det blev brugt i stedet for batteri, ville man nok have hørt om det.

Snyd med on-line handel

Jeg købte en 220 vot AV generator på Amazon, der ifølge specificationen kunne præstere 2000w/h. Jeg er ikke mekaniker, men jeg har set lignende generatorer på Youtube, der lignede en bileneratorer fuldstændigt. En voltmeter måling viste også, at det nærmere var 12 volt den præsterede. Der findes YouTube video, der viser de kan bygges om til at levere flere volt, men det kræver en del mere maskinel værktøj, hvis man har mod på det. For at kunne teste forskellige elmotorer købte jeg en transformator, der kunne justeres til mellem 1 og 24 volt. De kan også bruges til omformer apparat, der ifølge annonceringen kan levere flere wat ved 24 volt input. Transformeren tog en måned før den ankom. Det var en dk webside, der reklamerede med hurtig levering, men de skulle åbenbart først bestille den hjem fra Kina. Så kan man næsten lige så godt bestille den selv fra Kina. Det viste sig at den kun kunne gå op til 12 volt, så man kunne næsten lige så godt bruge enhver anden 12 volts strømforsyning, som man ofte har i forvejen fra tidligere apparater. Det kan ikke anbefales, at forsøge lykken med mindre man har en leverandør som man er sikker på.

Exit mobile version