Hvad er en henge? Dette spørgsmål stilles i en H2 TV dokumentar med arkæologen Josh Gates: In search of henges. Det er en indhegning, der består af en gryft og voldgrav og altså ikke markeringen med sten eller pæle, fortæller Mike Parker Pearson, expert i Stonehenge arkæologi.

Over 2.000 tons sten blev brugt til at opføre dette monument af megalitiske sten fra den neolitiske periode. Stenene er føjet med en tap teknik som legoklodser. De største sten vejer 50 tons og er syv meter høje. Det betyder at op til syv tons tunge sten blev løftet syv meter op for at danne overliggere. Det krævede ikke alene dygtige stenhuggere, men dygtige stilladsarbejdere og transport logistikere var også vigtige. Der er ikke fundet spor i landskabet efter transport af de tunge sten.

Overliggerne som forbinder stensoklerne i Stonehenge, fæstner stensoklerne sammen efter samme princip som legoklodser.  Disse sammenføjninger kunne tænkes at beskytte bygningsværket mod jordrystelser.

De mindre blåsten menes at være lagt før de øvrige, og senere omrokeret. Kulstof 14-dateringer viste at de første blåsten blev lagt omkring år 2300 f.Kr. Denne datering er senere blevet omskrevet til 3300 f. Kr. efter man havde fundet ud af at de første blåsten var blevet brugt i en stencirkel i Wales og senere flyttet til Stonehenges nuværende placering. Dels havde begge cirkler en diameter på 110 meter, dels fortalte afsløringen at størrelsen af oprindeligt fæste passede med størrelsen konstateret ved Stonehenge.

Datering ved hjælp af jordprøver
10 cm af overfladen fjernes under overdække og prøverne tages under overdække.
Jordprøverne indeholder errindringer om fortidens sollys
Man kan datere sedimenter ved at måle energirester i kvartskorn siden de sidst blev udsat for sollys
Jordprøven bombaderes med laserlys, der frigør elektroner som afslører hvornår prøven har været udsat for sollys
En teknik der bruges af geologer kaldet LSO, Optisk Stimulated Limunescent

To hundrede år efter blev de fjernet og de store sarsensten også kaldet gråsten, med overliggerne blev stillet op i en U-formet cirkel omkring en mindre cirkel af blåsten. Denne cirkel med sarsensten blev omkranset af endnu en cirkel af blåsten og uden om det hele blev opsat endnu en cirkel af sarsensten. Stonehenge fungerede og stod sådan indtil år 1900 f.Kr., hvorefter det gik i forfald.

Andre arkæologiske fund viser, at der har været astronomiske opmålinger i nærheden ved hjælp af træpæle, så det kunne tænkes at lignende pæl strukturer kunne være en forløber for Stonehenge og at Stonehenge blev opført for at skabe et mere tidsbestandt værk for eftertiden. Det kan ikke siges med sikkerhed, men det ville være en logisk måde at lave observationer af stjernerne og solhverv. Det viser sig at der var nogle linjer i landskabet som ikke længere er synlige med det blotte øje. Det var furer fra istiden, der i forvejen pegede mod solens position i horisonten ved solhverv, hvilket må have været afgørende for placeringen af Stonehenge.

Noget tyder på at solhverv måske i forvejen var et kendt fænomen i stenalderen. Måske var det kun en slags intellektuel elite, der interesserede sig for det. De havde måske lidt svært ved at overbevise det jævne folk om det i starten eller måske oplevede de det blot sådan. De må have haft meget opbakning til opførelsen af Stonehenge som ser ud til at have været en stor indsats for at involvere folket i denne viden. Der blev fundet en kløft i Frankrig, hvor solen viste sig ved solhverv. Nogle helleristninger der forestillede flintestensknive pegede med retning på fænomenet, som om nogen havde villet bevidne solhverv fænomenet. Det er vist svært at datere, så det kunne sådan set stadig være i bondestenalderen, men måske var det en viden der fandtes før, allerede i jægerstenalderen. Måske kan man få et fingerpeg om dateringen fra udseendet af flintestens helleristningerne. Det var en kvindelig fransk arkæolog, der gjorde opdagelsen. Det må have været den samme som lavede studier af franske hulemalerier. Hun opdagede at en gang om året ved solhverv blev hulemalerierne oplyst af en solstråle. Det må have været et spændende syn for tilskuerne, nærmest som en spændende biograffilm. Der kan have været musikeffekter og stemme med rumklang. Det er blot en tanke. Der kan muligvis have været rumklang i en sådan hule. Det skal dertil også siges at hulemalerierne i Lascaux-hulerne er utrolig kunstnerisk udført. De er dateret til at være 15.000 til 17.000 år gamle, så det har ikke direkte noget at gøre med Stonehenge eller Tuatha Dé Danann, men alligevel. Der er nogle ligheder. I en Viasat Historie udsendelse fortælles om en datering ved hjælp af cacit, som er dannet udenpå hulemaleriet i Spanien efter farven har været påført. Det viste sig at de var mindst 65.000 år gamle, så de må have været lavet af neandertaler, da der ikke var Cro Magnon på det tidspunkt. Der er også fundet noget der ligner skrifttegn eller geometriske tegn, som arkæologen kalder dem. Der er fundet 32 forskellige tegn, som gentages i forskellige huler, næsten lige så mange tegn som i alfabetet. Betydningen af tegnene er dog ikke blevet tydet. Malerierne ligner til forveksling dem fra Lascaux hulen. Det siges at der også var en akustisk virkning i Stonehenge, der måske kunne tolkes som rumklang, så det måske lød overnaturligt når shamanen talte til folket. Jeg skal ikke kunne sige om det er bevidst eller noget der blot er opstået. Så vidt vides var hulen lukket for offentligheden, da jeg læste om det, men det ser ud til at stedet besøges meget af turister nu. LasCaux hulen i Google Maps

Det er formodentlig ikke i det samme område helleristningerne med flintestensknive blev opdaget. Hvis man kigger på foto fra området af LaxCaux-hulen på Google Maps, ser det ikke ud til at sådanne bjergformationer findes i samme område. Klippevæggen med helleristningerne og LasCausx-hulen med vægmalerier blev vist i en TV dokumentar, dog ikke ved solhverv. Det så ud til at være et bjergrigt område. Det kan have være De Franske Alper. Der var noget information samt artikler, der gik tabt da de gamle computere skulle udskiftes, så jeg skal ikke kunne sige om nogle notater var gået tabt, men man fik vist ikke en gang at vide præcis hvor kløften med helleristningerne lå i dokumentarudsendelsen. Det var måske underforstået at det var i Frankrig da hun jo var fransk og resten af udsendelsen handlede om noget i Frankrig, så det kunne da være interessant at prøve at finde frem til helleristningerne igen.

Der var nogle runde farvede prikker fordelt i LasCaux hulemaleriet, som hun fortolkede som stjernebilleder, men der var lidt delte meninger om det blandt de mandlige arkæologer. Hun havde ellers på forunderlig vis identificeret nogle af stjernerne, så man næsten kunne fortolke det som en slags dyrekreds. Især en klynge stjerner virkede slående, så vidt jeg husker. Måske brugte de dyrene til at navngive stjernerne. Det kan have været før de stjernenavne fra græsk mytologi som vi nu kender. Jeg skal ikke kunne sige om det måske uofficielt ikke var så velset den gang, at kvinder udmærkede sig på den måde, men det forekommer troligt at de har kigget mod stjernerne, selv den gang. Det tyder på at man med sikkerhed kan sige at der i alt fald var et eksempel på at de  havde kendskab til solhverv i jægerstenalderen, hvis det da ikke ligefrem er opdigtet. Jeg tvivler lidt på at en arkæolog ville opdigte en sådan historie, så hun havde måske fortjent mere anerkendelse, men ser nærmest ud til at være gået i glemmebogen. Det minder lidt om Tuatha Dé Dananns monumenter i Irland, blandt andet NewGrange hvor der også kommer en solstråle ind gennem indgangen ved solhverv, men i modsætning til en naturlig hule som LasCaux må det her have indgået i den indledende bygningsplan. Måske er der andre lignende opdagelser fra jægerstenalderen jeg ikke kender til. Det kan måske være kommet vidt omkring og havde udbredt kendskabet til solhverv til forskellige mindre grupperinger. Der var formodentlig ikke landegrænser den gang. Jagten kunne også være sæsonbetonet ligesom såning af korn. Urokserne vandrede lange distancer så vidt jeg ved. Neandertalerne skulle blot at vente på den rette årstid hvor urokserne ankom. De behøvede ikke at løbe så langt. Neandertalerne bredte sig vist kun langsomt, men over mange årtusinder. De må have syntes det var tosset at Cro Magnon, nutidens menneske der var udvandret fra Afrika strejfede rundt på må og få, men det endte med at man anså at Neandertalerne ikke var tilpasningsdygtige og derfor var mindre kloge. Solhverv kunne måske hjælpe med at holde styr på kalenderen, selv for jægerfolk. Samtidig indgik cirklen i geometri. Det er næsten som at tegne med en stor passer. Man kan udlede en del ved hjælp af passer, uden at lave geometriske beregninger. De kunne i princippet måle omkreds og diameter og radius.

En kulstof 14-datering af et enkelt korn foretaget med det mest moderne udstyr på Oxford Universitet til datering af organisk materiale viste et overraskende resultat.

Darwill og Wainwrights arkæologiske team havde for første gang i halvtreds år fået tilladelse til at grave inde i selve cirklen, hvor de søgte efter organisk materiale, der kunne datere opførslen af Stonehenge. De valgte et sted, der var baseret på viden om de tidligere udgravninger. Der blev fundet mange stykker fra blåsten i jorden, der tyder på at de kan have været populære amuletter, flere end fra sarsenstenene, som jo ellers er større. På en af de sidste dag for udgravningen fandt de et korn under en blåsten, der viste, at stedet havde været benyttet helt tilbage fra år 7.000 f.Kr., så det antyder, at det kan have været et ældgammelt helligt sted, måske et centrum for astronomiske observationer.

Det fortælles i BBC udsendelsen fra Viasat Historie om Stonehenge, at kilden til de blå sten findes 250 kilometer vestpå ved Karn Menyn i Preseli Hills i det sydlige Wales, og at man har vidst dette i næsten 90 år. Bakkerne, der indeholder kilder der blev anset for hellige og helbredende, er forbundet med Kelternes mystik. Her findes også en fortidig stencirkel, som menes at være en forløber for Stonehenge. Det fortælles, at arkæologerne ved, at de blå sten kommer herfra.

De blå sten vises også, ganske rigtigt, i deres naturlige element i udsendelsen, hvor professorerne Darwill og Wainwright, der havde stået for ledelsen af nyeste arkæologiske udgravning i selve cirklen samt relaterede arkæologiske undersøgelser omkring Stonehenge, besøger stedet. Prøve af papir tynde skiver, 30 mikrometer, skåret ud af stenene er, ved hjælp af mikroskop, blevet sammenlignet med de blå sten fra Stonehenge, og viser at krystaller og mineraler i prøverne ser ens ud.

Arkæolog Mike Parker Pearson fandt frem til at blåstenene kom fra et sted længere vestpå i Wales. Det omskriver historien. Dette område i Wales blev tidligere tillagt at være en del af Irland, hvor kæmperne i følge Merlin-sagnet kom fra, fortæller han. Selvom han ikke tager sagnet bogstaveligt, mener han at der måske kan være noget af det der en historisk rigtighed.

Det får mig til at tænke på Tuatha Dé Dananns som havde opført et kæmpe monument i Irland. De blev anset for at være, om ikke kæmper men store i den forstand at de var høje individer, som måske kunne være blevet kaldt kæmper. En teori kunne være at stendysserne i Carnac i Frankrig, kunne have noget at gøre med Tuatha Dé Dananns. Så vidt vides er mysteriet om stendysserne i Carnac ikke fuldt opklaret. En nyere tids teori gik på at stendysserne i Carnac repræsenterede faldne Romerske soldater. Den lidt overnaturlige mytologiske forklaring er at de faldne soldater blev til stenstøtter, men kunne det måske være faldne Tuatha Dé Dananns. Spørgsmålet er blot hvilket slag de faldne krigeres stendysser hvis det er Tuatha Dé Dananns i så fald repræsenterer. Hvilket slag skulle Tuatha Dé Dananns have udkæmpet i Frankrig eller kunne det tænkes at de blot havde mistet livet på en længere rejse, måske over Alperne? Tuatha Dé Dananns blev i følge irske sagn anset for at være krigere, der deltog i forskellige krigstogter. De kom oprindeligt fra athenerne og udkæmpede et slag, som de faktisk tabte. Det ser det ud til man kan fortolke og udlede af de irske mytologier. De irske mytologier er lidt uvirkelige og indviklede, dels på grund af oversættelse, men virkeligheden ser ud til at titte frem ind imellem. Det ses også af momentet NewGrange i Irland, som tillægges at være bygget af Tuatha Dé Danann. De kan måske have deltaget i et slag ved Carnac. Det ville være et godt bud på hvorfor stenstøtter var rejst.

Dateringen af Carnac stenene er imidlertid et godt spørgsmål. Myterne om Tutha Dé Danann opererer med en noget længere tidsperiode, så der teoretisk set kunne være tale om et forhistorisk slag. Myten fortæller heller ikke noget om hvor slaget rent geografisk skulle være forgået, kun hvem parterne var og det kunne jo være et område der lå steder parterne beboede, eller mellem sådanne steder der omtales i myten.

En lidt forbavsende opdagelse er en række kryds der er hugget ind i sarsenstenene i Stonehenge.

Shapshot fra H2 TV dokumentar: In Search Of Henges med Josh Gates

De ligner umiskendeligt formen på Thors Hammer, en form som også ses fra en række smykker, der forestiller Thors Hammer. Disse petroglyffer er hugget ind i stenene på et senere tidspunkt efter opførslen af Stonehenge og knyttes til nærliggende grave der er fundet og altså efterlivet, i nordiske guders termer Valhalla. De drak øl i Valhalla. Det gjorde arbejderne, der byggede Keopspyramiden også. De fik øl med i graven, men måske er det ikke arbejderne, der blev begravet senere ved Stonehenge. Måske er det fra en langt senere tid. En lidt fantastisk historie. Fortidens kæmper var rumvæsner med avancerede teknologier. Det påstår de for eksempel i H2 Ancient Aliens TV program. Hvis mennesker i fortiden virkeligt havde set noget flyvende, for eksempel noget hammerfacon, der lignede nutidens jetjægere og buldrede som torden, ville de måske have regnet ud at det var noget metallisk, der måtte have noget at gøre med at smede, hvilket ville kræve at de kendte til smedning af metal og hvordan metal så ud. Man tillægger Thor at have været smed, så ud fra det synspunkt kan det tidligst have være i bronzealderen, hvor man begyndte at smede, men vel snarer jernalderen medmindre sagaen har været ændret med tiden. Hvis det var helt tilbage i stenalderen, måtte stenalderfolket have fået nys om hvilken betydning, at smede havde. En anden mulighed kunne være at petroglyfferne ikke forstillede Thors Hammer. En af petroglyfferne ligner et kort sværd med parerstang. Det ville måske kunne være lavet i flintesten af en dygtig flintestens håndværker, men det ville nok være lidt skrøbeligt og kunne knække let. Det ligner et andet fænomen set fra Frankrig, hvor det så ud til at besøgende havde ridset flintestens knive i klippen, dog med kortere længde for at markere at de havde bevidnet solhverv fænomenet. Disse petroglyffer af flinteknive fra Frankrig havde også parerstang.

Mike Parker Pearson fortæller i TV dokumentar, at valget af placeringen af Stonehenge skyldtes nogle furer fra istiden i landskabet, som var synlige den gang og pegede direkte i retning af solens position over horisonten ved Solhverv, hvilket nærmest må have virket overnaturligt for stenalderfolket. Ikke at de ikke kunne have haft kendskab til Istiden. 

Følger man disse furer i landskabet længere ned i en dal, finder man Superhenge. Det er den største henge i verden.

Arkæologer fandt i 1976 et skelet af en ung mand ved en voldgrav der omkranser Stonehenge. Han menes at have forsøgt at trænge ind på området for at tage et stykke af en blåsten for dets helbredende virkning. Sammen med skelettet blev der også fundet tre stykker af blåsten, der kunne bekræfte denne teori. Der blev fundet pilespidser i skelettet der viste at han var blevet dræbt af vagter under forsøget.

Der blev foretage en videnskabelig undersøgelse af tandemaljen. Gemt i emaljen er to afslørende kemikalier: Strontium og ilt. Strontiummet viser, hvilken jordbund hans mad voksede i, og ilten viser, hvilket klima han voksede op i. Når forskerne har en udskrift, kan de lægge informationen ind på et specielkort over Europas geologi og klima. Resultatet afslørede at han var fra Stonehenge området og han må have vist, at området var bevogtet af vagter.

Det vigtigste arkæologiske fund blev gjort i juli 2002 under et byggeri af en skole i Amesbury fem kilometer fra Stonhenge. Der blev fundet en skat af sjældne guldsmykker og flere pilespidser af flintesten nær et velbevaret skelet. Fundet blev derfor kaldt Amesbury Bueskytten og skolen hvor fundet skete blev opkaldt efter ham. Skelettet bar spor efter en alvorlig knæskade, som kan være opstået ved knæets kollision mod et træ under ridning.

Desuden viste hans tænder, at han havde haft en tandbyld, der meget vel kan have været livstruende. Det menes derfor, at han var kommet for at blive helbredt på dette hellige sted med de helbredende blåsten. En undersøgelse af tandemaljen viste overraskende, at han kom østfra ved Alperne 600 mil fra Stonehenge, fortælles det i Viasat History udsendelsen. En anden overraskende opdagelse var, at dateringen af hans ankomst falder sammen med at de første blåsten blev lagt, så det menes at han kan have spillet en vigtig rolle i opførslen af Stonehenge.

Det menes at overgangen til en landbrugskultur gav disse tidlige bronzealderfolk mere overskud til at bruge tid på opførslen af Stonehenge. Der er gjort arkæologisk fund efter en hel by i nærheden, der giver et væld af information om dette folk. Det er lidt forbavsende at de formåede at samle så mange folk omkring projektet fra et stort område i bondestenalderen. Byen menes at have været residens for befolkningen fra et stort område, der kom for at bygge og deltage i ceremonier og for at opleve solstrålens indgang mellem de to store sten i Stonehenge ved solhverv og for at fejre dette med en overdådig fest. Mange besøger den dag i dag Stonehenge for at deltage i et sommerhverv ritual, men flere og flere arkæologer hælder til at det var vintersolhverv, begyndelsen på et nyt år disse tidlige folk fejrede. Stedet må antages at have tiltrukket healere og folk fra nær og fjernt, der ville nyde godt af healerne og den helbredende virkning fra blåstenene på dette hellige sted.

Engelske geometriker John Martineau, der fra studietiden af blev fascineret af oldtidens hellige geometri, påviser at der er 29,5 sten i den ydre cirkel, som er dage mellem fuldmåne. I midten er en cirkel med 19 sten, som er Metons cyklus. Det tager 19 år, før Månen er tilbage i samme cyklus. Hvis man på en bestemt dag har fuldmåne, sker dette igen på samme dag efter 19 år. Han udtaler også at jo længere man går tilbage jo mere sofistikeret bliver bygningsværkernes geometri, hvorefter det går tilbage og bliver mere simpelt. Den neolitiske kultur ser ud til at opstå ud af ingenting, hvilket endnu ikke er blevet forklaret. De var dygtige landmålere og deres enheder var tilknyttet jordens størrelse.

Se eventuelt Tuatha Dé Danann