I udsendelse på DR2, Trusler mod jorden fortælles om Jef Donnellys nyeste opfindelse, XRF. Det er en røntgen-fluorescens kerneskanner kaldet en ”Tricorder”. Sediment-kerner fra prøver hentet op af jorden er dybest set en tidsmaskine. Det er en slags udboring der resulterer i en cylinderformet prøve fra jordens forskellige lag.  Prøverne fortæller hvornår der har været storme ved at kulstofdatere forskellige lag. Sådanne prøver strækker sig over en periode, der går ca. 1300 år tilbage i tiden. Sandlagene fortæller hvornår stormfloder har skyllet sandlag ind over stranden. Ligesom i disse Grission-Mayers årringe bruges ”Tricorder” til at lede efter ændringer i kemien. For eksempel er der mere strontium og calcium i havaflejringerne. Derved kan afgøres om det er fra stormflod eller nedbør. Estimater kan laves af styrken af den stormflod, der har aflejret de pågældende lag. Derved forlænges aflejringerne i prøverne i forhold til årringsdateringen med årtusinder. Prøverne viser at der har været heftige, gentagne hyper-cykler gennem de sidste 2500 år. De har ramt nu befolkede områder fra Cape Cod til Long Island, hvor der ellers ikke forventes at forekomme orkaner. En computer model kan genskabe og forudsige en stormflods virkning med henblik på evakueringsplaner.

Varme tårne
Owen Kellys forudsiger orkaner. Med satelit overvågning er det blevet lettere at forudse deres baner. Han tog oprindeligt udgangspunkt i en artikel fra 58 af Joanne Shaffer Simpson om en teori om kortvarige heftige tordenstorme, der rejser sig højt over orkanens øjemur. De kaldes ’varme tårne’. Princippet er enkelt: Varme ting stiger til opad. Hans egentlige arbejde begyndte med affyringen af Delta-raket i 1997. Om bord var en satellit, TRMM, Tropisk Regnmålings Mission. Dens radar ændrer vores syn på vejret. For første gang viser 3D-vejrfotos et varmet tårn, der hæver sig fra øjemuren mod stratosfæren.

Jeg ville i al hemmelighed gerne tro, at de isolerede, høje tordenstorme, der er 10 km i tværsnit over for orkanens 300, at de giver orkanen et spark, fortælles i udsendelsen. For 50 år siden var udgangspunktet et simpelt præmis: Varme ting stiger til vejrs. Teorierne er, at et varmt tårn stiger som en boble eller hæver sig som en fjer. Et varmt tårns bevægelse opad varer cirka 20 minutter. Stort set den tid, det tager luft at stige 15 km til vejrs. Det er princippet for cirkulationen i atmosfæren. Uanset hvordan, så har det varme tårn en kraft, der oplader orkanen.

For at forstå et varmt tårn, må man se orkanen som en termisk motor. Den varme søjle suger luft ind forneden. (Lige som en petroleumslampe). Den mindre tætte luft stiger og skaber energi, der drejer møllen. (Som den traditionelle jule-engle-dekoration, der drejer en vandret propel ved hjælp af varmen der stiger op fra et stearinlys). En orkans øjemur suger fugt ind fra den varme havoverflade. Overfladeluft snor sig ind og stiger hurtigt. Idet fugten bliver til regn, afgiver den varme, der forstærker orkanen. Hvert et gram vand, der fortættes føjer 2000 joules til atmosfæren, så det frembringer en hel del varme. Det varme tårn afgiver mere energi på kortere tid ligesom et overladet stempel i en bilmotor. Den opadstigende luft er hurtigere, og det giver højere vindhastighed. Ligesom bilen kører hurtigere, når speedertrykket øger benzintilførslen.

Kelly håber, at hans resultater kan blive et redskab til advarsel om, at en orkan vil intensiveres højst seks timer efter, at et tårn er set. Billeder af Katrina viste adskillige varme tårne. Men teknikken er endnu ikke godtaget som prognose-værktøj. Hvis radarmålinger viser flere tårne, mens orkanen nærmer sig, er der 82 % i risiko for intensivering.

Orkanen Isabel fødes
Fødslen af en orkan ser i sig selv ud til at være usandsynlig. Mange variabler skal finde sammen på samme tid og på rette sted.

11.000 km længere væk i Østafrika hæmmer bjergtinder luft, der er i høj hastighed, og der opstår kraftig turbulens. Kun hvis atmosfæreforholdene er de rette, når hvirvlerne over Sahara til Atlanten. Er forholdene her de rette, opstår tordenstorme. Hvis disse storme forenes, kan de danne den velkendte spiralform. Opbygning af en orkan kræver en varmestrømning på mindst 10.000 meter. Stormene skal så at sige forene sig og danse i en rundkreds og danne en orkan, der indsuger fugtig luft som har bevæget sig mange tusind kilometer, fortæller Dr. James J. O’Brien, Florida State University.

El Niño og Bermuda Highs
Orkaner er et ekspressystem, der fjerner varme fra troperne. Et airconditionanlæg, der holder planeten i live. El Niño afværger faktisk orkaner ved at tvinge jetstrømme ned i orkanområderne. Den højtliggende tværvind kapper orkanens øverste skylag og lægger den dermed død. Uden El Niño i styrkedes Isabel i 2003 uforstyrret. Isabels chance for at ramme land afhænger af ”Bermuda Highs”, et højtrykssystem der danner en stor cirkel der breder sig ude i Atlanterhavet mellem Florida og Mexico. El Niño fungerer som en slags målmand, der kan afbøje en orkan. Dets tryk tvinger orkanen langs ”Bermuda Highs” periferi. Placeringen er afgørende. Det sender Isabel mod North Carolina og det blev statens bekosteligste uvejr i 2003. Ændringer af kysterne på grund af global opvarmning kan forøge risikoen for hyper-orkaner når El Niñjo ikke kan afbøje orkanen til at følge ”Bermuda Higs” periferi.

53 års data fra havet
Til søs kan havenes tilstand fremme forholdene for hyper-orkaner. Indikationerne ligger ud for Bermudas kyst om bord på forsyningsskibet Atlantic Explorer. Herfra indsamles vandprøver hver 2.-4.uge, som man har gjort de sidste 53 år. Vores CTD registrerer varmeledningsevne, temperatur og dybde, en mængde oplysninger om forandringer i havet, som måske kan vise, hvorfor vi er på vej ind i hyper-orkaneernes vold, fortælles i udsendelsen. Orkaner behøver en havoverflade temperatur på 27 grader eller mere. I et lag kaldet ”blandingslaget”, der er cirka 90 m dybt, kan forskerne se forandringerne. Det er et vigtigt tegn på havets reaktion på klimaforandringerne. Fortæller Nick Bates, seniorforsker på Bermudas oceanografiske institut. Hans tal bekræfter ½-1 grads opvarmning af havet på 50 år. Det er nok til at forlænge orkan-sæsonen. I 50erne havde vi et varmt blandet lag i fire måneder, hvor det nu varer 4 ½ måned. Der er mere varmeenergi så de kan fastholde deres styrke og måske øge den.

Plankton og CO2
En anden indikator om et varmere ocean ses i havets phytoplankton. Disse små havplanter optager over 100 mio. t CO2 fra atmosfæren pr. dag, hvilket gør havet til et effektivt filter, der renser atmosfæren for den CO2, der holder på varmen. Men ifølge data fra dette og andre forskerskibe trues planktonet i den s stadigt varmere havoverflade. Det er en potentiel urovækkende cyklus. Mindre plankton til at optage CO2 betyder mere CO2 i luften. Jo varmere planeten bliver, desto varmere bliver havet. Så med utilstrækkeligt planton kan orkanerne, der kan fungere som et kølesystem ved at føre varme nordpå, øge i frekvens og styrke. Et planetarisk airconditionanlæg på overtid. Dermed frygter forskerne øget risiko for hyper-orkaner.