Nu behøver vi måske ikke at frygte afhængighed af olie eller at verdens fossile olie reserver løber tør i fremtiden.

I Discovery Science udsendelsen Game Changer(8), hvor Andrew Anthony er vært fortælles det, at algerne for milliarder af år siden producerede olie ved hjælp af fotosyntese for at overleve udtørring, for det meste når de skyllede op på land.

Jonathan Wolfson og Harrison Dillon mødtes på kollegiet. Mens Harrison i midten af 90’erne læste Ph.d. tænkte han over at bruge genetik til at fremstille vedvarende energi og læste om fremstilling af olie ved hjælp af alger. Han ringede til Jonathan Wolfson og de talte i næsten et årti om at lave et firma, der bruger alger til at skabe energi.

De startede i Harrisons garage og dannede firmaet Solazyme og.  De første forsøg med at dyrke alger i damme ved hjælp af sollys og kuldioxid viste sig, at være en meget dyr proces. En gallon (3,8 l) kostede tusind dollars at producere, men heldigvis sprang investorerne alligevel ikke fra.

Alle var blindet af sollys, men det viste sig, at algerne kunne dyrkes i mørke, når de blev fodret med sukker –  en indirekte fotosyntese, der kan udføres i mørke beholdere, de såkaldte fermenteringstanke. Dette kunne gøre produktionen langt billigere og åbnede op for produktion i større skala. At bruge almindelig sukker til at fodre algerne med, ville imidlertid blive for dyrt.

De fandt ud af, at algerne kan fodres med forskellige former for sukkerholdig vegetation, som græs, sukkerrør, landbrugsaffald og træflis, som indeholder cellulose, sukkermolekyler som danner planternes cellevægge, planetens mest almindelige organiske materiale. Typen af olie som algerne producerer, afhænger af hvilken vegetation de fodres med. Det medførte at de kunne designe forskellige former for algeolie, der kunne bruges i fødevarer, biler eller som flybrændstof. Cellulose fra forskellige naturmaterialer sammen med forskellige slags alger, medfører uheld som kan være smukke, som det beskrives i udsendelsen. Efter at have forsøgt at lave et algebrændstof til brug i kulde, opdagede de, at de havde fremstillet en spiseolie næsten lig olivenolie. De kunne nu fremstille olie til kosmetik og industri der producerer polyester og plastik og meget andet.

Processen starter med at afsøge alger verden over og katalogisere millioner med forskellige egenskaber. Dernæst finder de den type, der har de bedste forudsætninger til fremstilling af specielle varianter af olier. I laboratoriet omdanner de algerne ved hjælp af bioteknologi til super størrelse i en proces hvor algerne tilføres de nødvendige stoffer og fodres op samtidigt med at der sørges for tilførsel af ilt, så de kan producere optimal- eller måske snarer maksimal mængde olie. Det krævede stor hjælpfra Peter Licari, der forlod et stort medicinalfirma for at arbejde med Jonathan Wolfson og Harrison Dillon i opstarten. Hvad der tog millioner af år for algerne har de formået til at gøre til en proces, der kun tager to dage.

Den traditionelle råolie indeholder stoffer som asfalt og tjære, mens algebrændstoffet er renere. I modsætning til detailvarer med et fedtindhold på 17 % har de samme varer med algeolien kun 6 %. Algeolien giver mulighed for at reducere fedtindholdet med 34 %. I udsendelsen serveres både velsmagende kager, mælk og is baseret på alger. Det siges oven i købet, at produkterne er mere cremede.

Med en produktion i stor skala vil der kunne producere millioner liter algebrændstof. Det går godt for Solazyme. De fik en stor aftale med USA’s forsvar om levering af brændstof til alt fra flådefartøjer til fly. En bus i San Francisco kører i fast rutefart med algebrændstof i tanken. Den 7. november 2011 fløj et kommercielt fly fra Houston til Chicago på en blanding af 40/60 % algebrændstof og traditionelt råolie baseret brændstof.

Epilog
Der har været en del polemik i nogle medier om produktion af biobrændstof. Dette brændstof har hidtil krævet, at der tages resourcer fra fødevare produktionen. Samtidigt udviser det kinesiske marked og formodentlig også andre som det indiske mere og mere krævende forbrug af fødevarer, hvilket kan medføre en fordyrelse på grund af manglen på fødevarer. På den anden side kunne man også pege på, at EU bruger store midler i støtte til braklægning af landbrugsområder. Sådanne områder kunne måske udnyttes til produktion af vegetation til fodring af alger.

Spørgsmålet om algebrændstof ville medføre mindre CO2-udslip end fossilt brændstof, kræver en mere videnskabelig udredning at afgøre. Konsekvenserne af den globale opvarmning med ændringer i økosystemerne er tydelige i de arktiske områder og vil efterhånden også blive mærkbare længere sydpå, hvis ikke CO2-udslippet begrænses, skrives der om på videnskab.dk i artikel fra september 2009 af Henrik Bendix: De arktiske dyr dør af varme

Hvis algebrændstof mindsker CO2-udslippet, ville det være et kærkomment tiltag i forsøget på at nedbringe det globale CO2-udslip.

Se eventuelt posten: Druas – 1000 års istid