Herkules’ Søjler er et antikt navn for to højder på hver sin side af Gibraltarstrædet. Den ene er Gibraltar-klippen og den anden er Monte Hacho (Abila) i Afrika (alternativt Jebel Musa, der er noget højere og ligger godt 10 km længere mod vest). De to er navngivet efter den græske sagnhelt Herkules.

Efter at have set en YouTube video lavet af en person, der mente på Google Maps, at kunne se en by i Atlanterhavet, som han mente var en del af Atlantis, efterprøvede jeg hans teori og kunne bekræfte at der var noget sådan, der lignede en by.

Når man ser på Google Maps, kunne det se ud til at være rigtig, at der ikke var noget hensides søjlerne, hvis man skulle forestille sig et landskab før Istiden, hvor vandstanden var lavere, men måske alligevel…måske var der noget, men man skulle blot ikke sejle den vej. Området ser ud til at ville have været omgivet af bjergkæder, hvor det måske kunne være svært at finde en passage igennem og som legenden selv antyder, kunne det være svært at finde tilbage igen.

Det ser nu ikke dirkete ud til, at der er en passage med søjler og et skilt, hvor skibe kunne passere forbi, som kunne tillægges Heracles, medmindre den da er svær at få øje på, men ellers passer det meget godt på, at der ikke var noget særligt hensides søjlerne, bortset fra at det kan have været et almindeligt landskab på et tidspunkt, hvor vandstanden var lavere, men på et tidspunkt, hvor klipper stadig løftede sig over havoverfladen. Det siges at vandstanden skete i flere tempi, på grund af søer indæmppet i is-reservoirer, der bristede langt senere end den egentlige afslutning på istiden, blandt andet et reservoir i Nordamerika, men også et lignende i Rusland. Man kunne måske påstå at man kunne passere gennem klippen i midten, da vandstanden begyndte at stå højere efter istiden. Det kunne tydes som at de vidste vandstanden var stigende og derfor havde bygget dæmning for at indæmme området, men de kæmpede forgæves. Snart var vandetstanden steget og gik nu opover dæmningen. Herfra kunne historien om Herakles søjler begynde. Da isen smeltede i slutningen af istiden, kan der have været meget regn som følge af fordampet is. Det samme fortælles i historien om Noas Ark, hvor øen sank under vandet på grund af regnen. Er det samme ø der omtales? Måske var der flere øer dengang vandstanden var lavere. Dimensionerne er imidlertid så store, en helt ret linje målt til 285 km lang og omkring 10 km bred, at man kunne få den tanke, at det er noget der er konstrueret af kæmper. Bredden er lidt usikker, da det ser ud til at siderne har været skredet ned, måske på grund af kraftig understrøm i havet, men henved 10 km, når man ser bort fra det der er skredet ned fra siderne, ville jeg mene. Koldt vand lægger sig jo nærmest bunden og mængden kan have forårsaget kraftig understrøm. Det forekommer ofte, at sådanne fænomener tillægges at være landings plads for UFO’er, men delt i to, med en klippe i midten, må man vel nærmest forkaste den teori. Hvorfor skulle også have så lange landingsbaner. De tillægges ofte at kunne lande vertikalt. Der findes kæmpe megalitter i Rusland, som også kunne tyde på at være lavet af kæmper. Selvom der kan herske tvivl om hvorvidt noget af det naturskabt, kan der vist ikke være tvivl om, at der også kæmpe udhuggede megalitter og stensætninger.

I spørgsmålet om hvorvidt dæmningen er et naturskabt fænomen, er klippen i midten et mysterie. Hvis det var en urgammel forskubbelse i undergrunden af landskabet, ville forskubbelsen nok have taget klippen med og revet den over, men udseendet tyder på at noget lignende kunne være sket. Videnskaben mener trods alt, at Amerika har løsrevet sig fra kontinentet i tidernes morgen, hvilket teoretisk kunne forårsage seismologiske eftervirkninger i form af forskubbelser i undergrunden. Det kan man også se af et landkort, hvor man kan konstatere, at kystlinjerne stort set passer sammen. Tilsyneladende har dæmningen efterladt et spor af at være gået gennem klippen, men på den ande side, en 285 km lang helt ret linje ville man nok ikke normalt anse for at være naturskabt, så måske var den snarere konstureret gennem klippen i en naturlig passage.

Dæmningens lige linje kunne næsten se ud som om den peger mod nordpolen, men hvis man følger linjen går den faktisk langs Grønlands østkyst og lander et sted højt oppe på østkysten. Jeg skal ikke kunne sige om det siger et eller andet. Det er måske dér Santer Claus kom fra. Mod syd ser det ikke ud til, at det er en påfaldende Leylinje.

Platon sagde ikke, at Atlantis lå ved Gibraltarstrædet. Han sagde, at det lå ud for Gibraltarstrædet og at det tog 11 dage at sejle dertil, men det er da en meget interessant teori. Spørgsmålet er hvor langt de kunne sejle på 11 dage. Teorien var baseret på at man skulle lave nogle arkæologiske udgravninger for at påvise at Atlantis havde ligget ved Gilbraltar, men disse arkæologiske udgravninger er aldrig blevet udført. Dels viste det sig at jorden havde haft meget indhold af mudder der senere var størknet og ville gøre en udgravning meget vanskelig, dels viste sig at det ville blive meget omfattende at skulle lave en sådan udgravning, dels anså de at det måtte ligge meget dybt under jorden, hvis det var Atlantis, så at Atlantis skulle ligge der er kun en teori, der ikke er bevist. Der er vist nogen, der mener at hvis man siger det samme tilstrækkeligt mange gange, er det rigtigt. Det kan i alt fald være rigtigt at de selv kommer til at tro på det. At påstå, at man har fundet Atlantis dér, blokerer for videre forskning, som de baserer deres TV programmer på. Platon sagde bestemt ikke, at man drejer skarpt til højre når man kommer ud af Gibraltarstrædet. Der har været lavet et grundigt dokumentarprogram, der forsøgte at afgøre hvor mange elementer af Platons historie forskellige teorier indholdt. Teorierne indholdt kun nogle af de elementer som Platon beskrev. For eksempel fortæller Platon, at der var dværg elefanter i Atlantis, hvilket var én af betingelserne. Hvis man skal jagte Atlantis, skal man måske jagte noget, der opfylder alle betingelserne i Platons historie. Der er teorier om at historien om Atlantis er symbolsk og inspireret af andre lignende hændelser, men hvis man kunne finde noget, der opfylder alle Platons betingelser, ville det være interessant. I øvrigt er Gibraltarstrædet så bredt, at det ville være svært at sætte et skilt op, som alle skibe kunne se. Søjlerne må have stået et sted med en smallere sejlpassage, medmindre man da taler om et tidspunkt under Istiden, hvor havvandstanden var lavere. Så er det ikke godt at vide, hvordan Gibraltar så ud den gang, hvis det ligger helt tilbage i Istiden. Det var måske i forvejen allerede en indsø, selv da havniveauet var lavere under Istiden. Teoretisk set kan Herakles søjler en gang have stået længere ude i Atlanterhavet. Det giver mere mening end at sætte et skilt op der sagde, at der ikke var noget udenfor Gibraltarstrædet. Man kunne måske sige at legendens tilknytning til Gibraltarstrædet er opkaldt efter efter Herakles Søler. Den fundne dæmning kunne tyde på, i overført betydning at kunne passe med legenden om Herakles, så det er heller ikke forkert at Spaniens varetegn blev ændret til, at ‘der var noget uden for Herakles Søjler’. Begge dele er rigtigt, kunne man måske påstå, men ifølge Platon var der et tempel i Atlantis, der var tilegnet Zeus og Herakles var søn af Zeus, så det er måske troligt, hvis man antager at Platon talte sandt, at Herakles havde kendskab til Atlantis. Man kunne måske påstå at der alligevel var noget hinsides Herakles Søjler. Hvis søjlerne stod et sted ved dæmningen, ser det ud til at ‘der ikke var noget (specielt) netop dér, hinsides Herakles Søjler. Man kan i alt fald ikke se noget specielt på Google Maps. Det ser ud til at kunne være en slags inddæmmet dal omkranset af bjerge.

Der er mange lande, der har været underlagt Grækenland, så der er spor fra græsk kultur i alle disse lande. Specielt siger det efter min mening meget om kulturen i fortiden i Italien.

En interessant teori er, at disse søjler er de samme som Platon beskriver at de græske præster havde i besiddelse i Sais og altså skulle være bragt til Sais. Atlantis var beskrevet på søjlerne, så Herakles må have haft kendskab til Atlantis, hvis det er tilfældet. Måske kunne dæmningen have til formål at dæmpe seismologiske rystelser fra Atlanterhavet, hvis man antager at ordet seismologisk stammer fra Sais, hvor de græske præster havde et videncenter, som kunne være et slags akademi, så dæmningen på en måde måske den dag i dag, beskytter Spanien mod sådanne rystelser. Det ser ud til at de græske præster kan havde beskæftiget sig med den slags, for eksempel at sikre bygningsværker mod jordrystelser. Jeg har lidt svært ved at vurdere om en sådan dæmningen kan dæmpe jordrystelser, men det er måske ikke umuligt. Blot havde de for nemhedens skyld, fortalt folk en anden udgave, at Herakles havde placeret søjlerne, der hvor han holdt klipperne for at kunne finde tilbage fra sin vandring, men det ser ikke ud til at kunne forklare et byggeri af den størrelse. De mente måske at der var fare for, at de på grund af seismologiske rystelser ikke ville kunne kende stedet igen, hvis ikke de to bjerge blev holdt fra hinanden. Det taler for en teori, at det kunne have til formål at dæmpe seismologiske rystelser. Om et seismologis formål er meget intelligent eller ej, er svært at vurdere, hvis det overhovedet er muligt, men man kunne måske antage at de græske præster i Sais kunne være meget kloge. Det menes at Heliopolis kom derfra. Det var noget mobilt, der senere blev flyttet til området ved Giza måske som et videncenter i forbindelse med pyramidebyggeri. Der dukkede pludseligt højtuddannede arkitekter og den slags op. Egypterne kan have udviklet det videre, så de selv uddannede sådanne personer. Består det blot nogle løse sten? Det er måske svært overhovedet at få øje på det, hvis man dykkede ned ved dæmningen, fordi det er så stort. Hvor dybt er der? Man må vel formode at det har været bygget på et tidspunkt, hvor vandstanden var lavere under Istiden, så hvis der er dybere, ville det modsige en sådan påstand. Hvordan skulle man så forklare, at det ser ud til at være menneskeskabt. Herakles legende blev tillagt at være sket i Bronzealderen, sidst jeg så en dokumentar om emnet, mens teorier om Syndfloden og Atlantis tillægges at være i slutningen af istiden, så det er måske ikke helt teoretisk forkert at tillægge Herakles, at være fra den tid. De to historier supplerer hinanden. Begge historier taler om at det var en straf fordi indbyggerne var blevet voldelige krigeriske. Atlantis forvandt i vandet i modsætning til Mu hvor jordskælv var en del at grunden til at kontinentet forsvandt, men det kunne i princippet ligge på samme tidspunkt som Syndfloden. I Biblen opstår syndfloden som følge af styrtregn, ikke jordskælv. Det kunne indikere, at det var et tidspunkt efter Istiden, hvor hav niveauet steg. Hvis denne teori holder, kunne indbyggerne i Atlantis have været kæmper. Ifølge Biblens Enochs bog, som blev udeladt fra Biblen, men er bevaret i Etiopien, var kæmperne lidt over 9 meter høje, 30 feet. Det nødvendiggjorde meget krævende forsyninger på grund af kæmpeforbruget og førte til, at de for eksempel måtte plyndrede hele byer for at få forsyninger nok, hvilket forårsagede at de til sidst blev udryddet af Syndfloden. Denne myte ligner myten om Atlantis og Biblens beskrivelse af indbyggerne, der beskrives i historien om Noahs Ark, hvor man også mener det var en straf, fordi de havde udviklet en voldelig kultur. Det fortælles også i Homer Odysse og eventyret om Sindbad Søfaren, at kykoperne ligefrem spiste mennesker.

Man kan i alt fald konkludere, at dæmningerne er menneskeskabte og at det må være opført da havniveauet var lavere, så man kan konkludere, er der må have forekommet nogle støre anlægsarbejder før vandstanden steg. Det bekræfter en teori om at der må have været noget, måske viden, der gik tabt efter Syndfloden. At det skulle være rumvæsner, der lavede anlægsarbejde under vandet virker lidt for fantastisk. Hvis fænomenet nord for Bermuda skulle være menneskeskabt, er det eneste jeg kan komme på, er at der skulle være opført noget murværk omkring formen, som derved er blevet fyldt op af lave, men der er måske mange muligheder for at fænomenet kunne være opstået af naturlige årsager. En bekendt, der netop havde besøgt et tempel på Sicilien tilegnet Herakles antydede, at dateringen af templet ikke beskrev hvornår Herakles i så falds skulle have levet, men nok mere en markering af noget fortidigt. En statue af Herakles var lavet på et senere tidspunkt og må altså have været kunstnerens formodning om hvordan Herakles så ud.

Der fortælles faktisk en skrøne om et rumvæsen, der besøgte et indiansk folk på Jorden. Han drog afsted igen hver aften for at overnatte i havet, fortælles der. Det siges de havde lavet et bassin til ham. Der findes også en ruin af noget der ligner et bassin oven på et fundamentet til en pyramide. Det er omgivet af nogle meget store naturligt formede mystiske magnetiske sten, der så ud til at stå langs kanten af bassinet med flere meters mellemrum mellem hver. I dokumentaren så man kun en, måske to, så man forstillede sig at der nok stod flere langs kanten, hvis man skal være mere præcis. Nogle eksperter siger, at der findes magnetiske sten i naturen. Historien lignede den om Jesus lidt. Rumvæsenet blev dræbt af jordboere, fortælles der. Det er måske derfor sømænd har en tradition, der involvere Kong Neptun, når de første gang passerer ækvator. Atlantis er ofte en yndet inspiration til børneeventyr om et fantastisk undersøisk samfund med undersøiske væsner. Det er måske fantasifuldt, men ikke helt ved siden af, at man kunne få den tanke.

Det ville sikkert have været for indviklet at forklare menigmand, hvis dæmningen havde et videnskabeligt seismologisk formål, men det kan jo opfattes som at være indirekte rigtigt, at Herakles holdt to bjerge. På den anden side af dæmningen, var der et almindeligt landskab, så man kunne sige med rette, at der ikke var noget hinsides søjlerne, som Herakles skilt gangske rigtigt sagde. Man ville for eksempel ikke finde Atlantis dér. Hvis han stod for bygningen af dæmningen, kunne man i overført betydning sige, at han holdt klipperne. Men hvordan kunne de bygge noget, der var så stort?

Sømænd fra gammel tid, beskriver verden ende som, at der pludseligt var en kant i havet. Dette kunne være Herakles dæmning på et tidspunkt hvor vandet begyndte at stige og strømmede henover dæmningen for derefter at beskrive et brat fald i vandstanden på den anden side af dæmningen.

I følge sagnet var de rejst af Herkules. Sagnet vil vide, at Herkules, da han skulle hjem til Grækenland fra sin vandring, tog fat i klipperne og pressede dem fra hinanden, så han kunne finde vejen ind i Middelhavet.

Søjlerne skulle efter myten oprindeligt have båret påskriften Nec Plus Ultra eller Non Plus Ultra, “der er intet udenfor” – altså en advarsel til søfarende om ikke at bevæge sig ud i Atlanterhavet. Efter opdagelsen af Amerika benyttes søjlerne med mottoet Plus Ultra “der er mere udenfor” i det spanske kongevåben.

Jeg fik den tanke at søjlerne måske oprindeligt lå længere ude i Atlanter havet fordi man fik det indtryk, at der var en antydning af at det kunne være en slags indgang til Atlantis og at advarselsskiltet der skulle forhindre søfarende i at sejle til Atlantis. Det ville være svært at placere et sådan advarselsskilt i det nuværende forholdvis brede Gibraltarstræde, så alle skibe kunne se det. Ellers skulle det datere sig helt tilbage til Istiden, hvor havniveauet var lavere og Gibraltarstrædet kunne have været smallere. Så kan man selvfølgelig diskutere hvor Atlantis lå, men det var ud fra en teori om at Atlantis lå længere ude i havet. Når Platon fortæller hvor lang tid det tog at sejle til Atlantis, kan det være målt ud fra distancen fra den græske ø han kom fra eller distancen kunne være målt fra Gibraltarstrædet. Når Platon omtrent i samme åndedrag fortæller om afstanden og at Atlantis lå lige ud for Gibraltarstrædet er jeg tilbøjelig til at hælde til at det er målt fra Gibraltarstrædet. Han siger for eksempel ikke noget om at man skal dreje skarpt til højre når man forlader Gibraltarstrædet. Tidligere researchere der forsøgte at opklare mysteriet mente også at det lå ude i Atlanterhavet. Nogle arbejdede ud fra en teori om at Azora plateauet en gang havde ligget over havets overflade. Det skal dog siges, at eksperter tilsyneladende nu siger at Azora plateauet ligger på flere kilometers dybde. Hvis det var tilfældet at Atlantis lå tættere på Amerika må det have været nogle hurtigt sejlende både for at kunne tilbagelægge strækningen. Rejsen beskrives af Platon som at have taget elleve dage. Det er muligvis ikke selv Atlantis man ser, men måske havde der været byer i Atlanterhavet en gang da vandstanden var lavere i istiden.

Dette ændrer historien på to måder. Opdagelsen af Amerika og den undersøiske dæmning i Atlanterhavet ud for Spaniens kyst. Måske var Amerika Atlantis fra Platons fortælling om Atlantis. Ifølge legenden var der kun en smal kanal, der adskilte Atlantis fra fastlandet. Dette beskrives som det største kontinent i verden. Måske var det kun det koncentriske havne anlæg, der forsvandt under havets overflade, men der kan have været noget omgivende landskab med beboelser, der nu ligger under havets overflade i Atlanterhavet. Dette fører frem til en teori, at vikingerne måske ikke var de første der opdagede Amerika, men at det var egypterne og derigennem nutidens grækere. De gamle Egyptere siges at have rejst overalt i verden. Der er sågar fundet spor efter besøg fra egyptere i Australien, hvor heroglyffer kan ses i nogle klipper- Nye opdagelser af skib fundet ved Keops Pyramiden tyder på at de kunne fremstille skibe. Det var godt nok et ceremonielt skib, der skulle bringe faraoen gennem underverdenen, formodentlig kun blev brugt på Nilen, men i teorien kunne et sådan skib også have sejlet på havet.

Græske præster havde hjemme i Seis i nutidens vestlige Cairo. Det ligger formodentlig nu under nogle gamle bygninger der gør det urealistisk at foretage en arkæologisk udgravning for at finde oldtidens Seis, de græske præsters center, hvor søjlerne med legenden om Atlantis ingraveret var bevaret. Jeg fik en kraftig intuation da jeg stod foran bygningen: Her lå de græske præsters centrum i Seis. Det var en stor bygning opført i røde munkesten, næsten som en borg. Måske bliver bygningerne en dag revet ned til fordel for nybyggeri, og man vil opdage hemmeligheden om Seis, men sådanne gamle bygninger kan måske også være værd at bevare. Præsterne var i besiddelse af søjler der ved hjælp af ingravering beskrev det sukne Atlantis. Kunne disse søjler være Herakles søjler? Dæmingen, hvis det var menneske skabt må tilsyneladende være opført på et tidspunt efter istiden, hvor havniveauet var lavere, så måske reddede egypterne på vegne af de græske præster søjlerne, da vandstanden begyndte at stige efter den sidste Istid, hvorefter søjlerne blev bragt til Seis. så det er mit gæt, at man nok ikke finder Herakles søjler i Atlanterhavet.

Da jeg først fik øje på dette dæningslignende fænomen, funderede jeg over om det kunne være noget fra nyere tid, hvor der lægges kabler ud og den slags eller kunne det være en hemmelig undersøisk militær installation, men dels giver retningen ikke meget mening i den sammenhæng. Hvis dæmningen er en menneskabt fortidig konstruktion kunne der være nogen sandhed i legenden. De ser ud til at holde to bjerge eller klippeformationer fra hinanden i overenstemmelse med legenden om Herakles. sammenligner man afstande med samme længde som den tilsyneladende bredde af dæmningen, ser den ud til at kunne være 10 km bred. Helt ekstremt hvis man sammenligner det med kendte distancer i ens nærmiljø, at den skulle have være 10 km bred. Målingen på Google Map kan måske være ligt unøjagtig, men selv hvis den kun var 7 km bred er det stadig en lang distance. Det må have krævet et meget stor skare at opføre den. Hvor kunne Herakles få en så stor arbejdsstyrke fra? Var det kæmper? Biblen fortæller om kæmper før syndfloden. Det fortælles at i nogle tilfælde at disse kæmper kunne være 4 meter høje. Det er måske begrænset hvor store de kunne være for at mennsekelignende fødder skulle kunne bære vægten. De forsvandt efter syndfloden, fortæller Biblen. På den anden side fortæller Platon, at der var dværgelefanter i Atlantis, så det kunne der måske have været i et større område, der nu ligger under vand. Hvis de havde mange af sådanne elefanter, kunne sådanne elefanter være blevet brugt til at udføre arbejdet. Hvis der var sådanne kæmper i Atlantis, må de have haft et stort behov for at få tilført proviant, hvilket kunne forklare at der ifølge sagn var meget skibstrafik og legender om at de kunne finde på at spiste mennesker kunne måske være opstået hvis de ikke havde proviant nok, som man ser det fra Homer Odysseen og 1000 Og En Nat kæmpe Kykloper, hvilket nok kommer til at lyde lidt fantastisk og eventyrligt, men der er selvfølgelig også mange gåder på verdensplan omkring bearbejdning og flytning af mega stenkonstruktioner, blandt andet på Malta, hvor man endnu ikke har kunnet finde en endgyldig forklaring på de mange mystiske dobbelt, der fortsætter under vandoverfladen og de mystiske udskæringer i megalitter i Tiahuanaco i Pumapunku, hvoraf nogen vejer flere hundrede tons. Der er også eksempler på kæmpe megalitter, der er blevet hentet og flyttet op ad stejle bjergsider. De iregulære sten, som man kunne kalde dem, som ses omkring Inka Riget er også meget svære at forklare. Et tilsvarende eksempel ses også på Påskeøen. Formålet kunne være at de kunne modstå seismologiske rystelser. Hvordan kunne de tilpasse stenene så præcist. Der har været teori fremme om at de måtte have været smeltet for at kunne opnå en så præcis tilpasning, men det lyder lidt fantastisk og må have været meget krævende, hvis det var tilfældet. Ud fra en sådan teori om kæmper i fortiden kunne der have også have været nogen med to øjne, der samtidigt lignede Kykloperne.

Hvad der ser ud til at kunne være en dæmning går igennem en bjerg eller klippeformation i midten af dæmningen. Jeg skal ikke kunne sige om det i yderste konsekvens kan være et naturfænomen, men det ser lidt mystisk ud at dæmningsfænomenet fortsætter gennem klipperne ud på den anden side. Hvis det var som følge af af en urgammel forskubbelse i kontinentpladerne, som følge af at Amerika løsrev sig fra Pangæa landmassen eller måske et slags efterskælv fra denne hændelse. Disse kræfter kan faktisk stadig ses i Island, der gennemskæres af den atlantiske højderyg, hvis bredde vokser og tilføjer mere landskab når laven bryder op og afkøler ved overfladen. Sådanne kræfter kunne selvfølgelig måske have haft indvirkning på klipperne, men det er lidt teoretisk. Det ser også mystisk ud at en sådan eventuel forskubbelse kunne frembringe noget der ligner en dæmning beskrivende en mere end 100 kilometer lang ret linje med ensartet bredde. Man kunne næsten få den tanke at det var en landingsbase for Ufoer, hvis man skal tro på dem, der tror på besøg fra rummet i fortiden, men det stemmer ikke særligt godt med at der ligger en klippeformation i midten og deler landingsbanen i to.

Der er mange uforklarlige linjer i Atlanterhavet, man kan se på Google Maps. Det er lidt uklart hvad disse linjer kommer af. Måske noget der drives med strømmen hen over havbunden. Disse linjer gå i nogle tilfælde gennem eller hen over bjergformationer, så det er nok ikke bundgarn fra trawlere. I så fald ville nettet nok blive revet i stykker. Det er også nogle linjer med meget lange afstande, hvilket også tyde på at det nok ikke er bundgarn. Alligevel studsede jeg over dette, som jeg vælger for en nemheds skyld at kalde ‘dæmning’, fordi den i modsætning til andre linjer ser ud til at gå i højden, mens andre linjer ser ud til at aftegne sig nedad i havbunden, men hvis nogen har et forslag til hvad det ellers kan være, er jeg da åben overfor forslag. Jeg tror ikke at en forskubbelse i de tektoniske plader kan forårsag en så ret linje som denne, der strækker sig over en længde på mere end 300 km.

En ret vinklet linje på dæmningens hældning ser ud til at pege i retning af et undersøisk fænomen nord for Bermuda. Kunne dette være en såkaldt Leylinje? vis man zoomer ind på objektet i Google Maps, ser det ikke ud til at være menneskeskabt. Det ser ud til at være et bjerglandskab, men på grund af skydække kan man kun se en lille del. Det synlige bjerg så lidt udflydende ud som om lava kunne være løbet ned af siderne, et forholdsvis lille bjerg omgivet af et landskab dækket af lava. Det ser ud til at der kan have været nogle naturlige klippeformationer der egnede sig til et havneanlæg hvor skibe kunne lægge til. Den koncentriske form med kanaler ind mod centrum kunne være opstået senere mellem bygninger da vandet begyndte at stige efter istiden, hvis dette kunne være en mulighed, at bygningerne var forsvundet. Det endte altså med at Atlantis forsvandt ned under havoverfladen.

Fra arkæologisk udgravning i Spanien. Det menes at repræsentere symbolet for Atlantis. Udgravningen har været vist i en TV dokumentar, så hvis det er rigtigt at dette skulle være symbolet for Atlantis, kunne dette sted, der ser ud til at være et rituelt være opført af besøgende fra Atlantis og vise et eksempel på et lille udsnit af byggestilen i Atlantis.

Hvis man zoomer ind på undervandsfænomenet nord for Bermuda, ser det ikke ud til at det er menneskeskabt, men rent teoretisk kunne det passe på Platons beskrivelse af et tilstødende kontinentet som rent faktisk er Amerika, så man måske kunne forestille sig at Atlantis kunne have ligget et sted i det område. Det antages jo at være fra lige efter den sidste istid, så det kunne måske være mere primitivt end man lige forestiller sig. En naturlig forekomst i landskabet mere end menneskeskabte bygningsværker. Der ses noget cirkelformet som kunne antyde at være rester fra en kuppel i Zeus tempel, men det ligner noget cirkelformet der kan være et forhistorisk meteornedslag omkranset af en cirkelform af mindre bjergformationer, når man zoomer ind på det. Man må også betænke denne cirkelform er kæmpestor, så hvis det var en del af Zeus tempel skulle templet have været overnaturligt stort. Alene den firkantede form der omgiver cirkelformen er henved 800 km lang.

Jeg opdagede, da jeg ville tjekke fænomenet en ekstra gang på Google Maps, for at sikre at det ikke er et optisk illusion, at der var en lignende undervandsformation, som også ligner noget der kunne være fundamentet til en dæmning, længere mod vest, som er fuldstændig parallel med den første. Bredden er ikke helt den samme og denne formation har en længde der er kortere, men fænomenet har samme visuelle karakter.

Snapshot fra Google Maps. Billederne er filtreret for at fremhæve konturerne og gøre billedet mere synligt.

Det virker endnu mere gådefuldt at der kan være to af sådanne dæmninger der er parallelle adskilt af en stor distance imellem. Det skal dog siges, at der er trukket mange linjer i havbunden, der også er svære at forklare. De går henover bjergformationer, der ligger under vandet.

En teori om en global forhistorisk civilisation af højteknologiske kæmper verserer på YouTube og TV programmet Historie. Blandt andet har man fundet spor efter bygningsværker med uforklarlige kæmpe megalitter i Rusland og nu også på New Zealand i tillæg til øvrige fund rundt om i verden. Man kunne i nogle tilfælde få den tanke at det er naturskabt, men der findes også konstruktioner, man ikke kan snakke uden om må være menneskeskabte. Der findes en mindre kendt pyramide i Grækenland, med tilsvarende bygge teknik. Man kunne kalde det iregulære sten. De er ikke retvinklede men har skæve former, som er tilpasset med stor præcision, der kunne gøre dem særligt resistente over for jordrystelse. Man ved ikke hvordan de har kunnet tilpasse stenene så præcist. En teori har været fremme, at stenene kunne havde været udsat for en smeltnings proces, men det ville kræve meget høje temperaturer og det ville være svært at håndtere de smeltede sten, så de netop fik en tiltænkt form. I Peru ser man samme byggestil, men her forekommer samtidigt også kæmpe stenblokke nederst i bygninger, som man mener kan stamme fra en tidligere civilisation, mens mindre sten er bygget ovenpå senere. Nogle af disse forfædres bygningsværker kan de native indianerne ikke forklare kilden til.

Denisoverne siges at have været kæmper. En teori faldt mig ind, at hvis de var kæmper, kunne de måske have brugt tæmmede mastodonter til at transportere kæmpe megalitterne. Platon taler om dværgelefanter i Atlantis, men hvis de var kæmper, kan mammutter eller mastodonter have været som dværgelefanter for dem. Man kunne få den tanke, at størrelsen på dæmningerne fortæller, at der kunne have været kæmper i forhistorisk tid. Lige liner af den længde er ikke en følge af geologiske fænomener, hvilket eksperter i fortidige geologiske fænomen ser ud til at være enige i. Det fortæller en geolog om i en dokumentarudsendelsen ‘How the earth was made’, på History H2, der omhandler tilblivelsen af Loch Ness. De fortæller, at en del af Skotland for mere end 400 millioner år siden var forbundet med det nuværende Nordamerika, hvilket kunne ses på ensartet strukturer i røde sandsten fra de to kontinenter adskilt af distancen på 5.000 km. Som følge af tektoniske kræfter, forrykkede det Nordamerikanske kontinent med det nordøstlige Skotland sig tilbage og stødte sammen med det nuværende resterende sydøstlige Skotland og Storbritannien, mens Nordamerika bevægede sig tilbage igen, hvorved Atlanterhavet opstod. De fortæller, at selve søen Loch Ness opstod i Great Glen-forkastningen efter den sidste istid for cirka 10.000 år siden, et tidspunkt, hvor en sådan dinosaurer, som Loch Ness uhyret tillægges at have været, ikke kunne have eksisteret eller have overlevet. Hvis søen havde været markant ældre, kunne man måske bedre overveje om en dinosaur art som Loch Ness uhyret kunne have overlevet. Den oprindelige Great Glen-forkastning, hvor Loch Ness søen opstod, var faktisk det nærmeste man kunne komme en længere lige linje, men ikke så præcist lige som dæmningerne ud for Spaniens kyst. Der findes nogle lige linjer der peger fra Stonehenge mod solens position i horisonten, som er meget svære at forklare. Arkæolog Mike Parker Pearson mener at det er nogle linjer, der stammer fra istiden, men som ikke længere er synlige. Det er egentlig svært at forestille sig, hvilket fænomen der som følge af Istiden skulle have forårsaget sådanne helt rette linjer, men det må anses for, netop i denne udformning, at være meget sjældent. Min første tanke var, at hvis der havde været en hældning i landskabet, kunne en isblok have gledet ned af et sådan skrånende landskab, men historien fortæller, så vidt jeg ved, ikke noget om, at der skulle have været en sådan skrånende landskab, men landskaber kan ændre sig med tiden. Ellers må vel nærmest siges at virke overnaturligt. Det menes også at være grunden til at Stonehenge blev placeret netop dér. Disse linjer kan vist ikke helt sammenlignes med de omtalte undervandsdæmninger ud for den spanske kyst.

Skandinavien og England lå et godt stykke syd for ækvator, da det nuværende Nordamerika stødte sammen med England og den Sydøstlige del af Skotland. Det viser at kontinenterne kan have flyttet sig. Man har fundet ud af, at Grønland og Nordpolen tidligere har været et skovlandskab rigt på dyreliv. Der er også fundet spor efter dinosaur. Geologerne undrer sig over om dinosaurerne havde tilpasset sig de mørke polarvintre, men kunne dette kontinent også have flyttet sig? Hvis der ikke var is på Nordpolen, burde vandstanden måske være for højt til at der kunne være et sådan kontinent med skovlandskab. Vandstanden har ganske vist skiftet meget gennem tiden, så jeg kan med min nuværende viden ikke sige det med sikkerhed, men i følge geologer var der på et tidspunkt for omkring 400 millioner år siden en koncentration af isdannelse på den sydlige halvkugle. Man bør måske dobbelttjekke om det falder sammen med et grønt dinosaur landskab på Nordpolen og Grønland, men de taler i alt fald meget om noget der ligner en milepæl for 400 millioner år siden. Da dinosaurerne jo som bekendt blev udryddet af en meteor, der landede nord for Yocatan Halvøen for 65 millioner år siden, må det have været før dette tidspunkt. Man mener for eksempel at bjørnenes hi, er en følge af tilpasning til polarklimaets vintre. Så vidt jeg ved har andre geologer luftet tanken om at Nordpolen nuværende landmasse lå et andet sted og havde haft tropisk klima på dinosaurernes tid.

Se også: Oldtids akademiet