Nogle nye fund i Indien ved Dwarka ser ud til at kunne tage teoretikerne i en interessant retning i spørgsmålet om hvorvidt der fandtes en præhistorisk kultur der var teknologisk længere fremme. De nye fund kunne styrke denne formodning og gøre det mere sandsynligt, at lignende fund af stenformationer under vandet er forarbejdet af mennesker i præhistorisk tid.

Dwarka i Indien, også kendt som Dwarawati i sanskrit litteratur er vurderet til at være en af de syv ældste byer i landet. Den legendariske by Dwarka var bolig for Lord Krishna. Det menes, at på grund af skader og ødelæggelse ved havet, har Dwarka været nedsænket seks gange og det moderne Dwarka er den 7. sådan by, der blev bygget i området. Ifølge hinduistiske legender byggede guden Krishna  en by, som i sidste ende blev ødelagt af en stigende vandstand.  Nu undersøger arkæologer og indiske flådedykkere de undersøiske ruiner i Dwarka på Indiens vestkyst, der siges at være Krishnas by. Det er håbet, at de nye bestræbelser, vil afgøre den aktuelle debat der verserer om alder og ægtheden af stedet nær Samudranaraya templet. Dykkere har indsamlet blokke og prøver, som nu vil blive dateret. Traditionelle hinduistiske lærde, mener, med reference til gamle hinduistiske skrifter, at lokaliteten kan være meget gammel, oprindeligt bygget for mange tusinde år siden. De foreløbige traditionelt accepterede beviser indikerer en alder af så meget som 3500 år.

Der er også fundet ruiner under vandet andre steder i Indien, Her en mystisk stenstruktur fra et havoråde i sydøst Indien. Ruinens form er genskabt ved hjælp af computerteknik, fortælles det i videoen. (Snapshot fra YouTube videoen Graham Hancock Underworld: Flooded Kingdoms Of The Ice Age)

Selvfølgelig ville den dato, hvor byen blev ødelagt være længe efter datoen for dens oprettelse, så en endelig maksimal dato er ikke fastlagt. Den nye undersøgelse forventes at løse nogle af de problemer. I modsætning til flere andre lignende fund under vandet, er det interessant at artefakt fra området fortæller, at det uden nogen tvivl rent faktisk er nogle byer der ligger under vandet. Arkæologer vil nu bruge kulstof datings teknik til at bestemme den nøjagtige alder af ruinerne.

I den indiske presse blev årets fund afsløret. Dette fortælles der om i Graham Hancock YouTube videoen Underworld:  Flooded Kingdoms Of The Ice Age, men det fremgår ikke af denne video, hvad datoen var for disse pressemeddelelser. Det ser ud til, ud fra de korte klip med aviser der indeholder artiklerne, at være fra 2007 eller 2011 – altså fund af forholdsvis nyere dato.

Byerne ligger 120 (eng) fod under havoverfladen og menes at være fra slutningen af istiden, hvilket måske også er logisk at udlede alene ved det faktum, at disse byer blev oversvømmet. I videoen viser Dr Glenn Milne fra Durham University, ved hjælp af et computerprogram, hvordan kystlinjerne har set ud i tidligere tider ved slutningen af istiden, hvor vandstandene har været lavere.

Af de to byer, der nu ligger under havets overflade, er den ene 11 km lang, den anden 8 km, så det er store forhold vi her taler om. En speciel fototeknik viser, at byen havde et massiv fundament. Artefakt i form at eroderet træ fundet i forbindelse med undersøgelser af byerne, viser en datering til ca. 9.000 år før vores tidsregning.  Andre dateringer menes at være fra ca. 5500 f.v.t.

For 6900 år siden skete en stor ændring. En ø lige ud for Dwarka i Indien blev oversvømmet. Noget slående er, at byen ligger side om side med den mest mystiske civilisation: Indu civilisationen langs et nu udtørret flodleje, den tids største flod, hvis udmunding løb ud i bugten ved Dwarka. Langs denne tidligere flod er der gjort mange interessante fund fra en tidligere kultur.

Gramham Hancock tager ind i landet til Dhola Vira, der ligger ved denne tidligere udtørrede flod og kigger på bygninger fra Indu kulturen. Han besøger et fort, der dateres til at være fra 3000 år før vores tidsregning.  Indbyggerne i denne fantastiske by havde bygget et vandingssystem, der var langt forud for deres tid. Men hvor langt kan denne Indu kultur spores tilbage. Er det en tilfældighed, at oldtidens traditioner taler om en oversvømmelse, der bevirkede at folket fra denne kultur, måtte trække sig tilbage til bjergene og starte forfra. Arkæologer har allerede gjort fund ved bjerge i Himalaya, der kan dateres til at være fra langt tidligere tider, fund der tidsmæssigt stemmer overens med en oversvømmelse, som man nu ved skete i det nordvestlige Indien.

Et lignende kontinent som det sagnomspundne Atlantis, men endnu tidligere sunket, nævnes i indiske legender at have haft en høj-civilisation og en langsigtet eksistens i Stillehavet. I Indien observeres statdig lignende store traditioner, dvs fra længere tilbage end 3.000 år f.Kr., hvor ingen synlig påvirkning af babylonske og sumeriske imperier eller sprog er fundet.

(At der ingen påvirkning af babylonske og sumeriske imperier er, kan fortolkes som at den ældgamle indiske viden kunne have samme kilder som den babylonske og sumeriske stjerne videnskab, men ikke kommer fra disse imperier).

Den babyloniske præst astronom Berossos (Berossos fra Kaldæa), i Alexander den Stores tid, 300 f.Kr. bosat på den græske ø Kos, medbragte et væld af viden om babylonsk astronomi og astrologi. I Berossos traditioner forlyder, at babylonernes stjerne optagelser og astrologi blev anset at have rødder tilbage flere gange titusinder af år. Barrosos forklarede også, at stjernernes videnskab på ingen måde var hans opfindelse eller hans babyloniske fælles forgængere, de sumeriske folks, men at denne viden var blevet overført til dem gennem kontakt med en fremmed race. (Kunne eventuelt også fortolkes som en ‘udenjordisk’ race, eng.: ‘alien’ race).

(Dermed kan man konkludere, at der måske også har været andre færdigheder, som byggeteknik og teknik til bearbejdning af sten, der var vandret samme veje som stjerne videnskaben).

Baseret på alle de forskellige konkrete oplysninger om nutidige definerede konstellationer, der faktisk var kendt hele tiden langt tilbage, kan vi understrege, at noget af den ældste kendte astronomiske og astrologiske viden også synes at have eksisteret blandt Indiens oprindelige folk. En sådan kan ses ikke mindst i Indus-dalen med den gamle Mohenjo Daro kultur, der havde livlige udvekslinger, og mange kulturelle fællestræk – for eksempel trin-pyramider, men også nogle ligheder i sprog og tegn – med Sumerernes ‘naboer, Elamiterme. Også Parthianerne her og Scythianerne (i nuværende sydrussiske og persiske områder) havde kontakt med Mohenjo Daro. Det ser ud til, at Sumererne havde opnået stjerneviden fra både nord og syd, altså også fra Mohenjo Daro.

Kilde: Ove von Spaeth

Epilog
Der vil sikkert komme flere interessante resultater hen af vejen fra de arkæologiske undersøgelser af ruinerne, der ligger under vandet i Indien).

Se eventuelt posten: Undersøgelser af polynesiernes oprindelse