Video fra YouTube af Brien Foerster som ses i posten Machu Picchu, viser en byggestil fra fortiden med irregulære sten, som også forbindes med inkaerne. Det er en gåde, hvem de første tilkommere var, men senere har inkaerne bygget oven på disse sofistikerede bearbejdede sten fra Machu Picchu i Cusco i Peru. (Se eventuelt posten: Machu Picchu, med video om stenene)
Det viser sig, at der er nogle ledetråde i spørgsmålet om hvem de første tilkommere var, som havde lagt disse kæmpesten der dannede murene i disse bygningsværker. Lignende sten ses i tempelbygning i Egypten fortælles det i YouTube videoen The Revelation of the Pyramids, som er nærmere beskrevet længere nede på denne side. Denne byggeform med irregulære sten ses også i Nazca, hvor de berømte Nazcalinjer findes samt i Ollantaytambo og ligeledes i Saqsayhuaman, alle i Peru, men også Påskeøen viser sig overraskende at have et fundament med denne byggestil.
I nogle af bygningskomplekserne viser det sig imidlertid at de samme irregulære stenformer er symetriske på modstående murer, så det er altså ikke altid, at det er fordi at stenene er udformet på den nemmeste måde, tilfældigt alt efter stenens oprindelige form.
På Påskeøen er der et fundament der er bygget i samme stil, med irregulære byggesten, den ældste bebyggelse på øen. Det var beregnet til at bære nogle af de karakteristiske kæmpe figurer der findes på øen. Denne enestående opdagelse giver nogle helt nye perspektiver til Påskeøens historie. Påskeøen ligger på en lige linje i forlængelse af Nasca i Sydamerika og Giza i Egypten og danner en vinkel på nøjagtig 30 grader i forhold til ækvator, så Påskeøen som mellemstation er måske ikke helt tilfældig. Fortsætter man med at tegne denne linje hele vejen rundt om kloden, viser det sig at der på denne rute ligger et væld af oltidsbygningsværker som menes at ligge på hellige steder. Det fremgår af videoen, at centrum på kloden for denne cirkel er magnetfeltets nordpol. Det siges godt nok, at denne nordpol over tid ændrer position, men hvis magnetfeltets nordpol er omkring centrum for denne cirklen, rokker det måske ikke væsentlig ved påstanden.
I teorier tales om en global pyramidekultur der involverede hvad vi i dag kalder kinesere, som i Kina faktisk har flere pyramider, hvoraf én af dem er mere end dobbelt så høj som Cheops Pyramiden. De skulle have slået sig sammen med nubierne og måske dermed Egypten, hvor deres oltids akademi i følge teorien blev centrum for en sådan kultur, men det kan måske have været en bredere sammensætning af asiatere, i dette tilfælde Påskeøens beboere som menes at være af polynesisk herkomst og ikke kun kinesere i denne sammenslutning.
Ud fra denne teori, menes bygningsværker som dem med irregulære sten, at være en overlevering fra en lære fra et sådan akademi. En mulighed kunne være, at disse polinesere var ankommet sammen med eller havde fået besøg af egyptere eller nubier og havde lært teknikken omkring bygning med megalitiske sten eller disse besøgende havde måske selv opført monumentet og var rejst videre. Påskeøens indbyggere kunne have lært om geometrien bag, for eksempel at centrere ansigtstrækkene på figurerne, der kunne være indledningen til denne tradition med at lave kæmpestatuer af deres høvdinge. (Læs eventuelt posten: En historie om Olmecerne)
De irregulære sten, der passer sammen som klodser i et puslespil, passer så godt sammen at der ofte ikke er plads til et tyndt papir mellem sammenføjningerne. For at kunne tilpasse stenene må de næsten have haft mulighed for at kunne lave nogle meget præcise skabeloner af formerne på de underliggende sten, de skulle passe ned i. Denne byggestil med irregulære sten fortælles at have haft til formål at sikre fæstningsværkerne mod at falde fra hinanden ved jordskælv.
Det er tænkeligt at en byggeteknisk lære kunne stamme fra et akademi fra en tidligere global kultur, men det er nærliggende at antage, at Egypten blev central for denne kultur, hvis overleveringer har spillet en central rolle for disse bygherrer. Det kunne tænkes at det var de kommende shamaner, kongelige og promenente familiemedlemmer der blev sendt til dette oldtids akademi, som ifølge teorien var lokaliseret i Sais i Egypten. Læremestrene i Sais kan have været en speciel etnisk gruppe, der for eksempel i forhold til befolkningen i Egypten også kan have haft deres eget oprindelige sprog.
Hvor langt tilbage i tiden et sådan akademi har eksisteret er et godt spørgsmål. Kunne shamaner virkeligt have foretaget lange farefulde rejser helt tilbage fra før bronzealderen, for at nå dette præhistoriske akademi og hvad kunne de have lært om. Astronomiske observationer kunne allerede den gang have været langt fremme, så det ville være nærliggende, at stjernerne var et af emnerne. Det er måske sådanne lærde vi i dag kan takke for at have stjernebilleder og navne på stjernerne.
For at kunne opføre større bygningsværker, må det også have været nødvendigt, at de enkelte arbejdere havde viden om teknik og matematik til at forme stenene og en mere generel geometrisk viden for at få den overordnede arkitektur til at gå op i en højere enhed. Det er nærliggende at antage, at de oprindelige geniale træk i denne lære kom fra folket med de forlængede kranier også kaldet coneheads, som ifølge teorien skulle være læremestrene.
At disse coneheads dem selv, havde en mere sofistikeret forarbejdning af sten, som dem i Puma Punku, skulle så give mere mening. Hvis disse folk med forlængede kranier antages at have været en etnisk gruppe i overensstemmelse med de slægtsbånd, som Platon giver udtryk for i sin fortælling om Atlantis angående Solon og præsterne fra Sais, ville det bekræfte den kulturelle overensstemmelse af myter, der kan aflæses af Pumu Punku og græske myter om en havgud, Poseidon og de ville måske ikke være tilbøjelige til foreksempel at skrive hieroglyffer, der er baseret på lydene i det egyptiske sprog.
(Snapshot fra History TV-udsendelsen Stemmerne fra Delfi)
De ældste fund fra Delfi i Grækenland stammer fra den mykenske periode (ca. 1300-1000 f.Kr.), da beboerne tilbad en kvindelig guddom. I den geometriske periode (ca. 1000-700 f.Kr.) blev helligdommen overtaget af Apollon; den blev styret af amfiktyonerne, som var et forbund af nabobyer.
Nogle mener godt nok at de har siddet og tilpasset hver sten, men jeg mener det ville være for svært. De havde været nød til at sænke stenen op og ned for at teste tilpasningen, hvilket ville kræve et hejseværk mens der stadig var reb omkring stenen. Stenene skulle også være tilpasset de tilstødene stens indvendige sider. Jeg mener det, i hvert fald i nogle af de mere krævende eksempler må have haft en teknik af en slags. Et eksempel kunne være brug af skabelon, men det er lidt svært at forestille lavet i primitive materialer. En mulighed der faldt mig ind var, at det måske kunne lade sig gøre ved hjælp af måleinstrumenter i stil med dem der bruges af skulptører når de for eksempel overfører hovedformens mål fra en person der står model til hovedformen på en byste – et slags udvidet jomfrupasser system. Der findes faktisk nogle avancerede indretninger, der kan transformere målene, som bruges i tilfælde hvor en statue skal forstørres. De kunne selvfølgelig ikke have brugt samme instrument, men de kunne måske have brugt et lignende princip der kunne transformere de indre mål hvor stenen skulle placeres over på de ydre mål på selve stenen der var under bearbejdning. Det ville være muligt hvis de havde nogle meget præcise målenheder og instrumentet kunne have været fremstillet i træ. Indretningen kunne være en type med et grundprincip hvor den præcise midte af en lægte danner en akse der kan drejes både vertikalt og horisontalt. Dermed ville stenhuggeren til en hver tid kunne kontrollere et hvilket som helst punk på fladen som var under bearbejdningen uden at behøve at flytte sig. Hvis formen skulle tilpasses stenene nedenunder, der danner bunden ville det blive mere kompliceret og skulle kunne overføre den samme vinkel som lægten med akse til en anden modsat rettet lægte. Jeg har ikke lige kunnet regne ud hvordan det kan lade sig gøre. Det er usikkert om det ville fungere effektivt nok, hvis de ikke havde et instrument med tandhjul. En mulighed blev nævnt i en udsendelse, at de brugte en skabelon i form af mudder, formodentlig lerholdigt mudder. Derved kunne de nøjes med at lave en afstøbning af, i dette tilfælde bunden som efter at være placeret lodret kunne kopieres med det samme instrument som siderne, en lægte med en midterakse der kan bevæges både horisontalt og vertikalt placeret på en skinne der kan bevæges langs objektet der skulle kopieres. Et spørgsmål der rejser sig er om en sådan mudder skabelon ikke ville krympe en lille smule når den tørre. Vi taler immervæk om sten der ofte er lagt så præcis at der ikke kan kommes et barberblad imellem. Et meget godt spørgsmål er om de virkeligt på den tid kunne fremstille så præcise instrumenter i træ. En skinne-indretning kan konstrueres af flere lægter der er limet sammen frem for at indgravere fordybningen i et bræt hvor skinnen skal løbe. Man mener at egypterne under bygningen af den store pyramide brugte en trekantet indretning lavet i træ til at gøre overfladen på stenene vandret. På toppen af denne trekant var fæstnet et lod i en snor. Når snoren var centreret havde de opnået en jævn vandret flade. Det er måske ikke helt så krævende at lave som det der skulle bruges ved tilpasningen af irregulære sten, men det må immervæk alligevel have krævet træarbejde med stor præcision. Det siges at de var dygtige træarbejdere allerede da den første konge ankom og inden pyramiderne blev bygget.
Hvis det er rigtigt kunne man forestille sig, at repræsentanter for akademiet rejste rundt og solgte sådanne indretninger som man også ser det af Stjerneuret fra Antikythera, som dog er af langt senere dato eller måske var det kun den tekniske viden til fremstillingen levede af at sælge. Det må i så fald have været nogle meget avancerede instrumenter og begejstringen og nysgerigheden efter at tillægge sig denne viden kan have været drivkraften til at udleve det ved at udføre eller afprøve denne teknik. De kunne også have fået en teknik til at centrere de store skulpturer der er karakteristiske for Påskeøen. I modsætning til Påskeøen hvor det ser ud til at fr underliggende sten har et plant grundlag har stenene fra Delfi et underlag med varierede hældninger. Så kan man jo spekulere på om et sådan instrument kunne være brugt i Delfi sammenhængen også.
Epilog
Hvor kloge disse lærde keglehoveder var, er noget der måske kunne diskuteres. Der er til stadighed dukket mysterier op fra fortiden, der kunne tyde på at de var meget kloge, men mange tillægger sådanne mysterier viden der kommer fra rumvæsner der havde besøgt jorden en gang i fortiden.
En hjerne der for eksempel er dobbelt så stor som det moderne menneskes, er måske ikke blot dobbelt så stor en intelligens. Hjernen bruges til forskellige andre base funktioner som styring af hjerte og åndedræt og styring af bevægelser og refleksrelaterede formål, mens en ekstra kapacitet hos disse lærde folk med de forlængede kranier teoretisk set udelukkende kunne tilegnes og koncentreres om videnskabelige færdigheder.
Men er det meget mærkværdigt, at der kunne have været nogle grupperinger der var længere fremme teknologisk. Måske ikke. Nu om dage har vi også områder der er langt fremme i forhold til samfundet, foreksempel rumforskning og samtidig har vi indtil for nylig haft stammer der levede og stort set endnu i i dag lever i junglen som de har gjort siden stenalderen.
De bygningsværker som folket med de forlængede kranier så, da de ankom til Sydamerika, for eksempel i Machu Picchu kan have været noget velkendt – resultatet af deres egne forfædres lære. (Se eventuelt posten: Inka Coneheads)
Et kritisk syn på påstanden om at der var en sammenhæng med byggestilen i Giza, kunne være at videoens påstand er for utilstrækkelig til at bevise at det skulle have rødder i samme byggestil. I stilen i Giza er stenens overflade mere glat, mens stilen fra inkariget har synlige flader, der er mere uforabejdede runde, en stil som jeg ikke mener at have set i præcist samme udseende fra Egypten. I Machu Picchu findes mere ekstreme eksempler på den irregulære byggestil. Et eksempel er en sten med otte kanter, som findes i en mur.
