image_pdfimage_print

Oldtids akademiet

image_pdfimage_print

Herakles Søjler

Herkules’ Søjler er et antikt navn for to højder på hver sin side af Gibraltarstrædet. Den ene er Gibraltar-klippen og den anden er Monte Hacho (Abila) i Afrika (alternativt Jebel Musa, der er noget højere og ligger godt 10 km længere mod vest). De to er navngivet efter den græske sagnhelt Herkules.

I følge sagnet var de rejst af Herkules. Sagnet vil vide, at Herkules, da han skulle hjem til Grækenland fra sin vandring, tog fat i klipperne og pressede dem fra hinanden, så han kunne komme ind i Middelhavet.

Søjlerne skulle efter myten oprindeligt have båret påskriften Nec Plus Ultra eller Non Plus Ultra, “der er intet udenfor” – altså en advarsel til søfarende om ikke at bevæge sig ud i Atlanterhavet. Efter opdagelsen af Amerika benyttes søjlerne med mottoet Plus Ultra “der er mere udenfor” i det spanske kongevåben.

Jeg fik den tanke at søjlerne måske oprindeligt lå længere ude i Atlanterhavet fordi man fik det indtryk, at der var en antydning af at det kunne være en slags indgang til Atlantis og at advarselsskiltet derfor skulle forhindre søfarende i at sejle til Atlantis. Så kan man selvfølgelig diskutere hvor Atlantis lå, men det var ud fra en teori om at Atlantis lå længere ude i havet. Når Platon fortæller hvor lang tid det tog at sejle til Atlantis, kan det være målt ud fra distancen fra den græske ø han kom fra eller distancen kunne være målt fra Gibraltarstrædet. Når Platon omtrent i samme åndedrag fortæller om afstanden og at Atlantis lå lige ud for Gibraltarstrædet er jeg tilbøjelig til at hælde til at det er målt fra Gibraltarstrædet. Tidligere researchere der forsøgte at opklare mysteriet mente også at det lå ude i Atlanterhavet. De arbejdede ud fra en teori om at Azora plateauet en gang havde ligge over havets overflade. Hvis det var tilfældet at Atlantis lå tættere på Amerika må det have været nogle hurtigt sejlende både for at kunne tilbagelægge strækningen. Rejsen beskrives af Platon som at have taget elleve dage.

Dette ændrer historien på to måder. Opdagelsen af Amerika og den undersøiske dæmning i Atlanterhavet ud for Spaniens kyst. Måske var Amerika Atlantis fra Platons fortælling om Atlantis. Ifølge legenden var der kun en smal kanal, der adskilte Atlantis fra fastlandet. Dette beskrives som det største kontinent i verden. Måske var det kun det koncentriske havne anlæg, der forsvandt under havets overflade, men der kan have været noget omgivende landskab med beboelser, der nu ligger under havets overflade i Atlanterhavet. Dette fører frem til en teori, at vikingerne måske ikke var de første der opdagede Amerika, men at det var egypterne og derigennem nutidens grækere. De gamle Egyptere siges at have rejst overalt i verden. Der er sågar fundet spor efter besøg fra egyptere i Australien, hvor heroglyffer kan ses i nogle klipper. Nye opdagelser af skib fundet ved Keops Pyramiden tyder på at de kunne fremstille skibe. Det var godt nok et ceremonielt skib, der skulle bringe faraoen gennem underverdenen, formodentlig kun blev brugt på Nilen, men i teorien kunne et sådan skib også have sejlet på havet.

Det ser nu ikke dirkete ud til, at der er en passage med søjler og et skilt, hvor skibe kunne passere forbi, som kunne tillægges Heracles, medmindre den da er svær at få øje på, men ellers passer det meget godt på, at der ikke var noget særligt hensides søjlerne, bortset fra at det kan have været et almindeligt landskab på et tidspunkt, hvor vandstanden var lavere, men på et tidspunkt, hvor klipper stadig løftede sig over havoverfladen. Det siges at vandstanden skete i flere tempi, på grund af søer indæmppet i is-reservoirer, der bristede langt senere end den egentlige afslutning på istiden, blandt andet et reservoir i Nordamerika, men også et lignende i Rusland. Man kunne måske påstå at man kunne passere gennem klippen i midten, da vandstanden begyndte at stå højere efter istiden. Det kunne tydes som at de vidste vandstanden var stigende og derfor havde bygget dæmning for at indæmme området, men de kæmpede forgæves. Snart var vandetstanden steget og gik nu opover dæmningen. Herfra kunne historien om Herakles søjler begynde. Da isen smeltede i slutningen af istiden, kan der have været meget regn som følge af fordampet is. Det samme fortælles i historien om Noas Ark, hvor øen sank under vandet på grund af regnen. Er det samme ø der omtales? Måske var der flere øer dengang vandstanden var lavere. Dimensionerne er imidlertid så store, en helt ret linje målt til 285 km lang og omkring 10 km bred, at man kunne få den tanke, at det er noget der er konstrueret af kæmper. Bredden er lidt usikker, da det ser ud til at siderne har været skredet ned, måske på grund af kraftig understrøm i havet, men henved 10 km, når man ser bort fra det der er skredet ned fra siderne, ville jeg mene. Koldt vand lægger sig jo nærmest bunden og mængden kan have forårsaget kraftig understrøm fra den smeltede is. Det forekommer ofte, at sådanne fænomener tillægges at være landings plads for UFO’er, men delt i to, med en klippe i midten, må man vel nærmest forkaste den teori. Hvorfor skulle også have så lange landingsbaner. De tillægges ofte at kunne lande vertikalt. Der findes kæmpe megalitter i Rusland, som også kunne tyde på at være lavet af kæmper. Selvom der kan herske tvivl om hvorvidt noget af det naturskabt, kan der vist ikke være tvivl om, at der også kæmpe udhuggede megalitter og stensætninger. I Peru mener de også, at kæmper kan have stået bag opførslen af stensætninger med kæmpe megalitter, hvilket man næsten må give dem ret i, når man ser billeder fra for eksempel Sacsayhuaman. De native indbyggere fortæller selv, at det ikke var peruvianerene selv der opførte megalitterne, men at de stammede fra en fortidskultur. Ligeledes mener indbyggerne at stensætninger på Malta må være opført af kæmper. På øen Victoria siges en megallit stensætning af være opført af en kvindelig kyklop, mens hun bar et barn på armen. Kykloperne blev også tilskrevet byggeriet af massive, “kyklopiske” mure i Mykene og Tiryns, skriver de på internettet. Odysses’ rejse og lignende forælling i Tusind og én nat tyder på at de fortrinsvis havde bosat sig på øer, eller gemte sig på øer, hvis mand kunne antage, at der kan være et grand af sandhed i fortællingerne. Ifølge den græske mytologi måtte Kykloperne ikke slippe ud af Gaias skød, men en hændelse gjorde, at de alligevel slap løs, så måske var Geia et slags Noas Ark rumskib, der mellemlandede på Jorden. Eller var det datidens science fiction? Måske undrede de sig også over stjernehimlen og liv på andre planeter den gang. Hvis det kan fortolkes som at teorien har en grand af sandhed er der jo mange muligheder. Myterne om de græske helte beskriver ofte kampe med overnaturlige væsner, som de måske skulle rydde op efter på grund af et sådan rumskib, men fortællingen om mødet med en kyklop antyder, at det ikke var en bunden opgave, men mere tilfældighed, at de løb ind i et sådan væsen. Samtidigt var er mange væsner, der uddøde lige efter den sidste istid, for eksempel kæmpe løver, sabelkatte og kæmpe bjørne, for at tage nogle. Der er mange eventyr, der fortæller om heltmodige kampe mod ildsprudlene drager. Det passer ikke ind i tidshorisonten for dinosaurer, men beskrives ofte som middelalderen eller nærmere jernalderen. Det ligner også de nordiske sagaer hvor Thor bekæmper Midgårdsormen. Han havde fået nogle teknologiske vidundere til hjælp og kunne flyve samt Thors hammer. Den kunne nå hele vejen rundt om Jorden, hvilket måske kunne tolkes som at det var invensive arter, der kunne ødelagde den oprindelige balance, hvor Midgårdsormen var et symbol på en sådan art, der kunne brede sig hele vejen rundt om Jorden. At det var ét enkelt væsen, der i bogstaveligeste forstand kunne ‘nå’ hele vejen rundt om Jorden, virker mere fantasifuldt. Herkules kæmpede for eksempel også, i følge legenden med et ni hovedet søuhyre. Teoretisk set kan der have været tilsvarende kæmper som kykloperne blot med to øjne i stedet for et øje ligesom kykloperne. Apollons fader siges for også at have været en kæmpe.

Man kan selv finde dæmningen i Google Map ved at finde den spanske landsby A Coruna på østkysten og navigere videre i vestlig retning derfra. Der er noget mystisk ved klippen i midten, der kunne skabe tvivl om hvorvidt det er et naturfænomen. Der ser ud til at være en geologisk forskubbelse i klippestrukturen. Det kunne måske forklares med, at det amerikanske kontinent i en fjern fortid havde løsrevet sig fra det afrikanske og europæiske kontinent, så man kunne forestille sig, at der kunne have været noget forskubbelse landmasserne. ‘Dæmningen’ beskriver imidlertid en perfekt lige linje, som man normalt ikke ville anse for at være naturskabt, så ‘dæmningen kunne være opført senere oven på på stedet for forskubbelsen fremfor, at forskubbelsen var sket som følge af dæmningens brdde. Det kan forekomme at der opstår naturskabte lige linjer i landskabet, som også ses fra Loch Ness i Skotland, men det er efter min mening ikke en lige så perfekt lige linje som den man ser fra dæmningen.

Hvordan kan man få den tanke, at forbinde det med Herakles?

Dæmingen ligger mellem to klippeformationer. I historien om Herakles holder han to bjerge fra hinanden. Det kunne man måske påstå, at dæmningen egentlig også gør. Det fortælles lidt forskelligt nogle gange, at han holdt klipperne fra hinanden eller holdt klipperne på plads. Måske skal det ikke tages bogstaveligt, at der står en meget stærk mand og holder klipperne på plads, men måske der det dæmningen, der holder de to klipper, så den der har bygget dæmningen er den der står bag, at holde klipperne på plads. Det var for, at han kunne finde tilbage fra sin rejse til Mediteranien, hedder det sig i mytiologien. Man kunne måske fortolke det som en seismologisk sikring mod, at klipperne flyttede sig. Det bringer tanken hen på Seis. Søjlerne fra Seis bar i følge Platon inskriptioner , der omhandlede Atlantis.

I midten af dæmningen ligger også en klippeformation, men det er en anden historie. Den græske myteologi, der er overført til den egyptiske myteologi taler om ‘Klippen i midten’. Den store Pyramide i Giza symboliserede ‘Klippen i midten’. Man anså, at der var lige meget fastland i retning af alle siderne. De drog ud i alle pyramidens retninger og fashionerede mænd i sten, så man kunne antage, at hvis det var et oldtids akademi og hvis der var et grand af sandhed i det, var læremestrene draget ud i modsætning til at være opsøgt. Dette må nok anses for at være en betydelig præstation på den tid, da forholdene må anses for at være vanskelige at rejse i.

En 295 km lang dæmning i lige linje, cirka 10 km bred som beskrevet i videoen ‘Herakles Dæmningen’ under vandet i Atlanterhavet, ville man normalt antage ikke at kunne være et naturfænomen, men at det må være menneskeskabt. Hvis man forestillede sig en sådan dæmning nu om dage på fastland for eksempel i Danmark, ville størrelsen fylde meget i landskabet. Måske har der en gang været meget plads i det nuværende Atlanterhavet, da vandstanden var lavere i Istiden. Alene størrelsen af et sådan anlæg leder tanken hen på, at det kunne være kæmper, der har bygget det. Et eksempel på, at der fandtes noget i fortiden, som videnskaben til denne dag ikke kan forklare beviseligt eller fyldestgørende. Hvis de kunne bære og flytte kæmpe megalitter skulle de have været væsentligt større end den nuværende gennemsnitlige højde. I teorien kunne de have haft tilsvarende større hjerner og kunne supplere med teknologiske opfindelser. Det må havet stammet fra før Syndfloden. Nogle megalitter er så store, at rå muskelkraf formodentlig ikk var nok, selvom de kunne være 2 til 3 gange større en nutidens gennemsnitlige højde. Hvis man forestiller sig, at en megalit vejer 1000 ton, skulle de bære 1 tons hver, hvis de var tusinde individer om det. Der ville der ikke være plads til så mange hænder omkring stenen, så teoretisk set må de sandsynligvis have haft hjælpende teknologi, uanset hvor store sådanne kæmper måtte være. Der er måske også nogle fysiske begrænsninger i hvor store sådanne kæmper teoretisk kunne blive. Måske kunne de også have tæmmet elefanter eller mammut, som de måske havde brugt til opførslen af bygningsværker, hvor der er brugt megalit sten til opførslen. I følge Platon var der dværgelefanter i Atlantis, som kunne have en større geografisk udbredelse og kunne måske have fandtes i områder i Atlanterhave, som nu står under vand. Måske fandtes der en civilisation af endnu større kæmper fra en mellemistid, som tilsvarende kæmpehjerner, som er forsvundet sporløst uden at efterlade nogen væsentlige fysik spor. Så vidt jeg ved er der ikke blevet gjort overbevisende fund efter sådanne kæmper. Der er fundet nogle få tænder, som på mystisk vis skulle være forsvundet igen. En lidt fantastisk historie, at nogen skulle have interesse i at dække over det, hvis det var beviseligt, at sådanne kæmper skulle have eksisteret. Det kan måske hænge sammen med, at der kan være størrer tænder fra dyreverdenen, som ligner mennesketænder. Et foto af et sådan fund blev en ekspert, der afslørede at det var et manipuleret falsum. Skyggerne pegede på, at det var sammensat af elementer taget på forskellige tidspunkter af døgnet. Det ville sikkert have været et berømt museums relkvie, hvis de havde et sketlet fra en kæmpe fundet af arkæologer, men der er ingen forlydender om at et sådan relkvie findes eller kan beses.

En teori kunne være, at atlanterne var kæmper og sank i vandet med Atlantis. En antagelse, at de forsvandt under Syndfloden, passer meget godt med Biblens beskrivelse af kæmper, der forsvandt netop omkring det tidspunkt og også den episke udlægning af begrundelsen for Syndfloden, at det var en straf. Der burde egenlig ikke findes skibe i stenalderen, men ikke destomindre beskrives et kæmpe skib i Biblens fortælling om Syndfloden, så de havde måske opskriften på konstruktionen af et sådan kæmpe skib fra sådanne kæmper, hvis det ikke var en unik vision Noahs fik.

Sais – et akademisk videncenter?

Uddrag af bøger om Platons dialoger med Timaios og Kritias

I Egypten, sagde Kritias, på Delta, omkring hvis spids Nil strømmen deler sig, er der et landskab, der kaldet det Satitiske, i dette er Sais den største Stad, den samme, hvorfra Kong Amasis nedstammede. Indbyggerne udledte dens oprindelse fra en Gudinde, der på Egyptisk kaldes Neith, men på græsk, Athene, og de påstod at være gode venner med atherne og på en hvis måde beslægtet med dem. Derhen fortalte Solon, han var rejst, og var blevet modtaget af dem på en meget ærefuld måde og han havde erfaret sig med deres gamle historie bland præsterne, der var mest vel bevandret deri.

Alt det skønne, store eller på nogen måde mærkværdige, der er udført enten hos Eder eller her eller på noget andet bekendt sted, alt dette er fra Arilds tid blevet optegnet her og bevaret i templerne, fortæller præsterne Solon. Præsterne fortæller Solon at de første der kom til hans land, som de stammer fra, var en lille gruppe overlevende fra en katastrofe, som kunne være ild eller en oversvømmelse.

Græske præster havde hjemme i Sais i nutidens vestlige Cairo. Det ligger formodentlig nu under nogle gamle bygninger der gør det urealistisk at foretage en arkæologisk udgravning for at finde oldtidens Sais, de græske præsters center, hvor søjlerne med legenden om Atlantis indgraveret var bevaret. Jeg fik en kraftig intuition da jeg stod foran bygningen: Her lå de græske præsters centrum i Sais. Det var en stor bygning opført i røde munkesten, næsten som en borg. Måske bliver bygningerne en dag revet ned til fordel for nybyggeri, og man vil opdage hemmeligheden om Sais, men sådanne gamle bygninger kan måske også være værd at bevare for nuværende. Præsterne var i besiddelse af søjler der ved hjælp af indgravering beskrev det sukne Atlantis. Kunne disse søjler være Herakles søjler? Dæmningen må tilsyneladende være opført på et tidspunt efter istiden, hvor havniveauet var lavere, så måske reddede egypterne på vegne af de græske præster søjlerne, da vandstanden begyndte at stige efter den sidste Istid, hvorefter søjlerne blev brag til Sais. så det er mit gæt, at man nok ikke finder Herakles søjler i Atlanterhavet.

Måske kommer ordet Seismologisk fra ordet ‘Sais’? I så fald kunne Keops pyramiden have et seismologisk formål – at dæmpe jordrystelser fra jordskælv. Set ud fra det synspunkt kunne det være de græske præster der havde introduceret faraoen idéen om at bygge pyramiden. Hvis man tænker nærmere over det er pyramidens udformning perfekt til dette formål. Jeg har i alt fald svært ved at forestille mig andre udformninger, der skulle have sådanne egenskaber, der er bedre til formålet. Man ser ofte en antydning i stenarbejder af at der er taget hensyn til at bygningsværker skulle kunne modstå seismologiske rystelser. Måske var der en dybere mening med at pyramidens sider skulle have bestemte mål. Dæmningen kunne også have et seismologisk formål, at dæmpe jordrystelser længere ud i Atlanterhavet hvis man antager at det har forbindelse til de græske præster i Sais, der lå i det vestlige Cairo i Egypten. Det ville have været meget intelligent udført, hvis det var tilfældet. Den antages dog at måtte være opført på et tidspunkt hvor vandstanden var lavere i slutningen af istiden. Ellers skulle den være bygget dæmningen under vandet, hvilket forekommer at være lidt usandsynligt. Den kunne måske have fungeret ved at inddæmme området da vandstanden langsomt begyndte at stige.

Hvis dæmningen er menneskeskabt kunne der være nogen sandhed i legenden. De ser ud til at holde to bjerge eller klippeformationer fra hinanden i overensstemmelse med legenden om Herakles.

En Leylinje til Atlantis?

En ret vinklet linje på dæmningens hældning ser ud til at pege i retning af et undersøisk fænomen nord for Bermuda. Kunne dette være en såkaldt Leylinje? Hvis man zoomer ind på objektet i Google Maps, ser det ikke ud til at være menneskeskabt. Det ser ud til at være et bjerglandskab, men på grund af skydække kan man kun se en lille del. Det synlige bjerg så lidt udflydende ud som om lava kunne være løbet ned af siderne, et forholdsvis lille bjerg omgivet af et landskab dækket af lava. Det ser ud til at der kan have været nogle naturlige klippeformationer der egnede sig til et havneanlæg hvor skibe kunne lægge til. Den koncentriske form med kanaler ind mod centrum kunne være opstået senere mellem bygninger da vandet begyndte at stige efter istiden, hvis dette kunne være en mulighed, at bygningerne var forsvundet. Det endte altså med at Atlantis forsvandt ned under havoverfladen.

Firkantede former, som man ser i det undersøiske fænomen nord for Bermuda, er mere sjældne i naturen end runde former. Runde former kan komme af vulkaner eller meteor nedslag. Hvis det er følgen af en vulkan, ville den nok være gået igennem grundfjeldet, men hvis de firkantede former er en del af grundfjeldet, ser det ud til at formen overvejende er bevaret, selv om det kan have ændret sig lidt som følge af en naturkatastrofe.

Når man på Google Maps zoomer nærmere ind på fænomenet ses noget der ligner bjergformationer, så det er ikke entydigt at det skulle være menneskeskabt. Der hænger nogle skyer oven over, så det er lidt svært at få et helhedsindtryk af dette område under vandet. Det ser ud til at være et bjerglandskab, der har været udsat for meget lave en gang i en svunden tid. Ellers skulle der have været bygget mure omkring, der har dannet en slags støbeform, som lavaen er løbet ned i, men det er vist en lidt fantasifuld teori. De cirkle formede figurer kan skyldes meteornedslag eller vulkanudbrud eller begge dele, men vulkanudbrud er nok mere sandsynligt. Cirklen, der ser ud til at være store stenformationer, men i betragtning af, at det er et satelitbillede, der skal forstørres op, må det være nogle meget store sten-eller klippeformationer. Den ser ud til at være forskubbet i forhold til halvcirklen, men hele formtionens planflade ser jo også ud til at have fået en anden hældning, på grund af forskubbelse som kunne være på grund af vulkanudbrud og seismologiske aktiviteter. Man kunne næsten få den tanke, at halvcirklen og helcirklen en gang havde hængt sammen, da de to figurer passer meget godt sammen i størrelsen. Dette undervands fænomen er omkring 800 km langt cirka svarende til afstanden mellem Málaga og Andorra, så man ville nok ikke umiddelbart antage at nogen kunne bygge et fundament der er så stort. Det tidligere omtalte fænomen, man kunne kalde Herkules Dæmningen, der ser ud til at kunne være en menneskeskabt dæmning, over 300 km lang og anslået 10 km bred, kan måske så lidt tvivl om hvorvidt der kunne findes så store menneskeskabte anlæg, et nærmest overnaturligt fænomen, der nærmest ser ud til at have måtte være bygget af kæmper; en tanke man må lære at leve med, selvom man kunne have de bedste intentioner om en mere jordnær naturskabt forklaring.

Man har før set at linjer kan pege, for eksempel skakterne i Keopspyramiden, der dels peger mod Orionbæltet i stjernetegnet Skytten og Nordstjernen eller stjernen i nord skulle man måske sige. Man mener det var en anden stjerne, der den gang repræsenterede nord. Der findes en Leylinje der forbinder ældgamle bygningsværker på tværs af kloden, der blandt andet går igennem Giza med Keopspyramiden. Teoretisk set, hvis navigationen stammede fra et akademiske videncenter, kunne det være udrejsende herfra, der havde stadfæstet den geografiske placering og retningen på linjen. Ellers skulle de have oplært personer fra hver individuelle kultur og have vejledt dem i hvordan denne Leylinje skulle placeres, hvilket de måske også kunne have gjort, men jeg mener at det alligevel taler for at de var mobile udrejsende, hvilket forekommer at må have været noget af en præstation. Noget mystisk er at det er vidt forskellige kulturer der ser ud til at ligge på denne linje. I England er der mange Leylinjer og Danmark har også en enkelt kendt Leylinje. Den forbinder fire Ringborge med en lige linje og fortsætter ned til Delfi kendt for oraklet i Delfi. Hvis man er logget ind på Google, kan man markere Ringborgene og forbinde linjen mellem de fire Ringborge. Det blev opdaget i nyere tid under en flyvetur, at Ringborgene befandt sig på en lige linje. Linjen, der går gennem Delfi fører videre til Egypten. På et gammelt landkort fører linjen til Keopspyramiden, men da jeg afprøvede teorien på Google Maps kunne jeg ikke helt få det til at passe, men det kunne måske passe med dette gamle landkort. Jorden er jo rund, så landskabet kan være fladet ud på et sådan landkort. Jeg forsøgte at tegne linjen set lige oppefra, så det blev tilnærmelsesvis uafhængigt af og korrigerede for Jordens runding. Linjen pegede vest for Cairo eller nærmere i det vestlige Egypten fra Middelhavet, så man kunne måske undersøge om linjen peger på nogle arkæologiske bebyggelser eller lignende. Nogle arkæologiske artefakter fundet af en fisker i haven i Sydsjælland ved en fjord under noget gravearbejde, romerske mønter, der ofte blev fundet og en miniture model af en pyramide. Det pegede på at vikingerne kunne havde besøgt Egypten. Artefakterne forsvandt desværre igen, så det er baseret på vidneforklaringer. Distriktet hørte under Holsteinborg Slot, der også ejer husene, så man det kunne have været et krav, at sådanne arkæologiske artefakter blev afleveret til slottet. Den var lavet af sten, så den burde under alle omstændigheder findes endnu. Kunne stedet hvor linjen fører hen, være der hvor vikingerne var ankommet til Egypten? Der er ingen officielle kilder, der fortæller, at vikingerne skulle have været så langt væk som Egypten. Artefakterne kunne også være havnet i Konstantinopel, hvor en viking havde købt det. Vikingerne drev jo handel med Konstantinopel. Selv på dette relativt sene tidspunkt i historien er det lidt mystisk at vikingerne kunne beskrive en så præcis geografisk linje. Det menes ifølge min teori, at kunne komme fra en akademiker, der var hyret af kongen eller kongen selv, der havde studeret græsk. Ringen, der består af en perfekt cirkelformet voldgrav, ser nærmest overnaturlig ud.

Set på internette:

Den største, Aggersborg, målte 240 m i indre diameter, Borgeby 150 m, Trelleborg (Sjælland) 136 m, Fyrkat og Nonnebakken 120 m og Trelleborg (Skåne) 125 m. Trelleborg på Sjælland havde en forborg, og på Trelleborg og Fyrkat er borgens gravplads fundet tæt uden for volden.

Den cirkelformede jordvold i Trelleborg ser lidt gådefuld ud. Den kan være 5 meter eller højere og højere ved indgangen. Omgivelserne ser ikke ud til at kunne forklare hvor al den jord kom fra? At der var bygget langhuse i træ i Ringborgene kan måske hænge sammen med at der ikke fandtes brugelige stenbrud i Danmark.

Jeg havde på et tidspunkt skrevet en artikel om især Trelleborg, som på mystisk vis blev slettet. Man kan læse dimensionerne på stedet, der fungerer som et museum. Det må have krævet et stort arbejde at opføre. Linjen, der går videre gennem Delfi er ikke nævnt på museet, hvilket undrer mig lidt. Byggeherren havde placeret Ringborgene med denne linje som en underfundig hemmelighed for eftertiden. Det var almindeligt den gang lærd betød at de studerede græsk viden. Denne tradition kan måske have eksisteret fra længere tilbage i historien fra før bygningen af Den Store Pyramide. Sais med de græske præster kunne have været et videncenter. Almindelige vikinger havde vist ikke viden til at navigere så præcist. De var ganske vist dygtige til at navigere på andre måder, så det må nok have været en med speciel viden. En mulighed kunne være at kongen selv var uddannet i græsk viden.

De kan have uddannet lokale lektorer, der kunne give læren videre og derved fastholde og udvikle det lokalt.

Set på internettet:

Den smukke bjergby Delfi havde i oldtiden et stort tempel, som var dedikeret til sol- og lyrikguden Apollo. Ved templet sad Apollos orakel Pythias og fremsagde spådomme. Folk kom valfartende hertil for at få svar på livets små og store spørgsmål, og stedet blev derfor kendt som Verdens midtpunkt.10. mar. 2021

Udseendet på Apollo Templet tyder på, at det kunne have været et videncenter var min konklusion, hvilket jeg måske må revidere i overensstemmelse med sandheden efter at have kigget nærmere på Apollon Templet i Delfi, men må nøjes med at refere til Apollon Tempel med en masse små rum mellem søjlerne langs væggene, der kunne egne sig til at opbevare dokumenter. Der er ikke så meget tilbage af Apollon Templet i Delfi, men måske ser det ud til at være typisk for et Apollon Tempel, at det kunne egne sig til at være et videncenter, men det må i alt fald antages, at have spillet en væsentlig rolle i Delfi. Pythias spådomme kunne i så fald være inspireret af akademisk viden. Påstanden er dog teoretisk og ikke bekræftet af officielle kilder. Så det er måske stedet man skal besøge næste gang. Måske kan man komme på sporet af hvorvidt Apollon Templet var et videncenter.

prindeligt har været en sådan lignende markering som ses fra Thornbourough og de to linjer tilsammen syntes at bekræfte at disse geografiske markeringer har noget at gøre med Apollo. Da det ligger så langt tilbage i tiden, kunne det teoretisk et videncenter fra Sais, der var blevet flyttet til Delfi, men i teorien kunne det være flyttet flere gange, så det er ikke direkte et bevis.

Verdens centrum

Cirklerne kunne være et led i en geometrisk lære. Læremesteren startede med at sætte en stav i jorden og erklærede at dette var verdens midtpunkt. Det skulle nok ikke tages bogstaveligt, men var et led i en lære, der måske også indeholdt cirklens matematik og geometrisk lære, der for eksempel kunne forklare ‘klippen i midten’ og ting som at Jorden er rund. Det må have virket meget overbevisende, da folk sluttede op omkring denne lære. Det vides ikke hvad der præcist blev sagt under sådanne seancer. Måske var tilhørende kun særligt udvalgte kandidater til akademisk viden, som senere kunne have flere under sig til at udføre arbejdet. Man kunne måske pege på at disse tilhører blev engageret i at markere og bygge cirklen. Disse læremestre kunne samle folket og blev ofte konger. De havde tilsyneladende også kendskab til jordens omkreds. muligvis så nøje kendskab, at de vidste, at Jordens omkreds ved ækvator er større. I så fald var der flere ‘verdens centrum’, bl.a. den store Giza pyramide og Delfi, der har ry for også at være ‘verdens centrum’. ‘Verden’ kunne i den sammenhæng være Jorden.

Normannerne opførte en række byer i England. De startede med at markere en cirkel ved hjælp af to stave. Dernæst opførte de noget der lignede en gravhøj i cirklen. Dette kunne symbolisere det første fastland, der steg op af ursumpen eller det kunne være cirklens matematik eller, at Jorden er rund eller flere at tingene kunne være en del af en lære. Siden byggede de et slags udkigstårn på højen, der kunne symbolisere, at de drog ud fra Verdens Centrum og bebyggede Jorden. Personer, der kunne være bahamanere og bar en Odin hjelm, der er et arkæologisk fund, tillægges at være en sådan person, en danser med to stave. Det ene øje er markeret mørkt, mens det andet er lyst. Oden havde ry for kun at have et øje, hvilket tillægges forskellige grunde, blandt andet at det var fordi han var smed, fordi arbejdet udgjorde en fare for, at man kunne få en gnist i øjet. Det samme fortælles om Thor. Den engelske Odin hjelm tillægges at være knyttet til angelsakserne, hvor man ellers fra et skandinavisk synspunkt ville tro det var tilknyttet vikingerne eller normannerne, fordi man ville antage, at de nordiske guder var mest udbredt i Skandinavien. Det kræver at man nok må revidere den opfattelse. Man skulle næsten tro, at ordet Angelsakser har noget med navnet England at gøre, men måske kommer det af det skandinviske ord ‘eng’. Ordet ‘eng’ er næsten det samme på dansk, svensk og norsk. Eng på engelsk ligner ikke betydningen af ordet ‘eng’ på Skandinavisk. Dels bruger de ikke ordet ‘land’ i samme betydning som ‘country’. Vikingerne brugte ofte distinkte egenskaber i navnene, som: Vinland, Island og Grønland. Man kan godt få en vision af græsenge, når man ser det engelske landskab. Vikingerne efterlod nogle ord i det engelske sprog, som for eksempel ‘vindue’, uden at jeg dog har undersøgt hvor langt navnet England kan spores tilbage i tiden, men på den anden side ligner ordet Angel ordet engelsk, så det er lidt svært at sige med sikkerhed. En teori siger, at Thyra, Gorm Den Gamles kone, Harald Blåtands moder var fra England.

Det var med Wilhelm Erobrerens indtog omkring 1046 at normannerne opførte omkring tusind sådanne borge. Det er selvfølgelig ikke beviseligt, men det ser ud til at det er et typiske mønster i den fremgangsmåde fortidens lærde brugte. Man kunne antage at lærde betød at de havde studeret græsk, hvilket formodentlig var den måde man blev lærd på den gang. Hvis det var tilfældet må det have været en slags byplanlægnings- eller landskabsarkitekt der stod i spidsen for opførslen. Det kommer nok ikke af et græsk videncenter i Sais, da det er langt senere i historien, men det kan vel være blevet flyttet. De danske vikingeborgene, der blev opført af Harald Blåtand, kunne se ud til at repræsentere en lignende fremgangsmåde. Herfra ved man også at lærde betød, at have studeret græsk. Det lidt forbavsende er, at denne tradition kan have rødder meget langt tilbage i tiden. Der var tradition for at druiderne var en herskende overklasse, hvilket fortælles i TV dokumentarer både fra Irland og Danmark om mosefund. Fundet af Croghan manden i England blev gjort i område med tidligere grænser op til Irland, som man måske kunne kalde léns-områder. I en TV dokumentar om fundet, omtales druiderne som kongemagere, hvilket er en interessant fortolkning. Det kunne næsten antyde, at De Hellige Tre Konger eller De Tre Visemænd, som de også kaldes, kunne være druider, hvilket fortæller noget om at de var stjernetydere. Byzantanerne opfandt et et hieroglyfisk skriftsprog, som menes at have været forløberen for egyptiske hieroglyffer og senere et alfabet, der menes at have dannet grundlag for det græske alfabet, så set ud fra en teori om et oltidsakademisk videncenter, kan der være kommet meget viden derfra. De opførte nogle avancerede bygningsanlæg, der kunne lede tanken hen på, at de havde viden fra Sumererne.

AI-oversigt

Sumer (eller Sumerer-riget) var den tidligste kendte civilisation i det sydlige Mesopotamien (det nuværende sydlige Irak), som blomstrede i bronzealderen fra ca. 4000 til 1900 f.Kr.. De betragtes ofte som “civilisationens vugge”, da de opfandt mange grundlæggende elementer i menneskelig samfundsstruktur, herunder skriftsprog, bystater og avancerede kunstvandingssystemer.

Sumer var ikke ét centraliseret rige, men bestod af en række uafhængige bystater, herunder Uruk, Ur, Lagash, Eridu og Nippur.

Omkring 2350 f.Kr. blev de sumeriske bystater erobret af Sargon den Store, som skabte det akkadiske rige, der samlede regionen.

(Kan der have været en større migration omkring 2350-1900 f.Kr., hvor der kunne være faldet nogle kongeriger, hvorved de havde taget viden med sig?)

Måske var druiderne ikke selv konger, men nærmere kongens inderkreds af rådgivere. Set ud fra det synspunkt kunne Harald Blåtand måske være en rest af denne tradition. Det hedder sig, at han samlede Danerne, men var han selv Daner? Disse druider levede af bøndernes velgørenhed og spiste for eksempel kød, hvor bønderne vel ofte måtte nøjes med grød. Hvis de havde en sådan akademisk læring, kunne de have været tillagt noget overtroisk, at de herskede over vejret og for eksempel kunne styre om der blev regn eller tørke. Hvis høsten for eksempel blev dårlig på grund af tørke, kunne de blive stillet til ansvar og ofret. Derfor har ofringerne karakter af frivillighed, hvilket kunne tyde på, at de også selv troede de havde overnaturlige evner. Det var den indforståede pris for et luksusliv med opvartning. Måske havde sådanne druider forbindelser til en græsk akademisk lære, da det i tidligere tider mest var konger eller rådgivere fra den kongelige inderkreds, der havde modtaget en sådan græsk lære. Det kunne måske hænge sammen med at deres viden lå inde for stjernetydning. De burde om ikke andet, ud fra det synspunkt kunne sige noget om hvorvidt høsten kunne lade sig gøre eller ej, da man jo i så fald måtte anse dem for at være meget kloge, kunne man måske påstå. Landet endte jo med at blive kaldt Danmark, så måske var han selv Daner. På den anden side har israelerne den dag i dag en særlig tilknytning til druiderne. Det var almindeligt og accepteret, at druider giftede sig med jøder. Et helt kapitel i Det Gamle Testamente handler om en mystisk befolkning, der herskede over jøderne i Israel. Disse herskere var ikke hverken værre eller bedre end jøderne. På godt og ondt, kunne man måske påstå. Hvem var disse herskere? Svaret ligger nok i Druide tilknytningen. De havde samme religion, så religionen blev ikke ændret, men druiderne kan nok ikke have haft samme historiske indfaldsvinkel som jøderne, der jo drog ud af Egypten for at vende tilbage til det lovede land, der flød med mælk og honning. Samaritanerne havde også samme religion. Var samaritanerne druider?

Hvorfor nordjyder kan stamme fra Danerne:

En Engelsk YouTube gik i dybden med en analyse, men den er desværre blevet slettet igen. De er vist ikke så populære lige for tiden, men der er også andre engelsksprogede der har luftet teorien. Hvis de stammer fra israelerne, kan man jo ikke så lave om på det. Vikingerne regnes jo for at have været hedninge, så det er lidt af en gåde, men de bibelske Danere kunne i så fald stamme fra langt tilbage i tiden. Der er ikke meget historisk, der tyder på, at de var styret af De Ti Bud. De kristne bud ligner også De Ti Bud, så det er også lidt af en gåde, hvorfor de ikke lige så godt kunne referere til De Ti Bud. Måske vendte de tilbage til Danshøj, der ligger i Valby, hvilket meget vel tidligere kan have været marker, hvorved navnet blev til Danmark. På engelsk er danskere jo Danere. Harald Blåtand samlede Danerne, som kunne være biblens Danere, så teoretisk set havde de nok bosat sig i Jylland som i videoen blev beskrevet som Nordjylland. En teori kunne være, at de ikke var vikinger men lejesoldater, men det er kun en teori, mens en anden teori kunne tale for, at de var mere udbredt, hvorefter man kalder danskere for Danere på engelsk. Det er forekommet, at soldater, der tilskrives at være vikinger har været hyret som lejesoldater. Harald Blåtand kristede Danerne, hedder det sig. Der er eksempler på at vikinger blev hyret som lejesoldater i Konstantinobel. Det kunne måske være forklaringen på, at korsridderne kom jøderne til hjælp i Israel. Forskellige konger, der kunne have lignende aner og sin bakkede op omkring det.

Der er eksempel på, at nativer fra Sydamerika ved højtider dyrker samme ritualer som jøderne, med ofring af lam ved påske. Er der en native forbindelse til jøderne og eller druiderne?

Mosefundene viser, at druiderne var en slags bredt accepteret religiøse herskende shaman klasse. Samtidigt var det en udbredt religion før Kristendommen og Islam i kølvandet på soldyrkelsen. Måske gik Druiderne derfor hånd i hånd med Danerne. Det ville betyde, at Danerne havde været i Jutland (eng), det nuværende Jylland i mere end tusinde år, før Harald Blåtand samlede Danerne. Alderen på mosefundene ligger lidt mere end tusind år tilbage i tiden. Eksempler på danske mosefundmænd er Grauballemanden og Tollundmanden, som begge er berømte moselig fra jernalderen og er udstillet på henholdsvis Moesgaard Museum og Museum Silkeborg, skriver de på internettet, men der har altså været et lignende fund i England.

En linje mellem fire vikinge ringborge løber igennem Delfi, hvis linjen fører videre, så der kunne måske have været et græsk videncenter i Delfi.

Foto fra Trelleborg, med græssende får på volden i baggrunde og hvor beliggenhed af træbygning ses markeret

Selv på Harald Blåtands tid hvor Ringborgene blev bygget omkring år 980, var det lidt forbavsende, at de kunne udtænke og beregne en så præcis geografisk linje, der førte til Delfi. Det viser, at fortiden rummer gåder. De må have haft et indgående kendskab til længde- og breddegrader og navigation. Jeg har ikke hørt, at vikingerne havde avancerede navigationsinstrumenter, men kun at de brugte mere intuitive evner til at navigation. De brugte stjernernes placering til at bestemme retningen og erfaringer ved at se på omgivelserne og bølgerne. Jeg kunne måske tage fejl, at de havde sø-astrolabiet – en forløber for sekstanten. Astrolabiet menes at være opfundet af en græker allerede før Kristus. Det siges de navigerede ved hjælp af stjernerne, men det ville være svært ved blot at kigge på stjernerne uden at tage mål af retningen. Det siges også, at de havde en særlig firkantet krystal, som de kunne se solens placering igennem, selv når det var overskyet, men det har måske ikke været almindeligt, at alle sejlere, der førte et vikingeskib havde en sådan solkrystal, da den må anses for at være sjælden.

Hvis man i stedet for linjen gående igennem Vikinge Ringborgene trækker linjen fra det engelske centrum af Thornborough Henge gennem Delfi ser linjen ud til at fortsætte direkte videre til Keopspyramiden. Det beviser, at vinklen ikke kan være den samme når en linje fra Danmark går igennem Delfi. Thournborough Henge regnes interessant nok for at være meget ældre end Vikinge Ringborgene, selvom de ligner Thornborough Henge meget på den måde de er konstrueret med en cirkelrund vold. Der kunne måske være en tilknytning eller inspiration fra Thornborough Henge.

Thornborough Henge menes at have været en del af et neolitisk og bronzealder ‘rituelt landskab’, der kan sammenlignes med Salisbury Plain og stammer fra mellem 3500 og 2500 f.Kr, skriver de på Wikipedia.

Det var en pludselig indskydelse, der fik mig til at formode, at der kunne være en sådan leylinje. Til min forbavselse så det ud til at være rigtigt. Man kunne også tegne en linje fra Giza gennem Delfi, hvorved man burde være nået frem til samme resultat. Men hvorfor lige Thornborough?

Normanerne i England

Normanernes opførsel af flere tusinde byanlæg i England startede med en cirkel. Derefter blev der opført en slags gravhøj og på denne gravhøj blev der opført et slags tårn af træ. Det ser ud til at være et led i en græsk lære, der symboliserer ‘klippen i midten’ eller ‘verdens centrum’ og fortæller, at Jorden er rund lige som højen, der i øvrigt ligner en gravhøj, så det var et slags foredrag samtidigt. Det må have virket meget overbevisende da de jo fik folket med på idéen. Cirklen menes at være aftegnet ved hjælp af to stave. Sådanne to stave er også karakteristisk for Odin dyrkelsen. Det minder lidt om historien om den første Inka konge, Manco Capac der også startede med at stikke en stav i jorden. Blot fortælles der ikke noget om en cirkel, men det kan der måske oprindeligt have været. Legenden fortælles på forskellige måder. I en udgave var det noget han blev vejledt til, men ikke henvist til et præcist geografisk sted. Blot et passende sted i området hvor jorden var blød nok til at stikke en stav i jorden, mens det i andre udgaver fremstilles som mere tilfældigt. Han støttede staven mod jorden, når de slog lejer og opdagede et sted, at jorden var så blød at staven sank i. Stedet hvor han satte en stav i jorden blev senere til Cusco. I denne historie fortælles der dog ikke noget om cirkel, men cirklen optræder i andre sammenhænge i Inka kulturen, blandt andet ved equator og i Saksayhuaman. Hvem ved, måske var der en cirkel som blot ikke blev nævnt i genfortællingen. På sidstnævnte sted ses en koncentrisk figur med lagte sten, der tegner en figur med udseende, der leder tanken hen på Atlantis, så vidt jeg kan vurdere.

Den første Inka konge

Historien om den første Inka konge indeholder mystik. Det står lidt uklart om læremesteren var en tilrejsende, dels fremstilles kongen selv som at være læremesteren eller det kunne fortolkes som efterkommer af læremesteren, men det må have været en omfattende lære, når man tager i betragtning hvad der efterfølgende blev bygget i inkariget og Cusco.

Der findes forskellige versioner af historien om Viracocha. Et legende fortæller at solguden Viracoucha befalede den første Inka at forlade Sol Øen og drage ud i det nordlige vildnis og søge efter verdens centrum. Denne Inka medbragte en stav lavet af guld, og hver gang han hvilede stak han staven ned i jorden. En gang kom han til et sted hvor staven sank dybt ned i jorden. Dette sted erklærede han for Cuzco, verdens navle, Inka imperiets hovedstad. Dette bragte den første Inka konge til Cuzco, der senere blev inkaernes hovedstad.

Det var en lære, der beskrives at komme fra Solguden Veracocha. Lige som Jesus havde han disciple. Det fortælles at han efterfølgende forsvandt ud over havet ved at de gik på vandet lige som Jesus, så det tyder på at han var tilrejsende. Den dag i dag fortæller inkaerne at Peru er verdens midtpunkt, men det er det jo også for dem eller måske lå ‘klippen i midten’ i Peru. Tiwanaku i oversættelse, siges at betyde verdens centrum eller rettere: Stenen i midten, hvilket kunne fortolkes som at være det samme som ‘Klippen i midten’. Det er typisk for den store Giza pyramide og en græsk kultur, der teoretisk set kommer fra et videncenter, som lærde, ofte kongelige eller lærde med tilknytning til kongelige fra hele verden havde adgang til under studier, en tradition, der går langt tilbage i tiden eller også blev sådanne lærde ofte konger, som kunne financiere og organisere byggeri. Det kunne tyde på at dette gådefulde bygningsværk havde en forbindelse til en græsk viden, der kunne være fra Sais, hvilket igen kunne bekræfte en teori om at præsterne i Sais havde nogle overraskelser i ærmet. Det ligner ikke så meget noget andet, så hvis der var brugt viden fra et center i Sais kunne det teoretisk have en mere græsk drejning end andre bygningsværker, måske ikke i forhold til græsk byggestil, men i forhold til at det var et græsk viden center, der kunne indeholde information om viden, der gik i mange retninger. Statuen, der står på pladsen har benklæder med et mønster, der ligner fiskeskæl, så det kunne måske være en havgud. Både egyptiske og græske guder tillægges sådanne egenskaber, men mest hos græske guder vil jeg mene. Der findes nogle få steder i Egypten med udskæringer, der ligner stilen lidt. Det kan på det tidspunkt have været noget ny teknisk viden som normalt ikke blev brugt. Det kunne måske være Viracocha selv, der var byggeherren, hvis han teoretisk set kom fra Sais og havde en særlig viden status som læremester. Det har været debatteret, hvilke sten der er brugt i Tiwanaku. Nogen mener det er en blød sandsten, mens andre mener det er stenarten andesite, hårdere end granit, en stenart, der kommer fra lava. Stenarten blev også brugt i relativ nyere tid af romerne til geopolymer betonstøbning. Andesite findes ifølge AI oversigt ikke direkte i Europa med subsistans, der kan bruges i Beton. Det er lidt tvivlsom, at de skulle de have pulverseret hårde lavasten som Diorite til brug i beton. Det er formodentlig noget der ligner en sandart, der findes i naturen. Det siges at kunne opstå når glødende lave kommer i kontakt med kalksten. Nogen havde bildt mig ind, at navnet andesite stammer fra, at stenarten kommer fra Andesbjergene. Det kan muligvis have sin rigtighed, men ifølge AI oversigt findes der også andesite i Asien, så der er også stenart andre steder, der kaldes andesit. Materialet til Romersk Beton kunne derfor måske være importeret fra Asien. Det lyder af lidt meget hvis det hele skulle importeres, så måske er det kun en del af ingredienserne i Romersk Beton.

AI-oversigt

…fra internettet

Geopolymere er en klasse af organiske polymere cementmaterialer, der formes gennem en kemisk proces, der kaldes geopolymerisation. Denne proces involverer en reaktion mellem et aluminosilikatprekursormateriale og et alkali- eller alkalisk siliciumopløsningsmiddel. Geopolymere er kendetegnet ved deres tredimensionale struktur, der består af SiO4 og AlO4 tetrahedrale enheder. 

Nye videnskabelige studier viser, at den romerske beton indeholder forskellige former for calciumcarbonat (CaCO₃), også kaldet kulsur kalk, som er blevet dannet ved ekstrem varme. Det menes, at dette er hemmeligheden bag betonen. Revner der opstår i betonen heler sig selv. De vil prøve at anvende betonen i moderne byggerier, fremgår det af Videnskab.dk, et spændende projekt, der kan gøre betonbygninger o.l. bedre.

Materialet hærder mere og mere med årene jo ældre det er, så overfladen på denne cementtype kunne formodentlig formes yderligere før den endelige hærdning. Den kunne bruges til støbning under vandet, da den hærde, selv under vand. Sidst jeg hørte om det mente man at stenen i Puma Punku ved Tiwanaku (eller Tiahuanaco), kunne være en slags støbning i cement eller måske rettere: beton. En videnskabelig undersøgelse fra 2018 foretaget af geopolyerforsker Joseph Davidovits af de såkaldte H-sten, viste at det sandsynligvis var beton, en viden, som stammede fra en ældgammel opskrift, hvilket egentlig lød meget fornuftigt, men der er sikkert nogen der vil modsige det. Stedet indeholder nogle meget store stenblokke eller rettere plader op til 144 tons, der ligner gulve eller tykke vægge, der ligger hulter til bulter, så det kunne forklares med at det var støbt på stedet fremfor at være flyttet til stedet. Når man ser stenene på billeder kan nogen af stenene faktisk have en overflade, der ligner betonstøbning, hvilket kunne forklare de meget præcise udskæringer. Nogle af teorierne om alderen kan måske falde sammen med romernes betonstøbning. Det blev efter sigende brugt af Kong Herodes ved opførsel af havn i Israel, fordi betonen kunne hærde under vand. Legeringen blev brugt i flere andre sammenhænge af romerne og blev også brugt i relativt nyere tid til opførslen af bygningerne i Venedig. Stenene blev mere og mere robuste med tiden og kunne måske forveksles med naturlige sten, men man kunne også forestille sig, at det var en gammel opskrift de havde fundet frem i arkiverne i et videncenter. Det skal dog siges, at inkaernes arkæologiske anlæg ikke står tilbage for storhed og avanceret akademisk ingeniør viden, for eksempel avanceret vand-teknologil i bjergside-etage agrikulturen, som man også ser det fra romernes viadukter, der blev brugt til at hente vand på kilometers afstand og krævede et nøje kendskab til vandteknologi. Disse viadukter regnes også for en bygnings-revolution, der fordelte vægten på en måde der muliggjorde brug af vægtefordeling i større bygningsanlæg.Det kan vel undersøges yderligere videnskabeligt om det var betonstøbning i Pumu Punku, hvis det ikke allerede har været undersøgt. Det er i alt fald påvist, at H-stenene indeholcer materiale fra antecit, som er hård vulkansk stensart , men det beskrives ikke direkte som antecit, men kun materiale fra antecit, hvilket ville være typisk for europæisk Romersk Beton. Det er jo et interessant sted for arkæologer. De undersøger mange forskellige ting. Det løser imidlertid ikke hele problematikken. Navnet Anescot stammer fra Andesbjergne, mens vulkan-materialer havde et andet navn i Romdersk Beton, men havde tilsvarende egenskaber. Brugte de i så fald støbeforme? Hvis det er sten, ser det ud til at bære spor efter maskinel forarbejdning, på grund af de meget præcise udskæringer, der blandt andet indeholder nogle meget tynde udhuggede linjer.

Men hvor fik fortidens byggeherrer betonen fra. Der må jo have været meget af det, siden det kunne bruges til at bygge havneanlæg med og bebyggelse som Venedig. Måske en speciel sandart, der findes i nærheden af steder, hvor der har været lavaudbrud. Der foretages videnskabelige analyser af betonen, som man håber er bedre end den nuværende beton og kan bruges i moderne konstruktioner. Findes der beskrivelse af det i for eksempel gamle romerkse tekster?

Fotografisk snapshot fra YouTube. Kan der have brugt meget store mængder geopolymer af typen som Romersk Beton i Peru.

Nogle steder ser det ud til, at det er blevet lagt oven på de naturlige klipper i store mængder, blandt andet i Cajarumi og Ollantaytambo, hvor det ser ud til, at en naturlig fordybning i klippen er blevet fyldt med beton rundt om ydersiden på en slags firkantet støbeform formodentlig lavet i træ, der resulterer i en firkantet fordybning. Andre steder ser der ud til at være smidt våd beton bunker i store mængder, der ser ud til at have været flydende, som er svære at skelne fra naturlige klippeformationer. Hvis det er tilfældet kunne man fundere over hvordan de har kunnet fremskaffe en sådan stor mængde beton og transporteret må også i så fald have været en udfordring. Man skulle måske understrege, at det blot er en teori. Jeg vil ikke påstå at jeg skulle være ekspert i at vurdere om det er lavet af beton eller naturlige sten, men måske var det særligt gunstigt at finde materialerne i store mængder i Andesbjergene. Selv videnskabelige undersøgelser kan være misvisende, men det er vel muligt at undersøge om sammensætningen er den samme som lignende Romersk Beton. Jeg studser for eksempel lidt når jeg hører, at det indeholder ingredienser af andesit, men ikke direkte er masiv andesit. Det kunne måske undersøges videnskabeligt. Farven og konsistensen ser ud til at være meget forskellig fra de underliggende naturlige klipper. Blandt andet i hvad der må have været ved Saksayhuaman ser man noget lignende, hvor der blandt andet er eksempler på bjerghytter, der kunne se ud til at være formet til en jævn overflade i det våde beton. Muligvis ikke, men en nærliggende yderside af en klippe ser ud til at være dækket af et 30-40 cm tykt lag i en mere grå farve end baggrundsklippen. Dermed kunne de bruge støbeforme af forskellige slags og de kunne formodentlig også forme betonen i vidt omfang lige efter støbningen, mens det endnu var blødt nok. Det rejser spørgsmålet om man kan forveksle en sådan beton med naturlige sten og spørgsmålet om udbredelsen af global teknisk viden, da det nok er lidt tvivlsomt at samme slags type beton skulle være opfundet vidt forskellige steder uafhængigt af hinanden? Dermed ikke sagt, at der ikke også findes fantastiske megalitter udhugget af naturlige sten.

Søgning på internettet fortæller, for at være mere præcis:

Andesit er en gråsort til sort, tæt og noget alkalisk lavabjergart som er blevet til ved størkning af lava på eller nær jordoverfladen eller ved hærdning af vulkansk aske. Den er ofte porfyrisk og er da ligesom porfyrit, men i modsætning til porfyritten er den imidlertid blevet dannet i sen geologisk tid og indeholder derfor blandt andet vulkansk glas.

Støbte slibehoveder?

H-stenene i Puma Punku beskrives i nyere YouTube video, som ifølge videnskab dk, at være betonstøbte. Videnskab dk har ækvilibrium i amerikanske Science com, hvor man kan finde mere uddybende analyser. Stenene har længe været anset for at være andesit, en meget hård stenart, der kommer fra lava. Hvis man kan forveksle støbte sten med andesit, kan denne specielle ståbningsteknik resultere i et meget hårdført materiale, der kan have været brugt til at støbe slibehoveder af, der kunne forarbejde blandt andet granit. En YouTube video viser en indretning fra oldtiden svinghjul, der teoretisk set yderligere kunne have håndsving. Det indeholder andesit, der har mere hårdhed end granit. Et sådan svinghjul med håndsving kunne derved teoretisk drive en sådan slibemaskine ved hjælp af håndkraft. Oltids bygningsarbejderne kunne have overvundet problemet med at overføre rotationen ved hjælp af et tykt reb, der roterer inde i en slags oliesmøret slange, hvor ydesiden er forstærket med for eksempel harpiks eller lak. Ellers ville rebet sno sig som følge af rotationen. En sådan slange kan formodentlig fremstilles på forskellige måder, for eksempel kan den flettes.Teorien fandtes i forvejen, blot uden svinghjul, men brug af svinghjul ville måske gøre det lettere for en medhjælper at holde slibehjulet i gang. Rotationen kunne være drevet af kvæg, som det ofte ses i forskellige sammenhænge. Blandt andet bliver det brugt til at pumpe vand op af Nilen til vanding af afgrøde marker. Kvæget går rundt i en cirkel og driver en akse. For at forstærke hastigheden kunne der være brugt en slags tandhjul. Hvis denne form for vanding af afgrøde marker er meget gammel, ville jeg ikke kunne afvise, at der kunne være brugt et tandhjulsprincip, da der i forvejen bruges noget sådan lignende. Rotationen fra den lodrette akse bliver omsat til en vandret akse, der driver et hjul med påmonterede keramikkrukker, der henter vandet højfere op i en rampe hvorfra det kan fordeles ud over marken.. Der er teorier om, at oldtidens egyptere havde elektricitet, men på denne måde kunne det være foregået uden brug af elektricitet. Når man ser nutidens apparater, der kan noget lignende, som at slibe i klippevæggem, ses det, at det er nogle meget store robuste maskiner lavet i solidt metal, så man kunne måske spørge om for eksempel egypterne kunne lave sådanne slibemaskiner, der var robuste nok, enventuelt på hjul og skinne. Indretningen med svinghjul blev ganske vist vist i en anden sammenhæng uden håndsving, men det gav idéen til at en sådan slibemaskine kunne drives med håndkraft på denne måde. Der er mange eksempler på, rundt omkring i verden, der viser tegn på at sådanne slibemaskiner har været brugt, så det kunne forklare mange ting. Man ser også ofte glatslibede vægge og glatslebet granit, der kunne tale for en sådan teknik. Egyptiske sakrofager uhugget i granit kunne være lavet med en sådan maskine. Der er ikke så meget plads inde i til at bruge hammer og mejsel. Da man anser, at de kun have mejsler af kobber eller bronze ville det heller ikke kunne lade sig gøre med et blødt materiale som kobber eller bronze. Den slags sement, der kunne størkne under vandet indeholder pulveriseret stenarter fra hård lava, der måske kunne slibe i granit.

Tydelige tegn efterladt fra et sådan apparatter danner ofte en slags bølgede baner i lag ovenover hinanden med runding fra et cirkelformet slibehoved. Det tyder på brug af sådanne mobile slibemaskiner. Den må have haft en cirkelformet skive som slibehoved, der var holdt skråt ind mod emnet sker skulle slibes. Metoden kunne har været brugt til grovslibning af klippeflader og vægge i klippehuler. Der kan være støbt forskellige former for slibehoveder, for eksempel nogen til udskæring af finere detaljer og nogle til glatslibning af for eksempelvis sten til vægge. Når man ser dokumentarer om oldtidens stenarbejder i Peru, virker det tydeligt, at det ikke altsammen kan være lavet med hammer om mejsel. Heller ikke egyptisk stenarbejde fra oldtiden. Der er spor efter ensartede stenarbejder vidt forskellige steder rundt om i verden, så det må teoretisk være noget, der kommer fra et videncenter. Kunne de for eksempel også have støbt nogle meget tynde slibehoveder eller ligefrem savklinger i et sådan materiale?Det kunne forklare mange fantastiske stenarbejder fra fortiden, der bærer spor af maskinel forarbejdning.

AI-oversigt

The Al Naslaa rock formation is a striking geological wonder located in the Tayma oasis of northwestern Saudi Arabia. Famous for its perfectly straight, “laser-cut” vertical split, the 6-meter-tall (20 ft) sandstone boulder appears perfectly balanced on two small natural pedestals and is adorned with ancient petroglyphs. Wikipedia +2

Oversættelse til dansk:

Klippeformationen Al Naslaa er et slående geologisk vidunder beliggende i Tayma-oasen i det nordvestlige Saudi-Arabien. Den 6 meter høje sandstenskampesten er berømt for sin perfekt lige, “laserskårne” lodrette kløft og fremstår perfekt afbalanceret på to små naturlige piedestaler og er udsmykket med gamle helleristninger. Wikipedia +2

Hvis det var lavet med en savklinge støbt i Romersk Beton, skulle det nok have en vis bredde, hvilket også ser ud til at være tilfældet, at dømme efter billedet. Det er lidt teoretisk hvis så fremt det var en sådan støbt savklinge, hvor bred en sådan savklinge skulle være, men det ser ud til at kunne være målt i centimeter, ikke milimeter. Det kunne laves med et hjul, der driver en sådan kæmpesav.

En meget stor egyptisk obelisk i Aswan syd for Luxor, der ikke blev færdiggjort til transport , bærer muligvis spor efter at være udhugget ved hjælp af en sådan slibeteknik, der kunne ligne spor man også ser fra klippevægge. Den har klippe på begge sider, hvor den er udhugget, der levner meget lidt plads at arbejde på. Jeg har faktisk set den ved selvsyn, men alt hvad man ser fra oldtidens Egypten er jo fantastisk og nærmest overnaturligt, så jeg lagde ikke specielt mærke til det på det tidspunkt. Vi blev proppet ind i en taxa der kørte fra Luxor med stor hast. De kører som jeg ved ikke hvad på de små veje, der ellers mest er forbeholdt æselkærer. Vi var så mange, at jeg kom til at sidde med en meget smuk ung dame med mørklødet hår på skødet. Hun havde lavet en lidt uhyggelig spirituel seance for at komme i kontakt med hendes afdøde oldefar. Pludseligt befandt vi os i Egypten, så hun fik måske nogle svar derfra. Påstanden om brug af slibeapparat kommer efter senere at have set billede fra undersiden. Underneden, hvor man er startet på at løsrive den fra den underliggende klippe, kan man se spor efter en grovere udhugningsteknik, der tyder på at et sådan slibeapparat har været brugt. Det ville efter min mening være et stort gennembrud i forståelsen af gådefuld oldtids stenhugning rundt om i verden, hvis man kunne bevise, at det var ved brug af støbte cement slibehoveder. Det tager lang tid før cementen tørrer og den bliver stærkere og stærkere jo længere tid der går, så den skulle lagres i længere tid inden brug. De ville måske gemme sådanne slibehoveder til genbrug. Problemet er blot, så vidt jeg ved, at cementen er analyseret videnskabeligt, men man ikke ved hvor cementen kommer fra. Der blev brugt store mængder for eksempel til bygning af havneanlæg, så det er måske noget der findes i naturen i store mængder. Måske kunne de lave en ekstra stærk blanding ved hjælp af pulver fra hårde vulkansk pulver fra lavaområder, der gjorde slibehovederne specielt anvendelige til slibning. På klipper, kan den maskinelle teknik forveksles med erosion fra for eksempel saltvand, men det er efter min mening ikke helt magen til steder med sådan maskinel forarbejdning. Et sådan videncenter kan også have haft vejledning om flytning af tonstunge megalitter, en viden som måske ikke var forundt enhver, men kun udvalgte. Det kunne bestå af specielt intelligente personer, der formåede at have en bedre forståelse for en sådan lære. Det er lidt svært, at afgøre præcis hvad denne viden om flytning af megalitiske sten, som man for eksempel ser fra Baalbek og Sacsayhuaman, bestod i. Måske var det meningen at det var et slags tryllenummer, der skulle give magt ved at se overnaturligt ud. Der er teorier om, at for eksempel egypterne i oldtiden havde elektricitet, men rotationen af sådanne slibehoveder kunne teoretisk drives med håndkræft, hvor der kunne være brugt svinghjul. Et andet spørgsmål, der rejser sig er, om støbning af megalitter kunne være foregået lidt af gangen, så det ikke var nødvendigt at støbe hele blokken på en gang, som man ellers ser fra moderne beton, hvor al betonen skal være gjort klar og støbes i én omgang, for at få støbningsmassen til at hænge sammen når den tørrer. Efter sigende kan Romersk Beton reparere sig selv, så det kunne måske indikere en sådan støbning rent teknisk kunne foregå af flere omgange, da det ville være meget mørtel de ellers skulle bruge på én gang. Forskellige farver, som man ser fra megalit i Baalbek kunne tyde på det, men det er ikke et bevis for at det er støbning, da naturlige sten også kan have farve nuancer. De firkantede huller, der ses i flere af disse kæmpe megalitter, ville være meget svære at konstruere, hvorimod det ville være noget lettere, hvis de var runde. Disse firkantede huller, der ses af fotografier, siges at spille en rolle, når stenene skulle løftes. Jeg vil næsten sige, at det ville være umuligt at konstruere sådanne firkantede huller med noget der ligner hammer og mejsel. Megalitterne i fundamentet anses jo ofte for at være bygget i en fjern fortid. Selv med en ukendt stenforarbejdnings teknologi, ville det være meget vanskeligt at lave sådanne firkantede huller i stenene. Det kommer selvfølgeligt også an på hvor dybe de firkantede huller er. Det kan måske lade sig gøre hvis de for eksempel er 10 cm, men man kunne have en formodning om, at de var dybere, hvis det var beregnet til en et bærende formål. Der har været teori fremme om, at de firkantede huller blev brugt til at bære magneter i forbindelse med magnetisk levitation. Man kunne måske stille spørgsmålstegn ved hvorvidt firkantede støtte bjælker i metal kan bære mere vægt en runde støtte bjælker. Umiddelbart ville jeg men at runde støtte bjælker ville kunne bære mere vægt end firkantede. Derimod ville det være noget lettere at indlejre firkantede objekter under en støbning. Det kunne laves i træ, beklædt med emulsion, så det kunne fjernes igen. Men hvis det var støbning, ville det nok være foregået på det sted stenen er placeret, så hvorfor skulle de samtidigt have brug for at løfte sådanne megalitter? Man kunne næsten få mistanke om at det slet ikke var meningen at megalitten kaldet ‘Den gravide kvinde’ skulle flyttes. De har ganske vist i størrelsesforhold en ikke færdiggjort obelisk i Aswan i Egypten, som man ved fra andre lignende eksempler, at de kunne flytte, men måske var det ikke under helt de samme forhold, så man kunne påstå at det var muligt at flytte så store sten. De brugte en både til transporten. Det giver måske mening, hvis det var støbte sten, at støbningen var foregået længe før bygningen af templet oven på, da Romersk Beton hærder mere og mere flere år efter støbningen. Dette i kontrast til en påstand om at det er en ukendt civilisation, der stammede helt tilbage fra Istiden, som der ofte tales om i YouTube videoer nu om dage, så hvis det var støbning i Romersk Beton går det trods alt nok ikke så langt tilbage i tiden. Et bud kunne være 5-10 år, en strategi så betonen kunne hærde før bebyggelsen.

Ifølge internettet er emulsion, der kan sepereret betonstøbninger meget enkel:

Til at separere beton fra en støbeform eller forskalling bruger man en formolie-emulsion (også kaldet et slipmiddel eller betonslipmiddel). [1, 2]

Dette er typisk en olie-i-vand-emulsion. Når du sprøjter den på formen, fordamper vandet, og olien efterlader en ekstremt tynd, adskillende hinde. Den forhindrer den våde beton i at klistre fast til forskallingen. [1, 2, 3, 4]

En YouTube video beskriver en metode til at flytte store stenblokke ved hjælp af magneter. Det giver en musikalsk lyd som fra metal horn eller trompet, som gamle myter også fortæller. Hvis man skal tro videoen. Det er imidlertid ikke en magisk levitation, der får megalitstenene til at svæve på plads. Det kræver en slags skinne, der skal tilpasses bevægelsen til stedet hvor megalitstenen skal lægges på plads. Der kunne måske være brugt jordramper til at placere skinnen på, når de skulle flyttes op i højden. De må have løst problemet med at overføre stenene fra en sådan magnetisk skinne til stedet, hvor stenen skulle lægges. Skinnen skulle kunne bære vægten af stenen. Magnetisme gør kun den samlede vægt af skinnen og stenen en lille smule lettere end hvis de blev vejet hver for sig, ifølge fysiklærer. Magnetismen kan være retningsbestemt, så stenen bevæger sig automatisk. Bevægelsen kan opnå en relativ høj hastighed. Længden af bevægelsen afhænger af længden på rampen. Man kan forestille sig at rampen var i to sektioner, så den bagerste del af en sådan rampe kunne flyttes frem, når stenen havde passeret. I betragtning af mængden af megalitsten i oldtids bygningsværker på verdensplan, er det aktuelt at overveje en sådan teknik, selvom den virker overnaturlig i forhold til det videnstadie man ville forvente af oldtiden. Det betyder måske ikke at alle megalitiske sten har været flyttet på den måde. Jeg vil næsten påstå, at man kan finde eksempler fra oldtidens Egypten, der ikke nødvendigvis er blevet flyttet på den måde. Det kan måske afhænge af hvad der er den mest formålstjenestelige fremgangsmåde. Man kan måske undre sig over hvordan de kunne flytte kæmpe obelisker, der kunne veje op til 1700 ton? Kan magneter bære så meget vægt? Der findes selvfølgelig meget store magneter nu om dage. De kan løfte en bil som kan veje nogle tons. Megalitiske bygninger fra oldtiden, menes globalt at udspringe fra den samme lære om bearbejdning af sten selvom kulturerne er vidt forskellige. Det skyldes opdagelsen af nogle sammenføjninger, der går igen på verdensplan. David Hatcher Childress og David Forrester fra H2 taler ved Tiwanaku også om det på en YouTube video. Det er nogle spejlvendte T-formede udhugninger, der blev fyldt med smeltet flydende metal som havde det formål at binde stenene sammen. Det gør bygningerne mere resistente mod jordrystelser. I følge David Childress, der har rejst meget rundt i verden og besøgt oldtidsbygninger, er det et mere globalt fænomen, der taler for at byggeherrene havde samme læremester. Stenene i Tiwanaku bærer også spor af en ødelæggelse, der kunne være oversvømmelse eller eksplosion. Det ligger ret højt, så en slags tsunami ville være mystisk men det ligger nu ikke så langt fra Titicaca, hvilket er en ganske stor sø. Eksplosiver har været fremme. Det mener man jo heller ikke fandtes. Det har også været diskuteret hvor gammelt det er. Nogle mener det er meget gammelt og stammer fra før afslutningen af Istiden. En mulighed kunne måske være at dem der havde bygget det, selv have forårsaget ødelæggelserne på en eller anden måde, da de forlod stedet.

I en YouTube video fortælles at: En fortsættelse af Leylinje der forbinder den store pyramide Teotihuakãn i Mexico med Keopspyramiden, der begge menes at være orienteret efter Orion-bæltet, fører videre til en Kinesisk pyramide, der beskrives som verdens største pyramide. Dette kunne yderligere tale for en global sammenhæng.

Stonehenge




Man er næsten nød til at nævne Stonehenge i den sammenhæng da cirklen omkring Stonehenge er et slående eksempel på en sådan cirkel. Den ser ligesom ringborgene ud som noget der er tegnet med en stor passer omkring en stav der var fæstet i jorden. Læren indebar, at det var en mission. Hvad skulle cirklen bruges til? Cirklen menes at være et led i en geometrisk lære hvor cirklen beskriver at Jorden er rund. Læremesteren tegnede en rund jordvold i stedet for at tegne en cirkel på tavlen. Han må vel have haft status af shaman. De kaldte det nok ikke konger den gang. Derved blev tilhørerne mere direkte inddraget i forelæsningen. Man får næsten en vision af at sådanne jordvolde er konstrueret på en overnaturlig måde, ved hjælp noget der kunne svare til en automatisk usynlig gravemaskine. Det skal dog siges, at teorien om et videncenter står lidt for egen regning. Man skulle ikke tro at det kunne forekomme så langt tilbage i tiden, men noget tyder efter min mening på, at det kan være en tradition, der går meget langt tilbage, selv fra før bygningen af Den Store Pyramide, men englænderne mener stort set, at det er dem selv, der har opført Stonehenge. Det er i alt fald det der er spørgsmålet. Cirklerne er lidt slående, når man ser Stonehenge ovenfra. Foran Vatikanet ses også en cirkel. Det stammer sandsynligvis fra en oldtids kultur. Det var oprindeligt et Etruskisk center, fortælles i en YouTube video, en gådefuld kultur, der menes at have rødder eller inspiration fra grækerne. Ordet Vatikanet er opkaldt efter dette tempel. Med AI er det selvfølgeligt lidt tvivlsomt hvad man kan påstå i videoer, men denne video ser nu ud til at kunne være historisk korrekt.


Egypterne kunne for eksempel have viden fra Sumererne, der var havnet i Sais før bygningen af pyramiden eller de kunne måske have migreret og ligefrem spille en rolle i egyptisk kultur. Hvis det var tilfældet, kunne en eller flere lærde, der stod bag opførslen af Stonehenge have haft viden om skrift, en viden som menig mand ikke havde, En babylonisk oldtidsskrift kan spores til ca. 3200 f.Kr. skriver de på internettet. Det ser ud til, at det må have krævet noget planlægning og geometri, at opføre Stonehenge. Det er ikke umuligt, at de kunne have planerne i hovedet, men det er vel tænkeligt, at de som minimum havde tegn for tal. Det ser ud til at kræve nogle basis regnefunktioner, for eksempel at placere sten i ensartet afstand i en cirkel. Sumererne var fremmelige i stjerneobservationer, hvilket også kunne inddrage Solen og Månen samt matematik, som også kunne indebære cirklens geometri. På den anden side er det ikke umuligt, at solhverv kan være baseret på lokale observationer, men arkæologiske fund, beviser, at viden om solhverv allerede fandtes.


Sais fandtes formodentlig allerede inden pyramiden blev bygget. Der er for eksempel også nogen, der mener at der ikke er en forbindelse mellem Egypten og pyramiderne i Sydamerika, for eksempel mayaernes pyramider, at de skulle have kommet på idéen uafhængigt af hinanden, hvilket egentlig ser usandsynligt ud, når man tænker over det. Forbindelsen kunne være, at pyramiderne tjente et seismologisk formål og kunne dæmpe seismologiske rystelser, så man kunne kalde det et seismologisk eksperiment, hvorved pyramiderne fik et beskyttende egenskab, som blev til et overnaturligt ry og kunne overbevise befolkningen til at deltage i opførslen. At det skulle være tilrejsende lærde, der rejste ud, som myten om Den Store Pyramide siger: De drog ud i alle pyramidens retninger og fashonerede mænd i sten, hvilket ville være en ret fantastisk præstation, da man må antage at det var vanskeligt at sejle og foretage rejser i oldtiden. Oldtidens egyptere har efter sigende rejst overalt på Jorden. Så må de jo i øvrigt have været i Amerika, hvis de havde været overalt. Der er sågar spor efter egyptiske hieroglyffer i Australien. Dette med at læremestrene rejste ud, har måske ændret sig med tiden, hvor lærde personer fra kongens betroede inderkreds formodentlig selv drog ud og opsøgte græsk indsigt og viden for eksempel om byggeteknik, som det kunne se ud til, der har været tradition for. Måske lå videncentret ikke længere i Seis, men et videncenter et andet sted eller måske var det andre allerede lærde, der gav deres viden videre.


Stonehenge og troldmanden Merlin

Stonehenge handler jo også om Solhverv, så det kunne vel meget vel være et led i en lære om Jordens anatomi. Solhverv fortæller jo noget forholdsvist om Jordens hældning i forhold til årstiden. Jeg skal ikke kunne sige om de kunne fastsætte den geografiske placering alene ved hjælp af skyggen fra en stav, men solhverv kunne måske i så fald indgå i opsætningen. Ved at måle skyggen ved jævndøgn, midt mellem sommersolhverv og vintersolhverv illumineres årstidens indvirkning på skyggens hældning. Derved kunne man måske fastlægge breddegraden. Længdegraden ser ud til at være lidt vanskeligere at bestemme, men kan måske fastlægges ud fra kendt måling af distance i forhold til tid. Med nogle meget avancerede tillægs formler og en meget præcis kalender er det måske muligt at korrigere skyggens hældningen hvis målingen foretages på et andet tidspunkt af året. En måling kunne korrigeres ved at tage udgangspunkt i nogle tidligere observationer, hvor der også kunne være forekommet målinger ved en kendt distance. Ved Stonehenge findes nogle linjer i landskabet der går ud mod horisonten hvor Solen går ned ved Solhverv som arkæologen Mike Parker Pearson fortæller noget om. Han mener at linjerne stammer helt tilbage fra istiden og var afsat af isblok og mener det kunne være årsagen til at Stonehenge var placeret netop dér. For at måle længdegraderne er man nemlig nød til at bruge tid som parameter. Her kunne de måske måle en kendt distance som kunne bruges som udgangspunkt for at beregne Jordens omkreds. De kunne starte når Solen stod højest på himlen og have nogen til at sende et signal når Solen stod højest på himlen på den kendte distance og derved aflæse hvor meget skyggen havde bevæget sig i tidsrummet. Jeg tør ikke sige om de kunne måle så præcist alene ved hjælp af skyggen fra en stav og med en så relativ kort distance i forhold til Jordens omkreds og hvor meget kan man se af en sådan måling, men jeg mener det muligvis kan lade sig gøre at aflæse midten af en skygge temmelig præcist. Teoretisk set kunne det være et tidligere eksperiment fra Sais eller et tilsvarende græsk videncenter der indgik i lære og nu blev gentaget i nye omgivelser. En sådan måling skulle i så fald foretages ved Midsommer for at kunne korrigere for Jordens hældning, altså årstiden. For at kunne estimere Jordens omkreds skulle det måles i tid i forhold til Solens bevægelse, men derved skulle de have kunnet måle tiden om natten også. Man har ikke kendskab til at de havde et talsystem, ej heller brøker eller decimaler, men de må have haft et eller andet omfang af tællefærdigheder. Hvis for eksempel blåstenene var placeret med lige lang afstand mellem i hinanden på en cirkel, ville det have krævet nogle regnefærdigheder. De kunne de måske have lavet optegnelser på skin, som er nedbrudt med tiden. Det må næsten have krævet noget planlægning. Hvis man ser på bygningerne af pyramider i Egypten er der heller ikke meget oplysning om den arkitektoniske planlægning. Hieroglyffer og relieffer på væggene der vises i en TV dokumentar om et underjordisk gravkammer, fortæller hvordan de arbejdede, og viser at de var meget velorganiserede. Det var formodentlig en astronom der deltog i et dokumentarprogram som mente at Sfinksen pegede på løvens stjernebillede.. De mente at bygherrerne havde kendskab til at Løvens stjernebillede i en kontext af geografiske placeringer ud fra hvordan der så ud i oldtiden, antydede at de vidste at stjernebilledet viste sig en gang ca. hvert 26.000 år ud for retningen af Sfinksen. Det er måske en lidt fantastisk teori, at de i oldtiden havde beregnet det. Måske kunne det fortolkes som at astronomen mente at sfinksen en gang havde peget i retning af Løvens stjernebillede og derefter havde regnet ud, at det ville tage så lang tid før den igen ville have denne placering igen.

Man mener også at måneåret kunne observeres i Stonehenge ved hjælp af nogle markeringer fra forsvundne sten og pæle, som arkæologerne havde opdaget, hvilket tyder på at det var en slags kalender hvor de for eksempel kunne beregne og forudsige måneformørkelser. I en ydre cirkel har arkæologerne fundet spor efter hvad der må have været pæle. De har fundet ud af at der er 56 af sådanne afmærkninger, som menes at menes at være inddelt i 19, 18 og igen 19 afmærkninger, i alt 56. Det menes at være et led i præcisering af den 19 årige månecyklus. De havde ikke decimaltal, så det kunne være en måde at omgås dette. Nogle bautasten markerede hvor månen forsvinder ned bag horisonten, hvilket ændrer sig i løbet af et måneår. Nutidens kalender har en cyklus på 28 år, hvorefter kalenderne er ens. Ugedagen falder på samme dato på dette tidspunkt. På samme måde forsvinder månen ned under horisonten forskellige steder i forhold til en cyklus der danner måneåret, hvilket indgik i stenalderens observationer i Stonehenge. Ud fra samme princip kan man derved i den moderne kalender foreksempel beregne placeringen af Månen i Solåret ved hjælp af det såkaldte Gyldental. Desuden tjener nogle yderligere hjørnesten lige uden for stencirklen i Stonehenge til at vise månens position. Stenene danner en retvinklet firkant, som man derved kan flugte med øjnene når Månen observeres at stå lige over disse bautasten, så det ser ikke ud til at man kan være temmelig sikker på at de i stenalderen brugte Stonehenge til at observere Månen. Til sammenligning bruges Månens placering i solåret i den moderne kalender til beregning af Påskens datoer. Ud fra Påskens datoer beregnes herefter en række datoer for årets helligdage, men teorien er at de ligefrem kunne beregne hvornår der var måneformørkelse, altså det tidspunkt hvor Jorden og Månen står i lige linje så Jorden skygger for Månen, hvilket må anses for at være sofistikeret astrologi.

I følge myten om troldmanden Merlin, der angiveligt involveret i opførslen af Stonehenge, behøvede han blot at skubbe til kæmpestenene, der skulle transporteres, hvilket fik stenene til at svæve. Det kunne være tilfældet, hvis stenene blev transporteret ved hjælp magnetisme på en slags skinne. Teoretisk set kunne han have hemmelig viden fra et sådan akademisk videncenter, så man skulle måske tage myten om Merlin mere alvorligt, selvom man umiddelbart skulle tro, at myten om Kong Arthur og det syngende sværd og ridderne om Det Runde Bord, som Merlin siges at knytte sig til, var senere i historien, hvilket tyder på at være i jernalderen, men det er måske også en forklaring på. Levede Merlin længe og blev meget gammel? Arkæologerne ser ud til så småt at tage myten mere alvorligt. Merlin kunne måske symbolisere en sådan person, der havde lærde engenskaber, der virkede overnaturlige for udenforstående. Det rejser spørgsmålet om en sådan skinne også kunne bruges i kuperet terræn. Det kunne måske forklare hvorfor megalitterne i Baalbek skulle være med meget præcise mål, der kunne få dem til at svæve over magneter uden at glide til siden. Det ser ud til at må have været meget svært, hvis man prøver at forestille sig det. Måske kunne de have placeret sten under sådanne eventuelle magnetiske sten, så terrænet blev mere udjævnet. Det ville nok kræve at stenene var vandrette fra starten. Sten fra Stonehenge er ikke lige så ensartede, men kunne være transporteret med slæde trukket hen over is bane om vinteren, efter samme grundprincip som nutidens kunstige skøjtebaner, måske ved hjælp af kvæg som trækdyr. De fejrede solhverv med overdådigt spisegilde i nærheden af Stonehenge, hvilket kunne tyde på at de havde husdyr. Med klimaet i Danmark, ville det ikke være umuligt, at man kunne lave sådanne isbaner. Man kunne skøjte på søer og åer og fjorde frøs også til is samt havet i mere eller mindre grad. Jeg gik en meget lang tur på Mølleåen, der var dybfrossen. Ski var ikke et forgæves køb, da man var sikker på, at der lå sne hvert år, men måske er der ikke lige så koldt i England. Området omkring Stonehenge ligger også sydligere end Danmark. De antyder i alt fald i en YouTube video om Stonehenge, at det ville have krævet en lille istid. Vintrene er ganske vist blevet en del mildere de senere år, men jeg er ikke helt overbevist. Det ligger trods alt ikke så meget længere syd for Danmark. Sommer og vinter er blevet mere udlignet, så det virker ikke gennemsnitligt varmere. De tidligere vinter tilstande har måske noget med den geografiske beliggenhed at gøre, Sverige mod øst og Norge mod nord og nordvest. Jeg har oplevet hvad jeg vurderede til mere end en meter sne i Sverige, da jeg en gang gik vandrede i et naturområde med skovvækst. Heldigvis var stien ryddet, men på begge sider lå der sne der så ud til at være mere end en menter højt. Det så næsten overnaturligt ud. Sneen var ikke læsset af på siderne af stien. Det var måske blevet ryddet gradvis på en eller anden måde i takt med at der faldt mere sne. Det var ikke en gang særligt højt mod nord. Der var allerede tykt lag omkring 30 cm sne med frost i Nordjylland i påsken i 70’erne. Sne og is katastrofer må næsten beskrives som ren rutine – jeg sender mine tanker til Grønland. Skydækket var ofte af en sådan karakter, at det ikke ville forårsage sne, hvilket kunne være tilfældigt, så det var lidt svært at vurdere om der var klimaændring eller blot lige så tilfældigt som regn. Betingelserne var til stede: Frostvejer og skyer, men ligesom regnvejrsskyer kan der være skydække uden at der opstår regn, hvilket kan være tilfældigt. Fra de sene 80’ere og i 90’erne har der også været nogle meget korte vintre, så at det er kold lige nu i januar fortæller ikke nødvendigvis hvor længe vintervejret varer. Dertil kommer diverse ekspertudtalelser om smeltning på indlandsisen og gletsjere, men det er da altid godt, at bruge så ren energi som muligt og undgå giftige tilsætningsstoffer i fødevarerne. Trafikken har også forurent meget i byer. Med elbiler og udskiftning af diesel biler til sådanne biler med partikelfiltre, er der sket en forbedring inden for de seneste få år, hvor man ellers kunne ofte kunne opleve, at luften var tyk af dieselos.


Et tegn på at noget ændrede sig var da jeg mødte en ældre mand på en bænk i 70’erne i skoven. Da jeg fortalte om et lignende fænomen, men med mindre målestok, spurgte han om jeg havde lagt mærke til, at lianerne var ved at forsvinde. Det er en slags slyngplanter. Det plejede at ligne regnskov, når man bevægede sig i vandmiljøer med søer og åer, men jeg måtte give ham ret i, at lianer, der plejede at hænge i stort antal ned fra træerne tydeligvis var blevet færre og var ved at forsvinde.

I tilfældet Stonehenge har man fundet ud af ved hjælp af dna. at folket der byggede det stammer fra Middelhavet. Det bringer os til…

Atlit-Yam

En kilometer ude i Middelhavet ud for kysten ved Haifa, Israel ligger de undersøiske ruiner fra det neolitiske sted Atlit-Yam.


Atli-Yam fremtræder som de tidligste kendte beviser på en agro-marine stenalderkultur på den Levantinske kyst. Dette endelige Pre-keramisk stenalder sted Atli Yam dateres til mellem 6900 og 6300 f.Kr. I dag ligger det mellem 8-12 m under havoverfladen i bugten Atli ved mundingen af Oren floden på Carmel kyst. Det dækker et areal på ca. 40.000 m².

Undervands udgravninger har afsløret rektangulære huse og en brønd. Stedet var omfattet af den eustakiske stigning i hav-niveau efter afslutningen af istiden . Det antages, at den moderne kyst-line var omkring 1 km vest fra den nuværende kyst. Bunker af fisk klar til handel eller opbevaring har ført til at forskerne konkluderer, at landsbyen blev forladt pludseligt. En italiensk undersøgelse ledet af Maria Pareschi den italienske National Institute of geofysik og vulkanologi i Pisa viser, at et vulkansk sammenbrud i den østlige flanke af Mount Etna for 8500 år siden sandsynligvis ville have forårsaget at en 10-etagers (40 m) tsunami opslugte nogle Middelhavet kystbyer inden for timer. Nogle forskere peger på den tilsyneladende opgivelse af Atli Yam omkring samme tid som yderligere bevis, at en sådan tsunami faktisk fandt sted.

Brøndens indhold viste at de have en sofistikeret kultur, der spiste meget sundt.

De omkom nok ikke i en tsunami, da de jo senere må være ankommet til et område af Wales. Da vandet begyndte at stige drog de ud. Man mener brøndens vand begyndte at blive saltholdig da havvandet steg. Det menes at have været omkring år 5000 f.v.t., da en sø ved Hudson River der inddæmmet i is fra Istiden pludseligt brast så en kraftig vandflod strømmede ud i havet. Om det er samme hændelse, der omtales i forbindelse en tsunami skal jeg ikke kunne sige. Der har været en teorier tilknyttet Biblens historie om Syndfloden, at 5000 år f.v.t. var dette tidspunkt Middelhavet blev oversvømmet. Hvis de udvandrede på dette tidspunkt kunne det se ud til at de have haft masser af tid til at tilegne sig viden før de nåede til Wales. De kunne måske havde taget viden med sig fra Mellemøsten. Måske lagde de vejen forbi nutidens Grækenland på deres vandring og tilegnede sig måske viden derfra, men de kunne også have haft forbindelser til Sais, men det ville betyde at de nok havde holdt denne viden ved lige i lang tid til de byggede Stonehenge.

Keopspyramiden

Formodentlig hvor Keops Pyramiden senere blev bygget, da man mente at det lå i midten af al fastland, hvilket vil sige at der var lige meget fastland syd, vest, øst og nord for dette midtpunkt. Ifølge legenden var der her det første fastland dukkede op af ursumpen hvor Fuglfønix også landede.

Det fik mig til at fundere over om en kæmpe fugle virkeligt kunne være kommet fra rummet og være kimen til alle reptiler. Reptiler har nogle gange nogle særlige egenskaber, så som elektriske ål. Alligatorer kan for eksempel faste i flere måneder når de går i en slags dvale i tørke perioden. Nogle mener der en gang har været tilstande på Mars meget lig Jorden. Måske mellemlandede den på Månen, hvis Månen og Mars da overhovedet fandtes i et så tidligt stadie. Så skulle den have kunnet svæve meget langt uden at forbruge ilt. Hvis det var tilfældet kunne den nok ikke være kommet fra distancer længere væk end Mars. Dertil kommer andre faremomenter som stråling og mikro- partikler, som siges at kunne være et problem ved rumfærd og er atmosfæren overhovedet af en beskaffenhed hvor en sådan svævetur hypotetisk kunne foregå. En medarbejder i Nasa har udtalt at der er atmosfærisk modstand i rummet, hvilket vel vil sige noget i retning af at det vil være som en modvind når et objekt accelerer. Giza plateauet siges godt nok at være opkaldt efter Mars, men man må vist forkaste at den, alt andet lige ville have kunnet svæve så langt uden at forbruge ilt. Måske er det mere symbolsk, at liv må være kommet udefra eftersom Jorden var en glødende kugle i det tidligere stadie, hvor man må antage at intet liv ville kunne overleve.

Benben stenen

Toppen af pyramiden, den såkaldte pyramidion også kaldet Benben Stenen skulle i følge legenden være fra dette første land. Sådanne pyramide toppe var hugget ud af én stenblok og havde form som en lille pyramide. Det siges at Keopspyramiden har et fladt plateau toppe på cirka 10×10 meter. En sådan pyramidetop siges at være udstillet på museet i Cairo. Jeg har nu ikke set den ved selvsyn, selvom jeg har besøgt museet, men den kan ses på foto. Det er en næsten sort sten med indhuggede hieroglyf, der vel fortæller legenden, men det er muligvis ikke den originale fra Keopspyramiden. Den originale pyramidion er et mysterie. Den siges at være forsvundet, men hvordan kan en så stor stenblok forsvinde? De er faktisk forsvundet på mange pyramider eller ligger for foden af pyramiden, skriver de i artikel fra Statens Naturhistoriske Museum. De skriver at den ofte var af guld og at det derfor kunne have fristet røvere, men det forekommer mig lidt usandsynligt at de skulle have overtrukket en sten, som det mente var fra Jordens første fastland med guld, men de skriver at sådanne sten ofte var betrukket med guld, hvilket måske kan have sin rigtighed. Benben stenen symboliserede ‘klippen i midten’. Det var det første fastland der dukkede op af ursumpen. Nogle mener det rent faktisk kan være en klippe fra dette sted. Matematikeren Carl P. Munck, må det have været, opdagede at man på nogle mindre pyramide monumenter i Sydamerika kunne beregne længde og breddegrader.

I nummer tre fortsættelse af videoen The Code, påviser Carl Munck, at den geografiske placering af en lang række amerikanske pyramider og monumenter i grader, kan aflæses af disse bygningers konstruktioner, for eksempel antal af niveauer i trinpyramider, antal af flader eller længden og formen i jordhøjde. Ved hjælp af omregning til grader, finder han den helt nøjagtige geografiske placering for hvert bygningsværk. I følge Carl Munck, betegnes disse placeringer som antal grader ‘vest for Giza pyramiden’, hvilket, hvis jeg har forstået det rigtigt, indikerer, at arkitekterne der stod for disse bygningsværker, havde et nøje kendskab til Giza pyramidens placering og at der må have været en forbindelse mellem disse bygherrer og egypterne og Giza pyramide.

Et matematisk regnestykke, der viser højden på den store pyramide i Giza i engelske feet. Carl Munck påviser, at fod ikke som man måske skulle tro, er en cirka længde på fødder, men når frem til længden på fod ved at sammenholde konstanter i matematisk formel, konstanter som blev brugt, blandt andet i Stonehenge. (Billede: Snapshot fra YouTube)

Carl Munck mener ikke at pyramidernes hovedformål er at fungere som gravkamre, men at de snarer er monumenter over viden. Han påpeger, at der ikke er fundet mumier i en eneste pyramide og siger, at denne viden er den sande matematik, som vil overleve alt andet der forgår. Man kan finde The Code på YouTube ved at søge på Carl Munck – The Code.

Hvis man antager at seismologisk stammer fra ordet Sais, kunne man måske spørge om der er der noget ‘Sais’ ved Stonehenge? Så vidt vides var overlæggerne låst sammen nærmest som byggeklodser ved hjælp af huller, som stenene passede ind i, så de havde sværere ved at ryste fra hinanden i tilfælde af jordrystelser. Dette kunne måske være noget ‘Sais’. Hvordan egypterne teknisk set har kunnet placere en sådan sten på toppen af pyramiden er lidt af en gåde. Det kunne måske bestyrke teorien om at de brugte rampe til opførslen af pyramiden. Tidligere analyser ser ud til at vise, at de i nogle tilfælde fyldte op med jord efter hånden som de byggede opad, så det må antages at være en almindelig fremgangsmåde. Jorden blev derefter fjernet igen, når bygning var færdig. Man mener også, at der for eksempel har været brugt ramper ved opførslen af Stonehenge for at kunne placere overliggerne.

Inkaerne
Historien ligner meget Inkaernes legende, der for eksempel også fortæller at Tiahuanaco, hvis oprindelige navn Taypicala betød ‘klippen i midten’. Fortællingen ser ud til at være en anden måde at fortælle at der var lige store faste landmasser mod nord, syd, øst og vest. Viracocha fashionerede nye mænd og kvinder ud af sten og sendte dem til de fire (verdens)-hjørner, hvor de begyndte at genoprette bestanden i verden. Tiahuanaco ligner så vidt jeg ved ikke noget typisk fra Egypten, så det er lidt mystisk. Anlægget bærer vidnesbyrd om en speciel avanceret stenhugningsteknik. Der er også fundet meget avanceret stenhugning i Egypten, men det har et egyptisk præg. Avanceret stenhugningsteknik fra begge lande har en slående lighed.

Core-7

Det er en speciel teknik til at bore rørkanal i granitblokke, som måske for eksempel i Cusco kunne bruges i forbindelse med vandforsynings teknik. Kernen fra udboringen kaldet Core-7 blev fundet i Khafre Walley Templet 1881 ved store Giza pyramide af arkæologen Flinders Petrie. Core-7 kernen er befinder sig nu i London, fortæller de i TV dokumentar på H2 History. Kernen fra Egypten viser spor efter teknikken, der givet et udseende, der ligner en slags gevind. Spor efter nøjagtig samme udboringer, findes i avancerede stenarbejder udstillet på museet i Cusco i Peru. Man mener det må have været frembragt med rørformet bor med diamanter. Man mener ikke at de havde et sådan materiale, men kun kobber værktøj i oldtiden i Egypten. Til gengæld er der mange eksempler på arbejder i granit, så logikken siger, at de alligevel må have haft den slags værktøj, måske i indviede lærde kredse, en viden der ikke var enhver mands eje. Det siges godt nok, at de kun havde bronzeredskaber, men hvis for eksempel granit megalitter bærer spor efter brug af maskinel forarbejdning, må de jo have haft det alligevel. Diamanter kunne måske være indlejret i dem romerske beton støbning, hvis betonen da ikke lige frem i sig selv kunne slibe i granit, på grund af de meget hårde pulverisede lavasten, der findes i naturen som følge af kontakten mellem den glødende lava og kalksten og blev brugt som en del af materialet i den romerske beton. Kalk- og sandsten bærer udover det hårdere granit spor efter en sådan maskinel forarbejdning, måske af specielt sjak under ledelse af lærde, man i dag ville kalde ingeniører. Udhugning af sakofager viser så stor præcision, at det nok ikke kan være lavet med kobberværktøj, men det har måske teoretisk været muligt at lave det mere primitivt med hånddrevet hjul af en slags, drevet af en sekundær person, der stod uden for sarkofagen, fremfor at de skulle have brugt elektricitet, uden at jeg skal kunne sige med sikkerhed, hvordan teknikken var udformet. Der var nok ikke plads til at bruge et større apparat inde i et granit sarkofag under udhugningen. Svaret hvilken teknik, der blev brugt kunne teoretisk set findes i Cusco, men de havde ikke så meget tradition for at beskrive teknikker, som man ellers nogle gange ser fra relieffer i Egypten. De udstillede stenarbejder i Cusco, ligner mere en slags svendestykker end noget der rent faktisk havde et praktisk formål. Det er i alt fald svært at regne formålet ud, hvis det ikke blot var nogle eksempler på avancerede stenbearbejdninger. Man har ganske vist ikke en kerne som Core-7 fra Cusco, men billeder viser, at en sådan udboring fra Cusco, har samme spor, der ligner gevind, på indersiden. Man må nøjes med at konstatere, at teknikken fandtes i to forskellige lande, adskilt af Atlanterhavet.

Man kan antage med stor sikkerhed, at der må have været en udveksling mellem egypterne og inkaerne, men det er lidt svært at datere hvor langt det egyptiske går tilbage i tiden. Det kunne tyde på at det var Egypterne og grækerne, der først fandt Amerika, men man kunne selvfølgelig påstå at indianerne var de første. Så kan man måske diskutere om teknikken kom fra egypterne eller inkaerne. Der ligger noget avanceret stenhugger teknik, der kunne se ud til at være lavet med maskinel perfektionisme ved en af de ældste pyramider, trinpyramiden i Sakkara syd for Giza i Egypten, som faktisk beskrives som Egyptens første pyramide. Mere generelt findes også mange statuer med perfekte symmetriske ansigtstræk, men alligevel. Det ser nærmest ud som om det er lavet med en maskine på en eller anden måde. Det kan være lidt svært at se hvor man befinder sig, når det vises i et TV program. Faktisk siger de i TV program at boring i granit er fundet ved Giza pyramiden, men pointen er at der er slående ligheder mellem stenhugger teknik fra Egypten og Cusco i Peru. Teknikken anses for at være omgivet af mystik, da man ikke mener at de havde teknologien på det tidspunkt. Man mener at boringen fra Giza tjener som dørhængsel, der holder døren. Det ser ud til at være boret i loftet, så man kan måske godt se bort fra at der kunne være lagt noget vægt oven på røret der blev brugt under boringen. Derved mener man at dateringen må være den samme som templet hvor det er fundet, men er det nu helt beviseligt? Det kunne nærmest se ud som om det er nogen der kun har afprøvet teknikken, noget der måske kunne ligne et svendestykke. Man har vist ikke fundet andre slående eksempler på anvendelsen af en sådan boring i praksis. Inkaerne havde deres storhedstid efter vores tidsregning. Templet har måske ikke har noget med dateringen at gøre. Teknikken kunne være af relativt nyere datering, men det ville være lidt særpræget at afprøve det i et gammelt tempel. Hvis den var dateret til at være samtidig med opførslen af templet ville det nærmest virke overnaturligt at de skulle have haft en sådan teknik så tidligt i historien, men man kunne måske spørge om de ville sige noget med at teknikken kan ses ved dette gamle tempel. Det skal dog siges at de har noget meget avanceret stenhugger teknik ved Keopspyramiden. Jeg huske fra engang hvor jeg sad ved et sådan tempel. Det var begravet i sandet så kun noget af indgangspartiet kunne ses. Der var en fordybning foran indgangen formodentlig fordi sandet var drysset ind i templet gennem indgangen, hvilket gjorde det velegnet til at sidde i en rundkreds. Templet blev vist først udgravet senere af arkæologer. Det synlige parti så ud til at være granit. Dels er stenene meget store og tunge, dels passede de sammen med millimeters nøjagtighed, men selv hvis det var sandsten ville teknikken have været noget af en præstation, men selv hvis det stenen ikke var granit men en blødere stenart, ville teknikken have været noget af en præstation.

Eksempel på stenarbejde fra Egypten. Så vidt vides er det fundet ikke så langt fra

Eksemp på stenarbejde fra Egypten. Så vidt vides er det fundet ikke så langt fra trinpyramiden. Nummer to foto er fra museum i Cusco. Sidstnævnte viser boringsteknik magen til den teknik, der er brugt i tempel ved Keops-pyramiden i Giza i Egypten. Ringmæker fra boringsteknikken afslører at der er brugt nøjagtig samme teknik begge steder. Det kunne tyde på, at der må have været en udveksling mellem inkaerne og egypterne.

Mayaerne
Det er straks vanskeligere at se en forbindelse til Maya kulturen. Der er stadig mange uudforskede arkæologiske Maya seværdigheder i Sydamerika. Det ser nærmest ud til at mayaerne må have haft et motto der sagde: Enhver by bør have en pyramide. Første gang de spanske conquistadorerne kom til Sydamerika, hvor de i øvrigt led et stort nederlag til mayaerne fandt de et område kaldet Gran Cairo. Det står lidt uklart om det var conquistadorerne der navngav området.

Snapshot fra El Gran Cairo i YouTube videoen ‘Entire History of the Mayans // Ancient America History Documentary’. Området ligger i nord Yucatan nær Isla Mujeres. Hvad de spanske conquestadorer fik øje på fra kysten var bygningerne med ligheder fra oldtidens egyptiske templer.Conquestadorerne kaldte stedet Store Cairo. Dette førstehåndsindtryk kunne måske tyde på, at mayaerne trods alt havde viden med fra Egypten, som de i så fald utvivlsomt har videreudviklet. Samtidigt tyder det på, at de lignede Inkaerne gennem Inka kongens herkomst som ifølge teorien skulle stamme fra Sais.. Det ville i nogen grad afmystificere mayanerne nærmest overnaturlige viden og afmystificere spørgsmålet om der er forbindelse mellem pyramidekulturerne. Det kan måske tænkes, at en sådan græsk akademisk viden blev brugt til at fremme deres egen kultur, så det ikke af den grund nødvendigvis var magen til egypternes. Mayaerne kan også have haft viden fra andre kilder til viden, samtidigt. Da teorien antager, at det kom fra et græsk akademisk videncenter, kan man konludere, at egypterne egentlig også brugte denne viden til at fremme egypternes egen kultur.

Min teori er at nogle af de Sydamerikanske indianere kom af en mere direkte rute over havet til Sydamerika, at de rent faktisk var i stand til at krydse Atlanten. Da det må formodes at det startede i tidlige tider, kan vandstanden i havet have været lavere og en sådan rejse lettere. Ifølge en YouTube videoen ‘Archeologist Investigate 50,000-Year-Old Brazilian Rock Art’ er der fundet 50.000 år gammel klippekunst i Brasilien. Det rykker lidt ved en teori om at Sydarmerikanske indianere var ankommet på samme måde som de Nordarmerikanske gennem nordvest passagen, hvis der da overhovedet er nogen, der har fremsat en sådan påstand. Det er sjældent man støder på sådanne teorier, bortset fra Nordamerikanske indigenous selv, der mener at nogen af dem kan være kommet over vandet fra vest, men der findes mange forskellige indigenous i Sydamerika, så de kan være ankommet fra forskellige steder. Så langt tilbage i tiden kan vandstanden have været lavere. Inkaerne bygger for eksempel kanoer i forskellige størrelser alt efter formålet. Nogle kan også været ankommet fra vest, for eksempel fra Indonesien. Men uanset om kimen til mayaernes byggeteknik oprindeligt stammer fra Sais eller lignende, hvilket måske kunne tænkes ud fra en teori om at pyramider har et seismologisk formål, at dæmpe jordrystelser, er det en viden der er videreudviklet uafhængigt inden for kontinentet, hvilket de også siger i videoen om mayaerne. En teori kunne være at de stammer fra Sumererne og havde forbindelser til Sais. Det kunne måske forklare Mayaernes meget sofistikeret kultur, at de trods alt havde haft noget viden med i ‘bagagen’. En YouTube video DIVINE COUNCIL ‘They Were Not Gods: Sumerian Texts Reveal Who the Anunnaki…’ viser sumerisk trinpyramide, der har stor lighed med mayaernes pyramider, jeg vil næsten kalde det et håndfast bevis på, at der var en forbindelse til kulturen omkring sumererne, hvis man ellers kan regne med det grafiske foto, der vises i videoen. Der vises også andre sumeriske bygningsværker, der ligheder der kunne være udført af samme bygherrer. Man kan jo genere sådanne billeder kunstigt med AI nu om dage eller måske var det et virkeligt foto fra det nuværende Iraq eller et grafisk image, der giver et sandt billede af sand sumerisk trinpyramide. De sumeriske figurer i videoen ligner mistænkeligt meget oldtidsegypterne. De har samme hovedprydsler og dekorede kravesmykker, men det kan jo være fordi det er de ikke af den vej kan fremskaffe AI genererede sumerer. Måske vides det ikke helt præcis hvordan de så ud. Jeg vil næsten sige, at de ser mere robust ud en den kendte trinpyramide fra Egypten syd for Giza, der mere kunne ligne et eksperiment som havde vist sig at have arkitektoniske bygningsfejl, der blev ændret under vejs. Indiansk kultur kan nogle gange lede tankerne hen på Sumererne med deres totem pæle og fjerprydelser. I samme video vises nogle relieffer, der også kunne lede tanken hen på indiansk kultur, men her de Nordamerikanske indianere. Relief viser en stor fjerdprydsel spændt på ryggen, som ligner en fantasifuld fuglehale, som også Nordamerikanske indianere bruger i danseretualer. Det er interessant. De efterligner muligvis fugles indviklede paringsritualer som eksempelvis paradisfugle, hvor hannerne ofte har en mere prangende fjerdragt end hunnerne. I et tilfælde vises en figur med to stave, som også er typisk for noget man kender det fra Odin. De bruger stavene til at tegne geografiske cirkler. Det menes at være baseret på græsk lære om ‘klippen i midtenø eller ‘verdens centrum’. ‘Men har Odin noget at gøre med sumererne eller rettere Anunnaki? Stavene så imidlertid ikke helt almindelige. Det så ikke ud til at være lige stave, men formen lignede nærmest noget i retning af paranteser. Sagnet om Odin forekommer at være mystisk, så man ved da aldrig, men det ville være noget nyt for mig hvis Odin havde noget med Anunnaki at gøre eller er det blot et tilfældigt sammentraf?

At pyramiderne beskyttede befolkningen menes at have været den begrundelse kongerne brugte til at overtale befolkningen til deltage i det store byggeri, så rent faktisk kunne den måske i nogle tilfælde beskytte befolkningen mod jordrystelser, selvom det blev fortolket mere abstrakt, at pyramiderne havde nogle overnaturlige egenskaber. Det virkede måske lidt grotesk når de opdagede at det ikke beskyttede mod for eksempel tørke og hungersnød og efter de havde lagt så meget arbejde i at opføre pyramider. Det ses ofte at pyramide anlæggene pludseligt blev efterladt, ikke fordi befolkningen gjorde oprør, men en følge af præsterne selv. Det er lige før Sydamerikas trinpyramider ser ud til at være mere udviklede og bære præg af mere solidt arkitektur og i bedre stand på trods af at de ofte har været begravet i junglen. For eksempel menes det at der i nogle tilfælde var anvendt diamanter ved boringen, dels mente man at det var fra bronzealderen og at de kun have bronze redskaber. Dels menes de ikke at haft så avancerede skibe, så de som et fast etablissement på rimeligt betryggende vis kunne krydse Atlanterhavet. Man må antage at teknikken til at bearbejde granit krævede diamanter, men de havde ikke diamanter så tidligt i historien, hvis man skal tro arkæologerne. Den tilsvarende teknik vises på museet i Cusco. At forbindelsen mellem egypterne og sydamerikanske indianere der byggede pyramider ville måske være oplagt, hvis det var helt tilbage til tidspunktet fra opførslen af trinpyramiden, da de sydamerikanske pyramider kunne se ud til at være en videreudvikling af trinpyramider, men det har måske ikke noget at gøre med den avancerede stenteknik der ses ved trinpyramiden og templet ved Giza pyramiden.

Der lå en gang en gammel kystby i Egypten der hed noget i retning af Encha eller nærmere Enche, som måske kunne have noget at gøre med navnet Inka. Kom inkaerne oprindeligt herfra eller var det kun den første Inka konge der kom herfra. Det kunne måske forklare hvorfor han blev specielt udvalgt af Veracocha, fordi han stammede fra Sais, et græsk centrum for hvad man kunne kalde akademisk uddannelse som måtte anses for at være gejstligt. Fik de en stav fra et sådan videncenter efter endt studie? En berømt stav er Moses stav, som også bliver tillagt at have haft overnaturlige egenskaber. Det vender lidt op og ned på hvad man ville tillægge et trofæisk bevis på akademisk indsigt ligesom man ser fra kappe og firkantet graduate hat fra universiteter eller noget, der kunne sammenlignes med et eksamensbevis, at en sådan viden kunne opfattes som overnaturlig for udenforstående. Man kunne pege på, at det medførte en mission lige som den første Inka konge, der drog ud og med sin stav og grundlagde inkariget, mens Moses exodus drog ud for at genvinde det forjættede land, der flød med med mælk og honning. Det må have været en forventning til sådanne lærde, at de berigede verden med deres viden, som man også ser det fra den første Inka konge, der direkte blev tilskynnet af læremesteren, som antageligt var Viracocha, til at drage ud og finde Cusco og dermed grundliæge inkariget. I tilfældet Moses, var det måske noget han kunne udlede af kundskaberne de græske lærermestre have introduceret ham i; stemmen fra den brændende busk i ørkenen. Da lærermestrene formodes at være græske, behøvede det ikke nødvendigvis at være etnisk egyptisk, men som oftest en visdom omsat til egen kultur, som selv ses af egypternes kultur, selvom man som ofte vil have det til at se ud som om det var egypterne selv, hvilket man måske også alligevel kunne påstå, da det havde udgangspunkt i egyptiske lærde. Egypterne omsatte den græske visdom til at udvikle egen kultur. Ud fra det synspunkt kunne man måske omvendt se det som intelligent viden, at Moses vidste at vejrforholdene og de geografiske forhold var på en sådan, at vandet ville skilles og at der lå viden bag, at han kunne trylle vand fra en klippe ved at banke på klippen med staven. Kan sådanne graduate relikvier have overnaturlige egenskaber? Moses, der var en del af et geistligt miljø, har sandsynligvis fået den ypperligste kongelig egyptiske uddannelse. For eksempel hvilke dyr israelerne måtte spise eller ikke spise tydede på, at der lå viden bag om dyrenes ophav. De kaldte det nok ikke uddannelse, men indvidet i kundskabens hemmeligheder, kunne man måske nærmere kalde det. Disse lærde skulle have et formål med uddannelsen, for eksempel at bebygge verden, som man kan læse af egyptiske pyramise myter, så det behøver ikke nødvendigvis at afspejle græsk byggeteknik af udseende men afspejler hvad der udspringer af en akademisk lære, en lære som blev brugt til at fremme den lokale kultur. Eller var byen opkaldt efter inkaerne fordi der foregik noget skibsfart til og fra Egypten? Tiahuananco kunne måske være viden der var bygget videre på som havde fået en græsk drejning og dermed en egyptiske drejning ud fra en teori om at græske lærde var involveret i akademiske lære. Disse uddannelser blev brugt til udvikling af det lokale samfund, så man kunne kalde det en egyptisk drejning. Det kunne måske passe på nogen fra et videncenter med meget lærde, som kunne være fra Sais. Det nærmeste man kan komme en sammenligning er udhugninger i nogle specielle obelisker, så vidt jeg kan vurdere. Det gør det ikke mindre mystisk, at de ikke er opstillet i Egypten men i Etiopien. På nogle af dem ligner indgraveringerne nærmest højhuse med vinduer. Det er måske ikke lige beviseligt at der skulle være en sammenhæng til disse obelisker. Mange siger, at der ikke er en forbindelse mellem Egypten og Sydamerikanske pyramide kulturer som for eksempel Mayaerne. Personligt mener jeg at det ville være mærkværdigt hvis der ikke var en global sammenhæng mellem verdens forskellige pyramidekulturer, hvor to vidt forskellige samfund begge havde fundet på den idé at bygge pyramider. Til gengæld har man med sikkerhed fundet kongens gravkammer i Maya-pyramide i modsætning til Giza pyramiderne, hvor gravkammeret sandsynligvis blev flyttet til Kongernes Dal for at forhindre gravplyndring af pyramiderne, hvilket har givet grobund for teorier om at pyramiderne i Giza havde et andet formål. Sammenhængen må være de verdensomspændende akademiske indsigter, der har forbindelser til græsk viden og forklaringen på en global kultur, hvor soldyrkelse som religion spillede en væsentlig rolle.

I teorien er pyramideformen det mest perfekte til at dæmpe seismologiske rystelser eller var den bedste mulighed for at pyramidens grav funktion kunne bevares gennem tidens tand, hvilket måske kan være to sider af samme sag, der også indbefattede at pyramiden kunne dæmpe jordrystelser. Det kunne pege på Sais, oldtidens Cairo ud fra en teori om at ordet seismologi stammer fra ordet Sais. Man kan ikke helt afvise at det faktisk i nogle tilfælde fungerede, alt efter hvor udsat området er for jordrystelser. Der er steder der er mere udsatte end andre. Den store pyramide i Giza siges at have været udsat for jordrystelser gennem tiden, der har fået rystet den ydre beklædning af, men de grundlæggende byggesten står der stadig i dets oprindelige form. Pyramider havde ry for at beskytte folket, hvilket blev brugt som argument for at folket deltog i udførslen. Sumererne brugte også elementer af pyramideformen i deres bygninger.


Stenteknik, Nasca Peru. Eksempel på såkaldt kyklopisk stensætning eller det jeg kalder irregulære sten, som ses i oldtidsmonomebter mange steder rundt om i verden, sågar på Påskeøen. Der findes blandt andet en oldtidspyramide i Grækenland, der ligner byggestilen. Det ser ud til at have et seismologisk formål, der gør bygningerne mere modstandsdygtige over for jordrystelser, så man kan antage at oldtidens byggeherrer beskæftigede sig med den slags seismologisk sikring. Byggestilen er mystisk, da man kun har teorier om hvordan det har kunnet lade sig gøre at tilpasse stenene så præcist. Der vises sådanne sten nederst i Keopspyramiden i en YouTube video, der grangiveligt ligner stensætning fra Peru. Jeg har ikke tidligere lagt mærke til at der skulle være netop sådanne sten. De andre sten i pyramiden ser ikke ud til at have samme præcision. Det antyder næsten, at der tidligere skulle have ligget et sådan lag sten uden på de sten som nu kan ses. Lignende stensætninger i Egypten har normalt et lidt andet udseende. De har ikke rundinger, men er glatslebne så facaden så helhed fremtræder med glat overflade, men ellers er princippet i tilpasningen den samme, så stensætningen er mere modstandsdygtige over for jordrystelser. Man kunne næsten frygte, at det måske kunne være en fotomanipulation.

Sirius nævnes ofte i forbindelse med rumvæsners besøg på Jorden. Sirius er en sol, men den har en tung måne der kredser omkring stjernen så hvis man taler om rumvæsner fra Sirius må de have været fra denne måne. I teorien kunne kykloper have været så stærke, at de kunne have arbejdet i marken, hvor al ting ville have været tungere end normalt, så de brugte ikke mørtel men kun den ekstraordinære vægt fra stenene, mens de øvrige væsner må have levet med kunstig levitation. Det kan jo have været en meget gammel planet, der var teknologisk højt udviklet. Derfor kunne en kvindelig Kyklop med lethed bruge megalitter til bygning af et tempel på Malta øen Victoria, mens hun samtidigt bar et barn på armen. Thor ligner meget beskrivelsen af kykloper, så måske var der kæmper med et øje og tilsvarende kæmper med to øjne. Beskrivelsen af Thor ligner meget beskrivelsen af kykloper. Lige som Thor havde de nogle våben, der kunne fortolkes som højteknologiske. og da det jo antages at have været et højteknologisk samfund, der nødvendigvis levede med kunstig tyngdekraft i form af kunstig levitation og senere kunne rejse til en anden planet, må man formode at kykloperne, udover de fysiske kræfter også havde teknologiske redskaber. Han blev også tillagt at være smed ligesom kyklperne, som siges at have været smede. I myten om Odin, der jo er fader til Thor, beskrives han som at have revet det ene øje ud for at behage guderne, da han skulle besøge et helligt sted. Om det skulle symbolisere de enøjede kykloper må stå hen i det uvisse, men de nordiske mytologier fortæller ikke direkte, at Thor var Kyklop. En historiker tillagde det, at smede ofte er i risikozonen for at miste øjet på grund af gløder under smedning. Beboerne på denne planet formodes, at have forladt planeten, muligvis med hjælp fra rumvæsner fra en anden planet. Anunaki taler jo om at de kom fra en anden planet kaldet Nibiru Der er så mange planeter i universet, at man beregninger viser, der er stor sandsynlighed for liv på andre planeter. Selvom beregningerne måske er for optemistiske, da Jordens betingelser for liv er meget speciel, kan der alligevel være andre planeter med liv. For eksempel ser Jorden ud til ikke at kunne undvære Månen. Det er nogle enestående hændelser, man måske kan beskrive som tilfældige, der har skabt Jorden. Jesus fortæller om en plandet med masser af plads, så det må have været en stor planet, hvor de kunne have taget hen, så Jorden kunne anses for kun at have været en mellemlanding. Hvis dette er rigtigt, kunne det indikere at observationer af kæmpe UFO’er kunne være realistiske. En handicappet, der sad i rullestol, havde set en kæmpe UFO flyve i lav højde. Den var vurderet til at have en diameter på en lille kilometer, da den blev set flyve i en dal mellem to bjergtoppe med en afstand af 1 km imellem, hvor den netop kunne passere. Det lyder umiddelbart lidt fantasifuldt, da ingen andre havde set en sådan kæmpe UFO, men i en sådan sammenhæng, hvor en hel planet holder flyttedag, kunne det forekomme at være mere realistisk. I en en anden lignende hændelse havde en UFO et rundt rødt lys svævende foran. At det var en speciel ukendt levitationsteknik eller lignende gør faktisk observationen til en mere virkelighedstro mulighed i forbindelse med en sådan teori.

Havde de overhovedet på dette tidspunkt kendskab til at Sirius 2 fandtes, Sirius 2´s måne cyklus, der var på 50 år, ser ud til at være taget med blandt andet i mayaernes kalender. De har i alt fald en markering for halvtredsindstyvene år, som ikke umiddelbart kan forklares på andre måder. Det er lidt af en gåde, hvor mayaerne skulle have denne viden fra, da Maya kalenderen må anses for at være en gammel historie fra før Sirius 2 har været været videnskabelig bekræftet ved hjælp af obserevetion med teleskop. Cyklusen var ikke præcis på 50 år, men 49,9 år skriver, altså en lille rest, der så vidt vides ikke blev præcist koordineret henover tiden. Jeg er i alt fald ikke støt på oplysninger om at der skulle have været en sådan koordination i Maya kalenderen, men derfor kunne der godt have været en sådan koordination i kalenderen. Ellers kunnde det formodes at være blevet til et fiktiv symbolsk begreb, en kunstig enhed i kalenderen der symbolsk kunne inddele sådanne perioder defineret med astrologiske egenskatber, der stammede fra Sirius 2’s måneårkunne det have været og som kunne fejres. Morten Kuni skriver noget om det i sin artikel. AI påstår, at der ikke findes en sådan Sirius 2 månefase, men henviser i stedet til hvores egen måne, men det er jo velkendt, at man senere har observeret og bekræftet Sirius 2 ved opfindelsen af teleskopet, så der må jo være en cyklus af en slags. Navnet Osirius kan antages at være udledt af Sirius, så måske spillede Sirius en central rolle i oldtidens soldyrkelse. Osirius Templet i Egyptern er meget mystisk og indeholder granit megalitter udhugget med stor præcision og transporteret over en stor afstand. Templet bærer spor af avanceret vandteknologi, der fylder bassinet op til en præcis vandstand fra en ukendt kilde. Arkæologiske forskere har ikke fundet kilden til vandet på trods af forsøg på at tømme bassinet med stor vandpumpe. Det er ikke vand fra Nilen.Templet indeholder ingen hieoroglyffer, hvilket er usædvanligt i Egypten og dels gør det svært at datere.. I følge den græske myteologi, var det en fejl, at kykloperne slap løs ‘fra Gaias skød’ som det hedder sig i myten. Hvis det var tilfældet, at de kom derfra, burde man på afstand kunne se ruiner og lignende på månen kaldet Sirius 2, hvis man en gang kommer tæt nok på med teleskoperne. Læs eventuelt artikel af Morten Kuni, der selv har besøgt Dogon-folke

En nyere YouTube video lufter tanken om, at stenene er skabt kunstigt ved hjælp af geopolymer cement også kaldet Romersk Beton. Der vises foto af mindre klippe formationer, der har et specielt knudret udseende, som om nogen havde slået kreativiten løs med en meget stor mængde geopolymer som dels er efterladt tilfældigt og dels forarbejdet efter at være størknet, som kunne se ud til at ligne en sådan geopolymer cement, så det kunne man måske tage til eftertanke. De ireguløre megalitter i stensætningerne er meget svære at forklare. Alene det, at der er så mange sten der vender fronten ud mod vind og vejr, ser umiddelbart efter min mening urealistisk ud. I den forbindelse skal man måske bemærke, at begge sider har karakter af at have vendt front og er naturlig forvitret af vind og vejr, hvilket egentlig ikke kan forklares rationelt. Det ville betyde at begge sider var udhugget på en sådan måde, at det så ud som om stene var taget fra stenbrud, der havde flader, der vendte udad. Det ser ikke særligt sandsynligt ud, at de fra et naturligt stenbrud skulle have sådanne flader på begge sider, hvilket altså vil sige, at de må var skabt kunstigt for med vilje at få fladerne til at se ud som om de var naturskabte. Det fortælles, at stenene i nogle tilfælde dukkede op og var placeret i stensætningen natten over. Stenene ser ud som om de har været udsat for ætsning hvor siderne støder ud til hinanden, siger de berømte Peru teoretikere, men det kunne måske også tilskrives, at det var geopolymer støbning. Det giver mulighed for, at de nystøbte sten kunne manipuleres inden tørring. Derved behøvede de i teorien kun at påføre de tilstødende sider med en tyd emulsion, der ville få det færdige resultat se ud som siderne passer perfekt sammen. Det skal dog siges, at det ikke har været videnskabeligt analyseret på samme måde som H-stene i Puma Punku, så vidt jeg ved. Så skulle man udtage en prøve fra en af stenene, hvilket sikkert ville være svært at få lov til, i modsætning til Puma Punku, hvor indholdets kemiske sammensætning er identificeret. I Puma Punku, der bærer spor efter en katastrofe kan man finde prøver mellem knuste sten. Man kan jo ikke så godt tage en prøve fra et stenbrud, hvis det viser sig, at stenene ikke kommer fra et sådan stenbrud. Hvis det var en polymerisk støbningsteknik, kan man forstille sig, at det krævede forme som der alligevel var nogle udfordringer ved at tilpasse, men lige efter støbningen ville de formodentlig have været så bløde, så de med lethed kunne formes efter omgivelserne.

I YouTube videoerne, Geopolymer or Natural Rocks? The Geological Truth of Saksayhuaman, Peru | Ancient Architects og The Living Stones of Sacsayhuaman, udmærker sig ved at handle om dokumenterede videnskabelige undersøgelser med begrænset offentliggørelse, Undersøgelserne handler om af sådanne c (som nogen kalder dem), stensætninger fra Sacsayhuaman i Peru, skaber tvivl om hvorvidt stenene kan være støbt. Set i forstørrelsesglas ser overfladen ikke ud til at være samme type sten som ses fra stenbruddet. Der kunne der være brugt pulveriseret lava i støbningen, hvilket måske kan gøre det svært at skelne fra virkelige sten, men denne teori står lidt for egen regning. Det er imidlertid lidt svært at blive klog på videoens endelige konklusion. Tilsyneladende vender den tilbage til at konklusionen i sidste ende, at det er oprindelige lokale sten der er brugt til murværket, men det er lidt mærkeligt at prøverne fra de anvendte sten havde en anden overfladestruktur. De påpeger i videoen at stenene fremstår med en naturlig overflade og at de ser ud til at være formede på en eller anden måde, måske mens det stadig var blød betonstøbning eller ved opvarmning eller ved hjælp af kemikalie. Med andre ord, havde prøverne ikke samme sammensætning, som stenene fra det lokale stenbrud. som man ville forvente stenene kom fra. Man kunne måske pege på, at hvis stenen var hentet fra et stenbrud, kan det kun være de yderste sten med en naturlig overflade, der blev brugt. Hvis det var støbt, kunne stenene lige så vel have haft en glat overflade, men de ser tværtimod ud til at have et mere naturlige udseende. De fortæller i videoen, at stenene kan være hentet fra et andet stenbrud, der er resultatet af lava fra en fjern fortid og måske også kunne være forekommet meget tæt på bebyggelsen. En teori kunne være, at det beton lavet med ler, der indeholder pulveriseret kalksten og pulverserede lavasten, da de videnskabelige analyser viser spor der kan være fra begge dele. Det kan måske være en lerart, der findes ved vulkanudbrud fra fortiden eller kulsur kalk findes måske separat sådanne steder. Ifølge lokal fortælling, blev stensætningerne i nogle tilfælde bygget over natten. Romerne brugte pulveriseret lavasten i beton, hvilket gjorde denne beton meget holdbar og den kunne også størkne under vand. Italien hørte under Grækenland på et tidspunkt i historien, så det kunne teoretisk være et kendskab der kom fra et græsk videncenter, men opfindelsen tillægges dog romerne. Ellers skulle påstanden underbygges af fund af en sådan betonteknik i andre dele af verden. Det kunne måske forklare, at inkaerne var i besiddelse af samme viden. Hvis stenene er støbte, ser det nærmest ud til at være et fupnummer, måske for at få bygherrene til at se mere overnaturlige magiske ud, men det er som sagt ikke en endelig konklusion. Det ville ikke fuldstændigt afmystificere stensætningerne, da det i så fald må have støbning i meget stor skala og hvordan kunne de knuse kalksten og lavastenarter som andesite i en så stor skala, men romerne, der brugte det til at bygge havne, må jo have været i stand til at fremskaffe store mængder beton med sådanne egenskaber, Wikipedia: vulkansk aske (pozzolana) tilsat kalk (kalciumoxid). Det kan være opstået når den varme lava kommer i kontakt med kalksten: kalciumoxid skulle efter sigende være ætsende. Måske skulle man se om kalksten reagerer på kalciumoxid på en sådan måde, der forklare formningen af stenene, da det er en ofte forekommende teori, at stenene havde været udsat for en form for ætsning.

Den romerske beton

Nye videnskabelige studier viser, at den romerske beton indeholder forskellige former for calciumcarbonat (CaCO₃), også kaldet kulsur kalk, som er blevet dannet ved ekstrem varme. Det menes, at dette er hemmeligheden bag betonen. Revner der opstår i betonen heler sig selv. De vil prøve at anvende betonen i moderne byggerier, fremgår det af Videnskab.dk, et spændende projekt, der kan gøre betonbygninger o.l. bedre.

I kontrast til dette, kunne man pege på, at der er mange andre lignende stensætninger rundt om i verden, som det nok ville være tvivlsomt at mistænke alle for at være støbte. Der findes andelit sten i området, hvilket formodentlig i knust form var det, der blev brugt af romerne til at lave denne meget holdbare beton af, der hærder mere og mere over tid. Andesit og lignende lava stenarter siges at være hårdere end granit.

Vidoen Megalithic [hidden] Secret: Proof of Ancient Concrete in Peru fortæller om dette kontroversielle emne og viser eksempler fra Sacsayhuaman.

I teorier om hvordan de i oldtiden kunne tilpasse stenene, så de passede perfekt sammen, påstår en videoen, at gåden er løst. De ældgamle byggeherrer brugte en teknik, hvor de smeltede stenene, mens en anden video påstår, at der i stedet for blev brugt kemikalier til at opløse stenene. Teorierne lyder begge troværdige, selvom det er forskellige. Begge teorier har nogle svage punkter, ville jeg mene. Hvordan kunne de flytte en så varm sten, der skulle have mindst 2 sider med smeltet overflade. Der skal meget høje temperaturer til at smelte overfladen på sten. En mulighed kunne være, at de kunne støbe en form af fladerne, hvor stenen skulle lægges. Derved kan man ved hjælp af en afstands måler, i form af et fleksibelt træpanel, der kan flyttes og justeres og fastspændes på et stativ i forskellige positioner, udhugge de præcise overførte former fra støbningen over på stenen. Indretningen på stativet kan bevæges op og ned og til siderne, så man kan tage målet ethvert punkt på udgangspunkt stenen. Det har været et meget almindeligt skulptør redskab i nyere tider, men brugte de også teknikken så langt tilbage i tiden? Noget kunne tyde på det når man ser de meget præcist udhuggede skulpturer, hvor skulpturens ansigt er perfekt centreret, ville jeg mene. Der kunne nok ikke bruges ler til en sådan støbeform, da ler svinder ved tørring. Irregulære sten er måske nogle af de tidligste arkæologiske fænomener f.v.t. af sin art. Opførslen kan gå meget langt tilbage i tiden, så spørgsmålet er, hvilken slags støbning de kunne have brugt.

Hvad siger internettet?

En dødsmaske er et aftryk i gips eller voks af en afdøds ansigt; den negative form kan anvendes til en positiv afstøbning. Egypterne fremstillede dødsmasker fra 2400 f.v.t., og fra ca.1400 f.v.t. blev dødsmasker benyttet som modeller for portrætter.

(Man kan derfor konkludere, at der er er en mulighed for, at de kunne have haft kendskab til gipsafstøbning i oldtiden, men kan gibs tåle en så høj varme, som der skal til, for at smelte sådanne sten?)

Et skulptør måleinstruement

Måleteknikken bruges også til at kopiere og overføre en persons udseende til byste eller statue. Det ville stadig kræve præcession, da afstøbte flader så nødvendigvis skulle vendes 180 grader. Det ville kræve, at teknikken kunne spejlvende målingerne, men med de mange sten kunne det være ren rutine. Med en bevægelig vinkelfunktion man kunne sammenligne med en saks, kunne man overføre målene spejlvendt. Hvis et håndtag bevæges mod højre bevæger det tilsvarende skæreblad sig mod venstre. Hvis det i stedet for er en træliste, med en aksen i midten, vil den den modsatte side bevæge sig med den samme afstand som den oprindelige side. På denne tværliste er der en lekter i hver ende, som bevæger sig sammen med tværlisten. Hver lektor har en vinkel ret pind, nærmest som en blyant, der kan indstilles efter mål.

Indstilleligt træstativ, der kan kopiere fladen på et klippestykke. Det kan også bruges til for eksempel at kopiere en keramik model eller i en mere udbygget udgave til at forstørre et objekt. Metoden har været brugt af sculptører, men det vides ikke hvor langt tilbage i historien, den teknik har været brugt. Sculptøren kan også kopiere direkte fra en person, der sidder model. En teori kunne være, at teknikken blev brugt til fremstilling af egyptiske statuer, idet man kan spejlvende kopieringen på en eller anden mådee ved at sætte et ekstra led i den øverste lekte, så for eksempel de to halvdele af et ansigt blev ens. Statuernes ansigter er ofte påfaldende præcist centrerede fra en midterlinje.

Systemet kan måske også bruges til at kopiere modeller lavet i keramik til for eksempel krukker der hidtil har været noget af et mysterium, hvordan de er fremstillet, som for eksempel alabastkrukker, hvor både kilden og den resulterende krukke er placeret på noget der ligner en keramisk drejebænk der ved hjælp af et spændebånd drejer ens. Håndtagene der pludseligt træder frem af den perfekte runde form, ser nogle gange lidt mystiske ud, da det ville kræve stor præcision, at lave en så jævn rund figur samtidigt, der var lavet i hånden, hvis det da overhovedet er muligt. Man kunne forestille sig en model lavet i keramik der blev kopieret ved hjælp af roterende slibehoved direkte monteret på på opstillingen på stedet for resultatet af kopieringen. Sådanne lignende former fandtes også i oldtidens Egypten i hårdere stenarter som basalt og granit, så det er stadig en gåde om de kunne lave sådanne slibehoveder i oldtiden. Kunne sådanne slibehoveder være lavet af Romersk Beton? Romersk Beton indeholder materiale fra en hård lave lave stenart, så det kunne måske være hårdt nok til at slibe i granit. Romersk Beton kan være en meget gammel global teknik, som har været udbredt viden i indviede lærde kredse. Jeg sendte faktisk en email til det panelet, der undersøgte Romersk Beton videnskabeligt, hvor jeg foreslog, at det måske kunne bruges til at støbning af slibehoveder, der måske kan slibe i granit, men tilsyneladende er det ikke undersøgt videnskabeligt, så det er højeste prioritet at finde ud af i jagten på at afsløre gåden omkring forarbejdning og slibning af hårde stenarter som granit i oldtiden. Det er måske ikke nok at kende den videnskabelige sammensætning i materialer, men man skal også kunne gå ud og finde materialerne i naturen, som man må antag, at sådanne som romerne gjorde, for at kunne efterlligne det.

Den på tegningen viste opsætning bruges egentlig kun til at lave et kopi af overfladen, men en modsat kopi, der passer ind i overfladen, der kopieres fra, som man ser det fra Kylolpiskte Sten er vist mulig ved hjælp af en ekstra midter liste, så listen med afstandsmåler bliver delt op i to, der bevæger sig i modsat retning. Disse to dele skal flugte, så det ville kræve en slags holdere samtidigt. Det forsøger jeg at kigge på ved hjælp af forskellige tegninger, men det ser ud til at det kan gøres meget enkelt hvis stenene ligger lige for under kopieringen, men indretningen kan også gøres mere indviklet. Det ser ud til, at der må have været nogle skarpe hjerner i oldtiden, så måske kunne de lave den mere indviklede udgave. Dette kunne man overveje, hvis man antog, at stenene ikke var støbt i Romersk Beton.

Kan man støbe meget tynde redsaber som et rundt cylinderisk bor, som man ser spor efter i egyptiske tempel i Giza og fra Core -7 afledt af en sådan boring.. Noget tyder på, at der må være lagt stort pres i boringen, så i den forbindelse kunne man måske spørge om en sådan støbning i Romersk Beton ville være holdbar nok til et sådan pres og om sådanne tynde støbninger overhovedet ville kunne holde eller om det ville knække. De gevind lignende ringe tyder på at der er lagt vægt eller pres i boringen. Ellers ville fladen nok have været mere jævn. Ringene kunne skyldes, at der er lagt diamanter ind i betonen, selvom man dog ikke mener fandtes i Egypten på den tid, som jo svarer til boringerne i Peru. Betonen siges, at hærde flere år efter den indledende støbning, så hvis det har været brugt til støbning af slibehoveder, kan det have været lagret i mange år forinden brug. Man ser lignende boringer fra museet i Cuscu, hvilket tyder på en forbinelse mellem Peru og Egypten.

Det ville kræve meget tid og tålmodighed, hvilket også er karakteristisk for skulptører, så måske brugte de meget tålmodighed og sirlig præcision, når de arbejdede. Hvis skulptøren huggede for meget sten af en stenblok under arbejdet med en statue, kunne det ikke rettes igen, så de skulle arbejde meget forsigtigt og vide hvordan det endelige resultat skulle se ud. Ved at gå den modsatte vej og måle afstanden på stenen, der skal udhugges, kan man se afstanden der mangle på den originale sten. Når hele fladen på stenen, der udhugges passer med fladen på stenen hvor den skal ligge, er den nye sten klar til at lægges. Hvis en slibemaskine kunne tilsluttes direkte indretning, kunne processen med at tilpasse stenene være endnu hurtiger. Jeg læste om denne måleteknik på internettet for nogle år siden, der viste et foto af indretningen i brug. Det var muligvis en professor fra Kunstakademiet eller en berømt skulptør, der havde indretningen i brug. Den har i alt fald været meget almindelig at bruge, men jeg har ikke kunnet finde det igen for nuværende. Det ser nærmest ud til at være gået i glemmebogen. Det er måske et spørgsmål om at bruge de rigtige søgeord. Måske har teknikken et navn. Jeg må vist spørge en berømt skulptør, som jeg ikke har set i mere end 50 år.

En mulighed kunne være, at en sådan støbeform kunne bruges i de to andre teorier. Hvis der blev brugt kemikalier på nogle af stenens overflader, skulle disse områder altså kunne hærde igen i en form, der passer nøjagtigt sammen med stenen under og eller ved siden af. Det samme ville være tilfældet, hvis stenen var blevet smeltet, så det er lidt svært at sige om det kan lade sig gøre i praksis, men der er vist ingen tvivl om, at byggeteknikken med de irregulære sten virker fantastisk og nærmest overnaturlig, dels er der nogle meget store sten imellem, så de må have haft en byggeteknik i oldtiden, en viden, der er gået tabt. I en interessant YouTube video, påviser de, at der kan have været brugt magnetisme til at gøre stenene lettere at håndtere. Nogle huller i stenene, som man ofte ser skulle ifølge videoen være brugt til at placere magneter i. Man ser ofte at megalitiske sten, der er brugt i bygninger har mystiske magnetiske egenskaber, hvilket også kan ses, når der holdes et kompas hen til stenen. Om magnetismen kan fra andre sten kan smitte af på megalitterne, skal jeg ikke kunne sige, men en mulighed er at selv stenen, der skal transporteres var gjort magnetisk. Nogle teorier går ud på, at der i fortiden havde været en højteknologisk, helt tilbage i en mellemistidsperiode, hvor der også kan have været kæmper. Kæmpe megalit stensætninger, der ser ud til at være skabt af individer i Rusland ser ud til at bekræfte noget sådan overnaturligt i fortiden. Størrelsen på stensætninger gør det nærliggende, at tiltænke, at de må være lavet af kæmper. Der findes selvfølgelig mange naturskabte fænomener der resulterer i mystiske resultater, så det er lidt svært at sige hvor meget der er naturskabt. Kæmpe megalitiske sten ser ud til at være flyttet højt op i mur og bygningskonstruktioner, der ellers må være konstrueret af kæmpeindivider, der menes at må have været 6-7 meter høje og som samtidigt må antages at have brugt advanceret teknologi. Se evnt. YouTube (1.32 min): Pre-Historic Megastructures of Russia In The Remote Ifølge Biblens Enochs bog, som blev udeladt fra Biblen, men er bevaret i Etiopien, var kæmperne lidt over 9 meter høje. Det nødvendiggjorde meget krævende forsyninger på grund af kæmpeforbruget og førte til, at de for eksempel måtte plyndre hele byer for at få forsyninger nok, hvilket forårsagede at de til sidst blev udryddet af Syndfloden. Noah var måske fra et ø samfund, hvor Atlantis var én af øerne, men Noahs ø må have haft en vis størrelse, siden der kunne være så mange forskellige slags dyr. Efter Syndfloden kaldte de sumeriske konger sig ikke længere guddommelige og sagde ikke længere, at de stammede fra guderne, siger de i YouTube video om emnet. Det så ud til, at de stået over for noget større, de ikke kunne administrere sig ud af. Når man siger sumerer i den sammenhæng, siger man måske også Anunnaki. Det skal jeg ikke kunne sige. Hvad det præcis var de stod over for, fortælles ikke. Der bliver til stadighed studeret mere i de sumeriske lertavler med kilskrifter og der findes også en del relieffer, der ligner hieroglyffer, som ser ud til at fortælle noget på samme måde som hieroglyffer. Det er forløberen for kileskrift og er verdens ældste skrift, skriver AI.

Det ville være nærliggende at tanken blev ledt hen på Annunnaki, som blev anset for at være kæmper, men måske trods alt ikke i den højde. De siges at være fra en såkaldt dværgplanet ligesom Sirius’ måne, en såkaldt tung planet, hvilket kunne forklare at de havde udviklet rumteknoglogisk teknik for at kunne flygte fra planeten, samtidig med at det kunne anses for at være en meget gammel civilation sammenlignet med Jorden, der først var skabt henved 4 milliarder år senere, som kunne have fået hjælp fra en planet. Hvis de ikke havde begået samme dumheder som menneskene fra Jorden, kunne de teknologisk være som var endnu længere tekniske, så de kan have eksisteret lige så lang tid før Jorden, hvilket giver muligheder for, at deres teknologi kan have langt mere udviklet. Min første tanke da jeg læste Biblen, var at Ur lå et sted i Rusland, hvilket også falder godt sammen med folkevandringer, men nærmere research kunne fortælle, at det lå i det nuværende Iraq, men jeg er lidt tilbøjelig til at mene, at det ikke var helt tilfældigt. Har navnet ‘Ural’ Bjergene noget med Ur at gøre? Ur-al eller U-ral? Ordet Ur lyder som noget fra urtiden. Hvis det er Ur-al kunne det måske betyde noget i reting af urtidsguden, men umiddelbart er mit indtryk at eventuelle fortidskæmper i nyere tid er noget andet end Anunnaki, men man kan måske ikke helt afvise, at der kan være en sammenhæng, da et formodes at være noget meget gammelt, hvorved det måske ikke kan placeres geografisk, men kan have været noget mere globalt. Det samme indtryk har jeg af de græske guder, som i prehistorisk tid måske var mere globalt, før de blev tilknyttet Grækenland. Set i det lys kan man måske overveje noget mystisk teknologi, som man ellers ikke normalt ville tiltænke oldtiden. I de ældste bygninger ligger de største megalitter ligger nederst i bygningsværker. De kan veje over 1000 ton og ser nærmest ud til at være umulige at løfte. Det forekommer i Inka bygninger. Inkaerne siger, at de ikke selv har bygget det. Det er de nederste sten i bygningerne, mens stenene højere oppe er mindre og ser ud til at være placeret senere, som de også påpeger i Ancient Alien H2 udsendelserne. Sten med jern i kunne muligvis blive magnetiske, hvis de var omviklet med kobbertråd tilført strøm. Hvis man på en eller anden måde kan vende magneters N poler nederst og øverst, kan man gøre stenene lettere, men de skal formodentlig holdes ved hjælp af en slags skinne for at stenen, der kunne være lavet af træ ikke skal falde ud til siden. De havde nogle store magnetiske sten i oldtiden, men hvordan kunne man bruge dem i en sådan opsætning? Det må vist blive det næste eksperiment. Man kunne prøve at lave en miniture model med en mursten og magneter. Hvor mærkeligt det end lyder, har jeg ikke lige en mursten ved hånden, men jeg må vel finde på et eller andet. Jeg er ikke meget i tvivl om at magneter kan bære meget vægt, men hvor let eller svært er det at skubbe sten med nedadvendt N poler hen over magneter med N polen vendende op. Der er så vidt jeg ved ikke gjort arkæologiske fund af magneter fra oldtiden, ud over magnetiske sten med et mere naturligt udseende, som tilsyneladende ville være upraktiske til formålet. De kunne måske udhugge naturlige magnetiske sten til mindre blokke, men spørgsmålet er om der er så meget magnetisme i den slags naturlige sten.

Både smelte og kemikalie teorien kunne være sande, men jeg vil næsten påstå, at det virker usandsynligt at stenene skulle kunne hærde igen i de områder, hvor der var brugt kemikalier. Det vides selvfølgelig ikke præcist hvilke kemikalier, der blev brugt. Nogle teoretikere fra YouTube siger, der en antydning af at det kan være plantebaseret, så det kan være nogle specielle planter fra regnskoven. En anden mulighed kunne være, at de kunne overføre målene direkte fra stenene, der allerede var lagt til den nye sten, der skal lægges uden at bruge støbning ved hjælp af en sådan måleteknik. Det ville nok betyde, at de skulle have lavet en slags rampe ved siden af murene, hvilket måske ikke er helt usandsynligt ved forskellige oldtidsbyggerier.

En Slibningsteknik fra Oldtiden?

De kunne være meget opfindsomme i oldtiden, uden at det behøvede at være en fremtidsteknologi, hvilket bygningen af Egyptens pyramider viser. Spor efter slitage fra tovværk i korridor viser det havde været brugt til at hejse megaltiske sten blev hejset op af sådanne gange. Man mener der blev brugt kontra modvægte. Det tyder analyser af konstruktionen af skakter, gange og kamre på. Det forklarer også hvorfor nogle gangenr var blokeret. Det var et led i den tekniske konstruktion. På trods af disse nye teorier ser et timingen, hvor lang tid det tog, at ud til at være meget rigtig. Måske kunne anordninger bruges til at save og slibe hårde sten. Der bruges for eksempel husdyr til at drive et vandret hjul, der pumper vand op på markerne. Vandet blev samlet op med et lodret roterende hjul ved hjælp af et tandhjul system, monteret med keramik lerpotter. Disse indretninger til vanding bruges formodentlig stadigt den dag i dag til vanding af marker langs nilen. Sådanne hjul drevet af kreaturer blev brugt i flere sammenhænge. Det kan være en meget gammel opfindelse. Den roterende effekt fra sådanne indretninger kunne hypotetisk også bruges til at drive savmøller. Steder hvor de skulle op i højden eller hvor der ikke var så meget plads kunne teoretisk drives ved håndkraft, hvis de kunne forbinde en slibemaskine ved hjælp af tov. Det kunne måske være behandlet med en harpikslegering ligesom der kunne være brugt en harpiks på rundt slibeværktøj belagt med sand som slibemiddel som kunne være sand eller pulveriserede lavasten. Harpiks blev også brugt i mumificering i oldtidens Egypten, så vi ved at harpiks blev brugt. Teknik, der kan ses spor efter går igen i Petra, hvor man ser teknikken på en klippeside og en kæmpe udhugget grotte i Kina, hvor vægge og loft i grotten bærer spor af samme teknik. The Longyou Caves China’s Underground Mystery Lost in Time

En grotte i Sydamerika, der menes at være udhugget af Maya’erne bærer også spor af samme teknik, en forskellighed i folkeslag der viser, at det må have været en global teknik, der er velkendt formodentlig i indviede lærde kredse. Det siger også siger noget om de ellers meget gådefulde Maya’er, at de må have haft viden der må havde tråde til en sådan global indsigt. Men var det en viden de havde med i bagagen i forvejen? Jeg er lidt tilbøjelig til at tro, at der kan have været skibsfart til og fra Sydamerika i bronzealderen.

Grotten var et stor overraskelse, da den blev fundet. Det skete efter at have undersøgt hvor vandet kom fra i et tilsyneladende uudtømmeligt vandbasin. Det førte til en kæmpegrotte, der havde været skjult. Der var ingen skriftlige henvisninger til en sådan grotte, så det vides ikke hvem der havde konstrueret den. Den havde fungeret som ferskvandsreserve, så det ser ud til, at det var en kendt global teknik, i alt fald for indviede. De forsøgte et bassin, der på mystisk vis blev fyldt med vand. De kunne ikke tømme bassinet, så de tilkaldte flere vandpumper. Det lykkedes til sidst at afsløre hvor vandet kom fra. Det førte dem til en kæmpe klippegrotte, der havde været skjult. Det må have været et stort vandreservoir. Jeg skal ikke kunne sige om det var en delvis naturlig grotte, men den bar spor af menneskeskabt forarbejdning og havde søjler op til loftet. De store vægge bar spor af en sådan slibeteknik. Teknikken må være udført på store klippeflader, en teknik der altså går igen vidt forskellige steder. Det ser ud til at være udført med et stort håndholdt værktøj, formodentlig med et roterende slibehoved med en bredde på måske 20-30 cm. De stribede spor efter værktøjet var ikke rette linjer, så derfor må værktøjet have været håndholdt. Ved større stenforarbejdningsanlæg kunne det værre drevet af kvæg. Det er muligt at flette reb, så det bliver hult. Med behandling med harpikslegering kunne det blive som et fleksibelt rør, hvor der teoretisk kunne løbe et reb behandlet med et fedtstof inde i. Et sådan reb kan måske i teorien enda være strømførende som en el-ledning. Vaseline bruges i en nødsituation til at udbedre en usikker el-forbindelse, for eksempel på bilbatterier, så det må jo være strømførende. Harpiksvoks bruges til at præparere lærred. Dammer betyder ‘fakkel’ på indonesisk og giver en klar flamme ved afbrænding og det bruges blandt andet til oliemaling, og det er jo som bekendt bøjeligt. Dammer kunne komme af Silkevejen. Teorien viser at det måske var et problem, der kunne overvindes uden ligefrem at skulle tilkalde rumvæsner. Det ville kunne overføre den roterende bevægelse fra et hjul til en enhed med slibehoved. Fremgangsmåden ved fremstilling af beton med indhold af knust lava kan have været noget lærde kunne indhente opskriften på fra videncenter, hvis teorien om at at sådan beton blev brugt til slibehoveder holder stik, siden det ser ud til at denne slibeteknik må have været en global teknik, så det store spørgsmål er om man kan bruge sådanne slibehoveder til at slibe kalksten og granit i stedet for at bruge mejsel. Måske kan sådanne slibehoveder enda bruges til stenarter som andesit. Hvor fik romerne denne beton fra, der blev brugt til at bygge havneanlæg. Betonen er sågar brugt i realtiv nyere tid til at bygge husene i Venedig, så det er måske muligt at finde ud af hvor det kom fra. Er det noget, der findes i store mængder i naturen?

Denne type beton med pulver fra lavasten blandet i, kunne måske bruges til at konstruere slibehoveder af forskellige slags. Blandt andet ser man ofte glatslebne flader, sågar på granitflader. Pulveriseret lavasten er formodentlig det samme som Andesit og lignende lavasten, en meget hård stenart, men dette pulver findes muligvis naturligt i jorden ved steder med lavaudslip. At slibe er måske ikke det samme som at bruge hammer og mejsel. Man mener ikke at den tids mejsler fra bronchealderen ikke kunne bruges til at hugge i hård sten som granit, men sådanne støbte slibehoveder lavet i denne specielle hærdende beton kunne måske bruges. En teori kunne være, at slibehovederne kunne hærdes yderligere ved hjælp af en slags sintring, altså en opvarmning af betonfladerne på de støbte slibehoveder. Jeg skal ikke kunne sige om det kunne forbedre de støbte slibehoveder, men brug af ild er jo en nærliggende tanke. De kunne i princippet også lave nogle meget tynde bor af form som en stav, der kunne bruges til detaljer. Hvis sådanne støbte slibehoveder hærder over lang tid, kan de blive meget hårdføre, hvis jeg har forstået det rigtigt. Det hærder mere og mere længe efter den oprindelige støbning. For at kunne fremstille en sådan beton krævede det kalk, som der må have været masser af, siden for eksempel romerne kunne bygge større havneanlæg med sådan beton. Samtidigt siges sådan kalk at have ætsende egenskaber.

Det er lidt svært, at få det til at stemme, at der kun er brugt sten med naturlig eroderet overflade til de såkaldte irregulære kyklopiske sten som for eksempel ses fra Saksayhuaman i Peru, oven i købet ofte naturlige eroderede flader på begge sider, så måske blev overfladen manipoleret for at få overfladerne ud som om de er naturskabte. Fandtes der overhovedet stenbrud med så mange sten med sådanne naturlige flader. De buler for det meste ud midt på, men langs siderne ser de mere ud til at være tilpasset sammenføjningerne med stenene ved siden af.

Hvis denne teori holder stik, at mange megalitiske stenarbejder er konstuereret ved hjælp af en sådan geopolymer beton eller at det var brugt til at konstruere slibehoveder med og den specielle kalk kunne have ætsende egenskaber på naturlige sten, er der stadig nogle gåder omkring håndtering og transport af sådanne megalitiske sten, som ikke er konstrueret ved hjælp af geopolymer beton, hvilket der måske også kan have været opskrifter på i videncentre, der gik hånd i hånd med læren om stenbearbejdningder.

Pyramide myter og teorier

Nogle pyramide teorier går på at den store pyramide kunne bruges til at producere kemikalier, ved hjælp af kamre og skakter, blandt andet ammoniak til gødning. Det ses der spor af på væggene. Desuden er der stadig en lugt af ammoniak, fortælles der. Men var gødning overhovedet vigtigt i det gamle Egypten? Det blev formodentlig tilført af naturlig vej fra Nilens oversvømmelser. I følge teorien skulle kammeret kunne blive fyldt op med vand fra undergrunden under pyramiden og komprimere ammoniaken til flydende vand hydrogen samtidigt med at pyramiden skulle være i stand til at pumpe vand ud til ørkenarealer, som derved kunne dyrkes. Pyramiden skulle efter sigende også kunne producere hydrogen gas som også skulle kunne blive komprimeret ved at fylde kammeret op nedefra med vand, så luftrummet i kammeret blev mindre, mens det i tilfælde ammoniak blev flydende ved blanding med vand. Pyramiden skulle samtidigt have nogle induktions egenskaber ved hjælp af vandet fra undergrunden, som der har været en del teorier fremme om. Hvis det var tilfældet, ser det ud til, at de ikke nåede så langt med projektet. Jeg har i alt fald ikke kendskab til at marker i ørkenen blev dyrket på denne måde. Der er dog tegn på, at vand kunne være pumpet på mystisk vis. Osiris Tempel fyldes på mystisk vis med vand og en ruin, som ellers anses for at være en ufærdig pyramide, bærer spor af egenskaber efter at kunne være et vandreservoir frem for en ufuldendt pyramide. Man ved ikke hvor vandet i Osiris Templet kommer fra og det holder vist også et bestemt niveau. Vandet i Osrius Templet er ikke fra Nilen, fortælles det, så det må vel have været undersøgt. Der burde næsten kunne laves en model, som kunne bevise påstanden, men det er der på en måde også. Teorien går ud på at det skulle ligne Teslas indretning til at hente elektricitet gennem luften og bruge jorden som jordforbindelse. En Youtube video fortæller om et eksperiment ved hjælp af en vandpumpe, som blev beskrevet som at kunne producere elektricitet ved hjælp af en puls virkning og derfor blev kaldt puls generator, men det er ikke helt samme scenarie, som de tillægger pyramiden. Påstanden er at der skulle kunne sendes elektricitet fra toppen af pyramiden, men det virker efter min mening ikke helt det endelige bevis, men nogle eksperter har arbejde med teorien, som har mere forstand på det end mig. En YouTube video nævner, at de kunne hente vand fra et højere niveau, der kunne skabe vandtryk. Teorien går bland andet ud på at toppen af pyramiden var af guld eller guldbelagt. Guld er en god konduktor og elektricitets leder. Mange pyramider havde en sådan guldtop, men da vi taler om den store Keopspyramide, kunne man stille spørgsmålstegn ved om den var af guld. Der er ikke så vidt jeg ved spor efter guld på Benben stenen. Den blev tillagt at enten at være eller symbolisere ‘verdens centrum’ eller ‘klippen i midten’, det første fastland, der steg op af ursumpen, men jeg kan da ikke udelukke, at der kunne have været guld. Pyramiden skulle i så fald pumpe vand uden brug af egentlig forbrændings motor, men ved hjælp naturlige resourcer. Det lyder næsten lidt fumlet, at pyramiden skulle have haft flere funktioner på en gang, der både producerede hydrogen vand og giftig ammoniac og fungere som vandforsyning samtidigt. Der er mange eksempler på at de var meget dygtige vandteknikere i oldtiden, så man kan ikke udelukke at det kan lade sig gøre. Et sådan system med mulitfunktioner ville være uhyggeligt intelligent i oldtidens Egypten – en viden der er svært at forklare og hvorfor var det kun den store pyramide, der havde sådanne egenskaber, så den slags kan man jo fundere lidt over og kan det overhovedet lade sig gøre at skabe hydrogen vand ved hjælp af et sådan tryk? Der er imidlertid mange pyramider i Sydamerika, der har huler og hemmelige gange og vand reservoir under pyramiden.

I følge teorien skulle der være lige meget fastland i alle pyramidens fire fladers retninger. I følge Carl Munck, blev den brugt som udgangspunkt for at måle distancer ved hjælp af længde- og breddegrader, hvor breddegraderne var konstrueret med pyramiden som nulpunkt. Han mente, at pyramidens formål var en manifestation af evig sand matematik for eftertiden. Der er utvivlsom meget matematik indkorporeret i pyramiden, som man stadig kan forbavses over. Om det reelt stemmer, at der er lige meget fastland på hver side, er lidt svært at afgøre, men hvorfor skulle denne sten være guldbelagt? Der var mange pyramider, der havde en guldbeklædt top, siges der, men måske netop ikke Keopspyramiden. Man kan måske ikke helt afvise, at oldtidens egyptere kunne have brugt elektricitet, da der er meget der tyder på at de brugte ukendte teknikker til stenhugning på en eller anden måde. Man kunne for eksempel spørge om de havde kendskab til ledninger eller noget der kunne erstatte ledninger? Princippet i det såkaldte Bagdad Batteri blev testet til at kunne yde nogle få volt med vin som elektrolyte, men måske kan et sådan batteri producere mere, måske 12-20 volt, hvis de havde fundet en bedre elektrolyte. Kunne de lave lys fra dette? Mange gravkamre ville kræve lys for at kunne arbejde i rummene, men der er ingen spor af at noget har været afbrændt. I så fald skulle det være teknik fra en ukendt svunden teknisk fremskreden civilisation, måske kæmper med kæmpe hjerner fra en mellem Istids periode, en viden der var blevet reddet og bevaret fra denne svundne tid, så man kunne måske overveje det. Det ville i alt være meget intelligent i forhold til hvad man ville forvente af tidsalderens viden. Der bruges en mindre del elektricitet, ved produktion af hydrogen gas, når elektriciteten sendes igennem to metalpoler i elektrolyten som kan være vand med salt i eller måske saltvand fra havet. Der kan også blandes andre stoffer i, der kan forbedre engenskaberne for hydrogen produktion, som for eksempel bage soda. Kaliumhydroxid nævnes også som den bedste elektrolyte i en video. Men i så fald: Hvad skulle den videre sammenhæng mellem hydrogen gas og elektricitet i pyramiden være?

Der spekuleres meget på hvordan de mega store sten i Baalbæk kunne være flyttet og håndteret, men måske skulle man alligevel overveje om det kunne lade sig gøre. Nogle sten i tempelkomplekset i Jerusalem er lige så store. Man ville nok ikke overveje om det var et prehistorisk fundament lavet af kæmper eller om de stenene var hentet i Egypten, som de jo under stor dramatik havde udvandret fra. Der findes obelisker, der ser ud til at være lige så store, så de må vel have kunnet flytte dem. Alligevel kunne man overveje om de havde haft viden om stenbearbejdnings- og teknik til at håndtere stenene de havde taget med fra Egypten, men teknisk viden og religion blev måske anset for at være forskellige ting. I Biblen anses Baalbæk for at være en hedensk overtroisk månereligion og som sådan rivaler til jødedommens monoteistiske religion. Hvis man ser på Baalbæk, kunne man næsten få den tanke at metoden kan aflæses ud fra den måde stenblokken er efterladt på. De kunne grave en fordybning nedeunder, og derved være i stand til at kunne vippe stenblokken og samtidig øge momentum ved trække i reb bundet rundt om stenblokken. Derved kunne de vippe også blokken så selv højden kunne øges ved hjælp af momentum fra rebene, men det er nok ikke tilfældet. Måske kunne de alligevel flytte så store stenblokke. Måske brugte de trods alt kraner og trisse teknik, selvom man ikke mener det fandtes i oldtiden. Måske fik de hjælp af kvæg eller ellefanter, hvilket sjældent nævnes i sådanne sammenhænge.

Ifølge min teori kan Veracocha have været fra Platons Sais, som var et græsk videncenter. Den første inkakonge nedstammede også ifølge teorien fra dette Sais. Det var derfor, han blev udvalgt af Veracocha til at være dedikeret til denne græske viden. Veracocha gik for eksempel efter signende på vandet, da han forsvandt over havet, efter at have besøgt inkaerne, så de græske præster i Sais havde sandsynligvis evner, der så overnaturlige ud, men i virkeligheden var videnskab. Indianske myter fortæller ofte om Sky-folket. De skulle angiveligt være ankommet fra flyvende fra skyerne. Sagnet fortæller også at der blandt de græske guder var kæmper for eksempel kykloper og formodentlig tilsvarende kæmper. Apollon stammede for eksempel fra en kæmpe. Hvis sådanne kæmper havde hjerner, der var relativt større kunne de teoretisk set have været meget kloge. Måske er der mange af oldtidens myter, der handler om kæmper, som for eksempel Herakles, Apollon,Thor og Odin. Det er interessant, at de Ifølge legenderne faktisk havde de meget forskellige personligheder, hvilket måske er noget karakteristisk.

I egyptiske versioner af myten forlod Shu og Tefnut Atum på Benben-stenen for at bygge resten af ​​verden, hvilket har nogle ligheder med myten om kongebrødrene i Atlantis og myten om Veracocha og også de to tvillinge Maya konger, selvom navnene på tvillingerne er forskellige. Veracocha siger det på en lidt anden måde: De drog ud og fashionerede mænd i sten, hvilket kunne fortolkes som at de uddannede mænd i stenbearbejdning.

Megalitiske bygninger ved hjælp af levitation

I YouTube videoen The Greatest Mystery, Solved. Recreating Ancient Stone Melding Technology (Part 1), fortæller de om en smelte- og løfteteknik ved hjælp magnetiske principper, der underbygges af mystisk arkæologisk fund i en af Gizapyramidens skakter, som ser ud til kun at have været placeret da pyramiden blev bygget. Man kan ikke på videoen se hvad materiale røret er lavet af. Ellers kunne man måske overveje om nogen kan have forsøgt at udforske skaten ved hjælpe rør, der er skruet sammen. Der ville vel have været et kamera forrest, så det er lidt svært at forklare hvordan en sektion fra et sådan rør skulle være havnet der. Det ville betyde, at oldtidens byggeherrer have haft avanceret teknisk viden om brug af elektricitet og vel også skulle kunne producere elektriciteten. Bagdad Batteriet kan nok ikke gøre det.

Snapshot fra videoen The Greatest Mystery, Solved. Recreating Ancient Stone Melding Technology (Part 1), https://www.wcsg-science.com/ Opsætningen skulle angiveligt gøre stenene lettere at håndtere, hvilket er lidt svært at gennemskue. Så vidt jeg kan se, skulle den øverste plade angiveligt bære vægten af stenen.


YouTube videoen The Great Pyramid Mystery: The Oldest Cover-Up In History beskriver mange af Keopspyramidens mysterier, der faktisk har været afsløret før. Slutningen er måske lidt overdrevet, at pyramiden kan flyve og at man skulle kunne se noget af spor efter regn på Sfinksen. Faktisk kan det regne der, selvom de i videoen siger at det aldrig regner der. Det ligger i nærheden af Cairo, hvor der kan forekomme regn. Det regner gennemsnitligt 20 ml om året og man skal måske regne med at Sfinksen har stået der i flere tusinde år. 20 ml er kun gennemsnitlig regn, så det kan måske have forekommet at det i nogle tilfælde regnede mere, så man skulle måske finde en anden argumentation end regn. Det kan måske være en klippe, der til forveksling kunne ligne en sfinks, som de har bygget videre på for at understrege ligheden, men der er da brugt tilhuggede sten, så det er lidt teoretisk. Jeg har ikke kigget nærmere på sfinksen ud fra det synspunkt. Det kunne måske oprindeligt være en ældgammel klippe. Om anatomien stemmer med en løvekrop er i så fald ikke pointen. Pointen er at klippen lignede en sfinks. Umiddelbart, når man ser på foto af sfinksen, ser det ud til at være en klippe, der er bygget uden på og formet. Man kunne godt forestille sig, at hovedet har lignet en farao med hovedbeklædning, når man så den fra siden, hvorefter de har hugget hovedet ud i stenen, så den lignede en farao endnu mere. Hvis det oprindeligt var en klippe kan den jo være meget gammel, hvilket stemmer overens med nogle teorier om sfinksens alder.


Jeg har tit undret mig over hvad oldtidens egyptere brugte denne indretning til. Kunne den mon bruges som en slags flerdobbelt trisse eller blokke som de kaldes i marine sprog, til at slæbe eller hejse tunge sten med? Sådanne indretninger bruges også til at justere et sejls vinkel i en sejlbåd. Ved at lade et reb løbe igennem to sådanne blokke af flere gange, kan man løfte meget tunge ting. En enkel mand kan løfte en hel bil. Der er imidlertid intet der viser at oldtidens egyptere skulle have brugt sådanne hejsemekanismer og hvis den skulle bruges til at slæbe store stenblokke for eksempel opad en rampe skulle den i så fald være fæstet meget solidt i jorden, hvilket man nok må forkaste. Derimod brugte Romerne sådanne hejsemekanismer. Ifølge en nyere teori jeg blev gjort opmærksom på, skulle denne mystiske Djed Søjle have noget med produktion af elektricitet at gøre. Den ligner også noget, der kunne indeholde spole der måske kunne producere elektricitet gennem luften. Tilsyneladende viser et vægmaleri noget der ser ud til, at den driver et mystisk redskab som for eksempel kunne være en slibemaskine, der holdes hen mod en væg. Der er mange teorier om sådanne maskiner, på grund af de mange avancerede stenarbejder man kan se. For eksempel er der meget debat om hvorvidt man overhovedet kan udhugge granit sten kun ved brug af bronze redskaber, men teknikken er noget man normalt ikke tiltænker de gamle egyptere at have haft. Spørgsmålet er om man kan finde flere lignende vægmalerier eller relieffer. De på billedet viste søjler antages at være amuletter, der forestiller Djed Søjler. Det kunne tyde på et bredere kendskab til søjlen i modsætning til, at det kun var få eksperter, der havde kendskab til den,hvis amuletterne da ikke er lavet senere. Man siger ganske vist, at det symboliserer Osiris rygmarv, hvilket skulle hjælpe ham med at oprette helbredet. Måske skal det forstille, at være en mere jordnær forklaring, men påstanden er egentlig en ret fantastisk og bizar teori, men det kan jo aflæses direkte i relieffet, at Djed Søjlen har arme. Jeg er også stødt på fortælling om mennesker med overnaturlige kræfter, der havde elektricitet i kroppen. Det var vist fra en gang, hvor jeg læste om overnaturlige indiske fænomener. Fortælling fortalte ikke noget om hvad sådanne væsner kunne bruge elektricitet i kroppen til. I teorien kunne de udsende elektriske stød i en kampsituation eller arbejde med reskaber drevet af direkte strøm fra kroppen. Det står lidt uklart om skrønen handlede om rumvæsner. Det kunne tænkes at ligne elektriske ål, der har indbygget strøm. Der er faktisk elektriske ål i Nilen, har jeg erfaret, da jeg undersøgte det, så de gamle egyptere kunne have haft kendskab til strøm derfra. Jeg har en gang hørt oversættelsen af hieroglyfferne til højre, men de fortæller ikke noget særligt uddybende om relieffet.


Den ses også i et relief i Dendere Hathor Templet hvilket kunne give stof til eftertanke, da man jo allerede vidste, at dette relief fandtes. Der har været teorier fremme om, at det er en kæmpe glaspære og der har sågar været lavet rekonstruktioner af en sådan pære, men man kalkulerer jo normalt ikke med, at oldtids egypterne kunne fremstille sådanne glaspærer. Andre har en mere jordnær forklaring på hvad relieffet forestiller. Umiddelbart ser den ud til at indgå i en elektrisk funktion. Hathor var jo søster til Isis, og den vises ofte i forbindelse med Osiris, som i sig selv egentlig er mystisk. Den vises tillige med kreativitets guden Path siges der. Det kunne være Path, der optræder som en symbolsk personificering fænomenet. Det ser nærmest ud til han sidder på et stort batteri, hvor en ledning fører hen til en stor lampe. At Djed Søjlen har to arme og intet hoved, kan måske fortolkes som, at det kun er armene der har betydning for hvad funktionen der skal beskrives. De to arme kunne repræsentere plus/minus poler i elektricitet. En mulighed kunne være, at batteriet blev ladet op, hvor Djed Søjlen producerer strømmen, så det der ligner en stor pære måske havde en anden funktion eller også tjener relieffet at vise en mixture af forskellige funktioner, hvor Djed Søjlen indgår.

Praveen Mohan viser en konstruktion, der afgiver plasme lys i YouTube videoen Denedera Light Discovered. Det burde egentlig ikke være muligt set ud fra den arkæologiske teknik man mener fandtes den gang. Det ser ud til at være en glaspære konstrueret ved hjælp af glaspustning, men der er jo nogle overraskende mysterier fra oldtidens Egypten. Videoen viser sig imidlertid en slavisk konstruktion af hvad relieffet på Hathor templet viser, så det må vel efter al sandsynlighed være rigtigt. Man kunne antage, at der var enkeltpersoner, der havde specialiseret sig i teknisk viden, som ikke var hver mands eje.

Fotografisk snapshot fra YouTube video. Egyptisk relief , der menes at beskrive elektricitet.

Delfi

I Delfi ses også billeder af et rundt monument. Et gammelt sagn siger at det fortælles at Delfi var verdens centrum. Der er til tider dukket tegn op på at der var et meget nøje kendskab til planetens anatomi. For eksempel var der sågar var viden om at Jorden er bredere ved Ækvator.

I 1997 opdagede man nogle tilsyneladende ubetydelige ruiner af en halvcirkelformet mur på toppen af bjerget Catequilla, som ligger lidt nord for Quito (i Ecuador). Ved hjælp af GPS (Globalt Positionerings System) opdagede forskeren Cristóbal Cobo at den ene ende af muren lå nøjagtig på ækvator.

Man kan selvfølgelig affærdige dette som et rent og skært tilfælde. Men en linje mellem murens to endepunkter danner en vinkel på 23,5 grader i forhold til ækvator. Det svarer næsten til jordaksens hældning!* Desuden ligger denne tænkte linje sådan at den i den ene retning peger mod solopgangen ved vintersolhverv i december, og i den anden retning peger den mod solnedgangen ved sommersolhverv i juni.

Ecuador

De tegnede med udgangspunkt i cirklens midte en hvad man kunne kalde en dekorativ stjerne. Man har opdaget at de omkringliggende bygninger er placeret i overensstemmelse med formen af en sådan stjerne og at de også er centreret efter Sommersolhverv og vintersolhverv. Den ottetakkede stjerne er også set indvævet i indianernes klædedragter, så det må have været en lære der virkelig kunne samle folket. Jeg skal ikke umiddelbart kunne sige om den har et formål i forbindelse med aflæsning af skyggen fra en stav eller hvilken funktion stjernen i så fald har eller det blot er dekorativt symbol, men en lignende opstilling kan ses på foto med et solidt rør i midten af en stjerne i en cirkel der kunne associere en stav i midten. En sådan stjerne ses ofte fra kompas, så det peger vel i retning af de fire verdenshjørner og midt imellem hvert verdenshjørne. Over nogle af de gamle soltempler der er bygget på steder jævnfør stjerneformen er der bygget kirker ovenpå. Da man kan spore det tilbage til indianere før inkaerne er det lidt uklart hvor gammel denne viden er. Det kan måske være forfædre til inkaerne. Hvad kan man se ud fra en sådan stjerne i forhold til skyggen fra staven i midten? Man kan vel se når skyggen er kortest og står vinkelret på staven, hvilket må være middag. Peger skyggen egentlig ikke mod nord ved middag. Jeg skal ikke kunne sige om man eventuelt kan se andet og mere af skyggen i en sådan stjerne.

Der beskrives i den forbindelse faktisk en cirkelformet stensætning i artikel, hvor det ellers her beskrives som en halvcirkel. Desværre fortælles der ikke så meget om hvordan bygningen ellers så ud. Ellers kunne man måske uddrage noget ud fra udseendet der kunne hjælpe med en datering, men det fortælles i artikel om Cristóbal Cobo, en amatør arkæoastronomi, at den omgivende kultur stammer fra inkaerne, – en antydning af at det kunne stamme fra Peru. En anden artikel siger: Imidlertid havde det oprindelige folk fra før Inka, Quito-Caras, allerede udviklet en lokal astronomisk bevidsthed, hvilket ses på de forskellige arkæologiske steder i mikroregionen Lulumbamba eller San Antonio de Pichincha.

Under overskriften Hvem var de? Skriver de i Jehovas Vidner nyhedsbrev: Hvem var disse astronomer fra gammel tid? Quitsa-to-projektet mener at det kan have været indianerstammerne Quitu eller Cara som var i besiddelse af denne viden. Projektet er dog stadig på begynderstadiet, og der er endnu meget at lære.

Olmekerne

En historie om Olmekerne

Fra omkring år 1500 f.Kr. til 200 f.Kr. dukkede de første stratificerede civilisationer op i Mexico. Det var olmekerne og befolkningen i Monte Alban. En civilisation: hvilket vil sige, et område med by samfund med en kompleks social organisation af arbejdskraft, politik og religion samt evnen til at skrive. Der har været megen debat om, hvilken gruppe der var den “første” civilisation i Mexico. Den mest populære opfattelse er, at Olmekerne sandsynligvis var de første civiliserede mennesker i Mexico. De bosatte sig i hvad der nu er de moderne stater Tabasco og Veracruz. Deres byer opstod omkring 1200 f. Kr. De var på højden af magten mellem 700 og 400 f.Kr. Siden Olmekernes indflydelse var begrænset til deres byers landområde, var der nok ikke en centraliseret politisk organisation. De praktiserede en form for hieroglyffer, som var en billedlig skrift form. Kilde: fcschools.net
Olmekernes skrift er Unik. Tegnene er magen til skrift brugt af Vai folket i Vestafrika. Olmekerne talte et aspekt af mandinge (Malinke-Bambara) sprog, der tales i Vestafrika. Både olmeker og epi-olmeker havde hieroglyf skriftsystemer. Olmeker er et syllabisk skriftligt system, der anvendtes i olmeker hovedlandet fra 900 f.Kr – 450 e.Kr. Kilde: nativearts.com

Illustration af vægmaleri fra atetelco palads i Teotihuacán der forestiller jaguar i dragt. Jaguaren blev senere dyrket af Mayaerne. En konge bar som en del af sit navn ordet Jaguar. Kunstner annonym.
En teori kunne være, at det var olmekerne der byggede Teotihuacán. Ifølge denne teori skulle olmekerne stamme fra nubierne. Det menes ud fra artefager fra Colombia, at olmekerne lige som nubierne havde negroide træk, men det diskuteres. Nubierne, placeret i det nuværende Sudan kaldet for Ta-seti, ‘Pilens land’ af egypterne, havde en tæt sammenhørighed med egypterne og bragte store rigdomme til Egypten i form af slaver og guld. Ordet ‘Nub’ betyder guld. Nubiernes guldminer i ørekenen er vel dokumenterede og kortlagt.

Senere, omkring år 1500 f.Kr. indtog egypterne i begær efter råvarerne nubiernes imperium og udnyttede nubierne. Teoretisk set kunne man antage at egyptere havde blandet sig med nubierne. Senere, da egypternes herredømme aftog omkring 1000 f.Kr. dannedes et nubisk imperium kaldet Kush, der overtog egypternes kultur og den øverste magt som farao for det nordlige- og sydlige Egypten og hele verden. (Informationskilde: Viasat History indslag: Treasure of the World, Jebel Barkal, Holy Moutain of the black pharaos, Sudan).

Som det ses, er der en overensstemmelse mellem at egypterne indtog nubiernes imperium og de første civilisationer der dukker op i Mexico omkring år 1500 f.Kr.


Nubierne skabte verdens første civilisation, en civilisation der var meget ældre end Egypten. Nubien civilisations historie strækker sig tilbage til for omkring 17.000 år siden, og historien indeholdt en stærk forbindelse med en stor civilisation, som eksisterede i Sahara. I 2000 opdagede arkæologer faktisk mange fascinerende genstande, herunder glaspusteri af stor skønhed og fremragende håndværk. Disse blev fundet i Sudan og ifølge Time Magazine, blev nogle genstande dateret til omkring 8000 år f.Kr. Astronomi var også godt organiseret i Nubien i perioden, og et astronomisk observatorium dateret tilbage til omkring 7000 f.Kr. blev også fundet i Sudan. Det er også i Sudan, at et stort antal gamle byer findes. For eksempel fandt Franske arkæologer udsøgte keramiske figurer, skåle og begravelses genstande på steder, der stammer fra mindst 8000 f.Kr. De er lige så gamle som alle neolitiske steder i Afrika og forud for historiske fund i Egypten med svimlende 3.000 år. Kilde shazlyasmail.tripod.com

Olmekerne byggede verdens største pyramide, fortæller en YouTube video. Ikke verdens højeste, men den største i rumfang. Byggestilen ligner måske mere sumererne og babylonernes. De danske arkæologer, der deltaget i mange dilmun-kultur og Bahrain udgravninger, skelner mellem sumerer og babylonere. Man har opdaget en sammenhæng mellem sumererne og babylonerne og olmekerne i form af relieffer, både babylonske, som man kunne kalde dem samlet og omekeriske relieffer, der viser en slags tasker, der på relieffet ligner nutidens dametasker. Man ved ikke hvilket formål taskerne havde. Nogle teorier går på, at de kunne indeholde vigtige frø til brug ved udvikling af agrikultur beplantning. De Sydamerikanskre indigenous udviklede mange spiselige afgrøder som for eksempel kartoflen og ikke mindst majs, der gav navn til Mayaerne samt flere andre spiselige afgrøder, som vi stadig den dag i dag kan takke dem for eller en anden teori er, at det kunne være vigtige nyttige videnskabelige noter, måske var det skriveredskaber, da de skrev det ned i kileskrift, der omhandlede handler. Måske stammede de oprindelige filosofier om pyramider fra babylonerne og er udgangspunkt for både oldtidegyptere og sydamerikanskre indigenous, for eksempel en filosofi over at pyramideformen er særlig resistente over for seismetiske rystelser, hvilket kan ses af at babylonske bygningsværker har dele af pyramideformer indbygget, da det umiddelbart ser ud til at kunne tænkes, at babylonernes bygningsværker, der bærer præg af pyramidestrukturer er ældre, men det kunne undersøges nærmere. Dilmun-kulturen menes jo at have rødder i historien om Paradisets Have, hvilket lyder som om det må være noget meget gammelt.


Cheops pyramiden

Researchere har fundet bemærkelsesværdige ligheder med de store pyramider i Egypten og sol- og månepyramiden i Teotihuacán i Mexico og har fundet ud af at den samme matematik er inkorporeret i pyramiden i Giza platoet, som pyramiderne i Teotihuacán. De har næsten den samme omkreds, 750 kvadratfod (eng. Square feet). Giza pyramidens base perimeter bruger 2 gange PI, mens Solpyramidens bruger base perimeter 4 gange PI. Solpyramiden er nøjagtig halvt så høj som pyramiden i Giza. Formationen af toppen på sol- og månepyramiderne inklusiv positionen af det lille tempel i Teotihuacán og toppen på pyramiderne i Giza komplekset, er koordineret efter tre stjerners placering i Orion bæltet. En skakt i Cheops Pyramiden peger i retning af Orion bæltet. (Information fra History video, UFO Technologies part 1 og Wikipedia o.a.


Teotihuacán
Omkring 600 f.Kr. begyndte de tidlige beboere i byen Teotihuacán opførelsen af hvad der skulle blive den mest spektakulære by i det gamle Mexico. De byggede måne- og solpyramiderne og Quetzalcoatl Templet. På tidspunktet for Teotihuacán var Quetzalcoatl blevet den mest dominerende guddom i Mesoamerika og blev tilbedt af mange. Denne gud mentes at have instrueret de gamle folk i landbruget. Quetzalcoatl blev æret som en godgørende Gud, som ikke understøttede praktisering af menneskeofring. Kilde: fcschools.net
Pyramiderne i Teotihuacán er en del af et større kompleks på 21 kvm bebyggelse, etableret omkring år 300-100 f.Kr., som Azteker indianere senere opdagede omkring år 1500. Det oprindelige Teotihuacán menes at have bestået til omkring det syvende til ottende århundrede. Det var en af de største civilisationer i den antikke verden, med en population på over 150.000 beboelser. Det vides ikke med sikkerhed hvem der byggede denne by med rødmalede pyramider og bebyggelse. Aztekerne kaldte stedet for Teotihuacán, Gudernes Fødested. (Information fra History video, UFO Technologies part 1 og Wikipedia o.a.).


Relationerne mellem pyramiderne i Giza komplekset og Teotihuacán, virker umiddelbart så slående, at der må være en stærk forbindelse til Egypten, der kunne understøtte en sådan teori, at olmekerne byggede Teotihuacán. Det ville være mystisk, hvis nogen pludseligt havde bygget sådanne pyramider med stærke bånd til Giza pyramiderne tusinder år efter opførslen i Egypten, så man kunne spørge, om de havde bevaret denne viden i så lang tid, hvorimod det måske virker mindre mystisk, hvis nubierne havde medbragt denne viden.

Solbåden der er fundet ved siden af Cheops pyramiden, som skulle bære faraoen på rejsen gennem underverdenen, rester af et storslået 141-fods langt skib af cedertræ, fundet i ‘rock-cut-pi’t tæt på den sydlige side af den store pyramide, viser, at de meget vel kan have haft viden om bygning af avancerede fartøjer, der kunne bringe dem til Sydamerika. Den geografiske placering af Nubiernes Imperium og deres egyptiske naboer, antyder allerede, at de må have sejlet meget på Nilen. (Læg mærke til størrelsen sammenlignet med personerne der står til venstre på trappe). Foto Kinglau


I Colombia der har huset olmekerne, er der fundet artefag i form af en pyramide model, en pyramide hvor siderne har en stejl vinkel, der til forveksling ligner pyramiden der er afbilledet på U.S. dollars som igen ligner nubiernes pyramider. Fundet af artefager med slanger, som Kobraen, der ellers ikke findes i Sydamerika, kunne også forklares ved samhørigheden med egyptisk kultur. Egyptiske hieroglyffer er baseret på lyde fra ord, så at de ikke brugte egyptiske hieroglyffer, giver vel mening, hvis de havde deres eget sprog og folkene, der havde sluttet sig til Olmekerne i bygningen af Teotihuacán, talte et andet sprog i

Sydamerika
Olmekerne lavede kæmpestatuer af vigtige personer lige som egypterne. Nubierne kunne have efterlignet det som en tradition, men en tradition der blev overført til deres eget image. Det fortælles, at nubierne rent faktisk lavede sådanne kæmpe statuer af prominente personer. Olmekernes statuer hugget ud af massiv basalt sten stemmer samtidigt også af udseende overens med sådanne nubi- og vest afrikanske skulpturer lige som der også er overensstemmelse med typen af hjelm på disse skulpturer, og der er fundet overensstemmelser med tatoveringer og hårstil og lignende overensstemmelser i hundredevis af ler figurer. Der er faktisk skrevet en bog om emnet:”A History of the African-Olmecs”, skriver de på AboveTopSecret.com.
Gåden om hvor de blev af, kunne måske forklares med at de var taget tilbage til Nubien igen. Noget der kunne antyde dette, er det faktum, at der i Egypten er fundet mumier fra år ca. 1.000 f.Kr., hvor der ved hjælp af en videnskabelig test af håret er fundet spor af kokain. Denne test bruges normalt i sammenhæng med retsvidenskab og anses for at være pålidelig. Forskerne betragter det som at være usandsynlig, at kokain skulle kunne komme fra andre steder end Sydamerika. Kilde, YouTube video: The Mystery Of The

Cocaine Mummy
I 1862 afslørede håndværkere under rydning af et område i staten Veracruz en stenskulptur i form af et udtryksløst ansigt med stikkende øjne, en flad bred næse og tykke, nedadvendte læber. Denne opdagelse åbnede døren til videnskabelig undersøgelse af den mystiske olmeker kultur, der trivedes i det frugtbare jungle lavland i Mexico 1200 f.Kr.-400 f.Kr. Det var en af de tidligste civilisationer i Amerika. Der er 17 klassiske hoveder, der af forskere anses for at være kendetegnende for olmeker civilisationen, som af arkæologer menes at være de mexicanske rødders “moder kultur” og rødderne til de senere Maya og Aztec kulturer. (City college of San Francisco, Library & Learning Resources).
Under en udgravning dybt inde i Måne Pyramiden i jagten på et konge eller kejser gravkammer, opdagede arkæolog Saburo Sugiyama, at denne pyramide er bygget oven på en endnu ældre pyramide, fortælles der i Viasat History udsendelsen Dødens Pyramider. Ved at grave videre ind i denne ældre pyramide fandt de endnu en pyramide. I alt fandt holdet syv pyramider inde i Månepyramiden. Inderst i Månepyramiden fandt de snesevis af skelletter fra personer der var blevet ofret, som menes at være tilfangetagne fra krige.


Fundet af de syv pyramider inde i Månepyramiden viser, at den geografiske placering kan antages at have været et ældgammelt helligt sted. Ofte er der hemmelige tunneler under pyramiderne i disse kulturer. Det fortæller en turistguide tilsyneladende på video optagelse, hvis jeg har forstået det rigtigt. Video indlægget er set på video optagelse, som er en del af en sequens i en anden TV udsendelse der omhandler Maya pyramider. I tilfældet Sol Pyramiden, er der en grotte, der har en kunstig udgang under en lem på pyramidens forside, fortælles det i Viasat History udsendelsen Dødens Pyramider. Via sådanne tunneler kunne den højeste præst som led i ritualer, dukke op i pyramiden på mystisk vis, fortolkede jeg det. Dette er måske ikke så interessant i sig selv. Det interessante kommer måske først ind der hvor man spørger, hvordan dette oprindelige ritual var opstået.
Solpyramiden er bygget oven på en hellig grotte. Her fødes guderne. De døde går over til dødsriget. De religiøse kom for at bede i grotten. Pyramiden oven på, er linet i retning af øst til vest ligesom grotten neden under. Som én af formodentlig flere astronomiske funktioner, peger pyramidens forside som en gigantisk pil i retning af et sted hvor Syvstjernen viser sig i horisonten én gang om året. Denne astronomiske hændelse viser det bedste tidspunkt for plantning af afgrøderne.


Aztekerne og olmekerne levede i hver sin tidsalder og var ikke i direkte kontakt. Olmekerne var Mesoamerikas første og ældste højkultur (ca. 1500–400 f.v.t.), mens aztekerne opbyggede deres rige langt senere (ca. 1300–1521 e.v.t.). Aztekernes primære tilknytning til olmekerne består i sproglig navngivning samt det fundament, olmekerkulturen udgjorde for hele regionen.Sproglig og historisk forbindelseNavnet “Gummifolk”: Ordet olmek kommer fra aztekernes sprog, nahuatl (olmecatl), og betyder “gummifolk”. Det henviste oprindeligt til de folk, der boede i det fugtige lavlandsområde ved Den Mexicanske Golf, hvor der blev udvundet gummi. Senere opkaldte arkæologer i det 20. århundrede fejlagtigt hele den ældste oldtidscivilisation efter dette aztekiske navn.Kulturel arv og indflydelseSelv om der er tusind års mellemrum, betragtes olmekerne som moderkulturen i Mesoamerika. Deres elementer blev overleveret og genbruges af mellemliggende kulturer og nåede dermed også frem til aztekerne:Religiøse symboler: Ideer om regnguder, offertraditioner og hellige slanger blev grundlagt af olmekerne.Arkitektur: Opbygningen af ceremonielle centre og pyramidestrukturer.Det rituelle boldspil: En central sports- og offertradition i det gamle Mexico.


Epilog
I følge Platons sagn om Atlantis, som jo var græsk, havde oldtidens lærde egyptere kendskab til et fastland, der lå hensides Atlantis, altså nutidens Amerika, et kendskab der måske kunne være unikt for disse lærde egyptere og græske filosoffer. Derved kunne man antage at nubierne kunne have deres viden om Amerika fra de disse egyptiske lærde.
Egypternes farao brugte argumentet, at bygningen af pyramiderne skulle hjælpe faraoen med at beskytte folket. Denne tradition kan være overført til nubiernes farao og viderført til olmekerne. En teori kunne da være, at den øverste post svarende til farao er blevet overtaget af de oprindelige indbyggere der slog sig sammen med olmekerne i opførslen af Teotihuacán. Det er selvfølgelig også i sig selv en form for beskyttelse, at være et stort antal krigere, der kan beskytte folket og pyramiderne kunne være bygget på udvalgte steder som ikke bærer spor af naturkatastrofer. En sådan beskyttelse kan være dyrket af præsterne til det overnaturlige. Da indbyggerne imidlertid opdager at de ikke beskyttes som lovet på trods af menneskeofringer, gør folket oprør og brænder templerne på toppen af pyramiderne ned. En katastrofe kan have givet udslaget i den overfyldte usunde by i form af tørke og medfølgende dårlig høst. Byen kan ikke reddes, selv ved præsternes ofring af børn. Det mentes at børnetårer ville bringe regn. Senere beviser tyder på at det kan være præsterne selv der har foretaget nedbrændingen på grund af fund efter velforberedte bål i disse pyramide templer.


Danske forskere påstår, at have fundet beviser på, at det var Aztekerne, der byggede Teotihuacán pyramiderne. Teohuatican er troeligt ældre end Aztekernes storhedskultur, så man skulle måske nøjes med at kalde bygherrenes for Aztekernes forfædre. Aztekerne skulle så have fundet Teotihuacán pyramiderne, uden at vide, at det var deres egne forfædre, der havde bygget pyramiderne. Måske blev de ikke kaldt Aztekere på det tidspunkt.


Man har opdaget, at der kan være en sammenhæng mellem olmekerne og sumererne i form af nogle mystiske relieffer, der viser noget der ligner nutidens damehåndtasker. Både sumererne og olmekerne vises med sådanne tasker. Man ved ikke præcis, hvad taskerne blev brugt til. Det menes at kunne være værdifulde frø til brug ved plantning af afgrøder eller det kunne være en slags skoletaske med videnskabelige noter.


For at denne teori om at olmekerne havde bygget Teotihuacán skulle være sand måtte de have bevaret denne tradition om beskyttelse i små tusind år. Dette kunne være muligt, hvis en sådan tradition var indbygget i deres religion og måske afspejlet i ritualer og cermonier. For overhovedet at kunne opføre disse pyramider med en tæt tilknytning til Giza pyramiderne, må de have overleveret den matematiske viden der er indbygget i pyramiderne og på denne måde kan planlægningen og opførslen af komplekset have været længere undervejs end de synlige beviser lavet af sten umiddelbart fortæller.
Aztekerne og olmekerne levede i hver sin tidsalder og var ikke i direkte kontakt. Olmekerne var Mesoamerikas første og ældste højkultur (ca. 1500–400 f.v.t.), mens aztekerne opbyggede deres rige langt senere (ca. 1300–1521 e.v.t.). Aztekernes primære tilknytning til olmekerne består i sproglig navngivning samt det fundament, olmekerkulturen udgjorde for hele regionen.Sproglig og historisk forbindelseNavnet “Gummifolk”: Ordet olmek kommer fra aztekernes sprog, nahuatl (olmecatl), og betyder “gummifolk”. Det henviste oprindeligt til de folk, der boede i det fugtige lavlandsområde ved Den Mexicanske Golf, hvor der blev udvundet gummi. Senere opkaldte arkæologer i det 20. århundrede fejlagtigt hele den ældste oldtidscivilisation efter dette aztekiske navn.Kulturel arv og indflydelseSelv om der er tusind års mellemrum, betragtes olmekerne som moderkulturen i Mesoamerika. Deres elementer blev overleveret og genbruges af mellemliggende kulturer og nåede dermed også frem til aztekerne:Religiøse symboler: Ideer om regnguder, offertraditioner og hellige slanger blev grundlagt af olmekerne.Arkitektur: Opbygningen af ceremonielle centre og pyramidestrukturer.Det rituelle boldspil: En central sports- og offertradition i det gamle Mexico.

Stonehenge

Om sådanne shamaner som forgangsmanden for Stonehenge må have været inddragede nogle matematiske formler i cirklen samtidigt, radius, diameter og PI, set ud fra en teori om at det var en lære, skal jeg ikke kunne sige, men de kunne vel for eksempel i princippet have målt omkredsen. Dette kunne i princippet være udført med et tov, der kunne følge cirklens krumme linje. Det ser ud til at de må have målt omkredsen. Derefter kan omkredsen vises på en ret linje. For at kunne placere sten eller stave med lige store mellemrum må de have kunnet dividere mængden der skulle placeres på linjen. Dette kunne indgå i en geometri, der handlede om længden af Jordens omkreds. Er det egentlig ikke lidt slående at de parvise sten med overliggere i den inderste halvcirkel ligner det græske tegn for PI? De ser ud til at bestå af fem parvise bautasten med overliggere, altså fem overliggere. Fandtes PI så tidligt i historien og var der så fald en dybere mening med netop det antal. Udenom stod PI kammeraterne og dannede en cirkel, hvilket måske også kunne sige noget om matematik. Det ligner næsten opstillingen til et dansehappening, men et eller andet må være gået galt, da de begyndte at danse. Man ved at grækerne på et tidspunkt fik en viden, hvilket vel var fra kileskrifter eller pergamenter hvis de havde sådanne, der kom fra nutidens Irak. Disse observationer fra Irak strakte sig over længere tid, måske kun et århundrede, så det må have overskredet et generationsskifte og være ført videre til næste generation. Der fremgik kun rent faktiske ‘observationer’ af optegnelserne. Denne viden arbejdede grækerne efterfølgende videre på at analysere og finde mønstre i observationerne. Når man ser på mayaernes astrologiske viden, kunne man få den tanke, at der var nogen, der havde analyseret observationerne ud over grækerne. Sumererne menes at have foretaget sådanne astronomiske observationer over en periode længere end en generation, en viden som grækere teoretisk set var kommet i besiddelse af og havde analyseret data fra disse observationer af himmelrummet.

AI-oversigt (fra internettet)

Stonehenge blev bygget i flere etaper over tusinder af år, med 

de tidligste strukturer (jordvold og grøft) dateret til omkring 3100 f.Kr., mens den ikoniske cirkel af store sarsen-sten blev rejst omkring 2500 f.Kr., og bluestones kom til mellem 2400-2200 f.Kr., med hele konstruktionen løbende frem til omkring 1600 f.Kr., hvilket viser en brug af stedet fra omkring 8000-7000 f.Kr. for ceremonielle formål. 

AI-oversigt

Sumerernes civilisation i det sydlige Mesopotamien (nutidens Irak) dateres groft fra omkring 4000 f.Kr. til 2000 f.Kr., opdelt i perioder som Ubaid, Uruk (ca. 4100-2900 f.Kr.), Tidlig Dynastisk (ca. 2900-2300 f.Kr.), Akkadisk Imperium (ca. 2300-2200 f.Kr.) og Ur III-perioden (ca. 2100-2000 f.Kr.), hvor de udviklede det første skriftsystem (kileskrift), bystater og avancerede landbrugsteknikker, før de blev absorberet af babylonierne.

Kileskrift blev først opfundet efter Stonehenges opførsel, men der er nu heller ikke gjort fund af kileskrift fra den tid på disse breddegrader, men det er måske værd at bemærke, at der fandtes en så fremmelig kultur som Sumererne.

Hvis det havde forbindelse til en geometrisk lære fra Sais eller lignende græsk, kan det muligvis være en lære i de tidligere stadier, der kunne være videreudviklet senere, da det må anses for at være tidligt i historien. Denne akademiske lære kunne have været så overbevisende at folk forenede sig om at godtage den som sandheden. Måske mente de at Solen og galaksens planeter kredsede om Jorden, når det nu er at de kalder det verdens midtpunkt. Man ved også at den slags synspunkter fandtes tidligere, at man mente Jorden var centrum i galaksen og nogen argumenterede sågar for at Jorden var flad. Man kunne måske påstå at Solen i sagens natur var i centrum i sin oprindelse i den globale soldyrker religion og derfor kunne være opfattet som centrum, så at Jorden skulle være centrum i Galaksen er måske noget der er kommet til senere. Man kan næsten ikke bebrejde folk for en sådan holdning. Jorden med dets liv må nok anses for at være ret enestående. Hvor meget ville man selv fatte, hvis man pludseligt slog øjnene op og befandt sig i stenalderen og skulle regne ud hvorfor Solen bevæger sig hen over himlen og hvorfor årstiderne skifter. Der må have være så mange overbevisende argumenter i læren at befolkningen blev overbevist om at slutte op om det og i fællesskab indvilliget i at skulle deltage i opførslen af bygninger eller monumenter etc. som et manifest af læren for eftertiden. Dette indebar sandsynligvis også viden om transport af større megalistiske sten da man nok må antage at det græske studie var en del græsk viden om bygge konstruktion.

Nascalinjerne

Set ud fra teorien om et oldtidsakadem kunne Nasca linjerne i Peru være øvelser i at måle op. Denne viden kunne bruges til indledende opmålinger som udgangspunkt for bebyggelse. Hvis det var tilfældet skulle man næsten tro de kunne se resultatet ved hjælp af slags Luftballoner. Der er en god chance for, at nogen kunne have opdaget opdriften fra varem, vil jeg forsigtigt påstå. Der er mange teorier om formålet med Nascalinjerne. En lidt drestig teori kunne være at læremesteren, som kunne være Veracocha og/eller hans diciple eller diciple af diciple af sådanne, kunne se det ovenfra. Cirklens geometri ser ud til at være noget typisk, der indgik i en akademisk oldtidslære. Flere peruvianske bygningsanlæg indeholder cirklen og inspireret af Mandala’en, sidstnævnte et typisk eksempel i Sacsayhuamán. Det viser sig, at der er hundrede af cirkler og Mandala blandt geoglyfferne i Nasca, hvoraf nogle af dem er svære at se fra luften ved hjælp af flyvere. Ifølge videoen menes det, at være en følge af tidens tand og kan tidligere have stået mere tydeligt. En YouTube video Uknown Estrellas of Nasca går i dybden med Nasca cirkler og mandala geoglyffer

En græsk pyramide

En græsk pyramide ser ud til at være bygget efter de irregulære kyklopiske principper, der menes at gøre dem specielt modstandsdygtige for seismologiske jordrystelser er efter nogles meninger verdens ældste pyramide. Set ud fra dette synspunkt kan den gennem todem trods alt have været udsat for seismologiske jordrystelser. Den fremstår i dag for en stor del som en ruin med sammenstyrtede af sten. Der findes kun nogle få, måske kun en enkel, der kan datere overfladen på sten bearbejdninger, som det ellers ville være aktuelt at tilkalde når det kommer til dateringer af stenarbejder. De kan analysere stnenes overflad, efter hvad der må have været ved hjælp af ændringer fra elektromagnetisme ved at studere de mikorskopiske ændringer i overfladerne rejsningen af molekylerne i overfladen, en videnskab som for arkæologer kunne anses for at være bevaringsværdig. Selv de bedste seismologiske bygningsværker kan ikke modstå alle seismologiske jordrystelser. Naturens kræfter vinder i sidste ende.

Ai generede sensations svindel videoer på YouTube

En Youtube video fortæller om fantastiske fund, noget der ligner en hel by under Giza pyramider, specielt Khafre pyramiden som angiveligt skulle være opdaget ved hjælp af SAR scanning fra luften. Der verserer en del videoer på YouTube om emnet. Videoen indeholder nogle fantastiske billeder, der ligner noget der kan genereres i spillevideoer. Man bør måske se disse opdagelser filmet af nogen ved selvsyn.

Wikipedia: Synthetic-aperture radar

Synthetic-aperture radar (SAR) is a form of radar that is used to create two-dimensional images or three-dimensional reconstructions of objects

Inde i videoen, der ellers kunne antages at være realistisk, vises pludseligt en påstand om at et hold af videnskabsmænd har fundet nogle high-technologiske apparater, der nærmere ligner noget science-fiction fra fremtiden end technologi fra nutiden. Der nævnes ingen navne på disse påståede videnskabsmænd ligesom, der heller ikke er nogen kildeangivelse af hvor oplysningen skulle komme fra. De skulle angiveligt have fundet en tunnel, der førte til dette fantastiske fund, men det nævnes ikke hvilken pyramide eller under hvilken pyramide denne tunnel skulle være fundet. Der er mange fantastiske sensations videoer på YouTube, der er kunstigt fremstillet ved hjælp af animation. Det skaber tvivl om hvorvidt hele opdagelsen ved hjælp af SAR scanning fra luften er svindel.

Måske var der en tættere relation mellem Anunaki og de græske guder end hidtil anataget. Sumererne indførte sekunder, minutter og timer og cirklens 360 graders matematik. Videoen fortæller, at det menes at være kommet fra Anunaki, men formuleringen Anunaki kan sprogligt fortolkes på flere måder, fortælles der i forskellige YouTube videoer. Forskerne har lagt sig fast på nogle sproglige fortolkninger, som i virkeligheden kan have forskellige betydninger, fortælles der.. Det fortolkes ofte som rumvæsner, der var kommet flyvende til Jorden, men man kunne måske også fortolke matematik som nogle universielle sandheder og derfor påstå, at det kom fra en højere bevidsthed, der beskrives som at det kom flyvende fra himlen. Det fortælles i kileskrifter, at de sumeriske konger kunne leve mange hundrede år, så det kunne måske også være udviklet af matematikere og videnskabsmænd i kongers regi, lukket for omverdenen. At de kunne leve så længe virker i sig selv overnaturligt. Det fortælles i alt fald, at matematikken var noget endeligt, som de brugte uden at stille spørgsmål ved det. Det blev ofte indbygget for at bevare den matematiske lære på trods af skiftende kulturer og sprog, ifølge en teori. Antikythera Mekanismen tyder på, at den slags måleenheder må have været brugt ved konstruktionen. Mekanismen menes, at være bygge på på sumerernes observationerner af himmelegmers bevægelser.

En YouTube video påstår, at der er fundet en mystisk skive i Østersøen. Den har nogle mystiske udskæringer, der ser meget tekniske ud, men materialet ser ud til at være sten. Der er selvfølgelig mange fantastiske YouTube videoer, men denne her ser ud til at være videnskabeligt funderet. Der fremkommer nogle næsten lidt uhyggelige teorier om stenens oprindelse, for ekempel at den kunne komme fra en mellemistids civilisation og kan også at sådanne fænomener kan have fremtidigt formål.

Se eventuelt YouTube videoen: Baltic Sea Anomaly Scanned By An AI — And It’s Not Human

Denne sten fra Østersøen ligner til forveksling stilen i en sten, også fundet i havet, men ud for Indiens kyst, hvilket gør mysteriet større. Er den en sammenhæng fra fortiden?

Noter fra YouTube video

Quantum scanning af Baalbek med indbygget AI analyse

(Oversat fra engelsk)

Geometriske mønstre, der var matematisk perfekte ned til molekylært niveau. Præcisionskonstruktion. Indeholdt sporstoffer arrangeret i mønstre, der ikke tjente et strukturelt formål, men skabte komplekse elektromagnetiske felter. Kamre 15 m under konstruktionen. (En anden Youtube video kalder den slags kamre under megalit bygninger, så som pyramider for akustik-kamre). Trilithonblokkene viser tegn på at være blevet skåret ved hjælp af en teknik, som Arkæologerne beskriver som molekylær dissociationsskæring. 0,0 mm præcision, hvilket er mere præcist end hvad nutidens bygningsteknik kan præstere. Tyngdekraftmanipulation og transport. Brug af eksisterende baggrunds magnetfeldt. Sten smeltet sammen på molekylært niveau langs stenenes kontaktflader. Synes at være blevet samlet ved hjælp af en proces, der skabte bindinger på atomniveau mellem forskellige stenstykker. Smelteteknik, der ville have skabt varme og et tryk, der ville have ødelagt stenene ved enhver konventionel smeltning. En kompleks numerisk kode indlejret i den 3-dimensionelle matrix. Dimensionskonstanter. Den matematiske kode indeholder også astronomisk information. Vinklerne mellem forskellige struktur koder for præcise målinger af planetbaner, stjernernes afstande og endda den universelle udvidelseshastighed. Global viden på tværs af kontinenter.

(AI analysen virker ikke overordentligt meget som noget man stort set ikke selv kunne tænke sig til, men den hjælper måske med at overskue indtrykkene og give en retning i ens synsvinkel.)

Det var hvad jeg med forhehold fangede i farten. Det lader til, at hvis videnskabelige detaljer går op i en højere enhed, ville de være i stand til at flytte, om ikke andet, ganske vist lidt gådefuldt, at reducere vægten af de såkaldte trilithon sten.

For eksempel kan man pege på, at det påstås at man kan aflæse lysets hastighed af placeringen af Kufu Pyramiden:

Det tyder på noget ekstremt videnskabelig, der ofte egentlig ikke ser ud til at have noget med det religiøse formål at gøre.

Nogle har set de tal rimer på lystes hastighed 299.792.458 m/s eller 299.792,458 km/s.
Men kan man sige det, og giver det nogen mening? Er der en sammenhæng? Hvornår blev de forskellige elementer egentligt opfundet?

I lyset af AI analysen af Baalbek, ser det nu slående ud.


Den universelle udvidelseshastighed er en forholdsvis ny opdagelse. AI opererer med sådanne kendte fænomener og er tilsyneladende ikke klogere end kendt videnskab, men man kunne måske peget på at AI er hurtigere til at samle forskellige grene af en sådan viden. Opvarmning af stene kunne måske ligne teknikken i mikrobølge ovne. Den beskrevet teknik til sammenføjning af de gigantiske sten kunne være brugt elektromagnetisme, der fungere som plus/minus magneter. Der er forskellige teorier om, at romerne kan krediteres for trilithon stenene, mens andre mener, at det må have været en tidligere avanceret civilisation. Neandertalerne var meget stærke og havde større hjernekapacitet end nutidens homo sapiens og denisoverne var også meget store og stærke, men er det nu nok til at kunne flytte så store sten? De kan jo have været relativt meget intelligente. Der menes at have været flere Denisovvan arter, der kan have været geografisk isolerede og derfor kan have udviklet sig forskelligt. En teori om at det kunne være Homo Erectus, diskuteres også. Spor i Amerika efter brud på ben fra dyreverden tyder på brug af redskaber. Det diskuteres af videnskaben. Det går 200 – 250 tusinde år tilbage i tiden. Et takket benredskab, fundet i den forbindelse, syntes at modsige at brudene skulle være opstået ved en tilfældighed af naturlig vej. Det fortælles der om i en mere end fire timer lange YouTube video, ‘the first Americans Were A Different Species’. Det ville ændre den traditionelle historie om at indigious kun kom fra Sibirien og gik over en passage til Nordamerika som istiden havde åbnet. Vandstanden var højere den gang, så det er en gåde hvordan de skulle kunne nå Sydamerika. Der kan måske alligevel have været mindre øer, så de hele tiden havde en ø i sigte forude. Det filosoferes der over i videoen, men en sådan emigration ville vel i længden kræve divergrende genom. Man kunne måske overveje om nogen af disse arter kunne have haft nogle overraskelser i ærmet. Neantertalerne har allerede afsløret nogle overraskelser, kunne man påstå. De viser sig at have været klogere end man oprindeligt tillagde dem. Fund af hulemalerier viste sig at være fra så langt tilbage i tiden, at det må have været før homo erectus var ankommet, så konklusionen var, at det må have været lavet af neantertalere. De havde kendskab til solhverv, som man ser det fra mange senere monomenter. i dette tilfælde en grotte med vægmalerier. Det må have været en spændende oplevelse for udenforkommende, at overvære shamanens hulemalerier komme til live i solhvervets lysspil i og måske ledsaget af lydeffekter.

Quantum Levitation

At bruge elektromagnetisme skulle man ikke umiddelbart tro var en teknik man havde, hvad enten det er det ene eller andet. En teknik til at løfte trilithon stenene kunne være den samme som elektriske lyntog, der svæver på skinnerne ved hjælp af elektromagnetisme eller Quantum Levitation ved hjælp af kemikalie til nedfrysning. Quantum Levitation. Der er eksempler fra Egypten på, at de i ældgamle tider kunne være meget dygtige til kemi. Denne teknik viser, at elektromagnetisme kan bære meget tung vægt. I begge tilfælde ville det kræve, at de havde elektricitet. Men et godt spørgsmål er hvordan disse bygherrer kunne være i besiddelse af en sådan lignende teknik?

Den samlede vægt af magneter og den eventuelle megalit, der skulle transporteres ville i så fald ligge nederst på grundoverfladen, som derfor skulle være meget fast og solid nok til at bære vægten. Den samlede vægt er imidlertid, ifølge fysiklærer lidt mindre ved levitation end hvis man vejede det hver for sig uden levitation.

En opstilling med magneter, der er placeret meget præcist viser, at det faktisk kan lade sig gøre, at få en magnet til at svæve over en sådan opstilling uden at den svævende magnet glider af og falder ud over siderne på den underliggende magnet opstilling. Spørgsmålet er i så fald, hvor de fik magneter fra. Var det naturligt forkomne magnetiske sten, der var udhugget meget præcist eller havde de en ukendt teknik til fremstilling af magneter? Det ville kræve avanceret adgang til elektricitet.

Der rejser sig nogle praktiske spørgsmål. Kan sådanne sten udhugges til mindre stykker og hvor kraftigt er det magnetiske felt i sådanne naturlige magnetiske sten. Hvis de er kraftige nok til at bære vægten af sådanne omtalte trilithonblokkene kunne det være vanskeligt overhovedet at presse de magnetiske sten på plads. Det ville næsten kræve en eller flere kraner, da trilithonblokken ville være nødsaget til at blive løftet op når den skulle placeres oven på magneterne. Man kunne måske forestille sig, at de kunne udhugge så meget rum under stenene, at magneterne kunne placeres, hvis det var udført meget præcist, men kunne magalitten kaldet ‘Den gravide kvinde’, der ligger på skrå ved Baalbek, for eksempel rettes op til vandret stilling ved hjælp af magneter? Det bringer os tilbage til romerne, som brugte kraner og lægtere, hvilket grækerne egentlig også brugte i forbindelse med byggeteknik, hvor nogle ellers påstår, at fundamentet med megalitterne under templet må være fra langt tidligere tider. Spørgsmålet er hvor langt tilbage i tiden trisse teknikken stammer fra. En artikel i Ingeniøren kan sten blive magnetiseret naturligt? peger på, at magnetismen kan være opstået af jernholdig partikler i stenen som følge lynnedslag, mens en helt anden artikel Magnetisme i naturen: Udforskning af naturlige magnetiske klipper og krystaller fortæller om flere forskellig magnetiske stenarter, hvoraf magnesit er den vigtigeste.

Magnetiske sten siges at findes i naturen, formodentlig i bjergrige områder. Der er eksempler på magnetiske sten i området omkring Andesbjergene i Sydamerika. De kunne i princippet udhugge sådanne sten til blokke i passende størrelse, hvis de kunne placeres som en slags skinner og ved hjælp af modsatrettede poler under megalitterne kunne løfte større sten. Jeg skal ikke kunne sige om det kan lade sig gøre med magnetiske sten fra naturen, men det er svært at se hvordan det ellers skulle være gjort.

AI på internettet siger:

Magneter kan fremstilles permanent ved at magnetisere et materiale, typisk en jernlegering som neodym-jern-bor, ved hjælp af et stærkt magnetfelt. Elektromagneter skabes ved at føre strøm gennem en spole af ledning viklet omkring en kerne af jern. En simpelt måde at lave en midlertidig magnet på er ved at stryge en eksisterende magnet langs et stykke jern. 

Indvidere kan man læse:

Magnetit er en naturligt magnetisk sten, der primært består af jernoxid. Den er kendt for sin dybsorte farve med en metallisk glans og sine magnetiske egenskaber, som gør den til en af de mest unikke mineraler i verden. Magnetit er ofte forbundet med jordforbindelse og balance på grund af dens tætte energi.

Eller er megalitten ‘Den gravide kvinde’ placeret for at vildlede? Den er placeret på skrå, så den ser ud til at måtte være umulig at flytte og giver indtryk af, at stenene er udhugget fra nærliggende stenbrud for at beskureren skal få det indtryk, at de kunne noget fantastisk, hvilket kunne bruges til at demonstrere magt og indgyde respekt. Der er faktisk yderligt et par lignende megatitter i området, så de må være grundigt til værks, hvis det var tilfældet. Man kan bruge timer på at se YouTube videoer, der beskriver hvor umuligt det er at flytte så store megalitter. Blandt andet har tovværk en begrænset bæreevne før det bryder sammen. Ikke en gang de bedste moderne kraner kan løfte en sådan vægt op i flere etagers højde, som det ses af nogle eksempler fra oldtiden. I en YouTube video anslås det at de bedste morderne kraner kan løfte 160 tons. En af megalit blokkene ved Baalbek vejer omkring 1600 tons, så det ville kræve ti kraner med en kapacitet som en morderne kran. Megalitten ‘Den gravide kvinde’ bærer spor af en perfekt maskinel slibning man kunne sammenligne med den udfærdige obelisk i Aswan, hvilket kunne være ved hjælp af støbte slibehoveder, støbt i det romerske beton, der indeholdt vulkan aske og kunne hærde under vandet. Det kunne formodentlig også indeholde sand, som er hårdere end granit og derfor også kunne bruges til at slibe granit. Det må stå lidt for egen regning, men sand bruges da i morderne cement og beton. Alene vulkansk aske i smeltet form ville jeg udmiddelbart vurdere til at give en hårdere substans end granit, så måske kan sådan beton forveksles med sten. Det må man spørge videnskaben om, hvilket jeg på så vidt også har. De har afsløret ingrediencerne. Jeg har blot ikke hørt om egentlige eksperimenter, hvor konstruktion af sådan beton er direkte efterlignet og afprøvet i forskellige sammenhænge, men de mener, at det er mere holdbart end moderne beton, så de arbejder vel hen i mod det, hvis det da ikke forbliver en produktionshemmelighed. Der kan måske være store penge i at genskabe en sådan beton. Man kunne pege på, at stenene i Saksayhuaman har en naturlig overflade på begge sider. Det ser man i alt fald som ofte fra sådanne irregulære stensætninger, hvilket får det til at se tvivlsomt ud, at de skulle have fundet så mange sten, der vendte ud til overfladen på begge sider. Samtidigt skal de passe i bredden, hvilket også virker lidt fantastisk, at de skulle have fundet sådanne sten, der passer i bredden. Overfladerne kunne derfor antages at være kunstigt skabt for at give det udseende af, at begge overflader oprindeligt vendte ud mod vind og vejr. Det kunne tyde på, at det kunne forekomme, at megaltiske sten skulle give det udseende af noget mere fantastisk end det er. Det skal dog siges, at udseendet af sådanne sten, menes at være meget gammelt fra en prihistorisk tid. Hvis det var tilfældet, at det var støbte megalitter giver det mening, at fundamentet skullle opføres lang tid før templet blev bygget, da sådan romersk beton hærder langsomt. Det fortsætter med at hærde længe efter støbningen og skulle formodentlig være meget solidt for at bære vægten af det senere tempel ovenover. Det er selvfølgeligt gådefuldt, at de havde en sådan viden i prehistorisk tid. Det kunne måske være blevet opdaget tilfældigt. Fra Pompej ses, at det ser ud til at ofrerne er blevet inkapslet i noget der ligner gibs. Derved kunne hulrummet de demoliserede lig havde erfterladt, bruges som en slags støbeforme. Gibs udskiller varme ved hærdning. Udskiller den romerske beton også varme ved hærdning? Det forklares i YouTube video, at der er spor efter noget der ligner rester af smeltede megalitter i området ved Baalbek, som om det kunne være støbbing megalitter lavet af romersk beton der var gået galt og viste tegn på noget, der lignede smeltede sten, der så ud til at have været udsat for høj varme. Det kunne måske ligne smeltede sten, netop fordi det var en følge af varme udskillelse fra støbninger. Romersk beton kunne se ud til at være en global i inderkredse velkendt byggeteknik, der tillige med sådanne støbte slibehoveder ses anvendt vidt forskellige steder rundt om i verden.

Det skal dog siges, at det ikke globalt kan være romersk beton det hele. Samtidigt står det stadig for mig som en gåde, hvor de fik så meget romersk beton fra, at Herodes for eksempel kunne bygge et større havneanlæg og for eksempel fundamenterne i Vendig. Var det en slags sandart efter lavaudbrud, de kunne grave op i større mængder, uden at jeg skal kunne sige om der findes nogen der er klogere på dette emne.

Pompeji marmor

En YouTube video beskriver en teknik til fremstilling af marmor statuer, der ligner metoden fra romersk beton. Det har navn efter Pompeji i rusisk litteratur og har været lige så udbredt som romersk beton. Ved at blande gips og cement og kalk kunne de forme statuerne med meget fine detaljer, der praktisk talt ville være umuligt, at udføre med mejsel. Kunsternere fra renecencen brugte denne hemmelige metode til at få det til at se ud som om det var nogle overnaturlige fantastiske marmorfigurer. Tekniken menes at være en meget gammel global viden, som kunstnerne bevarede som en hemmelighed, selvom det ikke krævede den helt store viden at fremstille, fortælles der i videoen.Gips størkner normalt langsomt, men ved at tilsætte cement går denne proces langsommere samtidig med at blandingen kan formes fleksibelt, så det for eksempel ligner tyndt tekstil og kniplinger. Museums have been lying to us for 400 years: the truth about marble lace

Hvis man spørger AI om den slags, får man en længere historie om hvor fantastisk og umuligt det er. Det ser ud til, at AI holder sig til viden, som allerede findes, men det ser ikke umiddelbart ud til AI kan afsløre den slags, så man skal måske være lidt forsigtig med at belave sig for meget på AI.

Ny opdagelse: Hvem byggede Teotihuacán

En YouTube fortæller, at Teotihuacán hieroglyffer endeligt er blevet afkodet af lingvist forskeren Magnus Pharao Hansen og arkæologen Christophe Helmke fra Københavns Universitet, fortælles der i videoen. Teotihuacán fremtræder ellers som meget gådefuld, da man i 600 år ikke har haft kendskab til hvem der byggede dette pyramidekompleks. Hieroglyfferne fra Teotihuacán viser sig at være baseret på Nahuatl, et tidligere aztekisk sprog og afslører derfor, at pyramidekompleket Teotihuacán var bygget af aztekernes egne forfædre.

AI-oversigt
Nahuatl er en levende indfødt sprogfamilie af den uto-aztekiske stamme, der tales af cirka 1,5 til 1,7 millioner mennesker i Mexico i dag, hvilket gør det til et af de mest udbredte indfødte sprog i Amerika. Historisk set var klassisk nahuatl lingua franca i Aztekernes imperium og den mesoamerikanske region, hvilket efterlod en rig arv af litteratur og adskillige låneord på engelsk, herunder chokolade og tomat.

Ligesom i Egypten bygger hieorglyfferne i Teotihuacán på lyde i sproget. Denne teori, at Teotihuacán var bygget af Aztekernes egne forfærdre har været fremme tidligere, men er blevet benægtet i andre YouTube videoer, men det viser sig altså at have sin rigtighed. Teotihuacán har ry for at ligne Giza pyramiderne i Egypten; man kan næsten kalde Teotihuacán et skoleeksempel på Giza-pyramiderne, så måske skulle man se nærmere på Aztekernes historie for at finde ud hvilken Sydamerikansk forbindelse, der er til oldtidens Egypten. Det menes, at den geografiske centrering afspejler Orion-bæltet i stjernetegnet Skytten ligesom de tre store pyramider i Giza. Der er imidlertid ingen indlysende oplysninger om en forbindelse til oldtidens Egypten. Man kan høre en masse om for eksempel Aztekere, men der er ingen oplysninger om hvor de oprindeligt kom fra. Så skulle der være en forbindelse til Sebirien, som ofte nævnes i forbindelse med Nordamerikanske indianer stammer, men det kan da være, at der dukker noget op med tiden. Der kan have været befolkningsgrupper, der dækkede et større område nord for Kina, som historien om Djingis Khan antyder. De stammede fra Hunnerne:

AI-oversigt

Hunner kan henvise til flere ting:

  • Historisk nomadefolk: Et krigerisk centralasiatisk nomadefolk, der i 300-tallet trængte ind i Europa og udløste folkevandringstiden. De er særligt kendt for deres mest berømte konge, Attila, som truede både det vestlige og østlige Romerrige. Landet Ungarn er opkaldt efter dem.

Ifølge DR2 dokumentar udsendelse fandtes der faktisk en såddan gruppering, der havde tradition for at binde kranier op fra fødslen for at opnå aflange kranier, kaldet Hunnerspidshovederne i udsendelse I DR TV dokumentar fortælles om spidshoveder, der var tilknyttet Romerriget, som med sikkerhed ved er hunnere, men traditionen med at binde hoveder op fra barnsben bortfald efterhånden med tiden. De havde senere bredt sig til forskellige dele af verden, så som nuværende Tyskland og Malta og Rusland og ikke mindst Peru inkaeren, så de kunne under antagelse af at det var en ældgammel tradition, meget vel have været med indigenous indianere, der gik over Nordvestassagen. Jeg skal ikke kunne sige om de stammede fra Sibirien eller et område omkring Sibirien nord for Kina. Ifølge en teori skulle de være meget kloge på grund af de større hjerner, som man hypotetisk kunne bruge som en vinkel til at anskue det. Set i lyset af oldtids akademiet kunne der være kommet viden herfra og fra Kina, som også havde nogle meget kloge hoveder. De lavede for eksempel avancerede urmekanismer, blandt andet et, der var drevet ved hjælp af vægt fra vand, hvilket viser en dybere indsigt i sirllig vandteknik og beregninger af de fysiske egenskaber ud over de nmekaniske snilde. Det havde en størrelse, så det kunne fungere som byens varetegn. Dette var før mekaniske ure var udbredt. Tidligere mere pritive målinger i Egypten af døgnets timer blev udført ved hjælp af vand, der rindede ud af et kar i en fastlagt hastighed. En YouTube Video taler også om, at grækerne brugte samme system som egypterne, så man må antage at det mekaniske urværk optinfrlihy kom fra Kina. Sumererne menes at have opdaget cirkles geometri, 360 grader, som også timer og minutter formodentlig er udsprunget fra, så man kunne spørge om viden fra sumererne var involveret i urværket, eller måske var det blot latent viden uden direkte forbindelse til sumererne. Et avanceret kinesisk instrument til måling af seismologiske udsving bærer også vidne om fremskreden teknisk kunnen.

_________________________________________________________________________________________________________

AI-oversigt

Det mest berømte seismologiske måleinstrument fra oldtiden er Houfeng Didong Yi, ofte omtalt som Zhang Hengs seismoskopData Physicalization Wiki

Det blev opfundet i 132 e.Kr. af den kinesiske astronom og matematiker Zhang Heng under Han-dynastiet. Instrumentet fungerede ikke som en moderne seismograf, der registrerer vedvarende rystelser. Det var derimod et seismoskop, som indikerede, at et jordskælv havde fundet sted, og afslørede retningen til dets epicenter. 

AI-oversigt

En kinesisk vanddrevet urmekanisme (også kendt som et vandur eller clepsydra) henviser oftest til det astronomiske ur Det Kosmiske Ur, som blev bygget af den kinesiske polymat Su Song i 1094 under Song-dynastiet. Wikipedia +2

Det var et komplekst mekanisk mesterværk på ca. 12 meters højde, der kombinerede tidsmåling med astronomiske observationer. 香港太空館 +1

Hvordan det fungerede:

  • Vandkraft: Et vandhjul blev drevet af en jævn strøm af rindende vand og fungerede som urets primære energikilde. Britannica +1
  • Hæmværk: Uret var udstyret med en mekanisk anordning (et hæmværk), der stoppede og startede hjulets rotation i faste intervaller. Det sikrede, at vandhjulet bevægede sig i et helt præcist tempo. ResearchGate +2
  • Automatiske funktioner: Vandkraften drev et system af tandhjul og kæder. Dette drev en gigantisk bronze-armillarsfære, roterende himmellegemer og mekaniske figurer, der dukkede frem og markerede klokkeslæt, timer og døgnets skiften med klokkespil og gongonger. 香港太空館 +4

Selvom europæerne først opfandt det mekaniske hæmværk flere hundrede år senere, var det netop denne type kinesiske vandure, der banede vejen for de moderne, tandhjulsdrevne ure, vi kender i dag. 

_________________________________________________________________________________________________________

Hunnerspidshovderne

En mulighed kunne være at hunnerspidshovederne selv havde gjort opfindelser, uden at det dog er beviseligt, men de optræder ofte i geografisek sammenhænge, hvor sofistikeret megalistiske stenbearbejdening ses. I en grotte på Malta har man fundet megalitiske sten konstruktioner. Det viste sig at stenkonstruktionerne i grotten indeholdt bebyggelse med avavancerede akustiske funktioner. Man ved ikke officielt den dag i dag, hvem der byggede dette monoment eller audi-tempel kunne man måske kalde det. På grund af indfaldsvinklen må det være mit bud på hvem der står bag opførslen, at det kunne være hunnerspidshoveder. Det tyder på, at der er lagt noget meget, næsten overnaturligt intelligens i bygningen. Nærmere betegnet:

Stedet ligger tæt på Grand Harbour ved Valetta i Malta og kaldes Hypogeumet i Halsaflieni. Det ligger tæt på Grand Harbor ved Valletta, Maltas hovedstad. I 1902 fik en stenhugger til opgave at opføre huse i området og var i gang med at lægge fundamentet til disse bygninger og da han gravede i jorden, brød han ved et uheld gennem taget på aolionhuset hypogeum. Udgravningerne begyndte straks og blev i 1903 overtaget af et medlem fra det offentligheden. I de næste otte år afkækkede arkeologer så meget af komplekset som muligt og det blev opdaget, at det var opført med tre forskellige niveauer. Historikere vidste ikke, hvad de skulle mene om den komplekste struktur, da det så ud til at være en slags labyrint, der førte til forskellige rum. De fandt også korridorer og små kroge i komplekset, men de var usikre på, hvad disse rum blev brugt til. En teori var, at rummene havde specielle audio kvaliteter. Kilde: YouTube video om emnet.

Fænomenet er ikke helt ukendt. Det menes, ifølge en teori, at opstillingen af megalitter i Stonehenge har nogle specielle audio egenskaber, hvilket man måske kan forestille sig har været brugt i markering af højtideligheder i seancer. Lignende indbyggede audio faciliteter menes at kunne findes i Den Store Giza Pyramide, hvor der har været ansøgt om tilladelse til audio eksperimenter som derved skulle kunne tjene som bevisføring for at det har været brugt til audio seancer, men rummene har i forvejen perfekte dimensioner, så det kunne være en sidegevindst. Det kom sig blandt ande på grund af nogle små rum med lavt til loftet, hvor man mente lyde kunne ledes hen og derved give nogle specielle effekter, men det kunne også være en slags store lager hylder til opbevaring af varer eller afgrøder med handel for øje. Hvis det var opført mens Malta stadig var landfast, kunne man undre sig over hvilken slags handel, der ville være aktuel. Der kunne have været en del handel langs kysten ved hjælp af kanoer. Selvom vandstanden var lavere kunne fiskebestanden alligevel være relativt intensiveret blot på mindre plads, så der kunne for eksempel have været handel med fisk i bytte for afgrøder. Ud fra den synsvinkel kunne man måske påstå, at det lå tæt på havet, men bygningskomplekset kunne også være opført senere. Det leder tanken hen på, at det kunne et handelscenter. Man må vist nøjes med at kalde audio delen ud fra den nuværende viden for at være teori.

Hunnerne kunne have tilsluttet sig indianske stammer, der var gået over Nordvestpassagen. De havde ry for at spille en fremtrædende rolle i migration, så det kunne også være en mulighed, at de havde banet vej for de Nordamerikanske indianerstammer. Maya relieffter tyder på at mayakongerne også kunne være spidshoveder. De ses ofte med en meget høj hovedprydsel, så man ikke direkte kan se om det dækker over et aflangt kranie. Har disse mayakonger noget at gøre med hunnerspidshovederne? Hvis de var spidshoveder var de næsten nød til at være konger, da det ville være vanskeligt at arbejde uden at komme til skade med den forlægede hovedform, som jeg bemærkede i tidligere artikel om emnet.

Under istiden, da vandstanden var lavere, var Malta forbundet til fastlandet. Det må have været et klippehøjdedrag, der tonede sig op midt i et ellers fladt landskab før vandstanden steg, et sted man kunne søge tilflugt, da vandstanden var stigende. Der er spor efter mange omkomne, begravet i tilfældige stillinger, der kunne stamme fra denne hændelse, hvis ellers kan påstå, at dateringen passer. Man kunne måske sammenligne med Doggerland. Var der lignende hændelser rundt omkring i verden? Ifølge internettet forsvandt Doggerland i en kæmpe psunami for omkring 6175 år siden i runde tal. Ifølge AI oversigt skete dette for 8200 år siden. Derfra skal man fratrække nuværende årstal, hvilket giver 6175 f.v.t, mens istidens ophør ofte dateres til omkring år 10000 f.v.t. Det kan skabe noget forvirring, når man skiftevis taler om for X antal år siden og ‘før hvor tid’. Jeg skal ikke kunne sige om der kan være opstået forvekslinger, men ‘for X antal år siden’ ændrer sig jo også med tiden, så hvis man læser gamle tekster skal man vide årstallet det er skrevet. Man må vel antage, at AI ikke laver sådanne forvekslinger. Teoretisk set kunne tsunamien være en følge af en kæmpe sø inddæmmet i is, hvor inddæmningen var bristet. Der fandtes en sådan sø i Nordamerika et stykke fra Hudson River og det siges, at der også var en sådan lignende sø i det nuværende Rusland, så rent geografisk kunne det være en sådan sø, der kunne være årsagen til tsunamien. Det er formodentlig samtidig i forbindelse med en stigning i havniveautet som følge af den store mænge smelteis efter Istidens ophør. Man skulle ellers næsten tro, at det må have været tidligere ved Istidens ophør, men ifølge en teori kan havniveauet meget vel være steget i etaper. Det skulle være som følge af nogle kæmpe ferskvandssøer inddæmmet i isen, en inddæmning som først smeltede senere. Ellers ville landet vel være dukket op igen, selv efter en psunami. Is-inddæmningen på sådanne søer kunne være bristet på forskellige tidspunkter, hvorved havniveauet formodentlig kunne være sket i etaper. Det kunne også være forårsaget af et jordskælv, som har været set i nyere tid, ganske vist i lettere grad langs Norges kyst. Der kunne i teorien være blevet overbefolket på kort tid. Dette kunne måske på en eller anden måde forklare de mystiske vognspor, der ses rundt om på øen. De havde ikke hjul på den tid, men arkæologer, der ellers har mere konservative synspunkter over for vilde teorier, mener fra glimt af selvsyn, at have set kæmper omkring 20-25 fod høje, cirka 6,5 til 7,5 meter høje, i en stor hule, der pludseligt viste sig, fortæller de noget om på Project Unity YouTube kanalen. Stearinlysende gik ud, så de ikke længere kunne se kæmperne og da de senere vendte tilbage, var indgangen til grotten blevet forseglet, så det er ikke godt at vide om sådanne kæmpehjerner kunne have haft hjul. Det lyder som en noget fantastisk historie, at det skulle kunne lade sig gøre. Hvad kunne de i så fald princippet have levet af, hvis de beboede sådanne grotter. En matrix af huler og tunnelsystemer, beskrives det underjordiske system på Malta som. En del af det leder tanken hen på hobit størrelser eller måske forrådskamre. En teori om at det kunne være neandertalere, der stod bag kæmpe megalti stensætninger, blev fremlag i en YouTube video. Derved skulle neandertalerne have nogle overraskelser i ærmet, som endnu ikke har været afsløret, hvis de stod bag kæmpe megalit stensætningerne på Malta. De var måske ikke ligefrem kæmper, men de havde ry for at være meget stærke. Der har været teorier fremme om at de mystiske hjulspor blev brugt til at dyrke spiselige urter og måske hær og frugt. Nogle furer i klipper, der ikke har forbindelse til de såkaldte hjulspor tyder på, at det kunne have en vis rigtighed, at det kunne være forekommet. Hvis Malta var forbundet til fastlandet, da vandstanden var lavere, kunne den nuværende klippeø måske have vendt ud mod kysten, hvilket måske kunne forklare, at der havde været meget trafik ud mod kysten. Navnet Malta går tilbage til den fønikiske betegnelse for et tilflugtssted, skriver de på Wikpedia. En skeletter stammer fra folk med forlængede kranier. Man ved med sikkerhed, at de arkæologiske fund af forlængede kranier i Tyskland stammer fra gruppering nord for det nuværende Kina, men at det kunne være den samme gruppering, der var kommet til Malta er måske kun en formodning. At de så mener på Historie kanalen, at der er nogle af dem fra Peru, som ser ud til at være medfødt, er en anden historie. Det forbliver foreløbigt et mysterie, hvorfor der er sådanne ligheder mellem Teotihuacán og Giza pyramiderne, men det ser ud til, at det må have været nogle meget lærte bygherrer, der stod bag byggeriet.

Myten om fiskemanden

En interessant YouTube vidoe handler om hvor sumerernes pludselige sofistikerede viden kom fra. Forfatteren til en video havde fundet nogle unikke oplysninger om ‘The Fish-man’ under hensyntagen til den vabskelige og delikate sproglige oversættelse af Kile-skrifter, så påstanden ser ud til at være vel-funderet. Det lyder selvfølgeligt lidt fantastisk at der skulle have været sådanne ‘fiske rumvæsner’ i fortiden, men det er en velkendt påstand, der har været fremsat tidligere, men som noget nyt (i alt fald for mig) skulle det altså nu ifølge videoen være bekræftet gennem fund af sumerisk kileskrift. Det leder tanken hen på figuren i Pumu Punku i Peru, der vises med benklæder, der ligner fiskeskæl og andre tegn på at der havde været besøg af en sådan fiskemand. Den trækker også pralleller til et Dogon-folket fra Afrika, der påstod at have haft besøg af rumvæsner, angiveligt fra Sirus-B. Hvis der teoretisk set findes andre planeter med liv, kan det have udviklet sig anderledes end på Jorden, så ud fra det synspunkt er det lidt svært at tage stilling til om det kan være virkeligt eller opdigtet. Hvis de teoretisk skulle have formået, at rejse til Jorden må det have krævet en teknik, som er langt forud for jordboernes, så det kunne måske stemme overens med at de havde en hel masse viden de lærte sig. Vidioen har en længde på lidt over 16 minutter.

En historie, at der var nogle ligheder med Jesus skæbne var tilknyttet myten. Fisken blev brugt illustratovt som symbol på Kristendommen, hvis det har noget med det at gøre. En af de vanskeligeste mirakler at forklare er, at Jesus gik på vandet. Matematisk viden fra Sumererne med Annunaki ser ud til at have haft en stor betydning for menneskehedens udvikling. På samme måde kan man påstå, at romerne trods alt havde på menneskehedens udvikling. Det var trods alt romerne, der korsfæstede Jesus, men alligevel spillede de en central rolle for udbredelsen af Kristendommen. Korsfæstelse var oprindeligt en arabisk tradition, der blev brugt til at henrette personer, der samarbejdede med fjenden. De blev korsfæstet over byporten, men denne tradition havde romerne overtaget. Det må være kristen tilgivelse i sin yderste konsejvens, men man kunne måske undskylde det med at romerne trods alt var grundlaget for en fremad rettet civilisering. De havde i fordomstid været en del af Grækenland og derved bærer af den akademiske videnskab. Nogle af romernes opfindelser er den vælvede bro. Denne form for bygningsteknik spillede ens stor rolle i vægtfordelingen i de bærende konstruktioner i bygningsværker, som indtil den dag i dag er gældende. Sumererne indførte timer, minutter og sekunder og cirklens 360 graders geometri. Veracocha gik ifølge myten på vandet, da han forsvandt ud over havet fra Peru med sine disciple. Statuen, der ses ved Puma Punku, menes at have forestillet Veracocha. Statuen viser at personen havde benklæder, der ligner fiskeskel, hvilket måske ikke direkte viser, at det er Fiskemanden, men det kunne teoretisk måske referere til Fiskemanden. Kontroversiel research syntes at antyde, at der blev brugt romersk beton i Puma Punku. Er der en sammenhæng mellem disse ting?

Man kunne næsten få den tanke, at det var dem der havde opfundet romersk beton, da det jo kan hærde selv under vandet. Måske kræver det ikke den helt store kemiske opfindsomhed at fremstille, sammenlignet med moderne beton. En gang i fortiden, kunne det have krævet noget speciel viden at fremstille. Nogle amerikanere byggede ved hjælp af beton fremstillet af lava-sand, som de tilsyneladende havde masser af, hvilket skulle have samme egenskaber som romersk beton. Historien fortalt ikke noget om, at det skulle kræve den helt store kemi-laboratorium viden at fremstille.

Kanibalen i junglen

image_pdfimage_print

 

Man har forsøgt at finde ud af om Timothy Darrow er en virkelig person, men nåede frem til at det er han ikke. Historien er ren fiktion skriver de på linket Er Timothy Darrow en virkelig person?

I så fald er det lidt svært at sige hvordan primaterne er blevet lavet på film.

(Snapshot fra filmen) Armene ser ud til at være længere end normalt, så man kan komme i tvivl om hvorvidt det er mennesker der er klædt ud. For det meste bevæger de ikke armene, med undtagelse, så det kunne måske være en blanding af udklædning og animation. Det er måske ikke umuligt at det kunne være personer eller teenagere, der er sminket og  klædt ud. Den slags effekter kan laves til film. Hvis man står foroverbojet kan armene også se lange ud på almindelige menesker.

Jeg undrede mig dog over hvordan de kunne lave så perfekte tekniske kamera vinkler netop i den skræmmende forvirring hvor de flygter rundt da de ser en sådan primat.

(Snapshot fra filmen) En primat viser sig ved flodbredden

Optagelserne af primaterne er lidt slørede, som man kunne forvente fra et 8 mm eller super 8 kamera, så det ser ud til at have måttet være en avanceret film effekt at lægge ind på en sådan film, men på en eller anden måde må det vel være et filmtrick.

(Snapshot fra filmen) På nogle af scenerne er kameravinklen sådan at det er bag personerne og ser ud til at vise dem der ser og oplever det, hvilket måske er lidt for teknisk i en snæver vending.

Man kunne måske forestille sig at de havde lavet det for at beskrive hvad de havde set, men så må de have kunne lave det som filmtrick eller de filmede primater var virkelige optagelser, men at de havde brugt optagelserne og havde tilføjet nogle af scenerne bagefter, tilsyneladende med et mere avanceret kamera. En mulighed kunne være at primaterne på filmen dels er indonesere der er klædt ud.

Stonehenge og de helbredene blåsten

image_pdfimage_print

Hvad er en henge? Dette spørgsmål stilles i en H2 TV dokumentar med arkæologen Josh Gates: In search of henges. Det er en indhegning, der består af en gryft og voldgrav og altså ikke markeringen med sten eller pæle, fortæller Mike Parker Pearson, expert i Stonehenge arkæologi.

Over 2.000 tons sten blev brugt til at opføre dette monument af megalitiske sten fra den neolitiske periode. Stenene er føjet med en tap teknik som legoklodser. De største sten vejer 50 tons og er syv meter høje. Det betyder at op til syv tons tunge sten blev løftet syv meter op for at danne overliggere. Det krævede ikke alene dygtige stenhuggere, men dygtige stilladsarbejdere og transport logistikere var også vigtige. Der er ikke fundet spor i landskabet efter transport af de tunge sten.

Overliggerne som forbinder stensoklerne i Stonehenge, fæstner stensoklerne sammen efter samme princip som legoklodser.  Disse sammenføjninger kunne tænkes at beskytte bygningsværket mod jordrystelser.

De mindre blåsten menes at være lagt før de øvrige, og senere omrokeret. Kulstof 14-dateringer viste at de første blåsten blev lagt omkring år 2300 f.Kr. Denne datering er senere blevet omskrevet til 3300 f. Kr. efter man havde fundet ud af at de første blåsten var blevet brugt i en stencirkel i Wales og senere flyttet til Stonehenges nuværende placering. Dels havde begge cirkler en diameter på 110 meter, dels fortalte afsløringen at størrelsen af oprindeligt fæste passede med størrelsen konstateret ved Stonehenge.

Datering ved hjælp af jordprøver
10 cm af overfladen fjernes under overdække og prøverne tages under overdække.
Jordprøverne indeholder errindringer om fortidens sollys
Man kan datere sedimenter ved at måle energirester i kvartskorn siden de sidst blev udsat for sollys
Jordprøven bombaderes med laserlys, der frigør elektroner som afslører hvornår prøven har været udsat for sollys
En teknik der bruges af geologer kaldet LSO, Optisk Stimulated Limunescent

To hundrede år efter blev de fjernet og de store sarsensten også kaldet gråsten, med overliggerne blev stillet op i en U-formet cirkel omkring en mindre cirkel af blåsten. Denne cirkel med sarsensten blev omkranset af endnu en cirkel af blåsten og uden om det hele blev opsat endnu en cirkel af sarsensten. Stonehenge fungerede og stod sådan indtil år 1900 f.Kr., hvorefter det gik i forfald.

Andre arkæologiske fund viser, at der har været astronomiske opmålinger i nærheden ved hjælp af træpæle, så det kunne tænkes at lignende pæl strukturer kunne være en forløber for Stonehenge og at Stonehenge blev opført for at skabe et mere tidsbestandt værk for eftertiden. Det kan ikke siges med sikkerhed, men det ville være en logisk måde at lave observationer af stjernerne og solhverv. Det viser sig at der var nogle linjer i landskabet som ikke længere er synlige med det blotte øje. Det var furer fra istiden, der i forvejen pegede mod solens position i horisonten ved solhverv, hvilket må have været afgørende for placeringen af Stonehenge.

Noget tyder på at solhverv måske i forvejen var et kendt fænomen i stenalderen. Måske var det kun en slags intellektuel elite, der interesserede sig for det. De havde måske lidt svært ved at overbevise det jævne folk om det i starten eller måske oplevede de det blot sådan. De må have haft meget opbakning til opførelsen af Stonehenge som ser ud til at have været en stor indsats for at involvere folket i denne viden. Der blev fundet en kløft i Frankrig, hvor solen viste sig ved solhverv. Nogle helleristninger der forestillede flintestensknive pegede med retning på fænomenet, som om nogen havde villet bevidne solhverv fænomenet. Det er vist svært at datere, så det kunne sådan set stadig være i bondestenalderen, men måske var det en viden der fandtes før, allerede i jægerstenalderen. Måske kan man få et fingerpeg om dateringen fra udseendet af flintestens helleristningerne. Det var en kvindelig fransk arkæolog, der gjorde opdagelsen. Det må have været den samme som lavede studier af franske hulemalerier. Hun opdagede at en gang om året ved solhverv blev hulemalerierne oplyst af en solstråle. Det må have været et spændende syn for tilskuerne, nærmest som en spændende biograffilm. Der kan have været musikeffekter og stemme med rumklang. Det er blot en tanke. Der kan muligvis have været rumklang i en sådan hule. Det skal dertil også siges at hulemalerierne i Lascaux-hulerne er utrolig kunstnerisk udført. De er dateret til at være 15.000 til 17.000 år gamle, så det har ikke direkte noget at gøre med Stonehenge eller Tuatha Dé Danann, men alligevel. Der er nogle ligheder. I en Viasat Historie udsendelse fortælles om en datering ved hjælp af cacit, som er dannet udenpå hulemaleriet i Spanien efter farven har været påført. Det viste sig at de var mindst 65.000 år gamle, så de må have været lavet af neandertaler, da der ikke var Cro Magnon på det tidspunkt. Der er også fundet noget der ligner skrifttegn eller geometriske tegn, som arkæologen kalder dem. Der er fundet 32 forskellige tegn, som gentages i forskellige huler, næsten lige så mange tegn som i alfabetet. Betydningen af tegnene er dog ikke blevet tydet. Malerierne ligner til forveksling dem fra Lascaux hulen. Det siges at der også var en akustisk virkning i Stonehenge, der måske kunne tolkes som rumklang, så det måske lød overnaturligt når shamanen talte til folket. Jeg skal ikke kunne sige om det er bevidst eller noget der blot er opstået. Så vidt vides var hulen lukket for offentligheden, da jeg læste om det, men det ser ud til at stedet besøges meget af turister nu. LasCaux hulen i Google Maps

Det er formodentlig ikke i det samme område helleristningerne med flintestensknive blev opdaget. Hvis man kigger på foto fra området af LaxCaux-hulen på Google Maps, ser det ikke ud til at sådanne bjergformationer findes i samme område. Klippevæggen med helleristningerne og LasCausx-hulen med vægmalerier blev vist i en TV dokumentar, dog ikke ved solhverv. Det så ud til at være et bjergrigt område. Det kan have være De Franske Alper. Der var noget information samt artikler, der gik tabt da de gamle computere skulle udskiftes, så jeg skal ikke kunne sige om nogle notater var gået tabt, men man fik vist ikke en gang at vide præcis hvor kløften med helleristningerne lå i dokumentarudsendelsen. Det var måske underforstået at det var i Frankrig da hun jo var fransk og resten af udsendelsen handlede om noget i Frankrig, så det kunne da være interessant at prøve at finde frem til helleristningerne igen.

Der var nogle runde farvede prikker fordelt i LasCaux hulemaleriet, som hun fortolkede som stjernebilleder, men der var lidt delte meninger om det blandt de mandlige arkæologer. Hun havde ellers på forunderlig vis identificeret nogle af stjernerne, så man næsten kunne fortolke det som en slags dyrekreds. Især en klynge stjerner virkede slående, så vidt jeg husker. Måske brugte de dyrene til at navngive stjernerne. Det kan have været før de stjernenavne fra græsk mytologi som vi nu kender. Jeg skal ikke kunne sige om det måske uofficielt ikke var så velset den gang, at kvinder udmærkede sig på den måde, men det forekommer troligt at de har kigget mod stjernerne, selv den gang. Det tyder på at man med sikkerhed kan sige at der i alt fald var et eksempel på at de  havde kendskab til solhverv i jægerstenalderen, hvis det da ikke ligefrem er opdigtet. Jeg tvivler lidt på at en arkæolog ville opdigte en sådan historie, så hun havde måske fortjent mere anerkendelse, men ser nærmest ud til at være gået i glemmebogen. Det minder lidt om Tuatha Dé Dananns monumenter i Irland, blandt andet NewGrange hvor der også kommer en solstråle ind gennem indgangen ved solhverv, men i modsætning til en naturlig hule som LasCaux må det her have indgået i den indledende bygningsplan. Måske er der andre lignende opdagelser fra jægerstenalderen jeg ikke kender til. Det kan måske være kommet vidt omkring og havde udbredt kendskabet til solhverv til forskellige mindre grupperinger. Der var formodentlig ikke landegrænser den gang. Jagten kunne også være sæsonbetonet ligesom såning af korn. Urokserne vandrede lange distancer så vidt jeg ved. Neandertalerne skulle blot at vente på den rette årstid hvor urokserne ankom. De behøvede ikke at løbe så langt. Neandertalerne bredte sig vist kun langsomt, men over mange årtusinder. De må have syntes det var tosset at Cro Magnon, nutidens menneske der var udvandret fra Afrika strejfede rundt på må og få, men det endte med at man anså at Neandertalerne ikke var tilpasningsdygtige og derfor var mindre kloge. Solhverv kunne måske hjælpe med at holde styr på kalenderen, selv for jægerfolk. Samtidig indgik cirklen i geometri. Det er næsten som at tegne med en stor passer. Man kan udlede en del ved hjælp af passer, uden at lave geometriske beregninger. De kunne i princippet måle omkreds og diameter og radius.

En kulstof 14-datering af et enkelt korn foretaget med det mest moderne udstyr på Oxford Universitet til datering af organisk materiale viste et overraskende resultat.

Darwill og Wainwrights arkæologiske team havde for første gang i halvtreds år fået tilladelse til at grave inde i selve cirklen, hvor de søgte efter organisk materiale, der kunne datere opførslen af Stonehenge. De valgte et sted, der var baseret på viden om de tidligere udgravninger. Der blev fundet mange stykker fra blåsten i jorden, der tyder på at de kan have været populære amuletter, flere end fra sarsenstenene, som jo ellers er større. På en af de sidste dag for udgravningen fandt de et korn under en blåsten, der viste, at stedet havde været benyttet helt tilbage fra år 7.000 f.Kr., så det antyder, at det kan have været et ældgammelt helligt sted, måske et centrum for astronomiske observationer.

Det fortælles i BBC udsendelsen fra Viasat Historie om Stonehenge, at kilden til de blå sten findes 250 kilometer vestpå ved Karn Menyn i Preseli Hills i det sydlige Wales, og at man har vidst dette i næsten 90 år. Bakkerne, der indeholder kilder der blev anset for hellige og helbredende, er forbundet med Kelternes mystik. Her findes også en fortidig stencirkel, som menes at være en forløber for Stonehenge. Det fortælles, at arkæologerne ved, at de blå sten kommer herfra.

De blå sten vises også, ganske rigtigt, i deres naturlige element i udsendelsen, hvor professorerne Darwill og Wainwright, der havde stået for ledelsen af nyeste arkæologiske udgravning i selve cirklen samt relaterede arkæologiske undersøgelser omkring Stonehenge, besøger stedet. Prøve af papir tynde skiver, 30 mikrometer, skåret ud af stenene er, ved hjælp af mikroskop, blevet sammenlignet med de blå sten fra Stonehenge, og viser at krystaller og mineraler i prøverne ser ens ud.

Arkæolog Mike Parker Pearson fandt frem til at blåstenene kom fra et sted længere vestpå i Wales. Det omskriver historien. Dette område i Wales blev tidligere tillagt at være en del af Irland, hvor kæmperne i følge Merlin-sagnet kom fra, fortæller han. Selvom han ikke tager sagnet bogstaveligt, mener han at der måske kan være noget af det der en historisk rigtighed.

Det får mig til at tænke på Tuatha Dé Dananns som havde opført et kæmpe monument i Irland. De blev anset for at være, om ikke kæmper men store i den forstand at de var høje individer, som måske kunne være blevet kaldt kæmper. En teori kunne være at stendysserne i Carnac i Frankrig, kunne have noget at gøre med Tuatha Dé Dananns. Så vidt vides er mysteriet om stendysserne i Carnac ikke fuldt opklaret. En nyere tids teori gik på at stendysserne i Carnac repræsenterede faldne Romerske soldater. Den lidt overnaturlige mytologiske forklaring er at de faldne soldater blev til stenstøtter, men kunne det måske være faldne Tuatha Dé Dananns. Spørgsmålet er blot hvilket slag de faldne krigeres stendysser hvis det er Tuatha Dé Dananns i så fald repræsenterer. Hvilket slag skulle Tuatha Dé Dananns have udkæmpet i Frankrig eller kunne det tænkes at de blot havde mistet livet på en længere rejse, måske over Alperne? Tuatha Dé Dananns blev i følge irske sagn anset for at være krigere, der deltog i forskellige krigstogter. De kom oprindeligt fra athenerne og udkæmpede et slag, som de faktisk tabte. Det ser det ud til man kan fortolke og udlede af de irske mytologier. De irske mytologier er lidt uvirkelige og indviklede, dels på grund af oversættelse, men virkeligheden ser ud til at titte frem ind imellem. Det ses også af momentet NewGrange i Irland, som tillægges at være bygget af Tuatha Dé Danann. De kan måske have deltaget i et slag ved Carnac. Det ville være et godt bud på hvorfor stenstøtter var rejst.

Dateringen af Carnac stenene er imidlertid et godt spørgsmål. Myterne om Tutha Dé Danann opererer med en noget længere tidsperiode, så der teoretisk set kunne være tale om et forhistorisk slag. Myten fortæller heller ikke noget om hvor slaget rent geografisk skulle være forgået, kun hvem parterne var og det kunne jo være et område der lå steder parterne beboede, eller mellem sådanne steder der omtales i myten.

En lidt forbavsende opdagelse er en række kryds der er hugget ind i sarsenstenene i Stonehenge.

Shapshot fra H2 TV dokumentar: In Search Of Henges med Josh Gates

De ligner umiskendeligt formen på Thors Hammer, en form som også ses fra en række smykker, der forestiller Thors Hammer. Disse petroglyffer er hugget ind i stenene på et senere tidspunkt efter opførslen af Stonehenge og knyttes til nærliggende grave der er fundet og altså efterlivet, i nordiske guders termer Valhalla. De drak øl i Valhalla. Det gjorde arbejderne, der byggede Keopspyramiden også. De fik øl med i graven, men måske er det ikke arbejderne, der blev begravet senere ved Stonehenge. Måske er det fra en langt senere tid. En lidt fantastisk historie. Fortidens kæmper var rumvæsner med avancerede teknologier. Det påstår de for eksempel i H2 Ancient Aliens TV program. Hvis mennesker i fortiden virkeligt havde set noget flyvende, for eksempel noget hammerfacon, der lignede nutidens jetjægere og buldrede som torden, ville de måske have regnet ud at det var noget metallisk, der måtte have noget at gøre med at smede, hvilket ville kræve at de kendte til smedning af metal og hvordan metal så ud. Man tillægger Thor at have været smed, så ud fra det synspunkt kan det tidligst have være i bronzealderen, hvor man begyndte at smede, men vel snarer jernalderen medmindre sagaen har været ændret med tiden. Hvis det var helt tilbage i stenalderen, måtte stenalderfolket have fået nys om hvilken betydning, at smede havde. En anden mulighed kunne være at petroglyfferne ikke forstillede Thors Hammer. En af petroglyfferne ligner et kort sværd med parerstang. Det ville måske kunne være lavet i flintesten af en dygtig flintestens håndværker, men det ville nok være lidt skrøbeligt og kunne knække let. Det ligner et andet fænomen set fra Frankrig, hvor det så ud til at besøgende havde ridset flintestens knive i klippen, dog med kortere længde for at markere at de havde bevidnet solhverv fænomenet. Disse petroglyffer af flinteknive fra Frankrig havde også parerstang.

Mike Parker Pearson fortæller i TV dokumentar, at valget af placeringen af Stonehenge skyldtes nogle furer fra istiden i landskabet, som var synlige den gang og pegede direkte i retning af solens position over horisonten ved Solhverv, hvilket nærmest må have virket overnaturligt for stenalderfolket. Ikke at de ikke kunne have haft kendskab til Istiden. 

Følger man disse furer i landskabet længere ned i en dal, finder man Superhenge. Det er den største henge i verden.

Arkæologer fandt i 1976 et skelet af en ung mand ved en voldgrav der omkranser Stonehenge. Han menes at have forsøgt at trænge ind på området for at tage et stykke af en blåsten for dets helbredende virkning. Sammen med skelettet blev der også fundet tre stykker af blåsten, der kunne bekræfte denne teori. Der blev fundet pilespidser i skelettet der viste at han var blevet dræbt af vagter under forsøget.

Der blev foretage en videnskabelig undersøgelse af tandemaljen. Gemt i emaljen er to afslørende kemikalier: Strontium og ilt. Strontiummet viser, hvilken jordbund hans mad voksede i, og ilten viser, hvilket klima han voksede op i. Når forskerne har en udskrift, kan de lægge informationen ind på et specielkort over Europas geologi og klima. Resultatet afslørede at han var fra Stonehenge området og han må have vist, at området var bevogtet af vagter.

Det vigtigste arkæologiske fund blev gjort i juli 2002 under et byggeri af en skole i Amesbury fem kilometer fra Stonhenge. Der blev fundet en skat af sjældne guldsmykker og flere pilespidser af flintesten nær et velbevaret skelet. Fundet blev derfor kaldt Amesbury Bueskytten og skolen hvor fundet skete blev opkaldt efter ham. Skelettet bar spor efter en alvorlig knæskade, som kan være opstået ved knæets kollision mod et træ under ridning.

Desuden viste hans tænder, at han havde haft en tandbyld, der meget vel kan have været livstruende. Det menes derfor, at han var kommet for at blive helbredt på dette hellige sted med de helbredende blåsten. En undersøgelse af tandemaljen viste overraskende, at han kom østfra ved Alperne 600 mil fra Stonehenge, fortælles det i Viasat History udsendelsen. En anden overraskende opdagelse var, at dateringen af hans ankomst falder sammen med at de første blåsten blev lagt, så det menes at han kan have spillet en vigtig rolle i opførslen af Stonehenge.

Det menes at overgangen til en landbrugskultur gav disse tidlige bronzealderfolk mere overskud til at bruge tid på opførslen af Stonehenge. Der er gjort arkæologisk fund efter en hel by i nærheden, der giver et væld af information om dette folk. Det er lidt forbavsende at de formåede at samle så mange folk omkring projektet fra et stort område i bondestenalderen. Byen menes at have været residens for befolkningen fra et stort område, der kom for at bygge og deltage i ceremonier og for at opleve solstrålens indgang mellem de to store sten i Stonehenge ved solhverv og for at fejre dette med en overdådig fest. Mange besøger den dag i dag Stonehenge for at deltage i et sommerhverv ritual, men flere og flere arkæologer hælder til at det var vintersolhverv, begyndelsen på et nyt år disse tidlige folk fejrede. Stedet må antages at have tiltrukket healere og folk fra nær og fjernt, der ville nyde godt af healerne og den helbredende virkning fra blåstenene på dette hellige sted.

Engelske geometriker John Martineau, der fra studietiden af blev fascineret af oldtidens hellige geometri, påviser at der er 29,5 sten i den ydre cirkel, som er dage mellem fuldmåne. I midten er en cirkel med 19 sten, som er Metons cyklus. Det tager 19 år, før Månen er tilbage i samme cyklus. Hvis man på en bestemt dag har fuldmåne, sker dette igen på samme dag efter 19 år. Han udtaler også at jo længere man går tilbage jo mere sofistikeret bliver bygningsværkernes geometri, hvorefter det går tilbage og bliver mere simpelt. Den neolitiske kultur ser ud til at opstå ud af ingenting, hvilket endnu ikke er blevet forklaret. De var dygtige landmålere og deres enheder var tilknyttet jordens størrelse.

Se eventuelt Tuatha Dé Danann

Dogon-folket og dobbeltstjernen Sirius

image_pdfimage_print

Kan et ”primitivt” stammefolk, som er ”animister” og muslimer og samtidig dyrker guder, som kommer fra stjernen Sirius, virkelig have haft besøg herfra for tusinder af år siden?

Måske får du ikke svar her, men når du har læst dette, vil spørgsmålet formentlig ikke forlade dig, før du har fået svar.

Bandiagaraområdet:
Dogonfolket bor i det centrale Mali (Vestafrika) og er en ”lille” stamme på hen ved 300.000 hoveder. En ganske lille del bor i det nord-vestlige Burkina Faso.

Dogon er bosat primært ved kanten af et plateau (Bandiagara plateauet), hvis kant ligger i nord-syd retning i den midt-sydlige del af Mali, både på sletten nedenfor plateaukanten, og på selve højsletten, men allermest ligger byerne klinet op ad den nedre del af selve plateaukanten. På denne måde har de ”ryggen fri” og alle fjender, dyr som mennesker, skal bevæge sig opad for at nå dem. En fordel mere er, at der tæt på klippevæggen er en jævnere temperatur over døgnet end på sletterne oppe og nede, og det er en stor fordel, da varmen i dette område på sit højeste når op over 50 grader celcius, og helt ned på frostgrader, når det er koldest.

Bandiagara området, som ligger i det vestafrikanske sahel-område (”sahel” er arabisk og betyder ”ørkenens kyst”), er således noget af det varmeste på jorden, og tillige meget stor variation over et døgn, nemlig op til ca 30 grader, men det er da også næsten ørkenklima.

Der er altså god grund til, at Dogon placerer sine byer, som de gør, da det især betyder lavere temperatur når der skal soves, og de sover også på hustagene i stedet for inde i husene i den varme tid, hvilket er køligere, da et hustag hurtigere afgiver sin opmagasinerede varme end jorden – tro mig, at ligge på jorden føles som at ligge på en stegepande.

Tilbedelse af forfædrene, Allah og Sirius – og viden om DNA…:
Dogon-folket dyrker forfædrekulten, og anefigurerne (skåret i træ og derefter indviet = beåndet) er medier til kommunikation med forfædrene. Figurerne forestiller en afdød forfader/-moder, altså en konkret historisk person.

De betragtes som ”animister” (”primitiv” naturreligion…), men er samtidig muslimer, hvilket er en ganske almindelig kombination i Afrika. Desuden tilbeder de dobbelt-stjernen Sirius (guderne herfra), hvilket de har gjort i tusinder af år, fordi de har haft besøg af deres ”Guder” som ankom i ”flyvende tallerkener”.

Videnskaben har allerede i det 19. årh. erkendt, at Sirius er mere end én sol, men først i 1970 været i stand til at fotografere dens pendant, som er en hvid dværg: Lille, faktisk mindre end vores jord(!), meget tæt/tung og helt hvidt lysende, fuldstændig som dogons mundtlige overlevering beskriver den.

Overleveringen beskriver også en tredje sol, som er bundet til de nu to kendte, som udgør Sirius, men den har videnskaben ikke fundet endnu…

Al deres viden om dobbelt-stjernen Sirius, som befinder sig 8,6 lysår fra jorden, er stykke for stykke blevet bekræftet af den moderne vestlige astronomi, bortset fra tilstedeværelse af den tredje stjerne. Men også deres viden om vores eget solsystem er bekræftet, selv om den er tusindvis af år gammel, og det til trods for, at Dogon ingen teknologi har, der kan se længere/mere end det menneskelige øje.

De beskriver f.eks., at der er måner omkring Jupiter, og det er gammel viden for dogon-folket, at jorden og planeterne kredser om solen og ikke omvendt.

Måske endnu mere overraskende er, at deres mundtlige tradition beskriver noget, som er svært at opfatte som andet end en beskrivelse af DNA.

Dogons oprindelse, udbredelse og religion:
Deres religion bygger bl.a. på deres astronomiske viden, som er meget eksakt og omfattende, og religionen indbefatter hertil forfædrekulten og andre ”animistiske” bestanddele, f.eks. ofringer, officielt og normalt kun af dyr.

Jeg har hørt om menneskeofringer i nutiden i både Burkina Faso og i Elfenbenskysten (fra et øjenvidne), så intet er sikkert. Samtidig er de altså også muslimer – en kombination, som kan være svær at sluge for både øst og vest.

Dogons historie og religion er meget komplekse, og begge rummer mange uafklarede punkter, til trods for at de er blevet studeret de sidste år på kryds og tværs. Efter min mening har Dogon givet nøjagtigt så meget viden om deres liv og religion fra sig, som de har ønsket, og resten er fortsat ukendt for alle andre end Dogon.

Mine personlige erfaringer, herunder fornemmelsen af at støde på en grænse for hvad, man vil fortælle mig, siger mig dette.

Der er overvældende mange lighedspunkter og overensstemmelser mellem Dogons og den tilsvarende ægyptiske (og sumeriske – dem der kom før ægypterne) religion og beskrivelse af verden, og Dogon er da også mest sandsynligt udvandret fra Ægypten for nogle tusinder år siden, hvor de havde besøg af beboere fra Sirius, som ankom i rumskibe(?) og straks efter ankomsten skabte et stort vandbassin de kunne leve i, da de var væsner, som var tilpasset et liv i vand.

De beskrives som paddelignende med to (for)lemmer og en hale.

Det er bemærkelsesværdigt, at firbenet har en fremtrædende plads i deres religion – måske fordi den minder meget om beboerne fra Sirius?

Jeg kunne foreslå, at de lavede den slags bassiner hvor de havde behov for det rundt omkring på vores klode, og måske etablerede sig mere fast i et større egentligt samfund et andet sted, f.eks. i et hav – Atlanterhavet måske – Atlantis måske…? Ren fantasi selvfølgelig.

Fra Ægypten udvandrede de til det nuværende Libyen og senere igen til området omkring Guinée (sydvest for Mali).

Da vi taler om ”nogle tusind år” tidligere, frembød Sahara ikke den hindring for en folkevandring, som den er i dag. Sahara var ikke så stor, og heller ikke så tør som i dag. Jeg tror ikke at Sahara er så gammel, da det f.eks. er knap 50 år siden, at den sidste krokodille blev skudt i Sahara, og jeg har set hulemalerier og graveringer i det centrale Sahara, der f.eks. er ca 3000 og 5000 år gamle, som forestiller savannedyr, bl.a. flodheste, og ca 1500 år gamle af hestetrukne stridsvogne, og alle disse malerier forudsætter et helt andet klima end i dag, hvor de eneste større husdyr der klarer sig dér er kameler (dromedarer) og små meget hårdføre geder, og deres overlevelse er formentlig afhængig af deres ejeres (tuareger) tilstedeværelse. Jeg tror ikke, at Sahara var ørken på det tidspunkt Dogon vandrede i området.

Senere igen, før 1500 e.c. ankom dogons til Bandiagara i det centrale Mali, fordi de iflg. overleveringen blev fordrevet af stammer sydvest fra.

Bandiagara var på det tidspunkt befolket af ”Tellem”, som de iflg legenderne fordrev ”efter lang tid”, og disse vandrede mod syd-øst. ”Tellem” betyder ”små mennesker” (= pygmæer – som nu lever i Congos dybeste regnskove, 3000 km syd-øst for Bandiagara?). Passer de mundtlige overleveringer, kom dogons meget tidligere end 1500 ec, for Tellem-folket forsvandt fra Bandiagara ca 1500 ec, og Dogon fordrev Tellem ”efter lang tid”.

Tellem-folket boede i selve plateaukanten altså klippevæggene i ”vertikale landsbyer”… Rester efter deres bebyggelser ses den dag i dag oven over Dogonbyerne samme sted. Dogon har i hundreder af år brugt Tellems forladte huse som gravsteder. Der er en del nyere gravsteder, som er længere nede, faktisk nede i niveau med Dogonbýerne, som jeg har fået fortalt af en Dogon, skyldes en epedemi, som engang var, hvor hele (Dogon-)folket blev angrebet af en sygdom, som slog mange ihjel, og de syge havde ikke kræfter til at fragte de mange døde op i de højtliggende Tellem-huse, så man byggede grave så højt man kunne nå uden at skulle klatre og byggede massegravsteder dér.

Dogons tidsregning
Deres kalender (den store – de har nemlig 4 kalendere) er en 50 – års cyklus. Hver 50. år begynder verden forfra og det markeres med en kæmpefest, som er langt mere end en fest, og ritualerne ved denne lejlighed er enestående, f.eks. kommer ”Maskernes Moder” og danser. ”Maskernes Moder” er en maske der er omkring 6 m høj (og båret af en danser), og som altså kun viser sig og danser ved denne lejlighed, altså én gang hver 50 år. Sirius-stjernerne cirkler omkring hinanden, og de har en omløbstid på 49,9 år!

De mange kilder jeg er stødt på, inklusive de dogons jeg selv har talt med under mine besøg dér, giver mange og mere eller mindre modstridende informationer, men det jeg har beskrevet ovenfor, er de temaer der går igennem alle kilder.

Konklusion
For mig er der ingen tvivl om, at Dogon har haft besøg, hvilket ægypterne og/eller sumererne så også har. Hvorfor det kun er Dogon, som har så nøje kendskab til Sirius? Eller er det os, som ikke har forstået nok af ægypternes overleveringer?

At Dogon kender til de flere sole og deres karaktér, skyldes måske, at de er det eneste folk, der eksisterer intakt i dag. – dvs har beholdt den gamle viden, mens ægypterne og/eller sumererne, som måske har haft den samme viden, har mistet den med kulturens sammenbrud, og hvis de har beskrevet den, så har vi (endnu) ikke forstået det.

Vi må ikke glemme, at den vigtigste stjerne i den ægyptiske astronomi og gudeverden er Sirius, som repræsenteres af guden Anubis med hundehovedet.

Det er nærliggende at tænke på Inkaerne, som også havde viden om astronomi på et højt niveau, og endda nogle ”pladser” som minder mest om landingsbaner. Deres kultur gik som bekendt til grunde i ”mødet” med de ignorante europæere, og sikkert også en masse viden.

Man kan undre sig over hvordan Dogon har været i stand til at bevare deres kultur og viden så intakt, da de adskiller sig virkelig meget fra deres naboer. Hvorfor har der ikke været mere afsmitning end tilfældet er?

Det er nok Dogons ”held”, at den afsides og utilgængelige beliggenhed, kombineret med en nærmest total mangel på naturlige resourcer, herunder endog vand, har sparet Dogonstammen fra indtrængen udefra, for Dogonstammen lever meget afsondret, også fra andre lokale stammer, i et utilgængeligt og livsfjendtligt terræn og klima, hvor den gnsn. forventede levealderen gættes at være omkring 30 – 35 år. De er hårdt ramt af dysenteri, malaria og bilhazia og mange andre sygdomme, og det (bogstavelig talt) vrimler med skorpioner, store edderkopper og giftslanger, og der er da også løver og hyæner i området, men de omkringliggende stammer er også bange for dem, fordi ”de har stærk gri-gri” (gri-gri = medicin/magi), hvorfor nabostammerne holder sig på afstand af dem.

Tekst: Morten Kuni

Isabel – en orkan fødes

image_pdfimage_print

I udsendelse på DR2, Trusler mod jorden fortælles om Jef Donnellys nyeste opfindelse, XRF. Det er en røntgen-fluorescens kerneskanner kaldet en ”Tricorder”. Sediment-kerner fra prøver hentet op af jorden er dybest set en tidsmaskine. Det er en slags udboring der resulterer i en cylinderformet prøve fra jordens forskellige lag.  Prøverne fortæller hvornår der har været storme ved at kulstofdatere forskellige lag. Sådanne prøver strækker sig over en periode, der går ca. 1300 år tilbage i tiden. Sandlagene fortæller hvornår stormfloder har skyllet sandlag ind over stranden. Ligesom i disse Grission-Mayers årringe bruges ”Tricorder” til at lede efter ændringer i kemien. For eksempel er der mere strontium og calcium i havaflejringerne. Derved kan afgøres om det er fra stormflod eller nedbør. Estimater kan laves af styrken af den stormflod, der har aflejret de pågældende lag. Derved forlænges aflejringerne i prøverne i forhold til årringsdateringen med årtusinder. Prøverne viser at der har været heftige, gentagne hyper-cykler gennem de sidste 2500 år. De har ramt nu befolkede områder fra Cape Cod til Long Island, hvor der ellers ikke forventes at forekomme orkaner. En computer model kan genskabe og forudsige en stormflods virkning med henblik på evakueringsplaner.

Varme tårne
Owen Kellys forudsiger orkaner. Med satelit overvågning er det blevet lettere at forudse deres baner. Han tog oprindeligt udgangspunkt i en artikel fra 58 af Joanne Shaffer Simpson om en teori om kortvarige heftige tordenstorme, der rejser sig højt over orkanens øjemur. De kaldes ’varme tårne’. Princippet er enkelt: Varme ting stiger til opad. Hans egentlige arbejde begyndte med affyringen af Delta-raket i 1997. Om bord var en satellit, TRMM, Tropisk Regnmålings Mission. Dens radar ændrer vores syn på vejret. For første gang viser 3D-vejrfotos et varmet tårn, der hæver sig fra øjemuren mod stratosfæren.

Jeg ville i al hemmelighed gerne tro, at de isolerede, høje tordenstorme, der er 10 km i tværsnit over for orkanens 300, at de giver orkanen et spark, fortælles i udsendelsen. For 50 år siden var udgangspunktet et simpelt præmis: Varme ting stiger til vejrs. Teorierne er, at et varmt tårn stiger som en boble eller hæver sig som en fjer. Et varmt tårns bevægelse opad varer cirka 20 minutter. Stort set den tid, det tager luft at stige 15 km til vejrs. Det er princippet for cirkulationen i atmosfæren. Uanset hvordan, så har det varme tårn en kraft, der oplader orkanen.

For at forstå et varmt tårn, må man se orkanen som en termisk motor. Den varme søjle suger luft ind forneden. (Lige som en petroleumslampe). Den mindre tætte luft stiger og skaber energi, der drejer møllen. (Som den traditionelle jule-engle-dekoration, der drejer en vandret propel ved hjælp af varmen der stiger op fra et stearinlys). En orkans øjemur suger fugt ind fra den varme havoverflade. Overfladeluft snor sig ind og stiger hurtigt. Idet fugten bliver til regn, afgiver den varme, der forstærker orkanen. Hvert et gram vand, der fortættes føjer 2000 joules til atmosfæren, så det frembringer en hel del varme. Det varme tårn afgiver mere energi på kortere tid ligesom et overladet stempel i en bilmotor. Den opadstigende luft er hurtigere, og det giver højere vindhastighed. Ligesom bilen kører hurtigere, når speedertrykket øger benzintilførslen.

Kelly håber, at hans resultater kan blive et redskab til advarsel om, at en orkan vil intensiveres højst seks timer efter, at et tårn er set. Billeder af Katrina viste adskillige varme tårne. Men teknikken er endnu ikke godtaget som prognose-værktøj. Hvis radarmålinger viser flere tårne, mens orkanen nærmer sig, er der 82 % i risiko for intensivering.

Orkanen Isabel fødes
Fødslen af en orkan ser i sig selv ud til at være usandsynlig. Mange variabler skal finde sammen på samme tid og på rette sted.

11.000 km længere væk i Østafrika hæmmer bjergtinder luft, der er i høj hastighed, og der opstår kraftig turbulens. Kun hvis atmosfæreforholdene er de rette, når hvirvlerne over Sahara til Atlanten. Er forholdene her de rette, opstår tordenstorme. Hvis disse storme forenes, kan de danne den velkendte spiralform. Opbygning af en orkan kræver en varmestrømning på mindst 10.000 meter. Stormene skal så at sige forene sig og danse i en rundkreds og danne en orkan, der indsuger fugtig luft som har bevæget sig mange tusind kilometer, fortæller Dr. James J. O’Brien, Florida State University.

El Niño og Bermuda Highs
Orkaner er et ekspressystem, der fjerner varme fra troperne. Et airconditionanlæg, der holder planeten i live. El Niño afværger faktisk orkaner ved at tvinge jetstrømme ned i orkanområderne. Den højtliggende tværvind kapper orkanens øverste skylag og lægger den dermed død. Uden El Niño i styrkedes Isabel i 2003 uforstyrret. Isabels chance for at ramme land afhænger af ”Bermuda Highs”, et højtrykssystem der danner en stor cirkel der breder sig ude i Atlanterhavet mellem Florida og Mexico. El Niño fungerer som en slags målmand, der kan afbøje en orkan. Dets tryk tvinger orkanen langs ”Bermuda Highs” periferi. Placeringen er afgørende. Det sender Isabel mod North Carolina og det blev statens bekosteligste uvejr i 2003. Ændringer af kysterne på grund af global opvarmning kan forøge risikoen for hyper-orkaner når El Niñjo ikke kan afbøje orkanen til at følge ”Bermuda Higs” periferi.

53 års data fra havet
Til søs kan havenes tilstand fremme forholdene for hyper-orkaner. Indikationerne ligger ud for Bermudas kyst om bord på forsyningsskibet Atlantic Explorer. Herfra indsamles vandprøver hver 2.-4.uge, som man har gjort de sidste 53 år. Vores CTD registrerer varmeledningsevne, temperatur og dybde, en mængde oplysninger om forandringer i havet, som måske kan vise, hvorfor vi er på vej ind i hyper-orkaneernes vold, fortælles i udsendelsen. Orkaner behøver en havoverflade temperatur på 27 grader eller mere. I et lag kaldet ”blandingslaget”, der er cirka 90 m dybt, kan forskerne se forandringerne. Det er et vigtigt tegn på havets reaktion på klimaforandringerne. Fortæller Nick Bates, seniorforsker på Bermudas oceanografiske institut. Hans tal bekræfter ½-1 grads opvarmning af havet på 50 år. Det er nok til at forlænge orkan-sæsonen. I 50erne havde vi et varmt blandet lag i fire måneder, hvor det nu varer 4 ½ måned. Der er mere varmeenergi så de kan fastholde deres styrke og måske øge den.

Plankton og CO2
En anden indikator om et varmere ocean ses i havets phytoplankton. Disse små havplanter optager over 100 mio. t CO2 fra atmosfæren pr. dag, hvilket gør havet til et effektivt filter, der renser atmosfæren for den CO2, der holder på varmen. Men ifølge data fra dette og andre forskerskibe trues planktonet i den s stadigt varmere havoverflade. Det er en potentiel urovækkende cyklus. Mindre plankton til at optage CO2 betyder mere CO2 i luften. Jo varmere planeten bliver, desto varmere bliver havet. Så med utilstrækkeligt planton kan orkanerne, der kan fungere som et kølesystem ved at føre varme nordpå, øge i frekvens og styrke. Et planetarisk airconditionanlæg på overtid. Dermed frygter forskerne øget risiko for hyper-orkaner.

af klamo Skrevet i Klima

Dryas – 1000 års istid

image_pdfimage_print

Jorden er i en mellemistid med et usædvanlig stabilt klima, og civilisationen har blomstret. Men det viser sig, at det stabile vejr faktisk er unormalt. Pludselige svingninger mellem koldt og varmt er normen. Pludselige kuldeperioder kan slå til, hurtigere end man aner. Årsagen til lange kuldeperioder kan ligge på havbunden. Det lader til, vi kan forårsage den næste lange kuldeperiode. Temperaturen spiller en vigtig rolle for havstrømmenes bevægelser.

Fortalt i Naked Science National Geographic udsendelsen Big Freeze om klimateorier med blandt andet Prof Richard Alley, Pennsyvania State Universit:

Global termohalin cirkulation
Varmt vand er mindre tæt end koldt vand, så det stiger op. Koldt vand er tættere, så det synker. Havene omkring ækvator får mere sollys end dem ved polerne. Vandet opvarmes, stiger og bevæger sig mod polarhavene. Denne bevægelse kaldes global termohalin cirkulation. Når det varme vand kommer til polerne køles det. Så synker det og presses tilbage til ækvator langs havbunden. Det varme vand fører varm luft med sig. I Nordatlanten kaldes denne luftbevægelse Golfstrømmen. Den bærer en varme med sig, som svarer til en million kraftværker. Det er hovedårsagen til, at der er relativt varmt i England. Det varme vand og luften opvarmer ikke kun verden, men stabiliserer også vejrmønstre.

Transportbåndet

Transportbåndet, den globale termohaline cirkulation, hvor den gule farve illustrerer varmt vand fra Golfstrømmen, mens den blå farve er det afkølede vand, der presses tilbage langs havbunden. (Snapshot fra Naked Science National Geographic udsendelsen Big Freeze)

Teorien er, at hvis havtransportbåndet stopper, stoppes også distributionen af varmt vand og luft. Det kan føre til klimaændringer.

Men hvad er mægtigt nok til at stoppe vandcirkulationen?
Den sidste lange kuldeperiode kan give os svar. Da den sidste istid var ovre, for ca. 13.999 år siden, begyndte temperaturen at stige. Nordamerikas is kappe smeltede. En stor ferskvandssø blev dannet, hvor Hudson Bay ligger i dag. Søen var opdæmmet af isbjerge. Men under en voldsom begivenhed brast dæmningerne. 9.500 trillioner liter ferskvand fossede ind i Nordatlanten. Det er 450 gange mere, end hvad der løber gennem Niagara Falls hver dag. Den store mængde ferskvand mindskede saltindholdet i Nordatlanten. Dette ville ikke betyde noget, hvis det ikke var for en ting. Ferskvand er mindre tæt end saltvand. Det vil ikke synke. Tæthedsændringerne betyder, at den termohaline cirkulation begynder at sagtne farten. Den varme luft cirkulerer ikke mere. Vejrmønstret bliver påvirket, og temperaturen falder.

Kan klimaændringer udrydde en hel art?
Svaret kan ligge under jorden i den store salpetermine i Rockcastle County, Kentucky. Antropologen Kenneth B. Tankersley, Northern Kentucky University studerer bratte klimaændringer ved at undersøge fossiler. Han er leder af et team, der søger efter klimændringer sidst i pleistocænperioden for 13.500 år siden. Grotternes konstante temperatur og fugtighed bevarer dyreknogler i lag på lag af aflejringer. De er perfekt arkiveret i kronologisk rækkefølge. De viser hvor foranderligt klimaet har været. Grotter er miljømagneter. De samler rester af planter og dyr. Tankersleys team bruger tager prøver fra lagene ved hjælp af et håndrevet bor, der inddæmmer en cylinderformet jordprøve, der indeholder rester af fossile knogler og plantemateriale. Jo dybere det når ned jo ældre er fossilerne de år ud. De finder rester af den gigantiske snapsskildpadde og en tå knogle fra Platygonus Compressus. Det er en slags gigantisk gris.  Over 30 forskellige slags kæmpepattedyr, bævere så store som en bjørn og dovendyr så store som et træ  forsvandt sidst i pleistocæn perioden, da klimaet ændrede sig.

Alaskas havis
Forskere prøver at finde ud af, hvor stor påvirkning global opvarmning kan have på kuldeperioder. Mange, som klimatologen Dr Don Perovich, Researchr Geophysicist, CRREL, er rejst til Barrow, Alaska, den nordligste bebyggelse i USA for at studere global opvarmning. Hvis der er global opvarmning, vil man se det her først, fortæller han. Dr Don Perovich studerer hvordan global opvarmning påvirker islag. Han har gjort skræmmende opdagelser. Den arktiske havis er omtrent på størrelse med USA. For hvert årti de sidste 30 år er områder på størrelse med New Hampshire og Colorado gået tabt. Nogle forskere mener, der ikke vil findes havis om sommeren om 50 år. Ude på isen bores et hul for at måle tykkelsen. Perovitchs studier viser ikke kun, at den arktiske is krymper. Den bliver også tyndere. Områderne ændrer sig et par procent pr. årti. Isen har en anden proportion. Vi vil vide, hvordan den ændrer sig, fortæller han. I 1960erne var den arktiske havis gennemsnitligt tre meter tyk. I dag er den under to meter. Det er en 40 procents nedgang i gennemsnitstykkelsen. Det gamle islag kan være væk om 50 år. Så er der ingen havis om sommeren. Dette er ikke sket i tusinder af år. Tabet af havis kan få katastrofale følger. Isen fungerer som en prop, der forhindrer ferskvandsis i at løbe ud i havene. Når havisen forsvinder, løber ferskvandsgletsjerne ud i havet. Dette mindsker saltindholdet i havene og bremser vandcirkulationen. Eftersom mere og mere is smelter, ligesom for 13.000 år siden, kan det forårsage en ny kuldeperiode. Men lige nu er der ingen, der ved, om eller hvornår det vil ske eller hvor alvorligt det bliver. Men er det bare brøkdelen så hårdt som Yngre Dryas kan det true livet, som vi kender det.

Grønlands indlandsis
Niel Bogue, Oceanographer er på Grønland for at studere indlandsisen. Han udtaler, Jeg tror, der er beviser, som indikerer, det har sagnet farten. De prøver at finde ud af, om det vil fortsætte, eller om farten vil stige. Bouge og teamet måler saltindholdet og temperaturen i Labradorhavet – en vigtig del af det kolde Nordatlanten. Målingerne viser, hvor meget koldt vand, der synker og hvor hurtigt. Der er en indikator for, hvordan det står til med vandcirkulationen. Forskningen i Labradorhavet er vigtig for at kunne forudse effekten af ændringer i vandcirkulationen og klimaet. De er her for at søsætte en ”Sea Glider”. Denne højteknologiske torpedo måler saltindholdet i Labradorhavet. Bougue håber, den nye teknologi vil give dem svaret på spørgsmålet: Er den termohaline cirkulation ved at gå i stå? Den skal søsættes på dybt vand, hvilket betyder, de må operere godt 65 km fra kysten. Den afslører noget om denne del af vandcirkulationen, vi ikke vidste. Dybt vand dannes ikke så hurtigt. Drivkraften bag vandcirkulationen er mindre til stede i dag.

Strømmen i Atlanterhavet
Forskere fra National Oceangraphy Centre i South Hamton, England har studeret strømmen i Atlanterhavet de sidste 50 år. Studier viser, at vandcirkulationen var konstant frem til 2004. Men så ændrede det sig pludseligt og sagtnede farten. De mener også, is, der smelter pga. global opvarmning, kan stoppe båndet. Den skræmmende spådom er, at temperaturen i Europa indenfor de næste 20 år kan blive mere som i Canada. Temperaturen kan falde med op til ti grader. Om vinteren kan der blive under minus 34 grader.

Nogle forskere mener, der er 50 % chance for, at vandcirkulationen vil stoppe i løbet af de næste 100 år. De forløbige undersøgelser viser, at den globale termohalin cirkulations effekt ikke er alarmerende fortælles det i udsendelsen.

Epolog

Til trods for disse dystre perspektiver mener stjernetydere, at Vandmandens sfære faktisk skulle blive bedre for menneskeheden. Vandmanden associerer noget med vand, måske mere vand i havene, men sternetyderne mener altså at det på grund af indsigt alligevel skulle blive bedre.

Hvorfor, der skulle være sket en stor ændring i 2004 er et spørgsmål man kunne undre sig over. Med en industri, der formodentlig forurener mindre end tidligere og at de moderne biler sammen med katalysatorer skulle man tro, at der blev udledet mindre CO2. Bliver vi indhentet af tidligere forurening eller er det et resultat at det stigende antal af mennesker på planeten og dermed en stigenden mængde industri og biler?

af klamo Skrevet i Klima

Alger – det sorte guld

image_pdfimage_print

Nu behøver vi måske ikke at frygte afhængighed af olie eller at verdens fossile olie reserver løber tør i fremtiden.

I Discovery Science udsendelsen Game Changer(8), hvor Andrew Anthony er vært fortælles det, at algerne for milliarder af år siden producerede olie ved hjælp af fotosyntese for at overleve udtørring, for det meste når de skyllede op på land.

Jonathan Wolfson og Harrison Dillon mødtes på kollegiet. Mens Harrison i midten af 90’erne læste Ph.d. tænkte han over at bruge genetik til at fremstille vedvarende energi og læste om fremstilling af olie ved hjælp af alger. Han ringede til Jonathan Wolfson og de talte i næsten et årti om at lave et firma, der bruger alger til at skabe energi.

De startede i Harrisons garage og dannede firmaet Solazyme og.  De første forsøg med at dyrke alger i damme ved hjælp af sollys og kuldioxid viste sig, at være en meget dyr proces. En gallon (3,8 l) kostede tusind dollars at producere, men heldigvis sprang investorerne alligevel ikke fra.

Alle var blindet af sollys, men det viste sig, at algerne kunne dyrkes i mørke, når de blev fodret med sukker –  en indirekte fotosyntese, der kan udføres i mørke beholdere, de såkaldte fermenteringstanke. Dette kunne gøre produktionen langt billigere og åbnede op for produktion i større skala. At bruge almindelig sukker til at fodre algerne med, ville imidlertid blive for dyrt.

De fandt ud af, at algerne kan fodres med forskellige former for sukkerholdig vegetation, som græs, sukkerrør, landbrugsaffald og træflis, som indeholder cellulose, sukkermolekyler som danner planternes cellevægge, planetens mest almindelige organiske materiale. Typen af olie som algerne producerer, afhænger af hvilken vegetation de fodres med. Det medførte at de kunne designe forskellige former for algeolie, der kunne bruges i fødevarer, biler eller som flybrændstof. Cellulose fra forskellige naturmaterialer sammen med forskellige slags alger, medfører uheld som kan være smukke, som det beskrives i udsendelsen. Efter at have forsøgt at lave et algebrændstof til brug i kulde, opdagede de, at de havde fremstillet en spiseolie næsten lig olivenolie. De kunne nu fremstille olie til kosmetik og industri der producerer polyester og plastik og meget andet.

Processen starter med at afsøge alger verden over og katalogisere millioner med forskellige egenskaber. Dernæst finder de den type, der har de bedste forudsætninger til fremstilling af specielle varianter af olier. I laboratoriet omdanner de algerne ved hjælp af bioteknologi til super størrelse i en proces hvor algerne tilføres de nødvendige stoffer og fodres op samtidigt med at der sørges for tilførsel af ilt, så de kan producere optimal- eller måske snarer maksimal mængde olie. Det krævede stor hjælpfra Peter Licari, der forlod et stort medicinalfirma for at arbejde med Jonathan Wolfson og Harrison Dillon i opstarten. Hvad der tog millioner af år for algerne har de formået til at gøre til en proces, der kun tager to dage.

Den traditionelle råolie indeholder stoffer som asfalt og tjære, mens algebrændstoffet er renere. I modsætning til detailvarer med et fedtindhold på 17 % har de samme varer med algeolien kun 6 %. Algeolien giver mulighed for at reducere fedtindholdet med 34 %. I udsendelsen serveres både velsmagende kager, mælk og is baseret på alger. Det siges oven i købet, at produkterne er mere cremede.

Med en produktion i stor skala vil der kunne producere millioner liter algebrændstof. Det går godt for Solazyme. De fik en stor aftale med USA’s forsvar om levering af brændstof til alt fra flådefartøjer til fly. En bus i San Francisco kører i fast rutefart med algebrændstof i tanken. Den 7. november 2011 fløj et kommercielt fly fra Houston til Chicago på en blanding af 40/60 % algebrændstof og traditionelt råolie baseret brændstof.

Epilog
Der har været en del polemik i nogle medier om produktion af biobrændstof. Dette brændstof har hidtil krævet, at der tages resourcer fra fødevare produktionen. Samtidigt udviser det kinesiske marked og formodentlig også andre som det indiske mere og mere krævende forbrug af fødevarer, hvilket kan medføre en fordyrelse på grund af manglen på fødevarer. På den anden side kunne man også pege på, at EU bruger store midler i støtte til braklægning af landbrugsområder. Sådanne områder kunne måske udnyttes til produktion af vegetation til fodring af alger.

Spørgsmålet om algebrændstof ville medføre mindre CO2-udslip end fossilt brændstof, kræver en mere videnskabelig udredning at afgøre. Konsekvenserne af den globale opvarmning med ændringer i økosystemerne er tydelige i de arktiske områder og vil efterhånden også blive mærkbare længere sydpå, hvis ikke CO2-udslippet begrænses, skrives der om på videnskab.dk i artikel fra september 2009 af Henrik Bendix: De arktiske dyr dør af varme

Hvis algebrændstof mindsker CO2-udslippet, ville det være et kærkomment tiltag i forsøget på at nedbringe det globale CO2-udslip.

Se eventuelt posten: Druas – 1000 års istid

Dwarka – på sporet af præhistorisk viden

image_pdfimage_print

Nogle nye fund i Indien ved Dwarka ser ud til at kunne tage teoretikerne i en interessant retning i spørgsmålet om hvorvidt der fandtes en præhistorisk kultur der var teknologisk længere fremme. De nye fund kunne styrke denne formodning og gøre det mere sandsynligt, at lignende fund af stenformationer under vandet er forarbejdet af mennesker i præhistorisk tid.

Dwarka i Indien, også kendt som Dwarawati i sanskrit litteratur er vurderet til at være en af de syv ældste byer i landet. Den legendariske by Dwarka var bolig for Lord Krishna. Det menes, at på grund af skader og ødelæggelse ved havet, har Dwarka været nedsænket seks gange og det moderne Dwarka er den 7. sådan by, der blev bygget i området. Ifølge hinduistiske legender byggede guden Krishna  en by, som i sidste ende blev ødelagt af en stigende vandstand.  Nu undersøger arkæologer og indiske flådedykkere de undersøiske ruiner i Dwarka på Indiens vestkyst, der siges at være Krishnas by. Det er håbet, at de nye bestræbelser, vil afgøre den aktuelle debat der verserer om alder og ægtheden af stedet nær Samudranaraya templet. Dykkere har indsamlet blokke og prøver, som nu vil blive dateret. Traditionelle hinduistiske lærde, mener, med reference til gamle hinduistiske skrifter, at lokaliteten kan være meget gammel, oprindeligt bygget for mange tusinde år siden. De foreløbige traditionelt accepterede beviser indikerer en alder af så meget som 3500 år.

Der er også fundet ruiner under vandet andre steder i Indien, Her en mystisk stenstruktur fra et havoråde i sydøst Indien. Ruinens form er genskabt ved hjælp af computerteknik, fortælles det i videoen. (Snapshot fra YouTube videoen Graham Hancock Underworld: Flooded Kingdoms Of The Ice Age)

Selvfølgelig ville den dato, hvor byen blev ødelagt være længe efter datoen for dens oprettelse, så en endelig maksimal dato er ikke fastlagt. Den nye undersøgelse forventes at løse nogle af de problemer. I modsætning til flere andre lignende fund under vandet, er det interessant at artefakt fra området fortæller, at det uden nogen tvivl rent faktisk er nogle byer der ligger under vandet. Arkæologer vil nu bruge kulstof datings teknik til at bestemme den nøjagtige alder af ruinerne.

I den indiske presse blev årets fund afsløret. Dette fortælles der om i Graham Hancock YouTube videoen Underworld:  Flooded Kingdoms Of The Ice Age, men det fremgår ikke af denne video, hvad datoen var for disse pressemeddelelser. Det ser ud til, ud fra de korte klip med aviser der indeholder artiklerne, at være fra 2007 eller 2011 – altså fund af forholdsvis nyere dato.

Byerne ligger 120 (eng) fod under havoverfladen og menes at være fra slutningen af istiden, hvilket måske også er logisk at udlede alene ved det faktum, at disse byer blev oversvømmet. I videoen viser Dr Glenn Milne fra Durham University, ved hjælp af et computerprogram, hvordan kystlinjerne har set ud i tidligere tider ved slutningen af istiden, hvor vandstandene har været lavere.

Af de to byer, der nu ligger under havets overflade, er den ene 11 km lang, den anden 8 km, så det er store forhold vi her taler om. En speciel fototeknik viser, at byen havde et massiv fundament. Artefakt i form at eroderet træ fundet i forbindelse med undersøgelser af byerne, viser en datering til ca. 9.000 år før vores tidsregning.  Andre dateringer menes at være fra ca. 5500 f.v.t.

For 6900 år siden skete en stor ændring. En ø lige ud for Dwarka i Indien blev oversvømmet. Noget slående er, at byen ligger side om side med den mest mystiske civilisation: Indu civilisationen langs et nu udtørret flodleje, den tids største flod, hvis udmunding løb ud i bugten ved Dwarka. Langs denne tidligere flod er der gjort mange interessante fund fra en tidligere kultur.

Gramham Hancock tager ind i landet til Dhola Vira, der ligger ved denne tidligere udtørrede flod og kigger på bygninger fra Indu kulturen. Han besøger et fort, der dateres til at være fra 3000 år før vores tidsregning.  Indbyggerne i denne fantastiske by havde bygget et vandingssystem, der var langt forud for deres tid. Men hvor langt kan denne Indu kultur spores tilbage. Er det en tilfældighed, at oldtidens traditioner taler om en oversvømmelse, der bevirkede at folket fra denne kultur, måtte trække sig tilbage til bjergene og starte forfra. Arkæologer har allerede gjort fund ved bjerge i Himalaya, der kan dateres til at være fra langt tidligere tider, fund der tidsmæssigt stemmer overens med en oversvømmelse, som man nu ved skete i det nordvestlige Indien.

Et lignende kontinent som det sagnomspundne Atlantis, men endnu tidligere sunket, nævnes i indiske legender at have haft en høj-civilisation og en langsigtet eksistens i Stillehavet. I Indien observeres statdig lignende store traditioner, dvs fra længere tilbage end 3.000 år f.Kr., hvor ingen synlig påvirkning af babylonske og sumeriske imperier eller sprog er fundet.

(At der ingen påvirkning af babylonske og sumeriske imperier er, kan fortolkes som at den ældgamle indiske viden kunne have samme kilder som den babylonske og sumeriske stjerne videnskab, men ikke kommer fra disse imperier).

Den babyloniske præst astronom Berossos (Berossos fra Kaldæa), i Alexander den Stores tid, 300 f.Kr. bosat på den græske ø Kos, medbragte et væld af viden om babylonsk astronomi og astrologi. I Berossos traditioner forlyder, at babylonernes stjerne optagelser og astrologi blev anset at have rødder tilbage flere gange titusinder af år. Barrosos forklarede også, at stjernernes videnskab på ingen måde var hans opfindelse eller hans babyloniske fælles forgængere, de sumeriske folks, men at denne viden var blevet overført til dem gennem kontakt med en fremmed race. (Kunne eventuelt også fortolkes som en ‘udenjordisk’ race, eng.: ‘alien’ race).

(Dermed kan man konkludere, at der måske også har været andre færdigheder, som byggeteknik og teknik til bearbejdning af sten, der var vandret samme veje som stjerne videnskaben).

Baseret på alle de forskellige konkrete oplysninger om nutidige definerede konstellationer, der faktisk var kendt hele tiden langt tilbage, kan vi understrege, at noget af den ældste kendte astronomiske og astrologiske viden også synes at have eksisteret blandt Indiens oprindelige folk. En sådan kan ses ikke mindst i Indus-dalen med den gamle Mohenjo Daro kultur, der havde livlige udvekslinger, og mange kulturelle fællestræk – for eksempel trin-pyramider, men også nogle ligheder i sprog og tegn – med Sumerernes ‘naboer, Elamiterme. Også Parthianerne her og Scythianerne (i nuværende sydrussiske og persiske områder) havde kontakt med Mohenjo Daro. Det ser ud til, at Sumererne havde opnået stjerneviden fra både nord og syd, altså også fra Mohenjo Daro.

Kilde: Ove von Spaeth

Epilog
Der vil sikkert komme flere interessante resultater hen af vejen fra de arkæologiske undersøgelser af ruinerne, der ligger under vandet i Indien).

Se eventuelt posten: Undersøgelser af polynesiernes oprindelse

Mayaerne – en rejse i underverdenen

image_pdfimage_print

726b5-dreamstime_xs_8765386teotihuacc3a1npaint Den fremragende National Geographic TV-serie History X-files forsøger i udsendelsen Mayernes underverden at opklare mysterierne omkring hvorfor mayaerne foretog menneskeofringer.

Professor Guillemo de Anda
I yucatan-regionen i Mexico findes der over 5000 undervandsgrotter. De fleste er uudforskede. I Juni 1979 under dykning i sådan en grotte finder Guillemo de Anda et menneske kranium. Denne opdagelse ændrede hans liv. Kraniet var så gammelt, at det ikke interesserede politiet. Men hvem var det og hvorfor var det havnet i vandet?

For at løse gåden blev de Anda grottedykker og arkæolog. I dag er han professor i undervandsarkæologi. Gennem 30 år har man fundet 600 skeletter i Yucatans vandgrotter. Mange af dem opbevares på National Antropologisk Museum i Mexico City. Dr. David Vulcanes er antropolog på museet. Optegnelserne viser, at der var mange børneskeletter. Næsten 80 % af skeletterne tilhører børn, der var 3-12 år gamle. Mange ser ud til at være dræbt, da de begyndte at få voksentænder.  Der er mange tegn på vold, der tyder på, at dødsårsagen kan være menneskeofringer.

Undervandsgrotterne kaldet ’cenote’
Skeletterne tilhører mayaerne, et folk med en vidstrakt civilisation. Den opstod i det 2. årtusinde f.Kr. De regerede i 3000 år i Mexico og Mellemamerika.  De skabte store citadeller og avancerede kalendere. Historiske dokumenter har afsløret, at de havde brutale ritualer. Det enestående ved de Andas fund er, at det er de første beviser på menneskeofringer i cenoterne. Han vil studere ritualerne, for at se om der er nogen forbindelse til skeletterne.

Retssagerne i Motul
I det 16. årh. begynder spanierne at udrydde mayaernes kultur. Mayapræster blev ført for retten og blev brutalt tortureret. Retssagerne fandt sted i klosteret i Motul i Yucatan-provinsen og blev dokumenteret af skrivere. Her mødes de Anda med arkæologen Alfonso Morales, som fortæller, at de ville indlemme folk i den katolske tro. Men det kunne de ikke, for mayatroen var folkets sjæl. Derfor var de nødt til at udrydde den og alle beviser for udøvelsen af den.

Rædselsregimet blev ført an af biskop Dego de Lenda i år 1562 og varede mindre end et år. Flere tusinde artefakter blev ødelagt, håndskrevne skrifter og hieroglyffer. I stedet efterlod man hundredevis af dokumenter med tilståelser. Disse dokumenter opbevares i klosteret, fordi det var her drabene og torturen fandt sted. Dokumenternes rigtighed er omdiskuteret. Nogle mener, at mayapræsterne tilstod menneskeofringerne, fordi de blev tortureret og ville slippe for smerterne.

De Anda får en bog med tilståelserne fra Morales, som de Anda kan studere. Måske forklarer de, hvordan og hvorfor børn blev ofret i cenoterne. Under sit studie af bogen, fanger en øjenvidneberetning om en mayapræst hans opmærksomhed. De tog en forældreløs dreng som kom fra landsbyen. De rejste sig og skar ham op. Han var stadig i live da han stod bundet til en pæl. Derpå flåede de hans hjerte ud. Da de var færdige med offerritualet, tog de liget og smed det i en cenote.

Kanun cenoten
Bogen med tilståelser indeholder hundredvis af beskrivelser af menneskeofringer og næsten alle ofringer er knyttet til en cenote. Men man ved ikke om det er sandt. Vi må lede efter de her steder og prøve at finde håndfaste beviser, fortæller de Anda. Hvis han kan finde cenoten, hvor ofringen fandt sted, ville det tyde på, at mayapræsten talte sandt og at informationerne fra retssagerne kan være sande. Som det første arkæologiske studium af sin art foretager de Anda en efterforskning der omfatter alle retssagerne. Han finder frem til et område, Kanun, der ser lovende ud for hans undersøgelser. I området findes også en cenote kaldet Kanun.

Ved at køre ud og spørge sig frem hos lokalbefolkningen finder han frem til cenoten. Skjult mellem træerne finder han det, der ligner en brønd. For at bevise, at der er cenoten fra retsdokumenterne, må de Anda ikke bare finde bevis på menneskeofringer, men resterne at den lille dreng fra omtalte ofring.

Med hjælp fra nogle landsbyboere gør han klar til dykningen. Hullet fører ned til en stor grotte. En stor kilde med iskoldt vand. Under vandet finder han en labyrint af tunneler og forbundne grotter. Denne mørke verden er næsten helt uudforsket. Vi ved rent faktisk mere om Månens geografiske overflade end om disse underjordiske floder, fortælles der i udsendelsen. De Anda leder på grottens bund efter beviser på børneofre. Han får øje på et kranium og finder snart flere. Et af dem er skelettet fra et ungt menneske, fortæller de Anda gennem radioen i dykkermasken mens hans lampe oplyser findestedet. Det virker, som om oplysningerne i dokumenterne er korrekte, fortsætter de Anda.

Ek Balam – den sorte jaguar
Han kan ikke være sikker på at det er det samme barn beskrevet i inkvestationen, men ofringer af børn foregik her.  Men hverken fund eller dokumenterne afslører motivet bag drabene eller hvorfor ligene ligger i cenoter. De Anda er nødt til at forstå mayaernes billede af døden bedre. Han kører til den gamle maya by Ek Balam i Mexico. Mayabyen blomstrede i det 6. århundrede. Ledetråde på mayaernes ritualer er hugget ind i stenmonumenter.

De Anda mødes med arkæologen Julia Miller, der har brugt det meste af sin karriere på at prøve at tyde dem. Størstedelen af byen er endnu ikke udgravet, men en central pyramide er fantastisk velbevaret. Inden i den findes grundlæggerens grav, udsmykket med udskæringer. Her optræder væsener, som mayaerne forbinder med døden. Hun viser et relief med maya hieroglyffer og udskæringer omkranset af et kæmpe gab med tænder fra noget hun kalder jorduhyret, vogteren af underverdenen. Der lader til at være en forbindelse mellem ofringer og underverdenen.

Popol Vuh, mayaernes skabelsesberetning
De Anda vender tilbage til Merida for at finde en bog om underverdenen. Bogen kaldes ”Popol Vuh”, og beskriver mayaernes skabelsesberetning.

I Popol Vuh hedder underverdenen Xibalba, ”frygtens sted”.  Xibalba for ni dødsguder, de mørke herrer fra underverdenen. Bogen beretter om heltetvillingerne Hunahpu og Xbalanque. Dødsguderne kaldte dem til underverdenen. De drog af sted med pusterør ned mod Xibalba. De klatrede ned ad bjergets stejle sider. De krydsede også mudderfloden og blodfloden. Der blev de fanget i en fælde. Sådan så de Xibalba.

Xibalba, en underverden kaldet ”frygtens sted”
Ligesom mange andre underverdener betød Xibalba livstruende prøvelser, som kun sande helte kunne overvinde.

Da heltetvillingerne nåede dødsriget, ventede flere prøvelser. Dette inkluderede, at de skulle overleve i forskellige huse for at narre døden. Et hus er fyldt med skarpe knive, et andet med flagermus. I det tredje er der kun dystert mørke. Det var den første prøvelse i Xibalba. Det var starten på deres undergang. De gik ind i et mørkt hus.

De Anda vil gå ud og forsøge at finde fysiske beviser på at beretningen knytter sig til cenoter med vand og mørke grotter.

El Mirador i Guatamala
Mayaernes underverden er væsentlig for forståelsen af ofringerne i cenoterne. Men der er et problem med Popol Vuh som kilde. Bogen blev opdaget og oversat af en katolsk præst Francisco Ximénez i det 18. årh. Mange forskere mener, at Ximénez ændrede og overdrev historierne. De Anda søger beviser for at Popol Vuh er sand ved at sammenholde dem med nogle af de tidligste repræsentationer af Xibalba. Der findes én der kan dette, hundrede af kilometer sydpå i Guatemala. Her ligger en af de ældste og største mayabyer. De Anda begiver sig af sted i fly. Fra Las Flores lufthavn i Guatemala er det lettest at nå målet i hellikopter. Under flyveturen over regnskovens grønne dække dukker toppen af et monument pludselig op mellem træerne. Den gamle by El Mirador, ”udsigtspunktet”. El Mirador var mayacivilisationesn kronjuvel i dens storhedstid. Byen havde 100.000 indbyggere.

La Danta pyramiden
De Anda bestiger en bakke som er dækket med træer. I virkeligheden er det en af verdens største pyramider, La Danta. Alt, bortset fra toppen ligger stadig under jordoverfladen. Byens størrelse og bygningskunsten viser at mayaerne var langt højere udviklet end tidligere troet. De Anda når toppen og kan skue ud over kilometervis af fantastisk udsigt over regnskoven, helt ud til horisonten. Men La Danta byder på endnu et mysterium. En gang i det 2. århundrede blev El Mirador forladt. Ingen ved hvorfor. En teori går på, at mayaerne blev ramt af en frygtelig tørke og afgrøder blev stadig sværere at dyrke og manglen på føde gjorde det svært at forsørge de store byer.

Tvillingerne Hunahchu og Xbalanque
Nede ved jorden leder de Anda efter en af de tidligste afbildninger af skabelsesberetningen. Det er en otte meter lang udsmykket stenstøtte dateret til 200 f.Kr. Den lader til at gengive fortællingen om heltetvillingerne i Xibalba. Men stemmer den overens med fortællingerne i Popol Vuh? På stenpanelet afbildes heltetvillingerne svømmende i underverdenen, fortæller de Anda. Han har en idé om hvad scenen repræsenterer.

I Popol Vuh står tvillingerne over for en umulig prøvelse og de tager deres eget liv. Deres aske spredes over en flod. Vandet i floden bringer heltetvillingerne tilbage fra døden. De genopstår gennem vandet. De bliver til solen og månen, som styrer dag og nat og årstidernes skifte.

Sceneriet kan bevise, at Popol Vuh, oversat af en katolsk præst i det 18. årh. ikke var præstens eget påfund. Popol Vuh gengiver det samme sceneri 19 århundrede senere. De Anda konkluderer at det må være en meget gammel religiøs tradition og saga og er overbevist om, at han er på rette spor. El Mirador viser, at tvillingernes færd i underverden i Popol Vuh virkeligt afspejler mayaernes tro. Hvis han kan finde beviser i cenoterne, kan han måske finde frem til årsagerne på ofringerne.

Xbis cenoten
De Anda fokuserer på Xbis, der er nævnt flere gange i retsdokumenterne. Sammen med en lokal indianer finder han frem til en centoen og da han begiver sig ind gennem grotten ser han noget der ligner en krokodille hugget ud i væggen. Krokodiller menes at leve i underverdenen. Nogen har brugt meget tid og energi på at placere dette symbol. Han opdager at der i gulvet er en perfekt menneskabt firkant af sten, måske et alter, med en skålelignende form midten, måske til offergaver eller tilbedelse. Mayaerne troede, at man kun kunne komme i kontakt med åndeverdenen gennem trance, ritualer eller døden. Måske brugte de cenoterne for at skabe en portal eller forbindelse mellem den fysiske og åndelige verden.

Sakbe – en mayavej
De Anda finder en mayavej. Mayaerne kaldte det en ”sakbe”. En sakbe fører til åndeverdenen. Man foretager en pilgrimsfærd. Det er den første sakbe, som jeg kender til, i en grotte, fortæller de Anda mens han følger vejen. Han husker en passage i Popol Vuh.  Heltetvillingerne kommer til en korsvej.

Popol Vuh fortæller, at tvillingerne Hunahchu og Xbalanque når en korsvej, hvor den ene vej fører til dødsguderne. Den ene vej talte til dem og fortæller dem: ”Jeg er den sorte vej. I skal følge mig.” Det gjorde de og fulgte den vestlige vej.

I vest ligger underverdenen, der hvor de døde går. Dette passer perfekt med den sorte vej, der fører til Xibalba i Popol Vuh. De Anda konstaterer ved hjælp af sit kompas, at vejen fører i retning af vest… til underverdenen Xibalba. Mayaerne har bygget en genskabelse af vejen til underverdenen. Ved at følge vejen når de Anda frem mod vand i grotten. Det var den vej heltetvillingerne fulgte.

De tog den sorte vej til vandet og nåede en flod, de ikke kunne krydse.

De Anda følger samme spor som tvillingerne Hunahchu og Xbalanque. Han vil begive sig på den farlige færd ned under vandet. Han bruger en livline, så han kan finde tilbage i det mørke vand. Han svømmer vestpå mod Xibalba.

Regnguden Chac
Mayaerne troede på, at regnguden Chac boede i de underjordiske floder. Det er muligt, at skeletterne er ofringer til regnguden. Da han svømmer længere ind i grotten ser han en indgang til en ny grotte vest for dette kammer. Det viser sig at det virkeligt er en flod der er umulig at krydse. I andre cenoter lader ofringer til at være foregået på lavt vand, men de Anda finder ingen beviser på ofre i denne her grotte. Han vil udforske mere, men luften i dykkerudstyret er ved at være tømt og han må begive sig tilbage.

Slammet er hvirvlet op og vandet for grumset til at se klart. Selv som erfaren dykker sinker den ringe sigtbarhed ham. Det er som tvillingernes aske i vandet på frygtens sted, men her er det de Anda, der står over for prøvelserne. Han når ud af vandet på et hængende hår. Xbis er en enestående opdagelse. Mayaerne afbildede ikke kun Xibalba. De genskabte selve stedet. En rigtig vej, som fører vestpå med forhindringer og prøvelser, ligesom dem heltetvillingerne mødte inden genopstandelsen. Men det forklarer ikke hvorfor børn blev ofret i cenoterne.

Tahlzibicher cenoten
Tilbage på universitetet i Merida sammenligner de Anda cenoter med retsmaterialet og Popol Vuh. Han finder en reference om en cenote, som giver en forklaring om hvorfor man foretog ofringer. Man ofrede til guderne fordi de ville have blod for at give vand til menneskene. Det er sandsynligt, at de under den store tørke ofrede til guderne for at få vand. Cenoterne var den eneste kilde til vand i Yucatan-regionen. Vand ser ud til at være forbindelsen. Et sted refereres til gentagne gange i dokumenterne. De ofrede to piger. De smed ligene ned i cenoten kendt som Tahlzibicher. Det ser ud til at ofrene blev båret flere kilometer til netop denne grotte. Der må være noget særligt ved den. De lokale frygter stadig denne cenote.

De Anda rejser til en landsby for at møde Don Paco, en mayapræst, som viderefører gamle traditioner.  Som mange i dette område har Don Paco en trosopfattelse, der er en blanding af gamle mayatraditioner der er nedarvet fra en fjern fortid og spansk katolicisme bragt med conquistadoerne. Han fortæller at mange lokale frygter cenoterne. De onde ånder kan forårsage ulykker. Alting har en ånd, også cenoterne. Man skal respektere ånderne, formaner han. Don Paco påkalder sig sin skytsengel og skytsånd og udfører et kristen ritual, der skal hjælpe og beskytte de Anda og velsigner ham.

Grottesystemerne her er yderst farlige, så de Anda får derfor hjælp af den erfarne grottedykker Jorge Perez. De går mod grotten af en sti. Her kan præster meget vel have ført børn og voksne for århundrede siden. Vejen ind i grotten er en meget snæver passage, måske den første prøvelse. De Anda maver sig langsomt gennem den lange snævre passage. Han bruger en gaslampe med et blus oven på den elektriske pandelampe. Gasblusset kan oplyse et større område end en lygte. Pludseligt når han frem til et stejlt fald.

De Anda firer sig ned til grottens bund. Han opdager noget der ser ud til at være bygget. Et alter i en grotte. Konstruktionen, en firkantet lav åbning bygget af sten, der fører til et rum længere inde, minder om de stenhuse med prøvelser, som heltetvillingerne blev stillet over for. Også her har mayaerne genskabt vejen til underverdenen.

De finder en lille dør længere inde. Den er så lav, at man må bøje sig ærbødigt for at komme igennem. Døren fører til et stort indre kammer. Gulvet ser ud til at være lavet af mennesker. De Anda forventer at finde vand længere inde i grotten. Det var her regnguden Chac boede med sine fire små hjælpere. Præcis som ventet når de frem til en cenote med vand.

Epilog
Det er helt klart, at vi finder referencer i Popol Vuh til alle disse kendemærker i grotten, fortæller de Anda. Hans research har vist, at mayaerne udvidede deres ofringer i perioder med tørke. Lig fundet på lavt vand viser for første gang en forbindelse mellem tørke og menneskeofringer. De Anda har påvist, at brutale drab fandt sted i disse grotter. Mayapræsterne førte små børn, som regngudens hjælpere til ofringer i mørket. Alle ofre, som de Anda har fundet, har ligget i vandet, hvor regnguden efter sigende boede. Grotterne står for død og genfødsel. Heltetvillingerne rejste til Xibalba for at blive solen og månen og redde mayaernes verden. De Anda er overbevist om at Xibalba i Yucatan er fundet, indgangen til mayaernes underverden.

Efterskrift
Det, der begynder med et kranium i en cenote for 30 år siden er mundet ud i en stor opdagelse om en gammel civilisations brutale og blodige ritualer i en desperat kamp for overlevelse. I sidste ende var menneskeofringerne ikke nok til at forhindre mayacivilisationens undergang.

Noget epilog
Det viser sig, at de underjordiske vandreserver i det nordlige Mexico er et levn efter den kæmpe metorit, som videnskaben tillægger at have udryddet dinosauerne for 65 millioner år siden. Vandgrotterne breder sig gennem landskabet beskrivende en perfekt halvbue, der er en del af cirklen, der beskriver omridset af nedstyrtningsstedet, hvoraf en del af denne cirkel fortsætter ude i havet.

Reflektioner
På flere helleristninger er der fundet indgraveringer med noget der ligner to tvillinger og også noget der ligner en sol, nogen gange afbilledet med et træ på. Et interessant spørgsmål. Er historien om tvillingerne noget der stammer fra en præhistorisk fortid? Også i græsk mytologi optræder tvillinger, Castor og Pollux, som måske kunne have nogle ligheder med maya sagnet om heltetvillingerne Hunahchu og Xbalanque, idet begge omhandler de dødes verden eller livet efter døden.

Antikke græske forfattere fortæller en række versioner af historien om Castor og Pollux. Homer, der i første omgang skildrer dem som almindelige dødelige, behandler dem som døde i Iliaden, men i Odysseen, bliver de behandlet som levende selvom “korn-bærende jord holder dem.” Kilde Wikipedia

For en god ordens skyld bør man måske reflektere over om man kan hænge hele mayakulturen op på menneskeofringer eller om det er en magtelite der står bag. Står en præst eller en konge for det samme som en arkitekt eller en bygherre. Sådanne spørgsmål må stå lidt hen i det uvisse, men set i lyset af det moderne samfund må man nok konkludere, at det er noget vidt forskelligt. Det har måske også været nogle farlige tider med krige, hvor de mente at skræmmemidler kunne hjælpe med at holde fjenden i ave.

Yonaguni monumentet

image_pdfimage_print

Fotografier viser bunden af en trin-pyramidelignende undersøisk formation på den japanske ø Yonaguri-jima syd for Japan, 108 km (67 miles) fra østkysten af Taiwan (Formosa). Mange forskere vurderer det som ikke lavet af naturen, men designet med forsæt.

Denne stenformation er imidlertid en gåde. Det ser ganske vist ud til at trinene kunne være udhuggede, men helhedsbilldedet er en uformelig stenklippe, der i fald hvis det er designet med forsæt, enten må være et ufærdigt projekt fra fortiden eller en stenformation der har været udsat for gevaldige naturkrafter. En mulighed kunne være, at det er en klippeformation, der delvist har været udhugget i og dels været bebygget oven på. Jeg har dog ikke kendskab til fund der kan bestyrke en sådan teori om bebyggelse ovenpå. Det kan dog ikke udelukkes, at der er andre lignende undervands fund, der mere entydigt viser design med forsæt. (Snapshot fra YouTube History video).

Kihachiro Aratake, Scuba Divemaster opdagede Yonaguni monumentet i 1987, da han dykkede i det uvejsomme område ved Yonaguni, for at tiltrække flere dykker turister til området. Yonguni er en del af den Japans sydligste ø-kæde. Seks mil lang og to mil bred, tager det kun fyrre minutter at køre en tur rundt på øen. Dette er et område hvor hammerhajen yngler. Han håbede at synet af hammerhajerne tæt på kunne tiltrække flere dykkerturister. Han blev selvfølgelig meget overrasket ved fundet af klippen og havde en sær følelse, at noget sådan kunne ligge under vandet. Megalit klippen lignede en fortidig ceremoniel struktur. Megalitten ligger 80 fod under vandet en halv mil ud fra Yonagunis kyst.

Dr. Masaaki Kimura, Physical Science Prof., Univ. of the Rukyus, Okinawa. I 1992 er han den første videnskabsmand til at opdage og opmåle dette undervandsfænomen. Da han først så konstruktionen fik han en stærk fornemmelse af at det havde noget at gøre med pyramider og en følelse af at være i Egypten. Hovedstrukturen er over 500 fod lang, næsten størrelsen på to fodboldbaner og højere end en otte etagers bygning.

De første der ankom, var et ægtepar, der havde foretaget mere end ni tusinde dykninger rundt om i verdenen. Cecilia og Gary Hagland. Cecilia beskriver, at det var som at befinde sig i en slags science fiction film flyvende over massive byer. Hun blev overbevist om, at det måtte være noget menneske skabt. Gary fortæller, at man under dykningen, på grund af vanskelighederne ofte er i overlevelse-modul, mens man andre gange har helt perfekte forhold til at studere omgivelserne.

Billederne blev set af arkæolog forfatter til Klippernes stemmer, Dr. Robert Schoch, som har lavet studier af Giza sphinxen, der blev fascineret af billederne.

De blev også set af Graham Hancock, en tidligere korrespondent for The Economist, der har skrevet flere bøger om verdens ældste konstruktioner, som for eksempel The Message of the Sphinx og Fingerprints of the Gods. Han tager omgående et dykkerkursus, så han kan se monumentet ved selvsyn. Hans første indtryk ved at se de skarpe kanter med næsten vinkelrette former og alle forekomster af design og organisation var overvældende, en enorm følelse af spænding og mystik, lige som at træde ind i en stor katedral eller den Store Pyramiden i Egypten.

Siden 1997 har Hancock foretaget hundredehalvtres dykninger og fundet flere mystiske strukturer spredt fem kilometer langs den sydlige Yonaguni kyst, som han på grund af fremtoningen vurderer til at være omtrentlig fra samme tidsepoke. Han mener at vi kigger på et stort religiøst ceremonielt område.

Et vanskeligt spørgsmål rejser sig. Hvis disse stenstrukturer var udhugget af mennesker, mens området lå oven vande, må de stamme fra et tidspunkt under istiden, hvor havniveauet var lavere, fordi det meste af havets vand var bundet op i ismasserne på den nordlige hemisfære. Dette betyder at sidste gang Yonaguni monomenterne var oven vande må have været omkring 8000 f.v.t., mere end 5000 år tidligere end Egyptens pyramider. Dette var et tidspunkt hvor menneskeheden anses for at bestå af mindre grupper af nomader der kun havde stenredskaber i brug, mens mange teorier har været fremme om at der kan have eksisteret mere avancerede samfund, der blev oversvømmet ved slutningen af istiden.

Overalt i området fra Påskeøen med Hiva og Hawaii med Mu er der myter om et tidligere kontinent, der lige som i myten om Atlantis blev opslugt af havet ved en stor oversvømmelse. Kinesiske skrifter taler om et kontinent mod øst kaldet noget i retning af Pancha. Beboerne på denne ø skulle ifølge myten kunne flyve og have forslag til evigt liv.

Dr. Robert Shoch, der dykkede sammen med Hancock indtog senere en mere skeptisk holdning, at formerne er naturlige forekomster som følge af havets erosion. Da han først ankom til øen, lagde han mærke til nogle sten i kystværnet der så ud til at være eroderet af havet. Stenene havde ifølge Dr. Robert Shoch derved fået lignende form, en lang firkantet sten med lige rektangulær form. Han giver nogle forklaringer på hvordan havet kan erodere stenene til sådanne perfekte former, som ses i stenkolossen. Det blev til en diskussion mellem ham på den ene side og Hancock, Dr. Masaaki Kimura og andre på den anden.

Nogle forbavsende fund beskrives af Cecilia Hagland, noget der ligner et kæmpe hoved, der leder tanken hen på statuerne på Påskeøen. De mener også at have fundet en skulptur mellem stenene, der forestiller en skildpadde.

Hancock mener ikke længere, at det er et spørgsmål om hvorvidt Yonaguni monumenterne er menneskeskabte, men nærmere: Hvornår blev de skabt og hvad var det for et folk, der skabte dem.

Epilog
Et spørgsmål man kunne stille, som tilsyneladende ikke fremgår af videoen er, hvilken stenart monumentet består af. Er det for eksempel granit eller kunne det være skifersten. Skifer er en bjergartstype, dannet af ler ved hærdning under ensidigt tryk samt ved nydannelse af mineraler, forårsaget af vand. Det er lagdelt og kan kløves til tynde plader, fremgår det af Lademanns leksikon. Derved ville kantede konjunkturer måske lettere kunne dannes ved erosion på grund af havvandets bevægelser. Om det også skulle kunne forklare sådanne lag afsluttet med mere glatte flader, er så et spørgsmål.

Netop den mindre kant som ses nederst i højre hjørne på billedet virker især på mig som noget der ser ud til at måtte være en tilsigtet konstruktion lavet af mennesker. (Snapshot fra videoen herunder).