Den fremragende National Geographic TV-serie History X-files forsøger i udsendelsen Mayernes underverden at opklare mysterierne omkring hvorfor mayaerne foretog menneskeofringer.

Professor Guillemo de Anda
I yucatan-regionen i Mexico findes der over 5000 undervandsgrotter. De fleste er uudforskede. I Juni 1979 under dykning i sådan en grotte finder Guillemo de Anda et menneske kranium. Denne opdagelse ændrede hans liv. Kraniet var så gammelt, at det ikke interesserede politiet. Men hvem var det og hvorfor var det havnet i vandet?

For at løse gåden blev de Anda grottedykker og arkæolog. I dag er han professor i undervandsarkæologi. Gennem 30 år har man fundet 600 skeletter i Yucatans vandgrotter. Mange af dem opbevares på National Antropologisk Museum i Mexico City. Dr. David Vulcanes er antropolog på museet. Optegnelserne viser, at der var mange børneskeletter. Næsten 80 % af skeletterne tilhører børn, der var 3-12 år gamle. Mange ser ud til at være dræbt, da de begyndte at få voksentænder.  Der er mange tegn på vold, der tyder på, at dødsårsagen kan være menneskeofringer.

Undervandsgrotterne kaldet ’cenote’
Skeletterne tilhører mayaerne, et folk med en vidstrakt civilisation. Den opstod i det 2. årtusinde f.Kr. De regerede i 3000 år i Mexico og Mellemamerika.  De skabte store citadeller og avancerede kalendere. Historiske dokumenter har afsløret, at de havde brutale ritualer. Det enestående ved de Andas fund er, at det er de første beviser på menneskeofringer i cenoterne. Han vil studere ritualerne, for at se om der er nogen forbindelse til skeletterne.

Retssagerne i Motul
I det 16. årh. begynder spanierne at udrydde mayaernes kultur. Mayapræster blev ført for retten og blev brutalt tortureret. Retssagerne fandt sted i klosteret i Motul i Yucatan-provinsen og blev dokumenteret af skrivere. Her mødes de Anda med arkæologen Alfonso Morales, som fortæller, at de ville indlemme folk i den katolske tro. Men det kunne de ikke, for mayatroen var folkets sjæl. Derfor var de nødt til at udrydde den og alle beviser for udøvelsen af den.

Rædselsregimet blev ført an af biskop Dego de Lenda i år 1562 og varede mindre end et år. Flere tusinde artefakter blev ødelagt, håndskrevne skrifter og hieroglyffer. I stedet efterlod man hundredevis af dokumenter med tilståelser. Disse dokumenter opbevares i klosteret, fordi det var her drabene og torturen fandt sted. Dokumenternes rigtighed er omdiskuteret. Nogle mener, at mayapræsterne tilstod menneskeofringerne, fordi de blev tortureret og ville slippe for smerterne.

De Anda får en bog med tilståelserne fra Morales, som de Anda kan studere. Måske forklarer de, hvordan og hvorfor børn blev ofret i cenoterne. Under sit studie af bogen, fanger en øjenvidneberetning om en mayapræst hans opmærksomhed. De tog en forældreløs dreng som kom fra landsbyen. De rejste sig og skar ham op. Han var stadig i live da han stod bundet til en pæl. Derpå flåede de hans hjerte ud. Da de var færdige med offerritualet, tog de liget og smed det i en cenote.

Kanun cenoten
Bogen med tilståelser indeholder hundredvis af beskrivelser af menneskeofringer og næsten alle ofringer er knyttet til en cenote. Men man ved ikke om det er sandt. Vi må lede efter de her steder og prøve at finde håndfaste beviser, fortæller de Anda. Hvis han kan finde cenoten, hvor ofringen fandt sted, ville det tyde på, at mayapræsten talte sandt og at informationerne fra retssagerne kan være sande. Som det første arkæologiske studium af sin art foretager de Anda en efterforskning der omfatter alle retssagerne. Han finder frem til et område, Kanun, der ser lovende ud for hans undersøgelser. I området findes også en cenote kaldet Kanun.

Ved at køre ud og spørge sig frem hos lokalbefolkningen finder han frem til cenoten. Skjult mellem træerne finder han det, der ligner en brønd. For at bevise, at der er cenoten fra retsdokumenterne, må de Anda ikke bare finde bevis på menneskeofringer, men resterne at den lille dreng fra omtalte ofring.

Med hjælp fra nogle landsbyboere gør han klar til dykningen. Hullet fører ned til en stor grotte. En stor kilde med iskoldt vand. Under vandet finder han en labyrint af tunneler og forbundne grotter. Denne mørke verden er næsten helt uudforsket. Vi ved rent faktisk mere om Månens geografiske overflade end om disse underjordiske floder, fortælles der i udsendelsen. De Anda leder på grottens bund efter beviser på børneofre. Han får øje på et kranium og finder snart flere. Et af dem er skelettet fra et ungt menneske, fortæller de Anda gennem radioen i dykkermasken mens hans lampe oplyser findestedet. Det virker, som om oplysningerne i dokumenterne er korrekte, fortsætter de Anda.

Ek Balam – den sorte jaguar
Han kan ikke være sikker på at det er det samme barn beskrevet i inkvestationen, men ofringer af børn foregik her.  Men hverken fund eller dokumenterne afslører motivet bag drabene eller hvorfor ligene ligger i cenoter. De Anda er nødt til at forstå mayaernes billede af døden bedre. Han kører til den gamle maya by Ek Balam i Mexico. Mayabyen blomstrede i det 6. århundrede. Ledetråde på mayaernes ritualer er hugget ind i stenmonumenter.

De Anda mødes med arkæologen Julia Miller, der har brugt det meste af sin karriere på at prøve at tyde dem. Størstedelen af byen er endnu ikke udgravet, men en central pyramide er fantastisk velbevaret. Inden i den findes grundlæggerens grav, udsmykket med udskæringer. Her optræder væsener, som mayaerne forbinder med døden. Hun viser et relief med maya hieroglyffer og udskæringer omkranset af et kæmpe gab med tænder fra noget hun kalder jorduhyret, vogteren af underverdenen. Der lader til at være en forbindelse mellem ofringer og underverdenen.

Popol Vuh, mayaernes skabelsesberetning
De Anda vender tilbage til Merida for at finde en bog om underverdenen. Bogen kaldes ”Popol Vuh”, og beskriver mayaernes skabelsesberetning.

I Popol Vuh hedder underverdenen Xibalba, ”frygtens sted”.  Xibalba for ni dødsguder, de mørke herrer fra underverdenen. Bogen beretter om heltetvillingerne Hunahpu og Xbalanque. Dødsguderne kaldte dem til underverdenen. De drog af sted med pusterør ned mod Xibalba. De klatrede ned ad bjergets stejle sider. De krydsede også mudderfloden og blodfloden. Der blev de fanget i en fælde. Sådan så de Xibalba.

Xibalba, en underverden kaldet ”frygtens sted”
Ligesom mange andre underverdener betød Xibalba livstruende prøvelser, som kun sande helte kunne overvinde.

Da heltetvillingerne nåede dødsriget, ventede flere prøvelser. Dette inkluderede, at de skulle overleve i forskellige huse for at narre døden. Et hus er fyldt med skarpe knive, et andet med flagermus. I det tredje er der kun dystert mørke. Det var den første prøvelse i Xibalba. Det var starten på deres undergang. De gik ind i et mørkt hus.

De Anda vil gå ud og forsøge at finde fysiske beviser på at beretningen knytter sig til cenoter med vand og mørke grotter.

El Mirador i Guatamala
Mayaernes underverden er væsentlig for forståelsen af ofringerne i cenoterne. Men der er et problem med Popol Vuh som kilde. Bogen blev opdaget og oversat af en katolsk præst Francisco Ximénez i det 18. årh. Mange forskere mener, at Ximénez ændrede og overdrev historierne. De Anda søger beviser for at Popol Vuh er sand ved at sammenholde dem med nogle af de tidligste repræsentationer af Xibalba. Der findes én der kan dette, hundrede af kilometer sydpå i Guatemala. Her ligger en af de ældste og største mayabyer. De Anda begiver sig af sted i fly. Fra Las Flores lufthavn i Guatemala er det lettest at nå målet i hellikopter. Under flyveturen over regnskovens grønne dække dukker toppen af et monument pludselig op mellem træerne. Den gamle by El Mirador, ”udsigtspunktet”. El Mirador var mayacivilisationesn kronjuvel i dens storhedstid. Byen havde 100.000 indbyggere.

La Danta pyramiden
De Anda bestiger en bakke som er dækket med træer. I virkeligheden er det en af verdens største pyramider, La Danta. Alt, bortset fra toppen ligger stadig under jordoverfladen. Byens størrelse og bygningskunsten viser at mayaerne var langt højere udviklet end tidligere troet. De Anda når toppen og kan skue ud over kilometervis af fantastisk udsigt over regnskoven, helt ud til horisonten. Men La Danta byder på endnu et mysterium. En gang i det 2. århundrede blev El Mirador forladt. Ingen ved hvorfor. En teori går på, at mayaerne blev ramt af en frygtelig tørke og afgrøder blev stadig sværere at dyrke og manglen på føde gjorde det svært at forsørge de store byer.

Tvillingerne Hunahchu og Xbalanque
Nede ved jorden leder de Anda efter en af de tidligste afbildninger af skabelsesberetningen. Det er en otte meter lang udsmykket stenstøtte dateret til 200 f.Kr. Den lader til at gengive fortællingen om heltetvillingerne i Xibalba. Men stemmer den overens med fortællingerne i Popol Vuh? På stenpanelet afbildes heltetvillingerne svømmende i underverdenen, fortæller de Anda. Han har en idé om hvad scenen repræsenterer.

I Popol Vuh står tvillingerne over for en umulig prøvelse og de tager deres eget liv. Deres aske spredes over en flod. Vandet i floden bringer heltetvillingerne tilbage fra døden. De genopstår gennem vandet. De bliver til solen og månen, som styrer dag og nat og årstidernes skifte.

Sceneriet kan bevise, at Popol Vuh, oversat af en katolsk præst i det 18. årh. ikke var præstens eget påfund. Popol Vuh gengiver det samme sceneri 19 århundrede senere. De Anda konkluderer at det må være en meget gammel religiøs tradition og saga og er overbevist om, at han er på rette spor. El Mirador viser, at tvillingernes færd i underverden i Popol Vuh virkeligt afspejler mayaernes tro. Hvis han kan finde beviser i cenoterne, kan han måske finde frem til årsagerne på ofringerne.

Xbis cenoten
De Anda fokuserer på Xbis, der er nævnt flere gange i retsdokumenterne. Sammen med en lokal indianer finder han frem til en centoen og da han begiver sig ind gennem grotten ser han noget der ligner en krokodille hugget ud i væggen. Krokodiller menes at leve i underverdenen. Nogen har brugt meget tid og energi på at placere dette symbol. Han opdager at der i gulvet er en perfekt menneskabt firkant af sten, måske et alter, med en skålelignende form midten, måske til offergaver eller tilbedelse. Mayaerne troede, at man kun kunne komme i kontakt med åndeverdenen gennem trance, ritualer eller døden. Måske brugte de cenoterne for at skabe en portal eller forbindelse mellem den fysiske og åndelige verden.

Sakbe – en mayavej
De Anda finder en mayavej. Mayaerne kaldte det en ”sakbe”. En sakbe fører til åndeverdenen. Man foretager en pilgrimsfærd. Det er den første sakbe, som jeg kender til, i en grotte, fortæller de Anda mens han følger vejen. Han husker en passage i Popol Vuh.  Heltetvillingerne kommer til en korsvej.

Popol Vuh fortæller, at tvillingerne Hunahchu og Xbalanque når en korsvej, hvor den ene vej fører til dødsguderne. Den ene vej talte til dem og fortæller dem: ”Jeg er den sorte vej. I skal følge mig.” Det gjorde de og fulgte den vestlige vej.

I vest ligger underverdenen, der hvor de døde går. Dette passer perfekt med den sorte vej, der fører til Xibalba i Popol Vuh. De Anda konstaterer ved hjælp af sit kompas, at vejen fører i retning af vest… til underverdenen Xibalba. Mayaerne har bygget en genskabelse af vejen til underverdenen. Ved at følge vejen når de Anda frem mod vand i grotten. Det var den vej heltetvillingerne fulgte.

De tog den sorte vej til vandet og nåede en flod, de ikke kunne krydse.

De Anda følger samme spor som tvillingerne Hunahchu og Xbalanque. Han vil begive sig på den farlige færd ned under vandet. Han bruger en livline, så han kan finde tilbage i det mørke vand. Han svømmer vestpå mod Xibalba.

Regnguden Chac
Mayaerne troede på, at regnguden Chac boede i de underjordiske floder. Det er muligt, at skeletterne er ofringer til regnguden. Da han svømmer længere ind i grotten ser han en indgang til en ny grotte vest for dette kammer. Det viser sig at det virkeligt er en flod der er umulig at krydse. I andre cenoter lader ofringer til at være foregået på lavt vand, men de Anda finder ingen beviser på ofre i denne her grotte. Han vil udforske mere, men luften i dykkerudstyret er ved at være tømt og han må begive sig tilbage.

Slammet er hvirvlet op og vandet for grumset til at se klart. Selv som erfaren dykker sinker den ringe sigtbarhed ham. Det er som tvillingernes aske i vandet på frygtens sted, men her er det de Anda, der står over for prøvelserne. Han når ud af vandet på et hængende hår. Xbis er en enestående opdagelse. Mayaerne afbildede ikke kun Xibalba. De genskabte selve stedet. En rigtig vej, som fører vestpå med forhindringer og prøvelser, ligesom dem heltetvillingerne mødte inden genopstandelsen. Men det forklarer ikke hvorfor børn blev ofret i cenoterne.

Tahlzibicher cenoten
Tilbage på universitetet i Merida sammenligner de Anda cenoter med retsmaterialet og Popol Vuh. Han finder en reference om en cenote, som giver en forklaring om hvorfor man foretog ofringer. Man ofrede til guderne fordi de ville have blod for at give vand til menneskene. Det er sandsynligt, at de under den store tørke ofrede til guderne for at få vand. Cenoterne var den eneste kilde til vand i Yucatan-regionen. Vand ser ud til at være forbindelsen. Et sted refereres til gentagne gange i dokumenterne. De ofrede to piger. De smed ligene ned i cenoten kendt som Tahlzibicher. Det ser ud til at ofrene blev båret flere kilometer til netop denne grotte. Der må være noget særligt ved den. De lokale frygter stadig denne cenote.

De Anda rejser til en landsby for at møde Don Paco, en mayapræst, som viderefører gamle traditioner.  Som mange i dette område har Don Paco en trosopfattelse, der er en blanding af gamle mayatraditioner der er nedarvet fra en fjern fortid og spansk katolicisme bragt med conquistadoerne. Han fortæller at mange lokale frygter cenoterne. De onde ånder kan forårsage ulykker. Alting har en ånd, også cenoterne. Man skal respektere ånderne, formaner han. Don Paco påkalder sig sin skytsengel og skytsånd og udfører et kristen ritual, der skal hjælpe og beskytte de Anda og velsigner ham.

Grottesystemerne her er yderst farlige, så de Anda får derfor hjælp af den erfarne grottedykker Jorge Perez. De går mod grotten af en sti. Her kan præster meget vel have ført børn og voksne for århundrede siden. Vejen ind i grotten er en meget snæver passage, måske den første prøvelse. De Anda maver sig langsomt gennem den lange snævre passage. Han bruger en gaslampe med et blus oven på den elektriske pandelampe. Gasblusset kan oplyse et større område end en lygte. Pludseligt når han frem til et stejlt fald.

De Anda firer sig ned til grottens bund. Han opdager noget der ser ud til at være bygget. Et alter i en grotte. Konstruktionen, en firkantet lav åbning bygget af sten, der fører til et rum længere inde, minder om de stenhuse med prøvelser, som heltetvillingerne blev stillet over for. Også her har mayaerne genskabt vejen til underverdenen.

De finder en lille dør længere inde. Den er så lav, at man må bøje sig ærbødigt for at komme igennem. Døren fører til et stort indre kammer. Gulvet ser ud til at være lavet af mennesker. De Anda forventer at finde vand længere inde i grotten. Det var her regnguden Chac boede med sine fire små hjælpere. Præcis som ventet når de frem til en cenote med vand.

Epilog
Det er helt klart, at vi finder referencer i Popol Vuh til alle disse kendemærker i grotten, fortæller de Anda. Hans research har vist, at mayaerne udvidede deres ofringer i perioder med tørke. Lig fundet på lavt vand viser for første gang en forbindelse mellem tørke og menneskeofringer. De Anda har påvist, at brutale drab fandt sted i disse grotter. Mayapræsterne førte små børn, som regngudens hjælpere til ofringer i mørket. Alle ofre, som de Anda har fundet, har ligget i vandet, hvor regnguden efter sigende boede. Grotterne står for død og genfødsel. Heltetvillingerne rejste til Xibalba for at blive solen og månen og redde mayaernes verden. De Anda er overbevist om at Xibalba i Yucatan er fundet, indgangen til mayaernes underverden.

Efterskrift
Det, der begynder med et kranium i en cenote for 30 år siden er mundet ud i en stor opdagelse om en gammel civilisations brutale og blodige ritualer i en desperat kamp for overlevelse. I sidste ende var menneskeofringerne ikke nok til at forhindre mayacivilisationens undergang.

Noget epilog
Det viser sig, at de underjordiske vandreserver i det nordlige Mexico er et levn efter den kæmpe metorit, som videnskaben tillægger at have udryddet dinosauerne for 65 millioner år siden. Vandgrotterne breder sig gennem landskabet beskrivende en perfekt halvbue, der er en del af cirklen, der beskriver omridset af nedstyrtningsstedet, hvoraf en del af denne cirkel fortsætter ude i havet.

Reflektioner
På flere helleristninger er der fundet indgraveringer med noget der ligner to tvillinger og også noget der ligner en sol, nogen gange afbilledet med et træ på. Et interessant spørgsmål. Er historien om tvillingerne noget der stammer fra en præhistorisk fortid? Også i græsk mytologi optræder tvillinger, Castor og Pollux, som måske kunne have nogle ligheder med maya sagnet om heltetvillingerne Hunahchu og Xbalanque, idet begge omhandler de dødes verden eller livet efter døden.

Antikke græske forfattere fortæller en række versioner af historien om Castor og Pollux. Homer, der i første omgang skildrer dem som almindelige dødelige, behandler dem som døde i Iliaden, men i Odysseen, bliver de behandlet som levende selvom “korn-bærende jord holder dem.” Kilde Wikipedia

For en god ordens skyld bør man måske reflektere over om man kan hænge hele mayakulturen op på menneskeofringer eller om det er en magtelite der står bag. Står en præst eller en konge for det samme som en arkitekt eller en bygherre. Sådanne spørgsmål må stå lidt hen i det uvisse, men set i lyset af det moderne samfund må man nok konkludere, at det er noget vidt forskelligt. Det har måske også været nogle farlige tider med krige, hvor de mente at skræmmemidler kunne hjælpe med at holde fjenden i ave.