Herakles Søjler

Herkules’ Søjler er et antikt navn for to højder på hver sin side af Gibraltarstrædet. Den ene er Gibraltar-klippen og den anden er Monte Hacho (Abila) i Afrika (alternativt Jebel Musa, der er noget højere og ligger godt 10 km længere mod vest). De to er navngivet efter den græske sagnhelt Herkules.

I følge sagnet var de rejst af Herkules. Sagnet vil vide, at Herkules, da han skulle hjem til Grækenland fra sin vandring, tog fat i klipperne og pressede dem fra hinanden, så han kunne komme ind i Middelhavet.

Søjlerne skulle efter myten oprindeligt have båret påskriften Nec Plus Ultra eller Non Plus Ultra, “der er intet udenfor” – altså en advarsel til søfarende om ikke at bevæge sig ud i Atlanterhavet. Efter opdagelsen af Amerika benyttes søjlerne med mottoet Plus Ultra “der er mere udenfor” i det spanske kongevåben.

Jeg fik den tanke at søjlerne måske oprindeligt lå længere ude i Atlanter havet fordi man fik det indtryk, at der var en antydning af at der var en antydning af at det kunne være en slags indgang til Atlantis og at advarselsskiltet derfor skulle forhindre søfarende i at sejle til Atlantis. Så kan man selvfølgelig diskutere hvor Atlantis lå, men det var ud fra en teori om at Atlantis lå længere ude i havet. Når Platon fortæller hvor lang tid det tog at sejle til Atlantis, kan det være målt ud fra distancen fra den græske ø han kom fra eller distancen kunne være målt fra Gibraltarstrædet. Når Platon omtrent i samme åndedrag fortæller om afstanden og at Atlantis lå lige ud for Gibraltarstrædet er jeg tilbøjelig til at hælde til at det er målt fra Gibraltarstrædet. Tidligere researchere der forsøgte at opklare mysteriet mente også at det lå ude i Atlanterhavet. De arbejdede ud fra en teori om at Azora plateauet en gang havde ligge over havets overflade. Hvis det var tilfældet at Atlantis lå tættere på Amerika må det have været nogle hurtigt sejlende både for at kunne tilbagelægge strækningen. Rejsen beskrives af Platon som at have taget elleve dage.

Dette ændrer historien på to måder. Opdagelsen af Amerika og den undersøiske dæmning i Atlanterhavet ud for Spaniens kyst. Måske var Amerika Atlantis fra Platons fortælling om Atlantis. Ifølge legenden var der kun en smal kanal, der adskilte Atlantis fra fastlandet. Dette beskrives som det største kontinent i verden. Måske var det kun det koncentriske havne anlæg, der forsvandt under havets overflade, men der kan have været noget omgivende landskab med beboelser, der nu ligger under havets overflade i Atlanterhavet. Dette fører frem til en teori, at vikingerne måske ikke var de første der opdagede Amerika, men at det var egypterne og derigennem nutidens grækere. De gamle Egyptere siges at have rejst overalt i verden. Der er sågar fundet spor efter besøg fra egyptere i Australien, hvor heroglyffer kan ses i nogle klipper. Nye opdagelser af skib fundet ved Keops Pyramiden tyder på at de kunne fremstille skibe. Det var godt nok et ceremonielt skib, der skulle bringe faraoen gennem underverdenen, formodentlig kun blev brugt på Nilen, men i teorien kunne et sådan skib også have sejlet på havet.

Det ser nu ikke dirkete ud til, at der er en passage med søjler og et skilt, hvor skibe kunne passere forbi, som kunne tillægges Heracles, medmindre den da er svær at få øje på, men ellers passer det meget godt på, at der ikke var noget særligt hensides søjlerne, bortset fra at det kan have været et almindeligt landskab på et tidspunkt, hvor vandstanden var lavere, men på et tidspunkt, hvor klipper stadig løftede sig over havoverfladen. Det siges at vandstanden skete i flere tempi, på grund af søer indæmppet i is-reservoirer, der bristede langt senere end den egentlige afslutning på istiden, blandt andet et reservoir i Nordamerika, men også et lignende i Rusland. Man kunne måske påstå at man kunne passere gennem klippen i midten, da vandstanden begyndte at stå højere efter istiden. Det kunne tydes som at de vidste vandstanden var stigende og derfor havde bygget dæmning for at indæmme området, men de kæmpede forgæves. Snart var vandetstanden steget og gik nu opover dæmningen. Herfra kunne historien om Herakles søjler begynde. Da isen smeltede i slutningen af istiden, kan der have været meget regn som følge af fordampet is. Det samme fortælles i historien om Noas Ark, hvor øen sank under vandet på grund af regnen. Er det samme ø der omtales? Måske var der flere øer dengang vandstanden var lavere. Dimensionerne er imidlertid så store, en helt ret linje målt til 285 km lang og omkring 10 km bred, at man kunne få den tanke, at det er noget der er konstrueret af kæmper. Bredden er lidt usikker, da det ser ud til at siderne har været skredet ned, måske på grund af kraftig understrøm i havet, men henved 10 km, når man ser bort fra det der er skredet ned fra siderne, ville jeg mene. Koldt vand lægger sig jo nærmest bunden og mængden kan have forårsaget kraftig understrøm fra den smeltede is. Det forekommer ofte, at sådanne fænomener tillægges at være landings plads for UFO’er, men delt i to, med en klippe i midten, må man vel nærmest forkaste den teori. Hvorfor skulle også have så lange landingsbaner. De tillægges ofte at kunne lande vertikalt. Der findes kæmpe megalitter i Rusland, som også kunne tyde på at være lavet af kæmper. Selvom der kan herske tvivl om hvorvidt noget af det naturskabt, kan der vist ikke være tvivl om, at der også kæmpe udhuggede megalitter og stensætninger. I Peru mener de også, at kæmper kan have stået bag opførslen af stensætninger med kæmpe megalitter, hvilket man næsten må give dem ret i, når man ser billeder fra for eksempel Sacsayhuaman. De native indbyggere fortæller selv, at det ikke var peruvianerene selv der opførte megalitterne, men at de stammede fra en fortidskultur. Ligeledes mener indbyggerne at stensætninger på Malta må være opført af kæmper. På øen Victoria siges en megallit stensætning af være opført af en kvindelig kyklop, mens hun bar et barn på armen. Kykloperne blev også tilskrevet byggeriet af massive, “kyklopiske” mure i Mykene og Tiryns, skriver de på internettet. Odysses’ rejse og lignende forælling i Tusind og én nat tyder på at de fortrinsvis havde bosat sig på øer, eller gemte sig på øer, hvis mand kunne antage, at der kan være et grand af sandhed i fortællingerne. Ifølge den græske mytologi måtte Kykloperne ikke slippe ud af Gaias skød, men en hændelse gjorde, at de alligevel slap løs, så måske var Geia et slags Noas Ark rumskib, der mellemlandede på Jorden. Eller var det datidens science fiction? Måske undrede de sig også over stjernehimlen og liv på andre planeter den gang. Hvis det kan fortolkes som at teorien har en grand af sandhed er der jo mange muligheder. Myterne om de græske helte beskriver ofte kampe med overnaturlige væsner, som de måske skulle rydde op efter på grund af et sådan rumskib, men fortællingen om mødet med en kyklop antyder, at det ikke var en bunden opgave, men mere tilfældighed, at de løb ind i et sådan væsen. Samtidigt var er mange væsner, der uddøde lige efter den sidste istid, for eksempel kæmpe løver, sabelkatte og kæmpe bjørne, for at tage nogle. Der er mange eventyr, der fortæller om heltmodige kampe mod ildsprudlene drager. Det passer ikke ind i tidshorisonten for dinosaurer, men beskrives ofte som middelalderen eller nærmere jernalderen. Det ligner også de nordiske sagaer hvor Thor bekæmper Midgårdsormen. Han havde fået nogle teknologiske vidundere til hjælp og kunne flyve samt Thors hammer. Den kunne nå hele vejen rundt om Jorden, hvilket måske kunne tolkes som at det var invensive arter, der kunne ødelagde den oprindelige balance, hvor Midgårdsormen var et symbol på en sådan art, der kunne brede sig hele vejen rundt om Jorden. At det var ét enkelt væsen, der i bogstaveligeste forstand kunne ‘nå’ hele vejen rundt om Jorden, virker mere fantasifuldt. Herkules kæmpede for eksempel også, i følge legenden med et ni hovedet søuhyre. Teoretisk set kan der have været tilsvarende kæmper som kykloperne blot med to øjne i stedet for et øje ligesom kykloperne. Apollons fader siges for også at have været en kæmpe.

Sais – et akademisk videncenter?

Græske præster havde hjemme i Sais i nutidens vestlige Cairo. Det ligger formodentlig nu under nogle gamle bygninger der gør det urealistisk at foretage en arkæologisk udgravning for at finde oldtidens Sais, de græske præsters center, hvor søjlerne med legenden om Atlantis indgraveret var bevaret. Jeg fik en kraftig intuition da jeg stod foran bygningen: Her lå de græske præsters centrum i Sais. Det var en stor bygning opført i røde munkesten, næsten som en borg. Måske bliver bygningerne en dag revet ned til fordel for nybyggeri, og man vil opdage hemmeligheden om Sais, men sådanne gamle bygninger kan måske også være værd at bevare for nuværende. Præsterne var i besiddelse af søjler der ved hjælp af indgravering beskrev det sukne Atlantis. Kunne disse søjler være Herakles søjler? Dæmningen må tilsyneladende være opført på et tidspunt efter istiden, hvor havniveauet var lavere, så måske reddede egypterne på vegne af de græske præster søjlerne, da vandstanden begyndte at stige efter den sidste Istid, hvorefter søjlerne blev brag til Sais. så det er mit gæt, at man nok ikke finder Herakles søjler i Atlanterhavet.

Måske kommer ordet Seismologisk fra ordet ‘Sais’? I så fald kunne Keops pyramiden have et seismologisk formål – at dæmpe jordrystelser fra jordskælv. Set ud fra det synspunkt kunne det være de græske præster der havde introduceret faraoen idéen om at bygge pyramiden. Hvis man tænker nærmere over det er pyramidens udformning perfekt til dette formål. Jeg har i alt fald svært ved at forestille mig andre udformninger, der skulle have sådanne egenskaber, der er bedre til formålet. Man ser ofte en antydning i stenarbejder af at der er taget hensyn til at bygningsværker skulle kunne modstå seismologiske rystelser. Måske var der en dybere mening med at pyramidens sider skulle have bestemte mål. Dæmningen kunne også have et seismologisk formål, at dæmpe jordrystelser længere ud i Atlanterhavet hvis man antager at det har forbindelse til de græske præster i Sais, der lå i det vestlige Cairo i Egypten. Det ville have været meget intelligent udført, hvis det var tilfældet. Den antages dog at måtte være opført på et tidspunkt hvor vandstanden var lavere i slutningen af istiden. Ellers skulle den være bygget dæmningen under vandet, hvilket forekommer at være lidt usandsynligt. Den kunne måske have fungeret ved at inddæmme området da vandstanden langsomt begyndte at stige.

Hvis dæmningen er menneskeskabt kunne der være nogen sandhed i legenden. De ser ud til at holde to bjerge eller klippeformationer fra hinanden i overensstemmelse med legenden om Herakles.

En Leylinje til Atlantis?

En ret vinklet linje på dæmningens hældning ser ud til at pege i retning af et undersøisk fænomen nord for Bermuda. Kunne dette være en såkaldt Leylinje? Hvis man zoomer ind på objektet i Google Maps, ser det ikke ud til at være menneskeskabt. Det ser ud til at være et bjerglandskab, men på grund af skydække kan man kun se en lille del. Det synlige bjerg så lidt udflydende ud som om lava kunne være løbet ned af siderne, et forholdsvis lille bjerg omgivet af et landskab dækket af lava. Det ser ud til at der kan have været nogle naturlige klippeformationer der egnede sig til et havneanlæg hvor skibe kunne lægge til. Den koncentriske form med kanaler ind mod centrum kunne være opstået senere mellem bygninger da vandet begyndte at stige efter istiden, hvis dette kunne være en mulighed, at bygningerne var forsvundet. Det endte altså med at Atlantis forsvandt ned under havoverfladen.

Firkantede former, som man ser i det undersøiske fænomen nord for Bermuda, er mere sjældne i naturen end runde former. Runde former kan komme af vulkaner eller meteor nedslag. Hvis det er følgen af en vulkan, ville den nok være gået igennem grundfjeldet, men hvis de firkantede former er en del af grundfjeldet, ser det ud til at formen overvejende er bevaret, selv om det kan have ændret sig lidt som følge af en naturkatastrofe. Når man på Google Maps zoomer nærmere ind på fænomenet ses noget der ligner bjergformationer, så det er ikke entydigt at det skulle være menneskeskabt. Der hænger nogle skyer oven over, så det er lidt svært at få et helhedsindtryk af dette område under vandet. Det ser ud til at være et bjerglandskab, der har været udsat for meget lave en gang i en svunden tid. Ellers skulle der have været bygget mure omkring, der har dannet en slags støbeform, som lavaen er løbet ned i, men det er vist en lidt fantasifuld teori. De cirkle formede figurer kan skyldes meteornedslag eller vulkanudbrud eller begge dele, men vulkanudbrud er nok mere sandsynligt. Cirklen, der ser ud til at være store stenformationer, men i betragtning af, at det er et satelitbillede, der skal forstørres op, må det være nogle meget store sten-eller klippeformationer. Den ser ud til at være forskubbet i forhold til halvcirklen, men hele formtionens planflade ser jo også ud til at have fået en anden hældning, på grund af forskubbelse som kunne være på grund af vulkanudbrud og seismologiske aktiviteter. Man kunne næsten få den tanke, at halvcirklen og helcirklen en gang havde hængt sammen, da de to figurer passer meget godt sammen i størrelsen. Dette undervands fænomen er omkring 800 km langt cirka svarende til afstanden mellem Málaga og Andorra, så man ville nok ikke umiddelbart antage at nogen kunne bygge et fundament der er så stort. Det tidligere omtalte fænomen, man kunne kalde Herkules Dæmningen, der ser ud til at kunne være en menneskeskabt dæmning, over 300 km lang og anslået 10 km bred, kan måske så lidt tvivl om hvorvidt der kunne findes så store menneskeskabte anlæg, et nærmest overnaturligt fænomen, der nærmest ser ud til at have måtte være bygget af kæmper; en tanke man må lære at leve med, selvom man kunne have de bedste intentioner om en mere jordnær naturskabt forklaring

Man har før set at linjer kan pege, for eksempel skakterne i Keopspyramiden, der dels peger mod Orionbæltet i stjernetegnet Skytten og Nordstjernen eller stjernen i nord skulle man måske sige. Man mener det var en anden stjerne, der den gang repræsenterede nord. Der findes en Leylinje der forbinder ældgamle bygningsværker på tværs af kloden, der blandt andet går igennem Giza med Keopspyramiden. Teoretisk set, hvis navigationen stammede fra et akademiske videncenter, kunne det være udrejsende herfra, der havde stadfæstet den geografiske placering og retningen på linjen. Ellers skulle de have oplært personer fra hver individuelle kultur og have vejledt dem i hvordan denne Leylinje skulle placeres, hvilket de måske også kunne have gjort, men jeg mener at det alligevel taler for at de var mobile udrejsende, hvilket forekommer at må have været noget af en præstation. Noget mystisk er at det er vidt forskellige kulturer der ser ud til at ligge på denne linje. I England er der mange Leylinjer og Danmark har også en enkelt kendt Leylinje. Den forbinder fire Ringborge med en lige linje og fortsætter ned til Delfi kendt for oraklet i Delfi. Hvis man er logget ind på Google, kan man markere Ringborgene og forbinde linjen mellem de fire Ringborge. Det blev opdaget i nyere tid under en flyvetur, at Ringborgene befandt sig på en lige linje. Linjen, der går gennem Delfi fører videre til Egypten. På et gammelt landkort fører linjen til Keopspyramiden, men da jeg afprøvede teorien på Google Maps kunne jeg ikke helt få det til at passe, men det kunne måske passe med dette gamle landkort. Jorden er jo rund, så landskabet kan være fladet ud på et sådan landkort. Jeg forsøgte at tegne linjen set lige oppefra, så det blev tilnærmelsesvis uafhængigt af og korrigerede for Jordens runding. Linjen pegede vest for Cairo eller nærmere i det vestlige Egypten fra Middelhavet, så man kunne måske undersøge om linjen peger på nogle arkæologiske bebyggelser eller lignende. Nogle arkæologiske artefakter fundet af en fisker i haven i Sydsjælland ved en fjord under noget gravearbejde, romerske mønter, der ofte blev fundet og en miniture model af en pyramide. Det pegede på at vikingerne kunne havde besøgt Egypten. Artefakterne forsvandt desværre igen, så det er baseret på vidneforklaringer. Distriktet hørte under Holsteinborg Slot, der også ejer husene, så man det kunne have været et krav, at sådanne arkæologiske artefakter blev afleveret til slottet. Den var lavet af sten, så den burde under alle omstændigheder findes endnu. Kunne stedet hvor linjen fører hen, være der hvor vikingerne var ankommet til Egypten? Der er ingen officielle kilder, der fortæller, at vikingerne skulle have været så langt væk som Egypten. Artefakterne kunne også være havnet i Konstantinopel, hvor en viking havde købt det. Vikingerne drev jo handel med Konstantinopel. Selv på dette relativt sene tidspunkt i historien er det lidt mystisk at vikingerne kunne beskrive en så præcis geografisk linje. Det menes ifølge min teori, at kunne komme fra en akademiker, der var hyret af kongen eller kongen selv, der havde studeret græsk. Ringen, der består af en perfekt cirkelformet voldgrav, ser nærmest overnaturlig ud.

Set på internette:

Den største, Aggersborg, målte 240 m i indre diameter, Borgeby 150 m, Trelleborg (Sjælland) 136 m, Fyrkat og Nonnebakken 120 m og Trelleborg (Skåne) 125 m. Trelleborg på Sjælland havde en forborg, og på Trelleborg og Fyrkat er borgens gravplads fundet tæt uden for volden.

Den cirkelformede jordvold i Trelleborg ser lidt gådefuld ud. Den kan være 5 meter eller højere og højere ved indgangen. Omgivelserne ser ikke ud til at kunne forklare hvor al den jord kom fra? At der var bygget langhuse i træ i Ringborgene kan måske hænge sammen med at der ikke fandtes brugelige stenbrud i Danmark.

Jeg havde på et tidspunkt skrevet en artikel om især Trelleborg, som på mystisk vis blev slettet. Man kan læse dimensionerne på stedet, der fungerer som et museum. Det må have krævet et stort arbejde at opføre. Linjen, der går videre gennem Delfi er ikke nævnt på museet, hvilket undrer mig lidt. Byggeherren havde placeret Ringborgene med denne linje som en underfundig hemmelighed for eftertiden. Det var almindeligt den gang lærd betød at de studerede græsk viden. Denne tradition kan måske have eksisteret fra længere tilbage i historien fra før bygningen af Den Store Pyramide. Sais med de græske præster kunne have været et videncenter. Almindelige vikinger havde vist ikke viden til at navigere så præcist. De var ganske vist dygtige til at navigere på andre måder, så det må nok have været en med speciel viden. En mulighed kunne være at kongen selv var uddannet i græsk viden.

De kan have uddannet lokale lektorer, der kunne give læren videre og derved fastholde og udvikle det lokalt.

Set på internettet:

Den smukke bjergby Delfi havde i oldtiden et stort tempel, som var dedikeret til sol- og lyrikguden Apollo. Ved templet sad Apollos orakel Pythias og fremsagde spådomme. Folk kom valfartende hertil for at få svar på livets små og store spørgsmål, og stedet blev derfor kendt som Verdens midtpunkt.10. mar. 2021

Udseendet på Apollo Templet tyder på, at det kunne have været et videncenter var min konklusion, hvilket jeg måske må revidere i overensstemmelse med sandheden efter at have kigget nærmere på Apollon Templet i Delfi, men må nøjes med at refere til Apollon Tempel med en masse små rum mellem søjlerne langs væggene, der kunne egne sig til at opbevare dokumenter. Der er ikke så meget tilbage af Apollon Templet i Delfi, men måske ser det ud til at være typisk for et Apollon Tempel, at det kunne egne sig til at være et videncenter, men det må i alt fald antages, at have spillet en væsentlig rolle i Delfi. Pythias spådomme kunne i så fald være inspireret af akademisk viden. Påstanden er dog teoretisk og ikke bekræftet af officielle kilder. Så det er måske stedet man skal besøge næste gang. Måske kan man komme på sporet af hvorvidt Apollon Templet var et videncenter.

Hvis man i stedet for linjen gående igennem Vikinge Ringborgene trækker linjen fra det engelske centrum af Thornborough Henge gennem Delfi ser linjen ud til at fortsætte direkte videre til Keopspyramide. Det beviser, at vinklen ikke kan være den samme når en linje fra Danmark går igennem Delfi. Thournborough Henge regnes interessant nok for at være meget ældre end Vikinge Ringborgene, selvom de ligner Thornborough Henge meget på den måde de er konstrueret med en cirkelrund vold. Der kunne måske være en tilknytning eller inspiration fra Thornborough Henge.

Thornborough Henge menes at have været en del af et neolitisk og bronzealder ‘rituelt landskab’, der kan sammenlignes med Salisbury Plain og stammer fra mellem 3500 og 2500 f.Kr, skriver de på Wikipedia.

Det syntes at bekræfte at Giza-pyramidernes placering oprindeligt har været en sådan lignende markering som ses fra Thornbourough og de to linjer tilsammen syntes at bekræfte at disse geografiske markeringer har noget at gøre med Apollo. Da det ligger så langt tilbage i tiden, kunne det teoretisk et videncenter fra Sais, der var blevet flyttet til Delfi, men i teorien kunne det være flyttet flere gange, så det er ikke direkte et bevis.

Verdens centrum

Cirklerne kunne være et led i en geometrisk lære. Læremesteren startede med at sætte en stav i jorden og erklærede at dette var verdens midtpunkt. Det skulle nok ikke tages bogstaveligt, men var et led i en lære, der måske også indeholdt cirklens matematik og geometrisk lære, der for eksempel kunne forklare ‘klippen i midten’ og ting som at Jorden er rund. Det må have virket meget overbevisende, da folk sluttede op omkring denne lære. Det vides ikke hvad der præcist blev sagt under sådanne seancer. Måske var tilhørende kun særligt udvalgte kandidater til akademisk viden, som senere kunne have flere under sig til at udføre arbejdet. Man kunne måske pege på at disse tilhører blev engageret i at markere og bygge cirklen. Disse læremestre kunne samle folket og blev ofte konger. De havde tilsyneladende også kendskab til jordens omkreds. muligvis så nøje kendskab, at de vidste, at Jordens omkreds ved ækvator er større. I så fald var der flere ‘verdens centrum’, bl.a. den store Giza pyramide og Delfi, der har ry for også at være ‘verdens centrum’. ‘Verden’ kunne i den sammenhæng være Jorden.

Normannerne opførte en række byer i England. De startede med at markere en cirkel ved hjælp af to stave. Dernæst opførte de noget der lignede en gravhøj i cirklen. Dette kunne symbolisere det første fastland, der steg op af ursumpen eller det kunne være cirklens matematik eller, at Jorden er rund eller flere at tingene kunne være en del af en lære. Siden byggede de et slags udkigstårn på højen, der kunne symbolisere, at de drog ud fra Verdens Centrum og bebyggede Jorden. Personer, der kunne være bahamanere og bar en Odin hjelm, der er et arkæologisk fund, tillægges at være en sådan person, en danser med to stave. Det ene øje er markeret mørkt, mens det andet er lyst. Oden havde ry for kun at have et øje, hvilket tillægges forskellige grunde, blandt andet at det var fordi han var smed, fordi arbejdet udgjorde en fare for, at man kunne få en gnist i øjet. Det samme fortælles om Thor. Den engelske Odin hjelm tillægges at være knyttet til angelsakserne, hvor man ellers fra et skandinavisk synspunkt ville tro det var tilknyttet vikingerne eller normannerne, fordi man ville antage, at de nordiske guder var mest udbredt i Skandinavien. Det kræver at man nok må revidere den opfattelse. Man skulle næsten tro, at ordet Angelsakser har noget med navnet England at gøre, men måske kommer det af det skandinviske ord ‘eng’. Ordet ‘eng’ er næsten det samme på dansk, svensk og norsk. Eng på engelsk ligner ikke betydningen af ordet ‘eng’ på Skandinavisk. Dels bruger de ikke ordet ‘land’ i samme betydning som ‘country’. Vikingerne brugte ofte distinkte egenskaber i navnene, som: Vinland, Island og Grønland. Man kan godt få en vision af græsenge, når man ser det engelske landskab. Vikingerne efterlod nogle ord i det engelske sprog, som for eksempel ‘vindue’, uden at jeg dog har undersøgt hvor langt navnet England kan spores tilbage i tiden, men på den anden side ligner ordet Angel ordet engelsk, så det er lidt svært at sige med sikkerhed. En teori siger, at Thyra, Gorm Den Gamles kone, Harald Blåtands moder var fra England.

Det var med Wilhelm Erobrerens indtog omkring 1046 at normannerne opførte omkring tusind sådanne borge. Det er selvfølgelig ikke beviseligt, men det ser ud til at det er et typiske mønster i den fremgangsmåde fortidens lærde brugte. Man kunne antage at lærde betød at de havde studeret græsk, hvilket formodentlig var den måde man blev lærd på den gang. Hvis det var tilfældet må det have været en slags byplanlægnings- eller landskabsarkitekt der stod i spidsen for opførslen. Det kommer nok ikke af et græsk videncenter i Sais, da det er langt senere i historien, men det kan vel være blevet flyttet. De danske vikingeborgene, der blev opført af Harald Blåtand, kunne se ud til at repræsentere en lignende fremgangsmåde. Herfra ved man også at lærde betød, at have studeret græsk. Det lidt forbavsende er, at denne tradition kan have rødder meget langt tilbage i tiden. Der var tradition for at druiderne var en herskende overklasse, hvilket fortælles i TV dokumentarer både fra Irland og Danmark om mosefund. Fundet af Croghan manden i England blev gjort i område med tidligere grænser op til Irland, som man måske kunne kalde léns-områder. I en TV dokumentar om fundet, omtales druiderne som kongemagere, hvilket er en interessant fortolkning. Det kunne næsten antyde, at De Hellige Tre Konger eller De Tre Visemænd, som de også kaldes, kunne være druider, hvilket fortæller noget om at de var stjernetydere. Byzantanerne opfandt et et hieroglyfisk skriftsprog, som menes at have været forløberen for egyptiske hieroglyffer og senere et alfabet, der menes at have dannet grundlag for det græske alfabet, så set ud fra en teori om et oltidsakademisk videncenter, kan der være kommet meget viden derfra. De opførte nogle avancerede bygningsanlæg, der kunne lede tanken hen på, at de havde viden fra Sumererne.

AI-oversigt

Sumer (eller Sumerer-riget) var den tidligste kendte civilisation i det sydlige Mesopotamien (det nuværende sydlige Irak), som blomstrede i bronzealderen fra ca. 4000 til 1900 f.Kr.. De betragtes ofte som “civilisationens vugge”, da de opfandt mange grundlæggende elementer i menneskelig samfundsstruktur, herunder skriftsprog, bystater og avancerede kunstvandingssystemer.

Sumer var ikke ét centraliseret rige, men bestod af en række uafhængige bystater, herunder Uruk, Ur, Lagash, Eridu og Nippur.

Omkring 2350 f.Kr. blev de sumeriske bystater erobret af Sargon den Store, som skabte det akkadiske rige, der samlede regionen.

(Kan der have været en større migration omkring 2350-1900 f.Kr., hvor der kunne være faldet nogle kongeriger, hvorved de havde taget viden med sig?)

Måske var druiderne ikke selv konger, men nærmere kongens inderkreds af rådgivere. Set ud fra det synspunkt kunne Harald Blåtand måske være en rest af denne tradition. Det hedder sig, at han samlede Danerne, men var han selv Daner? Disse druider levede af bøndernes velgørenhed og spiste for eksempel kød, hvor bønderne vel ofte måtte nøjes med grød. Hvis de havde en sådan akademisk læring, kunne de have været tillagt noget overtroisk, at de herskede over vejret og for eksempel kunne styre om der blev regn eller tørke. Hvis høsten for eksempel blev dårlig på grund af tørke, kunne de blive stillet til ansvar og ofret. Derfor har ofringerne karakter af frivillighed, hvilket kunne tyde på, at de også selv troede de havde overnaturlige evner. Det var den indforståede pris for et luksusliv med opvartning. Måske havde sådanne druider forbindelser til en græsk akademisk lære, da det i tidligere tider mest var konger eller rådgivere fra den kongelige inderkreds, der havde modtaget en sådan græsk lære. Det kunne måske hænge sammen med at deres viden lå inde for stjernetydning. De burde om ikke andet, ud fra det synspunkt kunne sige noget om hvorvidt høsten kunne lade sig gøre eller ej, da man jo i så fald måtte anse dem for at være meget kloge, kunne man måske påstå. Landet endte jo med at blive kaldt Danmark, så måske var han selv Daner. På den anden side har israelerne den dag i dag en særlig tilknytning til druiderne. Det var almindeligt og accepteret, at druider giftede sig med jøder. Et helt kapitel i Det Gamle Testamente handler om en mystisk befolkning, der herskede over jøderne i Israel. Disse herskere var ikke hverken værre eller bedre end jøderne. På godt og ondt, kunne man måske påstå. Hvem var disse herskere? Svaret ligger nok i Druide tilknytningen. De havde samme religion, så religionen blev ikke ændret, men druiderne kan nok ikke have haft samme historiske indfaldsvinkel som jøderne, der jo drog ud af Egypten for at vende tilbage til det lovede land, der flød med mælk og honning. Samaritanerne havde også samme religion. Var samaritanerne druider?

Hvorfor nordjyder kan stamme fra Danerne:

Der er eksempel på, at nativer fra Sydamerika ved højtider dyrker samme ritualer som jøderne, med ofring af lam ved påske. Er der en native forbindelse til jøderne og eller druiderne?

Mosefundene viser, at druiderne var en slags bredt accepteret religiøse herskende shaman klasse. Samtidigt var det en udbredt religion før Kristendommen og Islam i kølvandet på soldyrkelsen. Måske gik Druiderne derfor hånd i hånd med Danerne. Det ville betyde, at Danerne havde været i Jutland (eng), det nuværende Jylland i mere end tusinde år, før Harald Blåtand samlede Danerne. Alderen på mosefundene ligger lidt mere end tusind år tilbage i tiden. Eksempler på danske mosefundmænd er Grauballemanden og Tollundmanden, som begge er berømte moselig fra jernalderen og er udstillet på henholdsvis Moesgaard Museum og Museum Silkeborg, skriver de på internettet, men der har altså været et lignende fund i England.

En linje mellem fire vikinge ringborge løber igennem Delfi, hvis linjen fører videre, så der kunne måske have været et græsk videncenter i Delfi.

Foto fra Trelleborg, med græssende får på volden i baggrunde og hvor beliggenhed af træbygning ses markeret

Selv på Harald Blåtands tid hvor Ringborgene blev bygget omkring år 980, var det lidt forbavsende, at de kunne udtænke og beregne en så præcis geografisk linje, der førte til Delfi. Det viser, at fortiden rummer gåder. De må have haft et indgående kendskab til længde- og breddegrader og navigation. Jeg har ikke hørt, at vikingerne havde avancerede navigationsinstrumenter, men kun at de brugte mere intuitive evner til at navigation. De brugte stjernernes placering til at bestemme retningen og erfaringer ved at se på omgivelserne og bølgerne. Jeg kunne måske tage fejl, at de havde sø-astrolabiet – en forløber for sekstanten. Astrolabiet menes at være opfundet af en græker allerede før Kristus. Det siges de navigerede ved hjælp af stjernerne, men det ville være svært ved blot at kigge på stjernerne uden at tage mål af retningen. Det siges også, at de havde en særlig firkantet krystal, som de kunne se solens placering igennem, selv når det var overskyet, men det har måske ikke været almindeligt, at alle sejlere, der førte et vikingeskib havde en sådan solkrystal, da den må anses for at være sjælden.

Den første Inka konge

Normanernes opførsel af flere tusinde byanlæg i England startede med en cirkel. Derefter blev der opført en slags gravhøj og på denne gravhøj blev der opført et slags tårn af træ. Det ser ud til at være et led i en græsk lære, der symboliserer ‘klippen i midten’ eller ‘verdens centrum’ og fortæller, at Jorden er rund lige som højen, der i øvrigt ligner en gravhøj, så det var et slags foredrag samtidigt. Det må have virket meget overbevisende da de jo fik folket med på idéen. Cirklen menes at være aftegnet ved hjælp af to stave. Sådanne to stave er også karakteristisk for Odin dyrkelsen. Det minder lidt om historien om den første Inka konge, Manco Capac der også startede med at stikke en stav i jorden. Blot fortælles der ikke noget om en cirkel, men det kan der måske oprindeligt have været. Legenden fortælles på forskellige måder. I en udgave var det noget han blev vejledt til, men ikke henvist til et præcist geografisk sted. Blot et passende sted i området hvor jorden var blød nok til at stikke en stav i jorden, mens det i andre udgaver fremstilles som mere tilfældigt. Han støttede staven mod jorden, når de slog lejer og opdagede et sted, at jorden var så blød at staven sank i. Stedet hvor han satte en stav i jorden blev senere til Cusco. I denne historie fortælles der dog ikke noget om cirkel, men cirklen optræder i andre sammenhænge i Inka kulturen, blandt andet ved equator og i Saksayhuaman. Hvem ved, måske var der en cirkel som blot ikke blev nævnt i genfortællingen. På sidstnævnte sted ses en koncentrisk figur med lagte sten, der tegner en figur med udseende som Atlantis, så vidt jeg kan vurdere.

Historien om den første Inka konge indeholder mystik. Det står lidt uklart om læremesteren var en tilrejsende, dels fremstilles kongen selv som at være læremesteren eller det kunne fortolkes som efterkommer af læremesteren, men det må have været en omfattende lære, når man tager i betragtning hvad der efterfølgende blev bygget i inkariget og Cusco.

Der findes forskellige versioner af historien om Viracocha. Et legende fortæller at solguden Viracoucha befalede den første Inka at forlade Sol Øen og drage ud i det nordlige vildnis og søge efter verdens centrum. Denne Inka medbragte en stav lavet af guld, og hver gang han hvilede stak han staven ned i jorden. En gang kom han til et sted hvor staven sank dybt ned i jorden. Dette sted erklærede han for Cuzco, verdens navle, Inka imperiets hovedstad. Dette bragte den første Inka konge til Cuzco, der senere blev inkaernes hovedstad.

Det var en lære, der beskrives at komme fra Solguden Veracocha. Lige som Jesus havde han disciple. Det fortælles at han efterfølgende forsvandt ud over havet ved at de gik på vandet lige som Jesus, så det tyder på at han var tilrejsende. Den dag i dag fortæller inkaerne at Peru er verdens midtpunkt, men det er det jo også for dem eller måske lå ‘klippen i midten’ i Peru. Tiwanaku i oversættelse, siges at betyde verdens centrum eller rettere: Stenen i midten, hvilket kunne fortolkes som at være det samme som ‘Klippen i midten’. Det er typisk for den store Giza pyramide og en græsk kultur, der teoretisk set kommer fra et videncenter, som lærde, ofte kongelige eller lærde med tilknytning til kongelige fra hele verden havde adgang til under studier, en tradition, der går langt tilbage i tiden eller også blev sådanne lærde ofte konger, som kunne financiere og organisere byggeri. Det kunne tyde på at dette gådefulde bygningsværk havde en forbindelse til en græsk viden, der kunne være fra Sais, hvilket igen kunne bekræfte en teori om at præsterne i Sais havde nogle overraskelser i ærmet. Det ligner ikke så meget noget andet, så hvis der var brugt viden fra et center i Sais kunne det teoretisk have en mere græsk drejning end andre bygningsværker, måske ikke i forhold til græsk byggestil, men i forhold til at det var et græsk viden center, der kunne indeholde information om viden, der gik i mange retninger. Statuen, der står på pladsen har benklæder med et mønster, der ligner fiskeskæl, så det kunne måske være en havgud. Både egyptiske og græske guder tillægges sådanne egenskaber, men mest hos græske guder vil jeg mene. Der findes nogle få steder i Egypten med udskæringer, der ligner stilen lidt. Det kan på det tidspunkt have været noget ny teknisk viden som normalt ikke blev brugt. Det kunne måske være Viracocha selv, der var byggeherren, hvis han teoretisk set kom fra Sais og havde en særlig viden status som læremester. Det har været debatteret, hvilke sten der er brugt i Tiwanaku. Nogen mener det er en blød sandsten, mens andre mener det er en stenarten andesite, hårdere end granit, en stenart, der kommer fra lava. Stenarten blev også brugt i relativ nyere tid af romerne til geopolymer betonstøbning.

AI-oversigt

…fra internettet

Geopolymere er en klasse af organiske polymere cementmaterialer, der formes gennem en kemisk proces, der kaldes geopolymerisation. Denne proces involverer en reaktion mellem et aluminosilikatprekursormateriale og et alkali- eller alkalisk siliciumopløsningsmiddel. Geopolymere er kendetegnet ved deres tredimensionale struktur, der består af SiO4 og AlO4 tetrahedrale enheder. 

Nye videnskabelige studier viser, at den romerske beton indeholder forskellige former for calciumcarbonat (CaCO₃), også kaldet kulsur kalk, som er blevet dannet ved ekstrem varme. Det menes, at dette er hemmeligheden bag betonen. Revner der opstår i betonen heler sig selv. De vil prøve at anvende betonen i moderne byggerier, fremgår det af Videnskab.dk, et spændende projekt, der kan gøre betonbygninger o.l. bedre.

Materialet hærder mere og mere med årene jo ældre det er, så overfladen på dene cementtype kunne formodentlig formes yderligere før den endelige hærdning. Den kunne bruges til støbning under vandet, da den hærde, selv under vand. Sidst jeg hørte om det mente man at stenen i Puma Punku ved Tiwanaku (eller Tiahuanaco), kunne være en slags støbning i cement eller måske rettere: beton. En videnskabelig undersøgelse fra 2018 foretaget af geopolyerforsker Joseph Davidovits af de såkaldte H-sten, viste at det sandsynligvis var beton, en viden, som stammede fra en ældgammel opskrift, hvilket egentlig lød meget fornuftigt, men der er sikkert nogen der vil modsige det. Stedet indeholder nogle meget store stenblokke eller rettere plader op til 144 tons, der ligner gulve eller tykke vægge, der ligger hulter til bulter, så det kunne forklares med at det var støbt på stedet fremfor at være flyttet til stedet. Når man ser stenene på billeder kan nogen af stenene faktisk have en overflade, der ligner betonstøbning, hvilket kunne forklare de meget præcise udskæringer. Nogle af teorierne om alderen kan måske falde sammen med romernes betonstøbning. Det blev efter sigende brugt af Kong Herodes ved opførsel af havn i Israel, fordi betonen kunne hærde under vand. Legeringen blev brugt i flere andre sammenhænge af romerne og blev også brugt i relativt nyere tid til opførslen af bygningerne i Venedig. Stenene blev mere og mere robuste med tiden og kunne måske forveksles med naturlige sten, men man kunne også forestille sig, at det var en gammel opskrift de havde fundet frem i arkiverne i et videncenter. Det kan vel undersøges yderligere videnskabeligt om det var betonstøbning, hvis det ikke allerede har været undersøgt. Det er jo et interessant sted for arkæologer. De undersøger mange forskellige ting. Det løser imidlertid ikke hele problematikken. Brugte de i så fald støbeforme? Hvis det er sten, ser det ud til at bære spor efter maskinel forarbejdning, på grund af de meget præcise udskæringer, der blandt andet indeholder nogle meget tynde udhuggede linjer.

Men hvor fik fortidens byggeherrer betonen fra. Der må jo have været meget af det, siden det kunne bruges til at bygge havneanlæg med og bebyggelse som Venedig. Måske en speciel sandart, der findes i nærheden af steder, hvor der har været lavaudbrud. Der foretages videnskabelige analyser af betonen, som man håber er bedre end den nuværende beton og kan bruges i moderne konstruktioner. Findes der beskrivelse af det i for eksempel gamle romerkse tekster?

Støbte slibehoveder?

H-stenene i Puma Punku beskrives i nyere YouTube video, som ifølge videnskab dk, at være betonstøbte. Videnskab dk har ækvilibrium i amerikanske Science com, hvor man kan finde mere uddybende analyser. Stenene har længe været anset for at være andesit, en meget hård stenart, der kommer fra lava. Hvis man kan forveksle støbte sten med andesit, kan denne specielle ståbningsteknik resultere i et meget hårdført materiale, der kan have været brugt til at støbe slibehoveder af, der kunne forarbejde blandt andet granit. En YouTube video viser en indretning fra oldtiden svinghjul, der teoretisk set yderligere kunne have håndsving. Et sådan svinghjul med håndsving kunne derved teoretisk drive en sådan slibemaskine ved hjælp af håndkraft. Oltids bygningsarbejderne kunne have overvundet problemet med at overføre rotationen ved hjælp af et tykt reb. Teorien fandtes i forvejen, blot uden svinghjul, men brug af svinghjul ville måske gøre det lettere for en medhjælper at holde slibehjulet i gang. Indretningen med svinghjul blev ganske vist vist i en anden sammenhæng uden håndsving, men det gav idéen til at en sådan slibemaskine kunne drives med håndkraft på denne måde. Der er mange eksempler på, rundt omkring i verden, der viser tegn på at sådanne slibemaskiner har været brugt, så det kunne forklare mange ting. Egyptiske sakrofager uhugget i granit kunne være lavet med en sådan maskine. Der er ikke så meget plads inde i til at bruge hammer og mejsel. Da man anser, at de kun have mejsler af kobber eller bronze ville det heller ikke kunne lade sig gøre med et blødt materiale som kobber eller bronze. Den slags sement, der kunne størkne under vandet indeholder pulveriseret stenarter fra hård lava, der måske kunne slibe i granit.

Tydelige tegn efterladt fra et sådan apparatter danner ofte en slags bølgede baner i lag ovenover hinanden med runding fra et cirkelformet slibehoved. Det tyder på brug af sådanne mobile slibemaskiner. Den må have haft en cirkelformet skive som slibehoved, der var holdt skråt ind mod emnet sker skulle slibes. Metoden kunne har været brugt til grovslibning af klippeflader og vægge i klippehuler. Der kan være støbt forskellige former for slibehoveder, for eksempel nogen til udskæring af finere detaljer og nogle til glatslibning af for eksempelvis sten til vægge. Når man ser dokumentarer om oldtidens stenarbejder i Peru, virker det tydeligt, at det ikke altsammen kan være lavet med hammer om mejsel. Heller ikke egyptisk stenarbejde fra oldtiden. Der er spor efter ensartede stenarbejder vidt forskellige steder rundt om i verden, så det må teoretisk være noget, der kommer fra et videncenter. Kunne de for eksempel også have støbt nogle meget tynde slibehoveder eller ligefrem savklinger i et sådan materiale?Det kunne forklare mange fantastiske stenarbejder fra fortiden. En meget stor egyptisk obelisk i Aswan syd for Luxor, der ikke blev færdiggjort til transport , bærer muligvis spor efter at være udhugget ved hjælp af en sådan slibeteknik, der kunne ligne spor man også ser fra klippevægge. Den har klippe på begge sider, hvor den er udhugget, der levner meget lidt plads at arbejde på. Jeg har faktisk set den ved selvsyn, men alt hvad man ser fra oldtidens Egypten er jo fantastisk og nærmest overnaturligt, så jeg lagde ikke specielt mærke til det på det tidspunkt. Vi blev proppet ind i en taxa der kørte fra Luxor med stor hast. De kører som jeg ved ikke hvad på de små veje, der ellers mest er forbeholdt æselkærer. Vi var så mange, at jeg kom til at sidde med en meget smuk ung dame med mørklødet hår på skødet. Hun havde lavet en lidt uhyggelig spirituel sceance for at komme i kontakt med hendes afdøde oldefar. Pludseligt befandt vi os i Egypten, så hun fik måske nogle svar derfra. Påstanden om brug af slibeapparat kommer efter senere at have set billede fra undersiden. Underneden, hvor man er startet på at løsrive den fra den underliggende klippe, kan man se spor efter en grovere udhugningsteknik, der tyder på at et sådan slibeapparat har været brugt. Det ville efter min mening være et stort gennembrud i forståelsen af gådefuld oldtids stenhugning rundt om i verden, hvis man kunne bevise, at det var ved brug af støbte cement slibehoveder. Det tager lang tid før cementen tørrer og den bliver stærkere og stærkere jo længere tid der går, så den skulle lagres i længere tid inden brug. De ville måske gemme sådanne slibehoveder til genbrug. Problemet er blot, så vidt jeg ved, at cementen er analyseret videnskabeligt, men man ikke ved hvor cementen kommer fra. Der blev brugt store mængder for eksempel til bygning af havneanlæg, så det er måske noget der findes i naturen i store mængder. Måske kunne de lave en ekstra stærk blanding ved hjælp af pulver fra hårde vulkansk pulver fra lavaområder, der gjorde slibehovederne specielt anvendelige til slibning. På klipper, kan den maskinelle teknik forveksles med erosion fra for eksempel saltvand, men det er efter min mening ikke helt magen til steder med sådan maskinel forarbejdning. Et sådan videncenter kan også have haft vejledning om flytning af tonstunge megalitter, en viden som måske ikke var forundt enhver, men kun udvalgte. Det kunne bestå af specielt intelligente personer, der formådede at have en bedre forståelse for en sådan lære. Det er lidt svært, at afgøre præcis hvad denne viden om flytning af megalitiske sten, som man for eksempel ser fra Baalbek og Sacsayhuaman, bestod i. Måske var det meningen at det var et slags tryllenummer, der skulle give magt ved at se overnaturligt ud.

En YouTube video beskriver en metode til at flytte store stenblokke ved hjælp af magneter. Det giver en musikalsk lyd som fra metal horn eller trumpet, som gamle myter også fortæller. Hvis man skal tro videoen. Det er imidlertid ikke en magisk levitation, der får megalitstenene til at svæve på plads. Det kræver en slags skinne, der skal tilpasses bevægelsen til stedet hvor megalitstenen skal lægges på plads. Der kunne måske være brugt jordramper til at placere skinnen på, når de skulle flyttes op i højden. De må have løst problemet med at overføre stenene fra en sådan magnetisk skinne til stedet, hvor stenen skulle lægges. Skinnen skulle kunne bære vægten af stenen. Magnetisme gør kun den samlede vægt af skinnen og stenen en lille smule lettere end hvis de blev vejet hver for sig, ifølge fysiklærer. Magnetismen kan være retningsbestemt, så stenen bevæger sig automatisk. Bevægelsen kan opnå en relativ høj hastighed. Længden af bevægelsen afhænger af længden på rampen. Man kan forestille sig at rampen var i to sektioner, så den bagerste del af en sådan rampe kunne flyttes frem, når stenen havde passeret. I betragtning af mængden af megalitsten i oldtids bygningsværker på verdensplan, er det aktuelt at overveje en sådan teknik, selvom den virker overnaturlig i forhold til det videnstadie man ville forvente af oldtiden. Det betyder måske ikke at alle megalitiske sten har været flyttet på den måde. Jeg vil næsten påstå, at man kan finde eksempler fra oldtidens Egypten, der ikke nødvendigvis er blevet flyttet på den måde. Det kan måske afhænge af hvad der er den mest formålstjenestelige fremgangsmåde. Man kan måske undre sig over hvordan de kunne flytte kæmpe obelisker, der kunne veje op til 1700 ton? Kan magneter bære så meget vægt? Der findes selvfølgelig meget store magneter nu om dage. De kan løfte en bil som kan veje nogle tons. Megalitiske bygninger fra oldtiden, menes globalt at udspringe fra den samme lære om bearbejdning af sten selvom kulturerne er vidt forskellige. Det skyldes opdagelsen af nogle sammenføjninger, der går igen på verdensplan. David Hatcher Childress og David Forrester fra H2 taler ved Tiwanaku også om det på en YouTube video. Det er nogle spejlvendte T-formede udhugninger, der blev fyldt med smeltet flydende metal som havde det formål at binde stenene sammen. Det gør bygningerne mere resistendte mod jordrystelser. I følge David Childress, der har rejst meget rundt i verden og besøgt oldtidsbygninger, er det et mere globalt fænomen, der taler for at byggeherrene havde samme læremester. Stenene i Tiwanaku bærer også spor af en ødelæggelse, der kunne være oversvømmelse eller eksplosion. Det ligger ret højt, så en slags tsunami ville være mystisk men det ligger nu ikke så langt fra Titicaca, hvilket er en ganske stor sø. Eksplosiver har været fremme. Det mener man jo heller ikke fandtes. Det har også været diskuteret hvor gammelt det er. Nogle mener det er meget gammelt og stammer fra før afslutningen af Istiden. En mulighed kunne måske være at dem der havde bygget det, selv have forårsaget ødelæggelserne på en eller anden måde, da de forlod stedet.

I en YouTube video fortælles at: En fortsættelse af Leylinje der forbinder den store pyramide Teotihuakãn i Mexico med Keopspyramiden, der begge menes at være orienteret efter Orion-bæltet, fører videre til en Kinesisk pyramide, der beskrives som verdens største pyramide. Dette kunne yderligere tale for en global sammenhæng.

Stonehenge

Man er næsten nød til at nævne Stonehenge i den sammenhæng da cirklen omkring Stonehenge er et slående eksempel på en sådan cirkel. Den ser ligesom ringborgene ud som noget der er tegnet med en stor passer omkring en stav der var fæstet i jorden. Læren indebar, at det var en mission. Hvad skulle cirklen bruges til? Cirklen menes at være et led i en geometrisk lære hvor cirklen beskriver at Jorden er rund. Læremesteren tegnede en rund jordvold i stedet for at tegne en cirkel på tavlen. Han må vel have haft status af shaman. De kaldte det nok ikke konger den gang. Derved blev tilhørerne mere direkte inddraget i forelæsningen. Man får næsten en vision af at sådanne jordvolde er konstrueret på en overnaturlig måde, ved hjælp noget der kunne svare til en automatisk usynlig gravemaskine. Det skal dog siges, at teorien om et videncenter står lidt for egen regning. Man skulle ikke tro at det kunne forekomme så langt tilbage i tiden, men noget tyder efter min mening på, at det kan være en tradition, der går meget langt tilbage, selv fra før bygningen af Den Store Pyramide, men englænderne mener stort set, at det er dem selv, der har opført Stonehenge. Det er i alt fald det der er spørgsmålet. Cirklerne er lidt slående, når man ser Stonehenge ovenfra. Foran vartikanet ses også en cirkel. Det stammer sandsynligvis fra en oldtids kultur. Det var oprindeligt et Etrustisk center, fortælles i en YouTube video, en gådefuld kultur, der menes at have rødder eller inspiration fra grækerne. Ordet Vartikanet er opkaldt efter dette tempel. Med AI er det selvfølgeligt lidt tvivlsomt hvad man kan påtå i videoer, men denne video ser nu ud til at kunne være historisk korrekt.

Egypterne kunne for eksempel have viden fra Sumererne, der var havnet i Sais før bygningen af pyramiden eller de kunne måske have migreret og ligefrem spille en rolle i egyptisk kultur. Hvis det var tilfældet, kunne en eller flere lærde, der stod bag opførslen af Stonehenge have haft viden om skrift, en viden som menig mand ikke havde, En babylonisk oldtidsskrift der kan spores til ca. 3200 f.kr. skriver de på internettet. Det ser ud til, at det må have krævet noget planlægning og geometri, at opføre Stonehenge. Det er ikke umuligt, at de kunne have planerne i hovedet, men det er vel tænkeligt, at de som minimum havde tegn for tal. Det ser ud til at kræve nogle basis regnefunktioner, for eksempel at placere sten i ensartet afstand i en cirkel. Sumererne var fremmelige i stjerneobservationer, hvilket også kunne inddrage Solen og Månen samt matematik, som også kunne indebære cirklens geometri. På den anden side er det ikke umuligt, at solhverv kan være baseret på lokale observationer, men arkæologiske fund, beviser, at viden om solhverv allerede fandtes.

Sais fandtes formodentlig allerede inden pyramiden blev bygget. Der er for eksempel også nogen, der mener at der ikke er en forbindelse mellem Egypten og pyramiderne i Sydamerika, for eksempel mayaernes pyramider, at de skulle have kommet på idéen uafhængigt af hinanden, hvilket egentlig ser usandsynligt ud, når man tænker over det. Forbindelsen kunne være, at pyramiderne tjente et seismologisk formål og kunne dæmpe seismologiske rystelser, så man kunne kalde det et seismologisk eksperiment, hvorved pyramiderne fik et beskyttende egenskab, som blev til et overnaturligt ry og kunne overbevise befolkningen til at deltage i opførslen. At det skulle være tilrejsende lærde, der rejste ud, som myten om Den Store Pyramide siger: De drog ud i alle pyramidens retninger og fashinerede mænd i sten, ville være en ret fantastisk præstation, da man må antage at det var vanskeligt at sejle og foretage rejser i oldtiden. De praler selv af, at de har rejst overalt på Jorden. Så må de jo i øvrigt have været i Amerika, hvis de havde været overalt. Der er sågar spor efter egyptiske hieroglyffer i Australien.

Stonehenge handler jo også om Solhverv, så det kunne vel meget vel være et led i en lære om Jordens anatomi. Solhverv fortæller jo noget forholdsvist om Jordens hældning i forhold til årstiden. Jeg skal ikke kunne sige om de kunne fastsætte den geografiske placering alene ved hjælp af skyggen fra en stav, men solhverv kunne måske i så fald indgå i opsætningen. Ved at måle skyggen ved jævndøgn, midt mellem sommersolhverv og vintersolhverv illumineres årstidens indvirkning på skyggens hældning. Derved kunne man måske fastlægge breddegraden. Længdegraden ser ud til at være lidt vanskeligere at bestemme, men kan måske fastlægges ud fra kendt måling af distance i forhold til tid. Med nogle meget avancerede tillægs formler og en meget præcis kalender er det måske muligt at korrigere skyggens hældningen hvis målingen foretages på et andet tidspunkt af året. En måling kunne korrigeres ved at tage udgangspunkt i nogle tidligere observationer, hvor der også kunne være forekommet målinger ved en kendt distance. Ved Stonehenge findes nogle linjer i landskabet der går ud mod horisonten hvor Solen går ned ved Solhverv som arkæologen Mike Parker Pearson fortæller noget om. Han mener at linjerne stammer helt tilbage fra istiden og var afsat af isblok og mener det kunne være årsagen til at Stonehenge var placeret netop dér. For at måle længdegraderne er man nemlig nød til at bruge tid som parameter. Her kunne de måske måle en kendt distance som kunne bruges som udgangspunkt for at beregne Jordens omkreds. De kunne starte når Solen stod højest på himlen og have nogen til at sende et signal når Solen stod højest på himlen på den kendte distance og derved aflæse hvor meget skyggen havde bevæget sig i tidsrummet. Jeg tør ikke sige om de kunne måle så præcist alene ved hjælp af skyggen fra en stav og med en så relativ kort distance i forhold til Jordens omkreds og hvor meget kan man se af en sådan måling, men jeg mener det muligvis kan lade sig gøre at aflæse midten af en skygge temmelig præcist. Teoretisk set kunne det være et tidligere eksperiment fra Sais eller et tilsvarende græsk videncenter der indgik i lære og nu blev gentaget i nye omgivelser. En sådan måling skulle i så fald foretages ved Midsommer for at kunne korrigere for Jordens hældning, altså årstiden. For at kunne estimere Jordens omkreds skulle det måles i tid i forhold til Solens bevægelse, men derved skulle de have kunnet måle tiden om natten også. Man har ikke kendskab til at de havde et talsystem, ej heller brøker eller decimaler, men de må have haft et eller andet omfang af tællefærdigheder. Hvis for eksempel blåstenene var placeret med lige lang afstand mellem i hinanden på en cirkel, ville det have krævet nogle regnefærdigheder. De kunne de måske have lavet optegnelser på skin, som er nedbrudt med tiden. Det må næsten have krævet noget planlægning. Hvis man ser på bygningerne af pyramider i Egypten er der heller ikke meget oplysning om den arkitektoniske planlægning. Hieroglyffer og relieffer på væggene der vises i en TV dokumentar om et underjordisk gravkammer, fortæller hvordan de arbejdede, og viser at de var meget velorganiserede. Det var formodentlig en astronom der deltog i et dokumentarprogram som mente at Sfinksen pegede på løvens stjernebillede.. De mente at bygherrerne havde kendskab til at Løvens stjernebillede i en context af geografiske placeringer ud fra hvordan der så ud i oldtiden, antydede at de vidste at stjernebilledet viste sig en gang ca. hvert 26.000 år ud for retningen af Sfinksen. Det er måske en lidt fantastisk teori, at de i oldtiden havde beregnet det. Måske kunne det fortolkes som at astronomen mente at sfinksen en gang havde peget i retning af Løvens stjernebillede og derefter havde regnet ud, at det ville tage så lang tid før den igen ville have denne placering igen.

Man mener også at måneåret kunne observeres i Stonehenge ved hjælp af nogle markeringer fra forsvundne sten og pæle, som arkæologerne havde opdaget, hvilket tyder på at det var en slags kalender hvor de for eksempel kunne beregne og forudsige måneformørkelser. I en ydre cirkel har arkæologerne fundet spor efter hvad der må have været pæle. De har fundet ud af at der er 56 af sådanne afmærkninger, som menes at menes at være inddelt i 19, 18 og igen 19 afmærkninger, i alt 56. Det menes at være et led i præcisering af den 19 årige månecyklus. De havde ikke decimaltal, så det kunne være en måde at omgås dette. Nogle bautasten markerede hvor månen forsvinder ned bag horisonten, hvilket ændrer sig i løbet af et måneår. Nutidens kalender har en cyklus på 28 år, hvorefter kalenderne er ens. Ugedagen falder på samme dato på dette tidspunkt. På samme måde forsvinder månen ned under horisonten forskellige steder i forhold til en cyklus der danner måneåret, hvilket indgik i stenalderens observationer i Stonehenge. Ud fra samme princip kan man derved i den moderne kalender foreksempel beregne placeringen af Månen i Solåret ved hjælp af det såkaldte Gyldental. Desuden tjener nogle yderligere hjørnesten lige uden for stencirklen i Stonehenge til at vise månens position. Stenene danner en retvinklet firkant, som man derved kan flugte med øjnene når Månen observeres at stå lige over disse bautasten, så det ser ikke ud til at man kan være temmelig sikker på at de i stenalderen brugte Stonehenge til at observere Månen. Til sammenligning bruges Månens placering i solåret i den moderne kalender til beregning af Påskens datoer. Ud fra Påskens datoer beregnes herefter en række datoer for årets helligdage, men teorien er at de ligefrem kunne beregne hvornår der var måneformørkelse, altså det tidspunkt hvor Jorden og Månen står i lige linje så Jorden skygger for Månen, hvilket må anses for at være sofistikeret astrologi.

Stonehenge og troldmanden Merlin

I følge myten om troldmanden Merlin, der angiveligt involveret i opførslen af Stonehenge, behøvede han blot at skubbe til kæmpestenene, der skulle transporteres, hvilket fik stenene til at svæve. Det kunne være tilfældet, hvis stenene blev transporteret ved hjælp magnetisme på en slags skinne. Teoretisk set kunne han have hemmelig viden fra et sådan akademisk videncenter, så man skulle måske tage myten om Merlin mere alvorligt, selvom man umiddelbart skulle tro, at myten om Kong Arthur og det syngende sværd og ridderne om Det Runde Bord, som Merlin siges at knytte sig til, var senere i historien, hvilket tyder på at være i jernalderen, men det er måske også en forklaring på. Levede Merlin længe og blev meget gammel? Arkæologerne ser ud til så småt at tage myten mere alvorligt. Merlin kunne måske symbolisere en sådan person, der havde lærde engenskaber, der virkede overnaturlige for udenforstående. Det rejser spørgsmålet om en sådan skinne også kunne bruges i kuperet terræn. Det kunne måske forklare hvorfor megalitterne i Baalbek skulle være med meget præcise mål, der kunne få dem til at svæve over magneter uden at glide til siden. Det ser ud til at må have været meget svært, hvis man prøver at forestille sig det. Måske kunne de have placeret sten under sådanne eventuelle magnetiske sten, så terrænet blev mere udjævnet. Det ville nok kræve at stenene var vandrette fra starten. Sten fra Stonehenge er ikke lige så ensartede, men kunne være transporteret med slæde trukket hen over is bane om vinteren, efter samme grundprincip som nutidens kunstige skøjtebaner, måske ved hjælp af kvæg som trækdyr. De fejrede solhverv med overdådigt spisegilde i nærheden af Stonhenge, hvilket kunne tyde på at de havde husdyr. Med klimaet i Danmark, ville det ikke være umuligt, at man kunne lave sådanne isbaner. Man kunne skøjte på søer og åer og fjorde frøs også til is samt havet i mere eller mindre grad. Jeg gik en meget lang tur på Mølleåen, der var dybfrossen. Ski var ikke et forgæves køb, da man var sikker på, at der lå sne hvert år, men måske er der ikke lige så koldt i England. Området omkring Stonehenge ligger også sydligere end Danmark. De antyder i alt fald i en YouTube video om Stonehenge, at det ville have krævet en lille istid. Vintrene er ganske vist blevet en del mildere de senere år, men jeg er ikke helt overbevist. Det ligger trods alt ikke så meget længere syd for Danmark. Sommer og vinter er blevet mere udlignet, så det virker ikke gennemsnitligt varmere. De tidligere vinter tilstande har måske noget med den geografiske beliggenhed at gøre, Sverige mod øst og Norge mod nord og nordvest. Jeg har oplevet hvad jeg vurderede til mere end en meter sne i sverige, da jeg en gang gik vandrede i et naturområde med skovvækst. Heldigvis var stien ryddet, men på begge sider lå der sne der så ud til at være mere end en menter højt. Det så næsten overnaturligt ud. Sneen var ikke læsset af på siderne af stien. Det var måske blevet ryddet gradvis på en eller anden måde i takt med at der faldt mere sne. Det var ikke en gang særligt højt mod nord. Der var allerede tykt lag omkring 30 cm sne med frost i Nordjylland i påsken i 70’erne. Sne og is katastrofer må næsten beskrives som ren rutine – jeg sender mine tanker til Grønland. Skydækket var ofte af en sådan karakter, at det ikke ville forårsage sne, hvilket kunne være tilfældigt, så det var lidt svært at vurdere om der var klimaændring eller blot lige så tilfældigt som regn. Betingelserne var til stede: Frostvejer og skyer, men ligesom regnvejrsskyer kan der være skydække uden at der opstår regn, hvilket kan være tilfældigt. Fra de sene 80’erer og i 90’erne har der også været nogle meget korte vintre, så at det er kold lige nu i jannuar fortæller ikke nødvendigvis hvor længe vintervejret varer. Dertil kommer diverse ekspertudtalelser om smeltning på indlandsisen og gletsjere, men det er da altid godt, at bruge så ren energi som muligt og undgå giftige tilsætningsstoffer i fødevarerne. Trafikken har også forurent meget i byer. Med elbiler og udskiftning af diesel biler til sådanne biler med partikelfiltre, er der sket en forbedring inden for de seneste få år, hvor man ellers kunne ofte kunne opleve, at luften var tyk af dieselos.

Et tegn på at nåede ændrede sig var da jeg mødte en ældre mand på en bænk i 70’erne i skoven. Da jeg fortalte om et lignende fænomen, men med mindremålestok, spurgte han om jeg havde lagt mærke til, at lianerne var ved at forsvinde. Det er en slags slyngplanter. Det plejede at ligne regnskov, når man bevægede sig i vandmiljøer med søer og åer, men jeg måtte give ham ret i, at lianere, der plejede at hænge i stort antal ned fra træerne tydeligvis var blevet færrer og var ved at forsvinde.

I tilfældet Stonehenge har man fundet ud af ved hjælp af dna at folket der byggede det stammer fra Middelhavet. Det bringer os til…

Atlit-Yam

En kilometer ude i Middelhavet ud for kysten ved Haifa, Israel ligger de undersøiske ruiner fra det neolitiske sted Atlit-Yam.

Atli-Yam fremtræder som de tidligste kendte beviser på en agro-marine stenalderkultur på den Levantinske kyst. Dette endelige Pre-keramisk stenalder sted Atli Yam dateres til mellem 6900 og 6300 f.Kr. I dag ligger det mellem 8-12 m under havoverfladen i bugten Atli ved mundingen af Oren floden på Carmel kyst. Det dækker et areal på ca. 40.000 m².

Undervands udgravninger har afsløret rektangulære huse og en brønd. Stedet var omfattet af den eustakiske stigning i hav-niveau efter afslutningen af istiden . Det antages, at den moderne kyst-line var omkring 1 km vest fra den nuværende kyst. Bunker af fisk klar til handel eller opbevaring har ført til at forskerne konkluderer, at landsbyen blev forladt pludseligt. En italiensk undersøgelse ledet af Maria Pareschi den italienske National Institute of geofysik og vulkanologi i Pisa viser, at et vulkansk sammenbrud i den østlige flanke af Mount Etna for 8500 år siden sandsynligvis ville have forårsaget at en 10-etagers (40 m) tsunami opslugte nogle Middelhavet kystbyer inden for timer. Nogle forskere peger på den tilsyneladende opgivelse af Atli Yam omkring samme tid som yderligere bevis, at en sådan tsunami faktisk fandt sted.

Brøndens indhold viste at de have en sofistikeret kultur, der spiste meget sundt.

De omkom nok ikke i en tsunami, da de jo senere må være ankommet til et område af Wales. Da vandet begyndte at stige drog de ud. Man mener brøndens vand begyndte at blive saltholdig da havvandet steg. Det menes at have været omkring år 5000 f.v.t., da en sø ved Hudson River der inddæmmet i is fra Istiden pludseligt brast så en kraftig vandflod strømmede ud i havet. Om det er samme hændelse, der omtales i forbindelse en tsunami skal jeg ikke kunne sige. Der har været en teorier tilknyttet Biblens historie om Syndfloden, at 5000 år f.v.t. var dette tidspunkt Middelhavet blev oversvømmet. Hvis de udvandrede på dette tidspunkt kunne det se ud til at de have haft masser af tid til at tilegne sig viden før de nåede til Wales. De kunne måske havde taget viden med sig fra Mellemøsten. Måske lagde de vejen forbi nutidens Grækenland på deres vandring og tilegnede sig måske viden derfra, men de kunne også have haft forbindelser til Sais, men det ville betyde at de nok havde holdt denne viden ved lige i lang tid til de byggede Stonehenge.

Keopspyramiden

Formodentlig hvor Keops Pyramiden senere blev bygget, da man mente at det lå i midten af al fastland, hvilket vil sige at der var lige meget fastland syd, vest, øst og nord for dette midtpunkt. Ifølge legenden var der her det første fastland dukkede op af ursumpen hvor Fuglfønix også landede.

Det fik mig til at fundere over om en kæmpe fugle virkeligt kunne være kommet fra rummet og være kimen til alle reptiler. Reptiler har nogle gange nogle særlige egenskaber, så som elektriske ål. Alligatorer kan for eksempel faste i flere måneder når de går i en slags dvale i tørke perioden. Nogle mener der en gang har været tilstande på Mars meget lig Jorden. Måske mellemlandede den på Månen, hvis Månen og Mars da overhovedet fandtes i et så tidligt stadie. Så skulle den have kunnet svæve meget langt uden at forbruge ilt. Hvis det var tilfældet kunne den nok ikke være kommet fra distancer længere væk end Mars. Dertil kommer andre faremomenter som stråling og mikro- partikler, som siges at kunne være et problem ved rumfærd og er atmosfæren overhovedet af en beskaffenhed hvor en sådan svævetur hypotetisk kunne foregå. En medarbejder i Nasa har udtalt at der er atmosfærisk modstand i rummet, hvilket vel vil sige noget i retning af at det vil være som en modvind når et objekt accelerer. Giza plateauet siges godt nok at være opkaldt efter Mars, men man må vist forkaste at den, alt andet lige ville have kunnet svæve så langt uden at forbruge ilt. Måske er det mere symbolsk, at liv må være kommet udefra eftersom Jorden var en glødende kugle i det tidligere stadie, hvor man må antage at intet liv ville kunne overleve.

Benben stenen

Toppen af pyramiden, den såkaldte pyramidion også kaldet Benben Stenen skulle i følge legenden være fra dette første land. Sådanne pyramide toppe var hugget ud af én stenblok og havde form som en lille pyramide. Det siges at Keopspyramiden har et fladt plateau toppe på cirka 10×10 meter. En sådan pyramidetop siges at være udstillet på museet i Cairo. Jeg har nu ikke set den ved selvsyn, selvom jeg har besøgt museet, men den kan ses på foto. Det er en næsten sort sten med indhuggede hieroglyf, der vel fortæller legenden, men det er muligvis ikke den originale fra Keopspyramiden. Den originale pyramidion er et mysterie. Den siges at være forsvundet, men hvordan kan en så stor stenblok forsvinde? De er faktisk forsvundet på mange pyramider eller ligger for foden af pyramiden, skriver de i artikel fra Statens Naturhistoriske Museum. De skriver at den ofte var af guld og at det derfor kunne have fristet røvere, men det forekommer mig lidt usandsynligt at de skulle have overtrukket en sten, som det mente var fra Jordens første fastland med guld, men de skriver at sådanne sten ofte var betrukket med guld, hvilket måske kan have sin rigtighed. Benben stenen symboliserede ‘klippen i midten’. Det var det første fastland der dukkede op af ursumpen. Nogle mener det rent faktisk kan være en klippe fra dette sted. Matematikeren Carl P. Munck, må det have været, opdagede at man på nogle mindre pyramide monumenter i Sydamerika kunne beregne længde og breddegrader.

I nummer tre fortsættelse af videoen The Code, påviser Carl Munck, at den geografiske placering af en lang række amerikanske pyramider og monumenter i grader, kan aflæses af disse bygningers konstruktioner, for eksempel antal af niveauer i trinpyramider, antal af flader eller længden og formen i jordhøjde. Ved hjælp af omregning til grader, finder han den helt nøjagtige geografiske placering for hvert bygningsværk. I følge Carl Munck, betegnes disse placeringer som antal grader ‘vest for Giza pyramiden’, hvilket, hvis jeg har forstået det rigtigt, indikerer, at arkitekterne der stod for disse bygningsværker, havde et nøje kendskab til Giza pyramidens placering og at der må have været en forbindelse mellem disse bygherrer og egypterne og Giza pyramide.

Et matematisk regnestykke, der viser højden på den store pyramide i Giza i engelske feet. Carl Munck påviser, at fod ikke som man måske skulle tro, er en cirka længde på fødder, men når frem til længden på fod ved at sammenholde konstanter i matematisk formel, konstanter som blev brugt, blandt andet i Stonehenge. (Billede: Snapshot fra YouTube)

Carl Munck mener ikke at pyramidernes hovedformål er at fungere som gravkamre, men at de snarer er monumenter over viden. Han påpeger, at der ikke er fundet mumier i en eneste pyramide og siger, at denne viden er den sande matematik, som vil overleve alt andet der forgår. Man kan finde The Code på YouTube ved at søge på Carl Munck – The Code.

Hvis man antager at seismologisk stammer fra ordet Sais, kunne man måske spørge om der er der noget ‘Sais’ ved Stonehenge? Så vidt vides var overlæggerne låst sammen nærmest som byggeklodser ved hjælp af huller, som stenene passede ind i, så de havde sværere ved at ryste fra hinanden i tilfælde af jordrystelser. Dette kunne måske være noget ‘Sais’. Hvordan egypterne teknisk set har kunnet placere en sådan sten på toppen af pyramiden er lidt af en gåde. Det kunne måske bestyrke teorien om at de brugte rampe til opførslen af pyramiden. Tidligere analyser ser ud til at vise, at de i nogle tilfælde fyldte op med jord efter hånden som de byggede opad, så det må antages at være en almindelig fremgangsmåde. Jorden blev derefter fjernet igen, når bygning var færdig. Man mener også, at der for eksempel har været brugt ramper ved opførslen af Stonehenge for at kunne placere overliggerne.

Inkaerne
Historien ligner meget Inkaernes legende, der for eksempel også fortæller at Tiahuanaco, hvis oprindelige navn Taypicala betød ‘klippen i midten’. Fortællingen ser ud til at være en anden måde at fortælle at der var lige store faste landmasser mod nord, syd, øst og vest. Viracocha fashionerede nye mænd og kvinder ud af sten og sendte dem til de fire (verdens)-hjørner, hvor de begyndte at genoprette bestanden i verden. Tiahuanaco ligner så vidt jeg ved ikke noget typisk fra Egypten, så det er lidt mystisk. Anlægget bærer vidnesbyrd om en speciel avanceret stenhugningsteknik. Der er også fundet meget avanceret stenhugning i Egypten, men det har et egyptisk præg. Avanceret stenhugningsteknik fra begge lande har en slående lighed.

Core-7

Det er en speciel teknik til at bore rørkanal i granitblokke, som måske for eksempel i Cusco kunne bruges i forbindelse med vandforsynings teknik. Kernen fra udboringen kaldet Core-7 blev fundet i Khafre Walley Templet 1881 ved store Giza pyramide af arkæologen Flinders Petrie. Core-7 kernen er befinder sig nu i London, fortæller de i TV dokumentar på H2 History. Kernen fra Egypten viser spor efter teknikken, der givet et udseende, der ligner en slags gevind. Spor efter nøjagtig samme udboringer, findes i avancerede stenarbejder udstillet på museet i Cusco i Peru. Man mener det må have været frembragt med rørformet bor med diamanter. Man mener ikke at de havde et sådan materiale, men kun kobber værktøj i oldtiden i Egypten. Til gengæld er der mange eksempler på arbejder i granit, så logikken siger, at de alligevel må have haft den slags værktøj. Udhugning af sakofager viser så stor præcision, at det nok ikke kan være lavet med kobberværktøj, men det har måske teoretisk været muligt at lave det mere primitivt med hånddrevet hjul af en slags, drevet af en sekundær person, der stod uden for sarkofagen, fremfor at de skulle have brugt elektricitet, uden at jeg skal kunne sige med sikkerhed, hvordan teknikken var udformet. Der var nok ikke plads til at bruge et større apparat inde i et granit sarkofag under udhugningen. Svaret hvilken teknik, der blev brugt kunne teoretisk set findes i Cusco, men de havde ikke så meget tradition for at beskrive teknikker, som man ellers nogle gange ser fra relieffer i Egypten. De udstillede stenarbejder i Cusco, ligner mere en slags svendestykker end noget der rent faktisk havde et praktisk formål. Det er i alt fald svært at regne formålet ud, hvis det ikke blot var nogle eksempler på avancerede stenbearbejdninger. Man har ganske vist ikke en kerne som Core-7 fra Cusco, men billeder viser, at en sådan udboring fra Cusco, har samme spor, der ligner gevind, på indersiden. Man må nøjes med at konstatere, at teknikken fandtes i to forskellige lande, adskilt af Atlanterhavet.

Man kan antage med stor sikkerhed, at der må have været en udveksling mellem egypterne og inkaerne, men det er lidt svært at datere hvor langt det egyptiske går tilbage i tiden. Det kunne tyde på at det var Egypterne og grækerne, der først fandt Amerika, men man kunne selvfølgelig påstå at indianerne var de første. Så kan man måske diskutere om teknikken kom fra egypterne eller inkaerne. Der ligger noget avanceret stenhugger teknik, der kunne se ud til at være lavet med maskinel perfektionisme ved en af de ældste pyramider, trinpyramiden i Sakkara syd for Giza i Egypten, som faktisk beskrives som Egyptens første pyramide. Mere generelt findes også mange statuer med perfekte symmetriske ansigtstræk, men alligevel. Det ser nærmest ud som om det er lavet med en maskine på en eller anden måde. Det kan være lidt svært at se hvor man befinder sig, når det vises i et TV program. Faktisk siger de i TV program at boring i granit er fundet ved Giza pyramiden, men pointen er at der er slående ligheder mellem stenhugger teknik fra Egypten og Cusco i Peru. Teknikken anses for at være omgivet af mystik, da man ikke mener at de havde teknologien på det tidspunkt. Man mener at boringen fra Giza tjener som dørhængsel, der holder døren. Det ser ud til at være boret i loftet, så man kan måske godt se bort fra at der kunne være lagt noget vægt oven på røret der blev brugt under boringen. Derved mener man at dateringen må være den samme som templet hvor det er fundet, men er det nu helt beviseligt? Det kunne nærmest se ud som om det er nogen der kun har afprøvet teknikken, noget der måske kunne ligne et svendestykke. Man har vist ikke fundet andre slående eksempler på anvendelsen af en sådan boring i praksis. Inkaerne havde deres storhedstid efter vores tidsregning. Templet har måske ikke har noget med dateringen at gøre. Teknikken kunne være af relativt nyere datering, men det ville være lidt særpræget at afprøve det i et gammelt tempel. Hvis den var dateret til at være samtidig med opførslen af templet ville det nærmest virke overnaturligt at de skulle have haft en sådan teknik så tidligt i historien, men man kunne måske spørge om de ville sige noget med at teknikken kan ses ved dette gamle tempel. Det skal dog siges at de har noget meget avanceret stenhugger teknik ved Keopspyramiden. Jeg huske fra engang hvor jeg sad ved et sådan tempel. Det var begravet i sandet så kun noget af indgangspartiet kunne ses. Der var en fordybning foran indgangen formodentlig fordi sandet var drysset ind i templet gennem indgangen, hvilket gjorde det velegnet til at sidde i en rundkreds. Templet blev vist først udgravet senere af arkæologer. Det synlige parti så ud til at være granit. Dels er stenene meget store og tunge, dels passede de sammen med millimeters nøjagtighed, men selv hvis det var sandsten ville teknikken have været noget af en præstation, men selv hvis det stenen ikke var granit men en blødere stenart, ville teknikken have været noget af en præstation.

Eksempel på stenarbejde fra Egypten. Så vidt vides er det fundet ikke så langt fra

Eksemp på stenarbejde fra Egypten. Så vidt vides er det fundet ikke så langt fra trinpyramiden. Nummer to foto er fra museum i Cusco. Sidstnævnte viser boringsteknik magen til den teknik, der er brugt i tempel ved Keops-pyramiden i Giza i Egypten. Ringmæker fra boringsteknikken afslører at der er brugt nøjagtig samme teknik begge steder. Det kunne tyde på, at der må have været en udveksling mellem inkaerne og egypterne.

Mayaerne
Det er straks vanskeligere at se en forbindelse til Maya kulturen. Der er stadig mange uudforskede arkæologiske Maya seværdigheder i Sydamerika. Det ser nærmest ud til at mayaerne må have haft et motto der sagde: Enhver by bør have en pyramide. Første gang de spanske conquistadorerne kom til Sydamerika, hvor de i øvrigt led et stort nederlag til mayaerne fandt de et område kaldet Gran Cairo. Det står lidt uklart om det var conquistadorerne der navngav området.

Snapshot fra El Gran Cairo i YouTube videoen ‘Entire History of the Mayans // Ancient America History Documentary’. Området ligger i nord Yucatan nær Isla Mujeres. Hvad de spanske conquestadorer fik øje på fra kysten var bygningerne med ligheder fra oldtidens egyptiske templer.Conquestadorerne kaldte stedet Store Cairo. Dette førstehåndsindtryk kunne måske tyde på, at mayaerne trods alt havde viden med fra Egypten, som de i så fald utvivlsomt har videreudviklet. Samtidigt tyder det på, at de lignede Inkaerne gennem Inka kongens herkoms som ifølge teorien skulle stamme fra Sais.. Det ville i nogen grad afmystificere mayanerne nærmest overnaturlige viden og afmystificere spørgsmålet om der er forbindelse mellem pyramidekulturerne. Det kan måske tænkes, at en sådan græsk akademisk viden blev brugt til at fremme deres egen kultur, så det ikke af den grund nødvendigvis var magen til egypternes. Mayaerne kan også have haft viden fra andre kilder til viden, samtidigt. Da teorien antager, at det kom fra et græsk akademisk videncenter, kan man konludere, at egypterne egentlig også brugte denne viden til at fremme egypternes egen kultur.

Min teori er at nogle af de Sydamerikanske indianere kom af en mere direkte rute over havet til Sydamerika, at de rent faktisk var i stand til at krydse Atlanten. Da det må formodes at det startede i tidlige tider, kan vandstanden i havet have været lavere og en sådan rejse lettere. Ifølge en YouTube videoen ‘Archeologist Investigate 50,000-Year-Old Brazilian Rock Art’ er der fundet 50.000 år gammel klippekunst i Brasilien. Det rykker lidt ved en teori om at Sydarmerikanske indianere var ankommet på samme måde som de Nordarmerikanske gennem nordvest passagen, hvis der da overhovedet er nogen, der har fremsat en sådan påstand. Det er sjældent man støder på sådanne teorier, bortset fra Nordamerikanske indigenous selv, der mener at nogen af dem kan være kommet over vandet fra vest, men der findes mange forskellige indigenous i Sydamerika, så de kan være ankommet fra forskellige steder. Så langt tilbage i tiden kan vandstanden have været lavere. Inkaerne bygger for eksempel kanoer i forskellige størrelser alt efter formålet. Nogle kan også været ankommet fra vest, for eksempel fra Indonesien. Men uanset om kimen til mayaernes byggeteknik oprindeligt stammer fra Sais eller lignende, hvilket måske kunne tænkes ud fra en teori om at pyramider har et seismologisk formål, at dæmpe jordrystelser, er det en viden der er videreudviklet uafhængigt inden for kontinentet, hvilket de også siger i videoen om mayaerne. En teori kunne være at de stammer fra Sumererne og havde forbindelser til Sais. Det kunne måske forklare Mayaernes meget sofistikeret kultur, at de trods alt havde haft noget viden med i ‘bagagen’. En YouTube video DIVINE COUNCIL ‘They Were Not Gods: Sumerian Texts Reveal Who the Anunnaki…’ viser sumerisk trinpyramide, der har stor lighed med mayaernes pyramider, jeg vil næsten kalde det et håndfast bevis på, at der var en forbindelse til kulturen omkring sumererne, hvis man ellers kan regne med det grafiske foto, der vises i videoen. Der vises også andre sumeriske bygningsværker, der ligheder der kunne være udført af samme bygherrer. Man kan jo genere sådanne billeder kunstigt med AI nu om dage eller måske var det et virkeligt foto fra det nuværende Iraq eller et grafisk image, der giver et sandt billede af sand sumerisk trinpyramide. De sumeriske figurer i videoen ligner mistænkeligt meget oldtidsegypterne. De har samme hovedprydsler og dekorede kravesmykker, men det kan jo være fordi det er de ikke af den vej kan fremskaffe AI genererede sumerer. Måske vides det ikke helt præcis hvordan de så ud. Jeg vil næsten sige, at de ser mere robust ud en den kendte trinpyramide fra Egypten syd for Giza, der mere kunne ligne et eksperiment som havde vist sig at have arkitektoniske bygningsfejl, der blev ændret under vejs. Indiansk kultur kan nogle gange lede tankerne hen på Sumererne med deres totem pæle og fjerprydelser. I samme video vises nogle relieffer, der også kunne lede tanken hen på indiansk kultur, men her de Nordamerikanske indianere. Relief viser en stor fjerdprydsel spændt på ryggen, som ligner en fantasifuld fuglehale, som også Nordamerikanske indianere bruger i danseretualer. Det er interessant. De efterligner muligvis fugles indviklede paringsritualer som eksempelvis paradisfugle, hvor hannerne ofte har en mere prangende fjerdragt end hunnerne. I et tilfælde vises en figur med to stave, som også er typisk for noget man kender det fra Odin. De bruger stavene til at tegne geografiske cirkler. Det menes at være baseret på græsk lære om ‘klippen i midtenø eller ‘verdens centrum’. ‘Men har Odin noget at gøre med sumererne eller rettere Anunnaki? Stavene så imidlertid ikke helt almindelige. Det så ikke ud til at være lige stave, men formen lignede nærmest noget i retning af paranteser. Sagnet om Odin forekommer at være mystisk, så man ved da aldrig, men det ville være noget nyt for mig hvis Odin havde noget med Anunnaki at gøre eller er det blot et tilfældigt sammentraf?

At pyramiderne beskyttede befolkningen menes at have været den begrundelse kongerne brugte til at overtale befolkningen til deltage i det store byggeri, så rent faktisk kunne den måske i nogle tilfælde beskytte befolkningen mod jordrystelser, selvom det blev fortolket mere abstrakt, at pyramiderne havde nogle overnaturlige egenskaber. Det virkede måske lidt grotesk når de opdagede at det ikke beskyttede mod for eksempel tørke og hungersnød og efter de havde lagt så meget arbejde i at opføre pyramider. Det ses ofte at pyramide anlæggene pludseligt blev efterladt, ikke fordi befolkningen gjorde oprør, men en følge af præsterne selv. Det er lige før Sydamerikas trinpyramider ser ud til at være mere udviklede og bære præg af mere solidt arkitektur og i bedre stand på trods af at de ofte har været begravet i junglen. For eksempel menes det at der i nogle tilfælde var anvendt diamanter ved boringen, dels mente man at det var fra bronzealderen og at de kun have bronze redskaber. Dels menes de ikke at haft så avancerede skibe, så de som et fast etablissement på rimeligt betryggende vis kunne krydse Atlanterhavet. Man må antage at teknikken til at bearbejde granit krævede diamanter, men de havde ikke diamanter så tidligt i historien, hvis man skal tro arkæologerne. Den tilsvarende teknik vises på museet i Cusco. At forbindelsen mellem egypterne og sydamerikanske indianere der byggede pyramider ville måske være oplagt, hvis det var helt tilbage til tidspunktet fra opførslen af trinpyramiden, da de sydamerikanske pyramider kunne se ud til at være en videreudvikling af trinpyramider, men det har måske ikke noget at gøre med den avancerede stenteknik der ses ved trinpyramiden og templet ved Giza pyramiden.

Der lå en gang en gammel kystby i Egypten der hed noget i retning af Encha eller nærmere Enche, som måske kunne have noget at gøre med navnet Inka. Kom inkaerne oprindeligt herfra eller var det kun den første Inka konge der kom herfra. Det kunne måske forklare hvorfor han blev specielt udvalgt af Veracocha, fordi han stammede fra Sais, et græsk centrum for hvad man kunne kalde akademisk uddannelse som måtte anses for at være gejstligt. Fik de en stav fra et sådan videncenter efter endt studie? En berømt stav er Moses stav, som også bliver tillagt at have haft overnaturlige egenskaber. Det vender lidt op og ned på hvad man ville tillægge et trofæisk bevis på akademisk indsigt ligesom man ser fra kappe og firkantet graduate hat fra universiteter eller noget, der kunne sammenlignes med et eksamensbevis, at en sådan viden kunne opfattes som overnaturlig for udenforstående. Man kunne pege på, at det medførte en mission lige som den første Inka konge, der drog ud og med sin stav og grundlagde inkariget, mens Moses exodus drog ud for at genvinde det forjættede land, der flød med med mælk og honning. Det må have været en forventning til sådanne lærde, at de berigede verden med deres viden, som man også ser det fra den første Inka konge, der direkte blev tilskynnet af læremesteren, som antageligt var Viracocha, til at drage ud og finde Cusco og dermed grundliæge inkariget. I tilfældet Moses, var det måske noget han kunne udlede af kundskaberne de græske lærermestre have introduceret ham i; stemmen fra den brændende busk i ørkenen. Da lærermestrene formodes at være græske, behøvede det ikke nødvendigvis at være etnisk egyptisk, men som oftest en visdom omsat til egen kultur, som selv ses af egypternes kultur, selvom man som ofte vil have det til at se ud som om det var egypterne selv, hvilket man måske også alligevel kunne påstå, da det havde udgangspunkt i egyptiske lærde. Egypterne omsatte den græske visdom til at udvikle egen kultur. Ud fra det synspunkt kunne man måske omvendt se det som intelligent viden, at Moses vidste at vejrforholdene og de geografiske forhold var på en sådan, at vandet ville skilles og at der lå viden bag, at han kunne trylle vand fra en klippe ved at banke på klippen med staven. Kan sådanne graduate relikvier have overnaturlige egenskaber? Moses, der var en del af et geistligt miljø, har sandsynligvis fået den ypperligste kongelig egyptiske uddannelse. For eksempel hvilke dyr israelerne måtte spise eller ikke spise tydede på, at der lå viden bag om dyrenes ophav. De kaldte det nok ikke uddannelse, men indvidet i kundskabens hemmeligheder, kunne man måske nærmere kalde det. Disse lærde skulle have et formål med uddannelsen, for eksempel at bebygge verden, som man kan læse af egyptiske pyramise myter, så det behøver ikke nødvendigvis at afspejle græsk byggeteknik af udseende men afspejler hvad der udspringer af en akademisk lære, en lære som blev brugt til at fremme den lokale kultur. Eller var byen opkaldt efter inkaerne fordi der foregik noget skibsfart til og fra Egypten? Tiahuananco kunne måske være viden der var bygget videre på som havde fået en græsk drejning og dermed en egyptiske drejning ud fra en teori om at græske lærde var involveret i akademiske lære. Disse uddannelser blev brugt til udvikling af det lokale samfund, så man kunne kalde det en egyptisk drejning. Det kunne måske passe på nogen fra et videncenter med meget lærde, som kunne være fra Sais. Det nærmeste man kan komme en sammenligning er udhugninger i nogle specielle obelisker, så vidt jeg kan vurdere. Det gør det ikke mindre mystisk, at de ikke er opstillet i Egypten men i Etiopien. På nogle af dem ligner indgraveringerne nærmest højhuse med vinduer. Det er måske ikke lige beviseligt at der skulle være en sammenhæng til disse obelisker. Mange siger, at der ikke er en forbindelse mellem Egypten og Sydamerikanske pyramide kulturer som for eksempel Mayaerne. Personligt mener jeg at det ville være mærkværdigt hvis der ikke var en global sammenhæng mellem verdens forskellige pyramidekulturer, hvor to vidt forskellige samfund begge havde fundet på den idé at bygge pyramider. Sammenhængen må være de verdensomspændende akademiske indsigter, der har forbindelser til græsk viden og forklaringen på en global kultur, hvor soldyrkelse som religion spillede en væsentlig rolle.

I teorien er pyramideformen det mest perfekte til at dæmpe seismologiske rystelser eller var den bedste mulighed for at pyramidens grav funktion kunne bevares gennem tidens tand, hvilket måske kan være to sider af samme sag, der også indbefattede at pyramiden kunne dæmpe jordrystelser. Det kunne pege på Sais, oldtidens Cairo ud fra en teori om at ordet seismologi stammer fra ordet Sais. Man kan ikke helt afvise at det faktisk i nogle tilfælde fungerede, alt efter hvor udsat området er for jordrystelser. Der er steder der er mere udsatte end andre. Den store pyramide i Giza siges at have været udsat for jordrystelser gennem tiden, der har fået rystet den ydre beklædning af, men de grundlæggende byggesten står der stadig i dets oprindelige form. Pyramider havde ry for at beskytte folket, hvilket blev brugt som argument for at folket deltog i udførslen. Sumererne brugte også elementer af pyramideformen i deres bygninger.

Stenteknik, Nasca Peru. Eksempel på såkaldt kyklopisk stensætning eller det jeg kalder irregulære sten, som ses i oldtidsbygninger mange steder rundt om i verden, sågar på Påskeøen. Der findes blandt andet en oldtidspyramide i Grækenland, der ligner byggestilen. Det ser ud til at have et seismologisk formål, der gør bygningerne mere modstandsdygtige over for jordrystelser, så man kan antage at oldtidens byggeherrer beskæftigede sig med den slags seismologisk sikring. Byggestilen er mystisk, da man kun har teorier om hvordan det har kunnet lade sig gøre at tilpasse stenene så præcist. Der vises sådanne sten nederst i Keopspyramiden i en YouTube video, der grangiveligt ligner stensætning fra Peru. Jeg har ikke tidligere lagt mærke til at der skulle være netop sådanne sten. De andre sten i pyramiden ser ikke ud til at have samme præcision. Det antyder næsten, at der tidligere skulle have ligget et sådan lag sten uden på de sten som nu kan ses. Lignende stensætninger i Egypten har normalt et lidt andet udseende. De har ikke rundinger, men er glatslebne så facaden så helhed fremtræder med glat overflade, men ellers er princippet i tilpasningen den samme, så stensætningen er mere modstandsdygtige over for jordrystelser. Man kunne næsten frygte, at det måske kunne være en fotomanipulation.

En nyere YouTube video lufter tanken om, at stenene er skabt kunstigt ved hjælp af geopolymer cement. Der vises foto af mindre klippe formationer, der har et specielt knudret udseende, som om nogen havde slået kreativiten løs med en meget stor mængde geopolymer som dels er efterladt tilfældigt og dels forarbejdet efter at være størknet, som kunne se ud til at ligne en sådan geopolymer cement, så det kunne man måske tage til eftertanke. De ireguløre megalitter i stensætningerne er meget svære at forklare. Alene det, at der er så mange sten der vender fronten ud mod vind og vejr, ser umiddelbart efter min mening urealistisk ud. I den forbindelse skal man måske bemærke, at begge sider har karakter af at have vendt front og er naturlig forvitret af vind og vejr, hvilket egentlig ikke kan forklares rationelt. Det ville betyde at begge sider var udhugget på en sådan måde, at det så ud som om stene var taget fra stenbrud, der havde flader, der vendte udad. Det ser ikke særligt sandsynligt ud, at de fra et naturligt stenbrud skulle have sådanne flader på begge sider, hvilket altså vil sige, at de må var skabt kunstigt for med vilje at få fladerne til at se ud som om de var naturskabte. Det fortælles, at stenene i nogle tilfælde dukkede op og var placeret i stensætningen natten over. Stenene ser ud som om de har været udsat for ætsning hvor siderne støder ud til hinanden, siger de berømte Peru teoretikere, men det kunne måske også tilskrives, at det var geopolymer støbning. Det giver mulighed for, at de nystøbte sten kunne manipuleres inden tørring. Derved behøvede de i teorien kun at påføre de tilstødende sider med en tyd emulsion, der ville få det færdige resultat se ud som siderne passer perfekt sammen. Det skal dog siges, at det ikke har været videnskabeligt analyseret på samme måde som H-stene i Puma Punku, så vidt jeg ved. Så skulle man udtage en prøve fra en af stenene, hvilket sikkert ville være svært at få lov til, i modsætning til Puma Punku, hvor indholdets kemiske sammensætning er identificeret. I Puma Punku, der bærer spor efter en katastrofe kan man finde prøver mellem knuste sten. Man kan jo ikke så godt tage en prøve fra et stenbrud, hvis det viser sig, at stenene ikke kommer fra et sådan stenbrud.

I YouTube videoerne, Geopolymer or Natural Rocks? The Geological Truth of Saksayhuaman, Peru | Ancient Architects og The Living Stones of Sacsayhuaman, udmærker sig ved at handle om dokumenterede videnskabelige undersøgelser med begrænset offentliggørelse, Undersøgelserne handler om af sådanne irregulære kyklopiske (som nogen kalder dem), stensætninger fra Sacsayhuaman i Peru, skaber tvivl om hvorvidt stenene kan være støbt. Set i forstørrelsesglas ser overfladen ikke ud til at være samme type sten som ses fra stenbruddet. Der kunne der være brugt pulveriseret lava i støbningen, hvilket måske kan gøre det svært at skelne fra virkelige sten, men denne teori står lidt for egen regning. Det er imidlertid lidt svært at blive klog på videoens endelige konklusion. Tilsyneladende vender den tilbage til at konklusionen i sidste ende, at det er oprindelige lokale sten der er brugt til murværket, men det er lidt mærkeligt at prøverne fra de anvendte sten havde en anden overfladestruktur. De påpeger i videoen at stenene fremstår med en naturlig overflade og at de ser ud til at være formede på en eller anden måde, måske mens det stadig var blød betonstøbning eller ved opvarmning eller ved hjælp af kemikalie. Med andre ord, havde prøverne ikke samme sammensætning, som stenene fra det lokale stenbrud. som man ville forvente stenene kom fra. Man kunne måske pege på, at hvis stenen var hentet fra et stenbrud, kan det kun være de yderste sten med en naturlig overflade, der blev brugt. Hvis det var støbt, kunne stenene lige så vel have haft en glat overflade, men de ser tværtimod ud til at have et mere naturlige udseende. De fortæller i videoen, at stenene kan være hentet fra et andet stenbrud, der er resultatet af lava fra en fjern fortid og måske også kunne være forekommet meget tæt på bebyggelsen. En teori kunne være, at det beton lavet med ler, der indeholder pulveriseret kalksten og pulverserede lavasten, da de videnskabelige analyser viser spor der kan være fra begge dele. Det kan måske være en lerart, der findes ved vulkanudbrud fra fortiden eller kulsur kalk findes måske separat sådanne steder. Ifølge lokal fortælling, blev stensætningerne i nogle tilfælde bygget over natten. Romerne brugte pulveriseret lavasten i beton, hvilket gjorde denne beton meget holdbar og den kunne også størkne under vand. Italien hørte under Grækenland på et tidspunkt i historien, så det kunne teoretisk være et kendskab der kom fra et græsk videncenter, men opfindelsen tillægges dog romerne. Ellers skulle påstanden underbygges af fund af en sådan betonteknik i andre dele af verden. Det kunne måske forklare, at inkaerne var i besiddelse af samme viden. Hvis stenene er støbte, ser det nærmest ud til at være et fupnummer, måske for at få bygherrene til at se mere overnaturlige magiske ud, men det er som sagt ikke en endelig konklusion. Det ville ikke fuldstændigt afmystificere stensætningerne, da det i så fald må have støbning i meget stor skala og hvordan kunne de knuse kalksten og andesit i en så stor skala, men romerne, der brugte det til at bygge havne, må jo have været i stand til at fremskaffe store mængder beton med sådanne egenskaber, Wikipedia: vulkansk aske (pozzolana) tilsat kalk (kalciumoxid). Det kan være opstået når den varme lava kommer i kontakt med kalksten: kalciumoxid skulle efter sigende være ætsende. Måske skulle man se om kalksten reagerer på kalciumoxid på en sådan måde, der forklare formningen af stenene, da det er en ofte forekommende teori, at stenene havde været udsat for en form for ætsning.

Den romerske beton

Nye videnskabelige studier viser, at den romerske beton indeholder forskellige former for calciumcarbonat (CaCO₃), også kaldet kulsur kalk, som er blevet dannet ved ekstrem varme. Det menes, at dette er hemmeligheden bag betonen. Revner der opstår i betonen heler sig selv. De vil prøve at anvende betonen i moderne byggerier, fremgår det af Videnskab.dk, et spændende projekt, der kan gøre betonbygninger o.l. bedre.

I kontrast til dette, kunne man pege på, at der er mange andre lignende stensætninger rundt om i verden, som det nok ville være tvivlsomt at mistænke alle for at være støbte. Der findes andelit sten i området, hvilket formodentlig i knust form var det, der blev brugt af romerne til at lave denne meget holdbare beton af, der hærder mere og mere over tid. Andesit siges at være hårdere end granit.

Vidoen Megalithic [hidden] Secret: Proof of Ancient Concrete in Peru fortæller om dette kontroversielle emne og viser eksempler fra Sacsayhuaman.

II teorier om hvordan de i oldtiden kunne tilpasse stenene, så de passede perfekt sammen, påstår en videoen, at gåden er løst. De ældgamle byggeherrer brugte en teknik, hvor de smeltede stenene, mens en anden video påstår, at der i stedet for blev brugt kemikalier til at opløse stenene. Teorierne lyder begge troværdige, selvom det er forskellige. Begge teorier har nogle svage punkter, ville jeg mene. Hvordan kunne de flytte en så varm sten, der skulle have mindst 2 sider med smeltet overflade. Der skal meget høje temperaturer til at smelte overfladen på sten. En mulighed kunne være, at de kunne støbe en form af fladerne, hvor stenen skulle lægges. Derved kan man ved hjælp af en afstands måler, i form af et fleksibelt træpanel, der kan flyttes og justeres og fastspændes på et stativ i forskellige positioner, udhugge de præcise overførte former fra støbningen over på stenen. Indretningen på stativet kan bevæges op og ned og til siderne, så man kan tage målet ethvert punkt på udgangspunkt stenen. Det har været et meget almindeligt skulptør redskab i nyere tider, men brugte de også teknikken så langt tilbage i tiden? Noget kunne tyde på det når man ser de meget præcist udhuggede skulpturer, hvor skulpturens ansigt er perfekt centreret, ville jeg mene. Der kunne nok ikke bruges ler til en sådan støbeform, da ler svinder ved tørring. Irregulære sten er måske nogle af de tidligste arkæologiske fænomener f.v.t. af sin art. Opførslen kan gå meget langt tilbage i tiden, så spørgsmålet er, hvilken slags støbning de kunne have brugt.

Hvad siger internettet?

En dødsmaske er et aftryk i gips eller voks af en afdøds ansigt; den negative form kan anvendes til en positiv afstøbning. Egypterne fremstillede dødsmasker fra 2400 f.v.t., og fra ca.1400 f.v.t. blev dødsmasker benyttet som modeller for portrætter.

(Man kan derfor konkludere, at der er er en mulighed for, at de kunne have haft kendskab til gipsafstøbning i oldtiden, men kan gibs tåle en så høj varme, som der skal til, for at smelte sådanne sten?)

Måleteknikken bruges også til at kopiere og overføre en persons udseende til byste eller statue. Det ville stadig kræve præcession, da afstøbte flader så nødvendigvis skulle vendes 180 grader. Det ville kræve, at teknikken kunne spejlvende målingerne, men med de mange sten kunne det være ren rutine. Med en bevægelig vinkelfunktion man kunne sammenligne med en saks, kunne man overføre målene spejlvendt. Hvis et håndtag bevæges mod højre bevæger det tilsvarende skæreblad sig mod venstre. Hvis det i stedet for er en træliste, med en aksen i midten, vil den den modsatte side bevæge sig med den samme afstand som den oprindelige side. På denne tværliste er der en lekter i hver ende, som bevæger sig sammen med tværlisten. Hver lektor har en vinkel ret pind, nærmest som en blyant, der kan indstilles efter mål.

Indstilleligt træstativ, der kan kopiere fladen på et klippestykke. Det kan også bruges til for eksempel at kopiere en keramik model eller i en mere udbygget udgave til at forstørre et objekt. Metoden har været brugt af sculptører, men det vides ikke hvor langt tilbage i historien, den teknik har været brugt. Sculptøren kan også kopiere direkte fra en person, der sidder model. En teori kunne være, at teknikken blev brugt til fremstilling af egyptiske statuer, idet man kan spejlvende kopieringen på en eller anden mådee ved at sætte et ekstra led i den øverste lekte, så for eksempel de to halvdele af et ansigt blev ens. Statuernes ansigter er ofte påfaldende præcist centrerede fra en midterlinje.

Den på tegningen viste opsætning bruges egentlig kun til at lave et kopi af overfladen, men en modsat kopi, der passer ind i overfladen, der kopieres fra er vist mulig ved hjælp af en ekstra midter liste, så listen med afstandsmåler bliver delt op i to, der bevæger sig i modsat retning. Diss e to dele skal flugte, så det ville kræve en slags holdere samtidigt. Det forsøger jeg at kigge på ved hjælp af forskellige tegninger, men det ser ud til at det kan gøres meget enkelt hvis stenene ligger lige for under kopieringen, men indretningen kan også gøres mere indviklet. Det ser ud til, at der må have været nogle skarpe hjerner i oldtiden, så måske kunne de lave den mere indviklede udgave.

Det ville kræve meget tid og tålmodighed, hvilket også er karakteristisk for skulptører, så måske brugte de meget tålmodighed og sirlig præcision, når de arbejdede. Hvis skulptøren huggede for meget sten af en stenblok under arbejdet med en statue, kunne det ikke rettes igen, så de skulle arbejde meget forsigtigt og vide hvordan det endelige resultat skulle se ud. Ved at gå den modsatte vej og måle afstanden på stenen, der skal udhugges, kan man se afstanden der mangle på den originale sten. Når hele fladen på stenen, der udhugges passer med fladen på stenen hvor den skal ligge, er den nye sten klar til at lægges. Hvis en slibemaskine kunne tilsluttes direkte indretning, kunne processen med at tilpasse stenene være endnu hurtiger. Jeg læste om denne måleteknik på internettet for nogle år siden, der viste et foto af indretningen i brug. Det var muligvis en professor fra Kunstakademiet eller en berømt skulptør, der havde indretningen i brug. Den har i alt fald været meget almindelig at bruge, men jeg har ikke kunnet finde det igen for nuværende. Det ser nærmest ud til at være gået i glemmebogen. Det er måske et spørgsmål om at bruge de rigtige søgeord. Måske har teknikken et navn. Jeg må vist spørge en berømt skulptør, som jeg ikke har set i mere end 50 år.

En mulighed kunne være, at en sådan støbeform kunne bruges i de to andre teorier. Hvis der blev brugt kemikalier på nogle af stenens overflader, skulle disse områder altså kunne hærde igen i en form, der passer nøjagtigt sammen med stenen under og eller ved siden af. Det samme ville være tilfældet, hvis stenen var blevet smeltet, så det er lidt svært at sige om det kan lade sig gøre i praksis, men der er vist ingen tvivl om, at byggeteknikken med de irregulære sten virker fantastisk og nærmest overnaturlig, dels er der nogle meget store sten imellem, så de må have haft en byggeteknik i oldtiden, en viden, der er gået tabt. I en interessant YouTube video, påviser de, at der kan have været brugt magnetisme til at gøre stenene lettere at håndtere. Nogle huller i stenene, som man ofte ser skulle ifølge videoen være brugt til at placere magneter i. Man ser ofte at megalitiske sten, der er brugt i bygninger har mystiske magnetiske egenskaber, hvilket også kan ses, når der holdes et kompas hen til stenen. Om magnetismen kan fra andre sten kan smitte af på megalitterne, skal jeg ikke kunne sige, men en mulighed er at selv stenen, der skal transporteres var gjort magnetisk. Nogle teorier går ud på, at der i fortiden havde været en højteknologisk, helt tilbage i en mellemistidsperiode, hvor der også kan have været kæmper. Kæmpe megalit stensætninger, der ser ud til at være skabt af individer i Rusland ser ud til at bekræfte noget sådan overnaturligt i fortiden. Størrelsen på stensætninger gør det nærliggende, at tiltænke, at de må være lavet af kæmper. Der findes selvfølgelig mange naturskabte fænomener der resulterer i mystiske resultater, så det er lidt svært at sige hvor meget der er naturskabt. Kæmpe megalitiske sten ser ud til at være flyttet højt op i mur og bygningskonstruktioner, der ellers må være konstrueret af kæmpeindivider, der menes at må have været 6-7 meter høje og som samtidigt må antages at have brugt advanceret teknologi. Se evnt. YouTube (1.32 min): Pre-Historic Megastructures of Russia In The Remote Ifølge Biblens Enochs bog, som blev udeladt fra Biblen, men er bevaret i Etiopien, var kæmperne lidt over 9 meter høje. Det nødvendiggjorde meget krævende forsyninger på grund af kæmpeforbruget og førte til, at de for eksempel måtte plyndre hele byer for at få forsyninger nok, hvilket forårsagede at de til sidst blev udryddet af Syndfloden. Noah var måske fra et ø samfund, hvor Atlantis var én af øerne, men Noahs ø må have haft en vis størrelse, siden der kunne være så mange forskellige slags dyr. Efter Syndfloden kaldte de sumeriske konger sig ikke længere guddommelige og sagde ikke længere, at de stammede fra guderne, siger de i YouTube video om emnet. Det så ud til, at de stået over for noget større, de ikke kunne administrere sig ud af. Når man siger sumerer i den sammenhæng, siger man måske også Anunnaki. Det skal jeg ikke kunne sige. Hvad det præcis var de stod over for, fortælles ikke. Der bliver til stadighed studeret mere i de sumeriske lertavler med kilskrifter og der findes også en del relieffer, der ligner hieroglyffer, som ser ud til at fortælle noget på samme måde som hieroglyffer. Det er forløberen for kileskrift og er verdens ældste skrift, skriver AI.

Det ville være nærliggende at tanken blev ledt hen på Annunnaki, som blev anset for at være kæmper, men måske trods alt ikke i den højde. De siges at være fra en såkaldt dværgplanet ligesom Osirus måne, en såkaldt tung planet, hvilket kunne forklare at de havde udviklet rumteknoglogisk teknik for at kunne flygte fra planeten, samtidig med at det kunne anses for at være en meget gammel civilation sammenlignet med Jorden, der først var skabt henved 4 milliarder år senere, som kunne have fået hjælp fra en planet. Hvis de ikke havde begået samme dumheder som menneskene fra Jorden, kunne de teknologisk være som var endnu længere tekniske, så de kan have eksisteret lige så lang tid før Jorden, hvilket giver muligheder for, at deres teknologi kan have langt mere udviklet. Min første tanke da jeg læste Biblen, var at Ur lå et sted i Rusland, hvilket også falder godt sammen med folkevandringer, men nærmere research kunne fortælle, at det lå i det nuværende Iraq, men jeg er lidt tilbøjelig til at mene, at det ikke var helt tilfældigt. Har navnet ‘Ural’ Bjergene noget med Ur at gøre? Ur-al eller U-ral? Ordet Ur lyder som noget fra urtiden. Hvis det er Ur-al kunne det måske betyde noget i reting af urtidsguden, men umiddelbart er mit indtryk at eventuelle fortidskæmper i nyere tid er noget andet end Anunnaki, men man kan måske ikke helt afvise, at der kan være en sammenhæng, da et formodes at være noget meget gammelt, hvorved det måske ikke kan placeres geografisk, men kan have været noget mere globalt. Det samme indtryk har jeg af de græske guder, som i prehistorisk tid måske var mere globalt, før de blev tilknyttet Grækenland. Set i det lys kan man måske overveje noget mystisk teknologi, som man ellers ikke normalt ville tiltænke oldtiden. I de ældste bygninger ligger de største megalitter ligger nederst i bygningsværker. De kan veje over 1000 ton og ser nærmest ud til at være umulige at løfte. Det forekommer i Inka bygninger. Inkaerne siger, at de ikke selv har bygget det. Det er de nederste sten i bygningerne, mens stenene højere oppe er mindre og ser ud til at være placeret senere, som de også påpeger i Ancient Alien H2 udsendelserne. Sten med jern i kunne muligvis blive magnetiske, hvis de var omviklet med kobbertråd tilført strøm. Hvis man på en eller anden måde kan vende magneters N poler nederst og øverst, kan man gøre stenene lettere, men de skal formodentlig holdes ved hjælp af en slags skinne for at stenen, der kunne være lavet af træ ikke skal falde ud til siden. De havde nogle store magnetiske sten i oldtiden, men hvordan kunne man bruge dem i en sådan opsætning? Det må vist blive det næste eksperiment. Man kunne prøve at lave en miniture model med en mursten og magneter. Hvor mærkeligt det end lyder, har jeg ikke lige en mursten ved hånden, men jeg må vel finde på et eller andet. Jeg er ikke meget i tvivl om at magneter kan bære meget vægt, men hvor let eller svært er det at skubbe sten med nedadvendt N poler hen over magneter med N polen vendende op. Der er så vidt jeg ved ikke gjort arkæologiske fund af magneter fra oldtiden, ud over magnetiske sten med et mere naturligt udseende, som tilsyneladende ville være upraktiske til formålet. De kunne måske udhugge naturlige magnetiske sten til mindre blokke, men spørgsmålet er om der er så meget magnetisme i den slags naturlige sten.

Både smelte og kemikalie teorien kunne være sande, men jeg vil næsten påstå, at det virker usandsynligt at stenene skulle kunne hærde igen i de områder, hvor der var brugt kemikalier. Det vides selvfølgelig ikke præcist hvilke kemikalier, der blev brugt. Nogle teoretikere fra YouTube siger, der en antydning af at det kan være plantebaseret, så det kan være nogle specielle planter fra regnskoven. En anden mulighed kunne være, at de kunne overføre målene direkte fra stenene, der allerede var lagt til den nye sten, der skal lægges uden at bruge støbning ved hjælp af en sådan måleteknik. Det ville nok betyde, at de skulle have lavet en slags rampe ved siden af murene, hvilket måske ikke er helt usandsynligt ved forskellige oldtidsbyggerier.

En slibningsteknik fra oldtiden?

3De kunne være meget opfindsomme i oldtiden, uden at det behøvede at være en fremtidsteknologi, hvilket bygningen af Egyptens pyramider viser. Spor efter slitage fra tovværk i korridor viser det havde været brugt til at hejse megaltiske sten blev hejset op af sådanne gange. Man mener der blev brugt kontra modvægte. Det tyder analyser af konstruktionen af skakter, gange og kamre på. Det forklarer også hvorfor nogle gangenr var blokeret. Det var et led i den tekniske konstruktion. På trods af disse nye teorier ser et timingen, hvor lang tid det tog, at ud til at være meget rigtig. Måske kunne anordninger bruges til at save og slibe hårde sten. Der bruges for eksempel husdyr til at drive et vandret hjul, der pumper vand op på markerne. Vandet blev samlet op med et lodret roterende hjul ved hjælp af et tandhjul system, monteret med keramik lerpotter. Disse indretninger til vanding bruges formodentlig stadigt den dag i dag til vanding af marker langs nilen. Sådanne hjul drevet af kreaturer blev brugt i flere sammenhænge. Det kan være en meget gammel opfindelse. Den roterende effekt fra sådanne indretninger kunne hypotetisk også bruges til at drive savmøller. Steder hvor de skulle op i højden eller hvor der ikke var så meget plads kunne teoretisk drives ved håndkraft, hvis de kunne forbinde en slibemaskine ved hjælp af tov. Det kunne måske være behandlet med en harpikslegering ligesom der kunne være brugt en harpiks på rundt slibeværktøj belagt med sand som slibemiddel som kunne være sand eller pulveriserede lavasten. Harpiks blev også brugt i mumificering i oldtidens Egypten, så vi ved at harpiks blev brugt. Teknik, der kan ses spor efter går igen i Petra, hvor man ser teknikken på en klippeside og en kæmpe udhugget grotte i Kina, hvor vægge og loft i grotten bærer spor af samme teknik. The Longyou Caves China’s Underground Mystery Lost in Time

En grotte i Sydamerika, der menes at være udhugget af Maya’erne bærer også spor af samme teknik, en forskellighed i folkeslag der viser, at det må have været en global teknik, der er velkendt formodentlig i indviede lærde kredse. Det siger også siger noget om de ellers meget gådefulde Maya’er, at de må have haft viden der må havde tråde til en sådan global indsigt. Men var det en viden de havde med i bagagen i forvejen? Jeg er lidt tilbøjelig til at tro, at der kan have været skibsfart til og fra Sydamerika i bronzealderen.

Grotten var et stor overraskelse, da den blev fundet. Det skete efter at have undersøgt hvor vandet kom fra i et tilsyneladende uudtømmeligt vandbasin. Det førte til en kæmpegrotte, der havde været skjult. Der var ingen skriftlige henvisninger til en sådan grotte, så det vides ikke hvem der havde konstrueret den. Den havde fungeret som ferskvandsreserve, så det ser ud til, at det var en kendt global teknik, i alt fald for indviede. De forsøgte et bassin, der på mystisk vis blev fyldt med vand. De kunne ikke tømme bassinet, så de tilkaldte flere vandpumper. Det lykkedes til sidst at afsløre hvor vandet kom fra. Det førte dem til en kæmpe klippegrotte, der havde været skjult. Det må have været et stort vandreservoir. Jeg skal ikke kunne sige om det var en delvis naturlig grotte, men den bar spor af menneskeskabt forarbejdning og havde søjler op til loftet. De store vægge bar spor af en sådan slibeteknik. Teknikken må være udført på store klippeflader, en teknik der altså går igen vidt forskellige steder. Det ser ud til at være udført med et stort håndholdt værktøj, formodentlig med et roterende slibehoved med en bredde på måske 20-30 cm. De stribede spor efter værktøjet var ikke rette linjer, så derfor må værktøjet have været håndholdt. Ved større stenforarbejdningsanlæg kunne det værre drevet af kvæg. Det er muligt at flette reb, så det bliver hult. Med behandling med harpikslegering kunne det blive som et fleksibelt rør, hvor der teoretisk kunne løbe et reb behandlet med et fedtstof inde i. Et sådan reb kan måske i teorien enda være strømførende som en el-ledning. Vaseline bruges i en nødsituation til at udbedre en usikker el-forbindelse, for eksempel på bilbatterier, så det må jo være strømførende. Harpiksvoks bruges til at præparere lærred. Dammer betyder ‘fakkel’ på indonesisk og giver en klar flamme ved afbrænding og det bruges blandt andet til oliemaling, og det er jo som bekendt bøjeligt. Dammer kunne komme af Silkevejen. Teorien viser at det måske var et problem, der kunne overvindes uden ligefrem at skulle tilkalde rumvæsner. Det ville kunne overføre den roterende bevægelse fra et hjul til en enhed med slibehoved. Fremgangsmåden ved fremstilling af beton med indhold af knust lava kan have været noget lærde kunne indhente opskriften på fra videncenter, hvis teorien om at at sådan beton blev brugt til slibehoveder holder stik, siden det ser ud til at denne slibeteknik må have været en global teknik, så det store spørgsmål er om man kan bruge sådanne slibehoveder til at slibe kalksten og granit i stedet for at bruge mejsel. Måske kan sådanne slibehoveder enda bruges til stenarter som andesit. Hvor fik romerne denne beton fra, der blev brugt til at bygge havneanlæg. betonen er sågar brugt i realtiv nyere tid til at bygge husene i Venedig, så det er måske muligt at finde ud af hvor det kom fra. Er det noget, der findes i store mængder i naturen?

Denne type beton med pulver fra lavasten blandet i, kunne måske bruges til at konstruere slibehoveder af forskellige slags. Pulveriseret lavasten er formodentlig det samme som Andesit, en meget hård stenart, men dette pulver findes muligvis naturligt i jorden ved steder med lavaudslip. At slibe er måske ikke det samme som at bruge hammer og mejsel. Man mener ikke at den tids mejsler fra bronchealderen ikke kunne bruges til at hugge i hård sten som granit, men sådanne støbte slibehoveder lavet i denne specielle hærdende beton kunne måske bruges. En teori kunne være, at slibehovederne kunne hærdes yderligere ved hjælp af en slags sintring, altså en opvarmning af betonfladerne på de støbte slibehoveder. Jeg skal ikke kunne sige om det kunne forbedre de støbte slibehoveder, men brug af ild er jo en nærliggende tanke. De kunne i princippet også lave nogle meget tynde bor af form som en stav, der kunne bruges til detaljer. Hvis sådanne støbte slibehoveder hærder over lang tid, kan de blive meget hårdføre, hvis jeg har forstået det rigtigt. Det hærder mere og mere længe efter den oprindelige støbning. For at kunne fremstille en sådan beton krævede det kalk, som der må have været masser af, siden for eksempel romerne kunne bygge større havneanlæg med sådan beton. Samtidigt siges sådan kalk at have ætsende egenskaber.

Det er lidt svært, at få det til at stemme, at der kun er brugt sten med naturlig eroderet overflade til de såkaldte irregulære kyklopiske sten som for eksempel ses fra Saksayhuaman i Peru, oven i købet ofte naturlige eroderede flader på begge sider, så måske blev overfladen manipoleret for at få overfladerne ud som om de er naturskabte. Fandtes der overhovedet stenbrud med så mange sten med sådanne naturlige flader. De buler for det meste ud midt på, men langs siderne ser de mere ud til at være tilpasset sammenføjningerne med stenene ved siden af.

Hvis denne teori holder stik, at mange megalitiske stenarbejder er konstuereret ved hjælp af en sådan geopolymer beton eller at det var brugt til at konstruere slibehoveder med og den specielle kalk kunne have ætsende egenskaber på naturlige sten, er der stadig nogle gåder omkring håndtering og transport af sådanne megalitiske sten, som ikke er konstrueret ved hjælp af geopolymer beton, hvilket der måske også kan have været opskrifter på i videncentre, der gik hånd i hånd med læren om stenbearbejdningder.

Nogle pyramide teorier går på at den store pyramide kunne bruges til at producere kemikalier, ved hjælp af kamre og skakter, blandt andet ammoniak til gødning. Det ses der spor af på væggene. Desuden er der stadig en lugt af ammoniak, fortælles der. Men var gødning overhovedet vigtigt i det gamle Egypten? Det blev formodentlig tilført af naturlig vej fra Nilens oversvømmelser. I følge teorien skulle kammeret kunne blive fyldt op med vand fra undergrunden under pyramiden og komprimere ammoniaken til flydende vand hydrogen samtidigt med at pyramiden skulle være i stand til at pumpe vand ud til ørkenarealer, som derved kunne dyrkes. Pyramiden skulle efter sigende også kunne producere hydrogen gas som også skulle kunne blive komprimeret ved at fylde kammeret op nedefra med vand, så luftrummet i kammeret blev mindre, mens det i tilfælde ammoniak blev flydende ved blanding med vand. Pyramiden skulle samtidigt have nogle induktions egenskaber ved hjælp af vandet fra undergrunden, som der har været en del teorier fremme om. Hvis det var tilfældet, ser det ud til, at de ikke nåede så langt med projektet. Jeg har i alt fald ikke kendskab til at marker i ørkenen blev dyrket på denne måde. Der er dog tegn på, at vand kunne være pumpet på mystisk vis. Osiris Tempel fyldes på mystisk vis med vand og en ruin, som ellers anses for at være en ufærdig pyramide, bærer spor af egenskaber efter at kunne være et vandreservoir frem for en ufuldendt pyramide. Man ved ikke hvor vandet i Osiris Templet kommer fra og det holder vist også et bestemt niveau. Vandet i Osrius Templet er ikke fra Nilen, fortælles det, så det må vel have været undersøgt. Der burde næsten kunne laves en model, som kunne bevise påstanden, men det er der på en måde også. Teorien går ud på at det skulle ligne Teslas indretning til at hente elektricitet gennem luften og bruge jorden som jordforbindelse. En Youtube video fortæller om et eksperiment ved hjælp af en vandpumpe, som blev beskrevet som at kunne producere elektricitet ved hjælp af en puls virkning og derfor blev kaldt puls generator, men det er ikke helt samme scenarie, som de tillægger pyramiden. Påstanden er at der skulle kunne sendes elektricitet fra toppen af pyramiden, men det virker efter min mening ikke helt det endelige bevis, men nogle eksperter har arbejde med teorien, som har mere forstand på det end mig. En YouTube video nævner, at de kunne hente vand fra et højere niveau, der kunne skabe vandtryk. Teorien går bland andet ud på at toppen af pyramiden var af guld eller guldbelagt. Guld er en god konduktor og elektricitets leder. Mange pyramider havde en sådan guldtop, men da vi taler om den store Keopspyramide, kunne man stille spørgsmålstegn ved om den var af guld. Der er ikke så vidt jeg ved spor efter guld på Benben stenen. Den blev tillagt at enten at være eller symbolisere ‘verdens centrum’ eller ‘klippen i midten’, det første fastland, der steg op af ursumpen, men jeg kan da ikke udelukke, at der kunne have været guld. Pyramiden skulle i så fald pumpe vand uden brug af egentlig forbrændings motor, men ved hjælp naturlige resourcer. Det lyder næsten lidt fumlet, at pyramiden skulle have haft flere funktioner på en gang, der både producerede hydrogen vand og giftig ammoniac og fungere som vandforsyning samtidigt. Der er mange eksempler på at de var meget dygtige vandteknikere i oldtiden, så man kan ikke udelukke at det kan lade sig gøre. Et sådan system med mulitfunktioner ville være uhyggeligt intelligent i oldtidens Egypten – en viden der er svært at forklare og hvorfor var det kun den store pyramide, der havde sådanne egenskaber, så den slags kan man jo fundere lidt over og kan det overhovedet lade sig gøre at skabe hydrogen vand ved hjælp af et sådan try? Der er imidlertid mange pyramider i Sydamerika, der har huler og hemmelige gange og vand reservoir under pyramiden.

I følge teorien skulle der være lige meget fastland i alle pyramidens fire fladers retninger. I følge Carl Munck, blev den brugt som udgangspunkt for at måle distancer ved hjælp af længde- og breddegrader, hvor breddegraderne var konstrueret med pyramiden som nulpunkt. Han mente, at pyramidens formål var en manifestation af evig sand matematik for eftertiden. Der er utvivlsom meget matematik indkorporeret i pyramiden, som man stadig kan forbavses over. Om det reelt stemmer, at der er lige meget fastland på hver side, er lidt svært at afgøre, men hvorfor skulle denne sten være guldbelagt? Der var mange pyramider, der havde en guldbeklædt top, siges der, men måske netop ikke Keopspyramiden. Man kan måske ikke helt afvise, at oldtidens egyptere kunne have brugt elektricitet, da der er meget der tyder på at de brugte ukendte teknikker til stenhugning på en eller anden måde. Man kunne for eksempel spørge om de havde kendskab til ledninger eller noget der kunne erstatte ledninger? Princippet i det såkaldte Bagdad Batteri blev testet til at kunne yde nogle få volt med vin som elektrolyte, men måske kan et sådan batteri producere mere, måske 12-20 volt, hvis de havde fundet en bedre elektrolyte. Kunne de lave lys fra dette?Mange gravkamre ville kræve lys for at kunne arbejde i rummene, men der er ingen spor af at noget har været afbrændt. I så fald skulle det være teknik fra en ukendt svunden teknisk fremskreden civilisation, måske kæmper med kæmpe hjerner fra en mellem Istids periode, en viden der var blevet reddet og bevaret fra denne svundne tid, så man kunne måske overveje det. Det ville i alt være meget intelligent i forhold til hvad man ville forvente af tidsalderens viden. Der bruges en mindre del elektricitet, ved produktion af hydrogen gas, når elektriciteten sendes igennem to metalpoler i elektrolyten som kan være vand med salt i eller måske saltvand fra havet. Der kan også blandes andre stoffer i, der kan forbedre engenskaberne for hydrogen produktion, som for eksempel bage soda. Kaliumhydroxid nævnes også som den bedste elektrolyte i en video. Men i så fald: Hvad skulle den videre sammenhæng mellem hydrogen gas og elektricitet i pyramiden være?

Der spekuleres meget på hvordan de mega store sten i Baalbæk kunne være flyttet og håndteret, men måske skulle man alligevel overveje om det kunne lade sig gøre. Nogle sten i tempelkomplekset i Jerusalem er lige så store. Man ville nok ikke overveje om det var et prehistorisk fundament lavet af kæmper eller om de stenene var hentet i Egypten, som de jo under stor dramatik havde udvandret fra. Der findes obelisker, der ser ud til at være lige så store, så de må vel have kunnet flytte dem. Alligevel kunne man overveje om de havde haft viden om stenbearbejdnings- og teknik til at håndtere stenene de havde taget med fra Egypten, men teknisk viden og religion blev måske anset for at være forskellige ting. I Biblen anses Baalbæk for at være en hedensk overtroisk månereligion og som sådan rivaler til jødedommens monoteistiske religion. Hvis man ser på Baalbæk, kunne man næsten få den tanke at metoden kan aflæses ud fra den måde stenblokken er efterladt på. De kunne grave en fordybning nedeunder, og derved være i stand til at kunne vippe stenblokken og samtidig øge momentum ved trække i reb bundet rundt om stenblokken. Derved kunne de vippe også blokken så selv højden kunne øges ved hjælp af momentum fra rebene, men det er nok ikke tilfældet. Måske kunne de alligevel flytte så store stenblokke. Måske brugte de trods alt kraner og trisse teknik, selvom man ikke mener det fandtes i oldtiden. Måske fik de hjælp af kvæg eller ellefanter, hvilket sjældent nævnes i den sammenhæng.

Ifølge min teori kan Veracocha have været fra Platons Sais, som var et græsk videncenter. Den første inkakonge nedstammede også ifølge teorien fra dette Sais. Det var derfor, han blev udvalgt af Veracocha til at være dedikeret til denne græske viden. Veracocha gik for eksempel efter signende på vandet, da han forsvandt over havet, efter at have besøgt inkaerne, så de græske præster i Sais havde sandsynligvis evner, der så overnaturlige ud, men i virkeligheden var videnskab. Indianske myter fortæller ofte om Sky-folket. De skulle angiveligt være ankommet fra flyvende fra skyerne. Sagnet fortæller også at der blandt de græske guder var kæmper for eksempel kykloper og formodentlig tilsvarende kæmper. Apollon stammede for eksempel fra en kæmpe. Hvis sådanne kæmper havde hjerner, der var relativt større kunne de teoretisk set have været meget kloge. Måske er der mange af oldtidens myter, der handler om kæmper, som for eksempel Herakles, Apollon,Thor og Odin. Det er interessant, at de Ifølge legenderne faktisk havde de meget forskellige personligheder, hvilket måske er noget karakteristisk.

I egyptiske versioner af myten forlod Shu og Tefnut Atum på Benben-stenen for at bygge resten af ​​verden, hvilket har nogle ligheder med myten om kongebrødrene i Atlantis og myten om Veracocha og også de to tvillinger Maya konger, selvom navnene på tvillingerne er forskellige. Veracocha siger det på en lidt anden måde: De drog ud og fashionerede mænd i sten, hvilket kunne fortolkes som at de uddannede mænd i stenbearbejdning.

I YouTube videoen The Greatest Mystery, Solved. Recreating Ancient Stone Melding Technology (Part 1), fortæller de om en smelte- og løfteteknik ved hjælp magnetiske principper, der underbygges af mystisk arkæologisk fund i en af Gizapyramidens skakter, som ser ud til kun at have været placeret da pyramiden blev bygget. Man kan ikke på videoen se hvad materiale røret er lavet af. Ellers kunne man måske overveje om nogen kan have forsøgt at udforske skaten ved hjælpe rør, der er skruet sammen. Der ville vel have været et kamera forrest, så det er lidt svært at forklare hvordan en sektion fra et sådan rør skulle være havnet der. Det ville betyde, at oldtidens byggeherrer have haft avanceret teknisk viden om brug af elektricitet og vel også skulle kunne producere elektriciteten. Bagdad Batteriet kan nok ikke gøre det.

Snapshot fra videoen The Greatest Mystery, Solved. Recreating Ancient Stone Melding Technology (Part 1), https://www.wcsg-science.com/ Opsætningen skulle angiveligt gøre stenene lettere at håndtere, hvilket er lidt svært at gennemskue. Så vidt jeg kan se, skulle den øverste plade angiveligt bære vægten af stenen.

YouTube videoen The Great Pyramid Mystery: The Oldest Cover-Up In History beskriver mange af Keopspyramidens mysterier, der faktisk har været afsløret før. Slutningen er måske lidt overdrevet, at pyramiden kan flyve og at man skulle kunne se noget af spor efter regn på Sfinksen. Faktisk kan det regne der, selvom de i videoen siger at det aldrig regner der. Det ligger i nærheden af Cairo, hvor der kan forekomme regn. Det regner gennemsnitligt 20 ml om året og man skal måske regne med at Sfinksen har stået der i flere tusinde år. 20 ml er kun gennemsnitlig regn, så det kan måske have forekommet at det i nogle tilfælde regnede mere, så man skulle måske finde en anden argumentation end regn. Det kan måske være en klippe, der til forveksling kunne ligne en sfinks, som de har bygget videre på for at understrege ligheden, men der er da brugt tilhuggede sten, så det er lidt teoretisk. Jeg har ikke kigget nærmere på sfinksen ud fra det synspunkt. Det kunne måske oprindeligt være en ældgammel klippe. Om anatomien stemmer med en løvekrop er i så fald ikke pointen. Pointen er at klippen lignede en sfinks. Umiddelbart, når man ser på foto af sfinksen, ser det ud til at være en klippe, der er bygget uden på og formet. Man kunne godt forestille sig, at hovedet har lignet en farao med hovedbeklædning, når man så den fra siden, hvorefter de har hugget hovedet ud i stenen, så den lignede en farao endnu mere. Hvis det oprindeligt var en klippe kan den jo være meget gammel, hvilket stemmer overens med nogle teorier om sfinksens alder.

Jeg har tit undret mig over hvad oldtidens egyptere brugte denne indretning til. Kunne den mon bruges som en slags flerdobbelt trisse eller blokke som de kaldes i marine sprog, til at slæbe eller hejse tunge sten med? Sådanne indretninger bruges også til at justere et sejls vinkel i en sejlbåd. Ved at lade et reb løbe igennem to sådanne blokke af flere gange, kan man løfte meget tunge ting. En enkel mand kan løfte en hel bil. Der er imidlertid intet der viser at oldtidens egyptere skulle have brugt sådanne hejsemekanismer og hvis den skulle bruges til at slæbe store stenblokke for eksempel opad en rampe skulle den i så fald være fæstet meget solidt i jorden, hvilket man nok må forkaste. Derimod brugte Romerne sådanne hejsemekanismer. Ifølge en nyere teori jeg blev gjort opmærksom på, skulle denne mystiske Djed Søjle have noget med produktion af elektricitet at gøre. Den ligner også noget, der kunne indeholde spole der måske kunne producere elektricitet gennem luften. Tilsyneladende viser et vægmaleri noget der ser ud til, at den driver et mystisk redskab som for eksempel kunne være en slibemaskine, der holdes hen mod en væg. Der er mange teorier om sådanne maskiner, på grund af de mange avancerede stenarbejder man kan se. For eksempel er der meget debat om hvorvidt man overhovedet kan udhugge granit sten kun ved brug af bronze redskaber, men teknikken er noget man normalt ikke tiltænker de gamle egyptere at have haft. Spørgsmålet er om man kan finde flere lignende vægmalerier eller relieffer. De på billedet viste søjler antages at være amuletter, der forestiller Djed Søjler. Det kunne tyde på et bredere kendskab til søjlen i modsætning til, at det kun var få eksperter, der havde kendskab til den,hvis amuletterne da ikke er lavet senere. Man siger ganske vist, at det symboliserer Osiris rygmarv, hvilket skulle hjælpe ham med at oprette helbredet. Måske skal det forstille, at være en mere jordnær forklaring, men påstanden er egentlig en ret fantastisk og bizar teori, men det kan jo aflæses direkte i relieffet, at Djed Søjlen har arme. Jeg er også stødt på fortælling om mennesker med overnaturlige kræfter, der havde elektricitet i kroppen. Det var vist fra en gang, hvor jeg læste om overnaturlige indiske fænomener. Fortælling fortalte ikke noget om hvad sådanne væsner kunne bruge elektricitet i kroppen til. I teorien kunne de udsende elektriske stød i en kampsituation eller arbejde med reskaber drevet af direkte strøm fra kroppen. Det står lidt uklart om skrønen handlede om rumvæsner. Det kunne tænkes at ligne elektriske ål, der har indbygget strøm. Der er faktisk elektriske ål i Nilen, har jeg erfaret, da jeg undersøgte det, så de gamle egyptere kunne have haft kendskab til strøm derfra. Jeg har en gang hørt oversættelsen af hieroglyfferne til højre, men de fortæller ikke noget særligt uddybende om relieffet.

Den ses også i et relief i Dendere Hathor Templet hvilket kunne give stof til eftertanke, da man jo allerede vidste, at dette relief fandtes. Der har været teorier fremme om, at det er en kæmpe glaspære og der har sågar været lavet rekonstruktioner af en sådan pære, men man kalkulerer jo normalt ikke med, at oldtids egypterne kunne fremstille sådanne glaspærer. Andre har en mere jordnær forklaring på hvad relieffet forestiller. Umiddelbart ser den ud til at indgå i en elektrisk funktion. Hathor var jo søster til Isis, og den vises ofte i forbindelse med Osiris, som i sig selv egentlig er mystisk. Den vises tillige med kreativitets guden Path siges der. Det kunne være Path, der optræder som en symbolsk personificering fænomenet. Det ser nærmest ud til han sidder på et stort batteri, hvor en ledning fører hen til en stor lampe. At Djed Søjlen har to arme og intet hoved, kan måske fortolkes som, at det kun er armene der har betydning for hvad funktionen der skal beskrives. De to arme kunne repræsentere plus/minus poler i elektricitet. En mulighed kunne være, at batteriet blev ladet op, hvor Djed Søjlen producerer strømmen, så det der ligner en stor pære måske havde en anden funktion eller også tjener relieffet at vise en mixture af forskellige funktioner, hvor Djed Søjlen indgår.

Praveen Mohan viser en konstruktion, der afgiver plasme lys i YouTube videoen Denedera Light Discovered. Det burde egentlig ikke være muligt set ud fra den arkæologiske teknik man mener fandtes den gang. Det ser ud til at være en glaspære konstrueret ved hjælp af glaspustning, men der er jo nogle overraskende mysterier fra oldtidens Egypten. Videoen viser sig imidlertid en slavisk konstruktion af hvad relieffet på Hathor templet viser, så det må vel efter al sandsynlighed være rigtigt. Man kunne antage, at der var enkeltpersoner, der havde specialiseret sig i teknisk viden, som ikke var hver mands eje.

Delfi

I Delfi ses også billeder af et rundt monument. Et gammelt sagn siger at det fortælles at Delfi var verdens centrum. Der er til tider dukket tegn op på at der var et meget nøje kendskab til planetens anatomi. For eksempel var der sågar var viden om at Jorden er bredere ved Ækvator.

I 1997 opdagede man nogle tilsyneladende ubetydelige ruiner af en halvcirkelformet mur på toppen af bjerget Catequilla, som ligger lidt nord for Quito (i Ecuador). Ved hjælp af GPS (Globalt Positionerings System) opdagede forskeren Cristóbal Cobo at den ene ende af muren lå nøjagtig på ækvator.

Man kan selvfølgelig affærdige dette som et rent og skært tilfælde. Men en linje mellem murens to endepunkter danner en vinkel på 23,5 grader i forhold til ækvator. Det svarer næsten til jordaksens hældning!* Desuden ligger denne tænkte linje sådan at den i den ene retning peger mod solopgangen ved vintersolhverv i december, og i den anden retning peger den mod solnedgangen ved sommersolhverv i juni.

Ecuador

De tegnede med udgangspunkt i cirklens midte en hvad man kunne kalde en dekorativ stjerne. Man har opdaget at de omkringliggende bygninger er placeret i overensstemmelse med formen af en sådan stjerne og at de også er centreret efter Sommersolhverv og vintersolhverv. Den ottetakkede stjerne er også set indvævet i indianernes klædedragter, så det må have været en lære der virkelig kunne samle folket. Jeg skal ikke umiddelbart kunne sige om den har et formål i forbindelse med aflæsning af skyggen fra en stav eller hvilken funktion stjernen i så fald har eller det blot er dekorativt symbol, men en lignende opstilling kan ses på foto med et solidt rør i midten af en stjerne i en cirkel der kunne associere en stav i midten. En sådan stjerne ses ofte fra kompas, så det peger vel i retning af de fire verdenshjørner og midt imellem hvert verdenshjørne. Over nogle af de gamle soltempler der er bygget på steder jævnfør stjerneformen er der bygget kirker ovenpå. Da man kan spore det tilbage til indianere før inkaerne er det lidt uklart hvor gammel denne viden er. Det kan måske være forfædre til inkaerne. Hvad kan man se ud fra en sådan stjerne i forhold til skyggen fra staven i midten? Man kan vel se når skyggen er kortest og står vinkelret på staven, hvilket må være middag. Peger skyggen egentlig ikke mod nord ved middag. Jeg skal ikke kunne sige om man eventuelt kan se andet og mere af skyggen i en sådan stjerne.

Der beskrives i den forbindelse faktisk en cirkelformet stensætning i artikel, hvor det ellers her beskrives som en halvcirkel. Desværre fortælles der ikke så meget om hvordan bygningen ellers så ud. Ellers kunne man måske uddrage noget ud fra udseendet der kunne hjælpe med en datering, men det fortælles i artikel om Cristóbal Cobo, en amatør arkæoastronomi, at den omgivende kultur stammer fra inkaerne, – en antydning af at det kunne stamme fra Peru. En anden artikel siger: Imidlertid havde det oprindelige folk fra før Inka, Quito-Caras, allerede udviklet en lokal astronomisk bevidsthed, hvilket ses på de forskellige arkæologiske steder i mikroregionen Lulumbamba eller San Antonio de Pichincha.

Under overskriften Hvem var de? Skriver de i Jehovas Vidner nyhedsbrev: Hvem var disse astronomer fra gammel tid? Quitsa-to-projektet mener at det kan have været indianerstammerne Quitu eller Cara som var i besiddelse af denne viden. Projektet er dog stadig på begynderstadiet, og der er endnu meget at lære.

Stonehenge

Om sådanne shamaner som forgangsmanden for Stonehenge må have været inddragede nogle matematiske formler i cirklen samtidigt, radius, diameter og PI, set ud fra en teori om at det var en lære, skal jeg ikke kunne sige, men de kunne vel for eksempel i princippet have målt omkredsen. Dette kunne i princippet være udført med et tov, der kunne følge cirklens krumme linje. Det ser ud til at de må have målt omkredsen. Derefter kan omkredsen vises på en ret linje. For at kunne placere sten eller stave med lige store mellemrum må de have kunnet dividere mængden der skulle placeres på linjen. Dette kunne indgå i en geometri, der handlede om længden af Jordens omkreds. Er det egentlig ikke lidt slående at de parvise sten med overliggere i den inderste halvcirkel ligner det græske tegn for PI? De ser ud til at bestå af fem parvise bautasten med overliggere, altså fem overliggere. Fandtes PI så tidligt i historien og var der så fald en dybere mening med netop det antal. Udenom stod PI kammeraterne og dannede en cirkel, hvilket måske også kunne sige noget om matematik. Det ligner næsten opstillingen til et dansehappening, men et eller andet må være gået galt, da de begyndte at danse. Man ved at grækerne på et tidspunkt fik en viden, hvilket vel var fra kileskrifter eller pergamenter hvis de havde sådanne, der kom fra nutidens Irak. Disse observationer fra Irak strakte sig over længere tid, måske kun et århundrede, så det må have overskredet et generationsskifte og være ført videre til næste generation. Der fremgik kun rent faktiske ‘observationer’ af optegnelserne. Denne viden arbejdede grækerne efterfølgende videre på at analysere og finde mønstre i observationerne. Når man ser på mayaernes astrologiske viden, kunne man få den tanke, at der var nogen, der havde analyseret observationerne ud over grækerne.

AI-oversigt (fra internettet)

Stonehenge blev bygget i flere etaper over tusinder af år, med 

de tidligste strukturer (jordvold og grøft) dateret til omkring 3100 f.Kr., mens den ikoniske cirkel af store sarsen-sten blev rejst omkring 2500 f.Kr., og bluestones kom til mellem 2400-2200 f.Kr., med hele konstruktionen løbende frem til omkring 1600 f.Kr., hvilket viser en brug af stedet fra omkring 8000-7000 f.Kr. for ceremonielle formål. 

AI-oversigt

Sumerernes civilisation i det sydlige Mesopotamien (nutidens Irak) dateres groft fra omkring 4000 f.Kr. til 2000 f.Kr., opdelt i perioder som Ubaid, Uruk (ca. 4100-2900 f.Kr.), Tidlig Dynastisk (ca. 2900-2300 f.Kr.), Akkadisk Imperium (ca. 2300-2200 f.Kr.) og Ur III-perioden (ca. 2100-2000 f.Kr.), hvor de udviklede det første skriftsystem (kileskrift), bystater og avancerede landbrugsteknikker, før de blev absorberet af babylonierne.

Kileskrift blev først opfundet efter Stonehenges opførsel, men der er nu heller ikke gjort fund af kileskrift fra den tid på disse breddegrader, men det er måske værd at bemærke, at der fandtes en så fremmelig kultur som Sumererne.

Hvis det havde forbindelse til en geometrisk lære fra Sais eller lignende græsk, kan det muligvis være en lære i de tidligere stadier, der kunne være videreudviklet senere, da det må anses for at være tidligt i historien. Denne akademiske lære kunne have været så overbevisende at folk forenede sig om at godtage den som sandheden. Måske mente de at Solen og galaksens planeter kredsede om Jorden, når det nu er at de kalder det verdens midtpunkt. Man ved også at den slags synspunkter fandtes tidligere, at man mente Jorden var centrum i galaksen og nogen argumenterede sågar for at Jorden var flad. Man kunne måske påstå at Solen i sagens natur var i centrum i sin oprindelse i den globale soldyrker religion og derfor kunne være opfattet som centrum, så at Jorden skulle være centrum i Galaksen er måske noget der er kommet til senere. Man kan næsten ikke bebrejde folk for en sådan holdning. Jorden med dets liv må nok anses for at være ret enestående. Hvor meget ville man selv fatte, hvis man pludseligt slog øjnene op og befandt sig i stenalderen og skulle regne ud hvorfor Solen bevæger sig hen over himlen og hvorfor årstiderne skifter. Der må have være så mange overbevisende argumenter i læren at befolkningen blev overbevist om at slutte op om det og i fællesskab indvilliget i at skulle deltage i opførslen af bygninger eller monumenter etc. som et manifest af læren for eftertiden. Dette indebar sandsynligvis også viden om transport af større megalistiske sten da man nok må antage at det græske studie var en del græsk viden om bygge konstruktion.

Nascalinjerne

Set ud fra teorien om et oldtidsakadem kunne Nasca linjerne i Peru være øvelser i at måle op. Denne viden kunne bruges til indledende opmålinger som udgangspunkt for bebyggelse. Hvis det var tilfældet skulle man næsten tro de kunne se resultatet ved hjælp af slags Luftballoner. Der er en god chance for, at nogen kunne have opdaget opdriften fra varem, vil jeg forsigtigt påstå. Der er mange teorier om formålet med Nascalinjerne. En lidt drestig teori kunne være at læremesteren, som kunne være Veracocha og/eller hans diciple eller diciple af diciple af sådanne, kunne se det ovenfra. Cirklens geometri ser ud til at være noget typisk, der indgik i en akademisk oldtidslære. Flere peruvianske bygningsanlæg indeholder cirklen og inspireret af Mandala’en, sidstnævnte et typisk eksempel i Sacsayhuamán. Det viser sig, at der er hundrede af cirkler og Mandala blandt geoglyfferne i Nasca, hvoraf nogle af dem er svære at se fra luften ved hjælp af flyvere. Ifølge videoen menes det, at være en følge af tidens tand og kan tidligere have stået mere tydeligt. En YouTube video Uknown Estrellas of Nasca går i dybden med Nasca cirkler og mandala geoglyffer

En græsk pyramide

En græsk pyramide ser ud til at være bygget efter de irregulære kyklopiske principper, der menes at gøre dem specielt modstandsdygtige for seismologiske jordrystelser er efter nogles meninger verdens ældste pyramide. Set ud fra dette synspunkt kan den gennem todem trods alt have været udsat for seismologiske jordrystelser. Den fremstår i dag for en stor del som en ruin med sammenstyrtede af sten. Der findes kun nogle få, måske kun en enkel, der kan datere overfladen på sten bearbejdninger, som det ellers ville være aktuelt at tilkalde når det kommer til dateringer af stenarbejder. De kan analysere stnenes overflad, efter hvad der må have været ved hjælp af ændringer fra elektromagnetisme ved at studere de mikorskopiske ændringer i overfladerne rejsningen af molekylerne i overfladen, en videnskab som for arkæologer kunne anses for at være bevaringsværdig. Selv de bedste seismologiske bygningsværker kan ikke modstå alle seismologiske jordrystelser. Naturens kræfter vinder i sidste ende.

Ai generede sensations svindel videoer på YouTube

En Youtube video fortæller om fantastiske fund, noget der ligner en hel by under Giza pyramider, specielt Khafre pyramiden som angiveligt skulle være opdaget ved hjælp af SAR scanning fra luften. Der verserer en del videoer på YouTube om emnet. Videoen indeholder nogle fantastiske billeder, der ligner noget der kan genereres i spillevideoer. Man bør måske se disse opdagelser filmet af nogen ved selvsyn.

Wikipedia: Synthetic-aperture radar

Synthetic-aperture radar (SAR) is a form of radar that is used to create two-dimensional images or three-dimensional reconstructions of objects

Inde i videoen, der ellers kunne antages at være realistisk, vises pludseligt en påstand om at et hold af videnskabsmænd har fundet nogle high-technologiske apparater, der nærmere ligner noget science-fiction fra fremtiden end technologi fra nutiden. Der nævnes ingen navne på disse påståede videnskabsmænd ligesom, der heller ikke er nogen kildeangivelse af hvor oplysningen skulle komme fra. De skulle angiveligt have fundet en tunnel, der førte til dette fantastiske fund, men det nævnes ikke hvilken pyramide eller under hvilken pyramide denne tunnel skulle være fundet. Der er mange fantastiske sensations videoer på YouTube, der er kunstigt fremstillet ved hjælp af animation. Det skaber tvivl om hvorvidt hele opdagelsen ved hjælp af SAR scanning fra luften er svindel.

Måske var der en tættere relation mellem Anunaki og de græske guder end hidtil anataget. Sumererne indførte sekunder, minutter og timer og cirklens 360 graders matematik. Videoen fortæller, at det menes at være kommet fra Anunaki, men formuleringen Anunaki kan sprogligt fortolkes på flere måder, fortælles der i forskellige YouTube videoer. Forskerne har lagt sig fast på nogle sproglige fortolkninger, som i virkeligheden kan have forskellige betydninger, fortælles der.. Det fortolkes ofte som rumvæsner, der var kommet flyvende til Jorden, men man kunne måske også fortolke matematik som nogle universielle sandheder og derfor påstå, at det kom fra en højere bevidsthed, der beskrives som at det kom flyvende fra himlen. Det fortælles i kileskrifter, at de sumeriske konger kunne leve mange hundrede år, så det kunne måske også være udviklet af matematikere og videnskabsmænd i kongers regi, lukket for omverdenen. At de kunne leve så længe virker i sig selv overnaturligt. Det fortælles i alt fald, at matematikken var noget endeligt, som de brugte uden at stille spørgsmål ved det. Det blev ofte indbygget for at bevare den matematiske lære på trods af skiftende kulturer og sprog, ifølge en teori. Antikythera Mekanismen tyder på, at den slags måleenheder må have været brugt ved konstruktionen. Mekanismen menes, at være bygge på på sumerernes observationerner af himmelegmers bevægelser.

En YouTube video påstår, at der er fundet en mystisk skive i Østersøen. Den har nogle mystiske udskæringer, der ser meget tekniske ud, men materialet ser ud til at være sten. Der er selvfølgelig mange fantastiske YouTube videoer, men denne her ser ud til at være videnskabeligt funderet. Der fremkommer nogle næsten lidt uhyggelige teorier om stenens oprindelse, for ekempel at den kunne komme fra en mellemistids civilisation og kan også at sådanne fænomener kan have fremtidigt formål.

Se eventuelt YouTube videoen: Baltic Sea Anomaly Scanned By An AI — And It’s Not Human

Denne sten fra Østersøen ligner til forveksling stilen i en sten, også fundet i havet, men ud for Indiens kyst, hvilket gør mysteriet større. Er den en sammenhæng fra fortiden?

Noter fra YouTube video

Quantum scanning af Baalbek med indbygget AI analyse

(Oversat fra engelsk)

Geometriske mønstre, der var matematisk perfekte ned til molekylært niveau. Præcisionskonstruktion. Indeholdt sporstoffer arrangeret i mønstre, der ikke tjente et strukturelt formål, men skabte komplekse elektromagnetiske felter. Kamre 15 m under konstruktionen. (En anden Youtube video kalder den slags kamre under megalit bygninger, så som pyramider for akustik-kamre). Trilithonblokkene viser tegn på at være blevet skåret ved hjælp af en teknik, som Arkæologerne beskriver som molekylær dissociationsskæring. 0,0 mm præcision, hvilket er mere præcist end hvad nutidens bygningsteknik kan præstere. Tyngdekraftmanipulation og transport. Brug af eksisterende baggrunds magnetfeldt. Sten smeltet sammen på molekylært niveau langs stenenes kontaktflader. Synes at være blevet samlet ved hjælp af en proces, der skabte bindinger på atomniveau mellem forskellige stenstykker. Smelteteknik, der ville have skabt varme og et tryk, der ville have ødelagt stenene ved enhver konventionel smeltning. En kompleks numerisk kode indlejret i den 3-dimensionelle matrix. Dimensionskonstanter. Den matematiske kode indeholder også astronomisk information. Vinklerne mellem forskellige struktur koder for præcise målinger af planetbaner, stjernernes afstande og endda den universelle udvidelseshastighed. Global viden på tværs af kontinenter.

(AI analysen virker ikke overordentligt meget som noget man stort set ikke selv kunne tænke sig til, men den hjælper måske med at overskue indtrykkene og give en retning i ens synsvinkel.)

Det var hvad jeg med forhehold fangede i farten. Det lader til, at hvis videnskabelige detaljer går op i en højere enhed, ville de være i stand til at flytte, om ikke andet, ganske vist lidt gådefuldt, at reducere vægten af de såkaldte trilithon sten.

For eksempel kan man pege på, at det påstås at man kan aflæse lysets hastighed af placeringen af Kufu Pyramiden:

Det tyder på noget ekstremt videnskabelig, der ofte egentlig ikke ser ud til at have noget med det religiøse formål at gøre.

Nogle har set de tal rimer på lystes hastighed 299.792.458 m/s eller 299.792,458 km/s.
Men kan man sige det, og giver det nogen mening? Er der en sammenhæng? Hvornår blev de forskellige elementer egentligt opfundet?

I lyset af AI analysen af Baalbek, ser det nu slående ud.

Den universelle udvidelseshastighed er en forholdsvis ny opdagelse. AI opererer med sådanne kendte fænomener og er tilsyneladende ikke klogere end kendt videnskab, men man kunne måske peget på at AI er hurtigere til at samle forskellige grene af en sådan viden. Opvarmning af stene kunne måske ligne teknikken i mikrobølge ovne. Den beskrevet teknik til sammenføjning af de gigantiske sten kunne være brugt elektromagnetisme, der fungere som plus/minus magneter. Der er forskellige teorier om, at romerne kan krediteres for trilithon stenene, mens andre mener, at det må have været en tidligere avanceret civilisation. Neandertalerne var meget stærke og havde større hjernekapacitet end nutidens homo sapiens og denisoverne var også meget store og stærke, men er det nu nok til at kunne flytte så store sten? De kan jo have været relativt meget intelligente. Der menes at have været flere Denisovvan arter, der kan have været geografisk isolerede og derfor kan have udviklet sig forskelligt. En teori om at det kunne være Homo Erectus, diskuteres også. Spor i Amerika efter brud på ben fra dyreverden tyder på brug af redskaber. Det diskuteres af videnskaben. Det går 200 – 250 tusinde år tilbage i tiden. Et takket benredskab, fundet i den forbindelse, syntes at modsige at brudene skulle være opstået ved en tilfældighed af naturlig vej. Det fortælles der om i en mere end fire timer lange YouTube video, ‘the first Americans Were A Different Species’. Det ville ændre den traditionelle historie om at indigious kun kom fra Sibirien og gik over en passage til Nordamerika som istiden havde åbnet. Vandstanden var højere den gang, så det er en gåde hvordan de skulle kunne nå Sydamerika. Der kan måske alligevel have været mindre øer, så de hele tiden havde en ø i sigte forude. Det filosoferes der over i videoen, men en sådan emigration ville vel i længden kræve divergrende genom. Man kunne måske overveje om nogen af disse arter kunne have haft nogle overraskelser i ærmet. Neantertalerne har allerede afsløret nogle overraskelser, kunne man påstå. De viser sig at have været klogere end man oprindeligt tillagde dem. Fund af hulemalerier viste sig at være fra så langt tilbage i tiden, at det må have været lavet af neantertalere.

En 286 km lang dæmning i lige linje, 10 km bred som beskrevet i ‘Herakles Dæmningen’ under vandet i Atlanterhavet, tyder på, at bygherrerne kunne være kæmper. Hvis de kunne bære og flytte kæmpe megalitter skulle de have været væsentligt større end den nuværende gennemsnitlige højde. I teorien kunne de have haft tilsvarende større hjerner og kunne supplere med teknologiske opfindelser. Det må havet stammet fra før Syndfloden. Nogle megalitter er så store, at rå muskelkraf formodentlig ikk var nok, selvom de kunne være 2 til 3 gange større en nutidens gennemsnitlige højde. Hvis man forestiller sig, at en megalit vejer 1000 ton, skulle de bære 1 tons hver, hvis de var tusinde individer om det. Der ville der ikke være plads til så mange hænder omkring stenen, så teoretisk set må de sandsynligvis have haft hjælpende teknologi, uanset hvor store sådanne kæmper måtte være. Der er måske også nogle fysiske begrænsninger i hvor store sådanne kæmper teoretisk kunne blive. Måske kunne de også have tæmmet elefanter eller mammut, som de måske havde brugt til opførslen af bygningsværker, hvor der er brugt megalit sten til opførslen. I følge Platon var der dværgelefanter i Atlantis, som kunne have en større geografisk udbredelse og kunne måske have fandtes i områder i Atlanterhave, som nu står under vand. Måske fandtes der en civilisation af endnu større kæmper fra en mellemistid, som tilsvarende kæmpehjerner, som er forsvundet sporløst uden at efterlade nogen væsentlige fysik spor. Så vidt jeg ved er der ikke blevet gjort overbevisende fund efter sådanne kæmper. Der er fundet nogle få tænder, som på mystisk vis skulle være forsvundet igen. En lidt fantastisk historie, at nogen skulle have interesse i at dække over det, hvis det var beviseligt, at sådanne kæmper skulle have eksisteret. Det kan måske hænge sammen med, at der kan være størrer tænder fra dyreverdenen, som ligner mennesketænder. Et foto af et sådan fund blev en ekspert, der afslørede at det var et manipuleret falsum. Skyggerne pegede på, at det var sammensat af elementer taget på forskellige tidspunkter af døgnet. Det ville sikkert have været et berømt museums relkvie, hvis de havde et sketlet fra en kæmpe fundet af arkæologer, men der er ingen forlydender om at et sådan relkvie findes eller kan beses.

En teori kunne være, at atlanterne var kæmper og sank i vandet med Atlantis. En antagelse, at de forsvandt under Syndfloden, passer meget godt med Biblens beskrivelse af kæmper, der forsvandt netop omkring det tidspunkt og også den episke udlægning af begrundelsen for Syndfloden, at det var en straf. Der burde egenlig ikke findes skibe i stenalderen, men ikke destomindre beskrives et kæmpe skib i Biblens fortælling om Syndfloden, så de havde måske opskriften på konstruktionen af et sådan kæmpe skib fra sådanne kæmper, hvis det ikke var en unik vision Noahs fik.

At bruge elektromagnetisme skulle man ikke umiddelbart tro var en teknik man havde, hvad enten det er det ene eller andet. En teknik til at løfte trilithon stenene kunne være den samme som elektriske lyntog, der svæver på skinnerne ved hjælp af elektromagnetisme eller Quantum Levitation ved hjælp af kemikalie til nedfrysning. Quantum Levitation. Der er eksempler fra Egypten på, at de i ældgamle tider kunne være meget dygtige til kemi. Denne teknik viser, at elektromagnetisme kan bære meget tung vægt. I begge tilfælde ville det kræve, at de havde elektricitet. Men et godt spørgsmål er hvordan disse bygherrer kunne være i besiddelse af en sådan lignende teknik?

Den samlede vægt af magneter og den eventuelle megalit, der skulle transporteres ville i så fald ligge nederst på grundoverfladen, som derfor skulle være meget fast og solid nok til at bære vægten. Den samlede vægt er imidlertid, ifølge fysiklærer lidt mindre ved levitation end hvis man vejede det hver for sig uden levitation.

En opstilling med magneter, der er placeret meget præcist viser, at det faktisk kan lade sig gøre, at få en magnet til at svæve over en sådan opstilling uden at den svævende magnet glider af og falder ud over siderne på den underliggende magnet opstilling. Spørgsmålet er i så fald, hvor de fik magneter fra. Var det naturligt forkomne magnetiske sten, der var udhugget meget præcist eller havde de en ukendt teknik til fremstilling af magneter? Det ville kræve avanceret adgang til elektricitet.

Der rejser sig nogle praktiske spørgsmål. Kan sådanne sten udhugges til mindre stykker og hvor kraftigt er det magnetiske felt i sådanne naturlige magnetiske sten. Hvis de er kraftige nok til at bære vægten af sådanne omtalte trilithonblokkene kunne det være vanskeligt overhovedet at presse de magnetiske sten på plads. Det ville næsten kræve en eller flere kraner, da trilithonblokken ville være nødsaget til at blive løftet op når den skulle placeres oven på magneterne. Man kunne måske forestille sig, at de kunne udhugge så meget rum under stenene, at magneterne kunne placeres, hvis det var udført meget præcist, men kunne magalitten kaldet ‘Den gravide kvinde’, der ligger på skrå ved Baalbek, for eksempel rettes op til vandret stilling ved hjælp af magneter? Det bringer os tilbage til romerne, som brugte kraner og lægtere, hvilket grækerne egentlig også brugte i forbindelse med byggeteknik, hvor nogle ellers påstår, at fundamentet med megalitterne under templet må være fra langt tidligere tider. Spørgsmålet er hvor langt tilbage i tiden trisse teknikken stammer fra. En artikel i Ingeniøren kan sten blive magnetiseret naturligt? peger på, at magnetismen kan være opstået af jernholdig partikler i stenen som følge lynnedslag, mens en helt anden artikel Magnetisme i naturen: Udforskning af naturlige magnetiske klipper og krystaller fortæller om flere forskellig magnetiske stenarter, hvoraf magnesit er den vigtigeste.

Magnetiske sten siges at findes i naturen, formodentlig i bjergrige områder. Der er eksempler på magnetiske sten i området omkring Andesbjergene i Sydamerika. De kunne i princippet udhugge sådanne sten til blokke i passende størrelse, hvis de kunne placeres som en slags skinner og ved hjælp af modsatrettede poler under megalitterne kunne løfte større sten. Jeg skal ikke kunne sige om det kan lade sig gøre med magnetiske sten fra naturen, men det er svært at se hvordan det ellers skulle være gjort.

AI på internettet siger:

Magneter kan fremstilles permanent ved at magnetisere et materiale, typisk en jernlegering som neodym-jern-bor, ved hjælp af et stærkt magnetfelt. Elektromagneter skabes ved at føre strøm gennem en spole af ledning viklet omkring en kerne af jern. En simpelt måde at lave en midlertidig magnet på er ved at stryge en eksisterende magnet langs et stykke jern. 

Indvidere kan man læse:

Magnetit er en naturligt magnetisk sten, der primært består af jernoxid. Den er kendt for sin dybsorte farve med en metallisk glans og sine magnetiske egenskaber, som gør den til en af de mest unikke mineraler i verden. Magnetit er ofte forbundet med jordforbindelse og balance på grund af dens tætte energi.

Eller er megalitten ‘Den gravide kvinde’ placeret for at vildlede? Den er placeret på skrå, så den ser ud til at måtte være umulig at flytte og giver indtryk af, at stenene er udhugget fra nærliggende stenbrud for at beskureren skal få det indtryk, at de kunne noget fantastisk, hvilket kunne bruges til at demonstrere magt og indgyde respekt. Der er faktisk yderligt et par lignende megatitter i området, så de må være grundigt til værks, hvis det var tilfældet. Man kan bruge timer på at se YouTube videoer, der beskriver hvor umuligt det er at flytte så store megalitter. Blandt andet har tovværk en begrænset bæreevne før det bryder sammen. Ikke en gang de bedste moderne kraner kan løfte en sådan vægt op i flere etagers højde, som det ses af nogle eksempler fra oldtiden. I en YouTube video anslås det at de bedste morderne kraner kan løfte 160 tons. En af megalit blokkene ved Baalbek vejer omkring 1600 tons, så det ville kræve ti kraner med en kapacitet som en morderne kran. Megalitten ‘Den gravide kvinde’ bærer spor af en perfekt maskinel slibning man kunne sammenligne med den udfærdige stele i Aswan, hvilket kunne være ved hjælp af støbte slibehoveder, støbt i det romerske beton, der indeholdt vulkan aske og kunne hærde under vandet. Det kunne formodentlig også indeholde sand, som er hårdere end granit og derfor også kunne bruges til at slibe granit. Det må stå lidt for egen regning, men sand bruges da i morderne cement og beton. Alene vulkansk aske i smeltet form ville jeg udmiddelbart vurdere til at give en hårdere substans end granit, så måske kan sådan beton forveksles med sten. Det må man spørge videnskaben om, hvilket jeg på så vidt også har. De har afsløret ingrediencerne. Jeg har blot ikke hørt om egentlige eksperimenter, hvor konstruktion af sådan beton er direkte efterlignet og afprøvet i forskellige sammenhænge, men de mener, at det er mere holdbart end moderne beton, så de arbejder vel hen i mod det, hvis det da ikke forbliver en produktionshemmelighed. Der kan måske være store penge i at genskabe en sådan beton. Man kunne pege på, at stenene i Saksayhuaman har en naturlig overflade på begge sider. Det ser man i alt fald som ofte fra sådanne irregulære stensætninger, hvilket får det til at se tvivlsomt ud, at de skulle have fundet så mange sten, der vendte ud til overfladen på begge sider. Samtidigt skal de passe i bredden, hvilket også virker lidt fantastisk, at de skulle have fundet sådanne sten, der passer i bredden. Overfladerne kunne derfor antages at være kunstigt skabt for at give det udseende af, at begge overflader oprindeligt vendte ud mod vind og vejr. Det kunne tyde på, at det kunne forekomme, at megaltiske sten skulle give det udseende af noget mere fantastisk end det er. Det skal dog siges, at udseendet af sådanne sten, menes at være meget gammelt fra en prihistorisk tid. Hvis det var tilfældet, at det var støbte megalitter giver det mening, at fundamentet skullle opføres lang tid før templet blev bygget, da sådan romersk beton hærder langsomt. Det fortsætter med at hærde længe efter støbningen og skulle formodentlig være meget solidt for at bære vægten af det senere tempel ovenover. Det er selvfølgeligt gådefuldt, at de havde en sådan viden i prehistorisk tid. Det kunne måske være blevet opdaget tilfældigt. Fra Pompej ses, at det ser ud til at ofrerne er blevet inkapslet i noget der ligner gibs. Derved kunne hulrummet de demoliserede lig havde erfterladt, bruges som en slags støbeforme. Gibs udskiller varme ved hærdning. Udskiller den romerske beton også varme ved hærdning? Det forklares i YouTube video, at der er spor efter noget der ligner rester af smeltede megalitter i området ved Baalbek, som om det kunne være støbbing megalitter lavet af romersk beton der var gået galt og viste tegn på noget, der lignede smeltede sten, der så ud til at have været udsat for høj varme. Det kunne måske ligne smeltede sten, netop fordi det var en følge af varme udskillelse fra støbninger. Romersk beton kunne se ud til at være en global i inderkredse velkendt byggeteknik, der tillige med sådanne støbte slibehoveder ses anvendt vidt forskellige steder rundt om i verden.

Det skal dog siges, at det ikke globalt kan være romersk beton det hele. Samtidigt står stadig for mig som en gåde, hvor de fik så meget romersk beton fra, at Herodes for eksempel kunne bygge et større havneanlæg og for eksempel fundamenterne i Vendig. Var det en slags sandart efter lavaudbrud, de kunne grave op i større mængder, uden at jeg skal kunne sige om der findes nogen der er klogere på dette emne.

Ny opdagelse: Hvem byggede Teotihuacán

En YouTube fortæller, at Teotihuacán hieroglyffer endeligt er blevet afkodet af lingvist forskeren Magnus Pharao Hansen og arkæologen Christophe Helmke fra Københavns Universitet, fortælles der i videoen. Teotihuacán fremtræder ellers som meget gådefuld, da man i 600 år ikke har haft kendskab til hvem der byggede dette pyramidekompleks. Hieroglyfferne fra Teotihuacán viser sig at være baseret på Nahuatl, et tidligere aztekisk sprog og afslører derfor, at pyramidekompleket Teotihuacán var bygget af aztekernes egne forfædre.

AI-oversigt
Nahuatl er en levende indfødt sprogfamilie af den uto-aztekiske stamme, der tales af cirka 1,5 til 1,7 millioner mennesker i Mexico i dag, hvilket gør det til et af de mest udbredte indfødte sprog i Amerika. Historisk set var klassisk nahuatl lingua franca i Aztekernes imperium og den mesoamerikanske region, hvilket efterlod en rig arv af litteratur og adskillige låneord på engelsk, herunder chokolade og tomat.

Ligesom i Egypten bygger hieorglyfferne i Teotihuacán på lyde i sproget. Denne teori, at Teotihuacán var bygget af Aztekernes egne forfærdre har været fremme tidligere, men er blevet benægtet i andre YouTube videoer, men det viser sig altså at have sin rigtighed. Teotihuacán har ry for at ligne Giza pyramiderne i Egypten; man kan næsten kalde Teotihuacán et skoleeksempel på Giza-pyramiderne, så måske skulle man se nærmere på Aztekernes historie for at finde ud hvilken Sydamerikansk forbindelse, der er til oldtidens Egypten. Det menes, at den geografiske centrering afspejler Orion-bæltet i stjernetegnet Skytten ligesom de tre store pyramider i Giza.

Myten om fiskemanden

En interessant YouTube vidoe handler om hvor sumerernes pludselige sofistikerede viden kom fra. Forfatteren til en video havde fundet nogle unikke oplysninger om ‘The Fish-man’ under hensyntagen til den vabskelige og delikate sproglige oversættelse af Kile-skrifter, så påstanden ser ud til at være vel-funderet. Det lyder selvfølgeligt lidt fantastisk at der skulle have været sådanne ‘fiske rumvæsner’ i fortiden, men det er en velkendt påstand, der har været fremsat tidligere, men som noget nyt (i alt fald for mig) skulle det altså nu ifølge videoen være bekræftet gennem fund af sumerisk kileskrift. Det leder tanken hen på figuren i Pumu Punku i Peru, der vises med benklæder, der ligner fiskeskæl og andre tegn på at der havde været besøg af en sådan fiskemand. Den trækker også pralleller til et Dogon-folket fra Afrika, der påstod at have haft besøg af rumvæsner, angiveligt fra Sirus-B. Hvis der teoretisk set findes andre planeter med liv, kan det have udviklet sig anderledes end på Jorden, så ud fra det synspunkt er det lidt svært at tage stilling til om det kan være virkeligt eller opdigtet. Hvis de teoretisk skulle have formået, at rejse til Jorden må det have krævet en teknik, som er langt forud for jordboernes, så det kunne måske stemme overens med at de havde en hel masse viden de lærte sig. Vidioen har en længde på lidt over 16 minutter.