Helleristninger og lignende hulemalerier med spiraler kan ses mange steder rundt om i verden. Det menes, at spiralen er et symbol på fortsættelse og udødelighed. Spiralen markerer en bevægelse mod udvikling, fornyelse og genfødsel.
Spiraler i NewGrange:
På en opretstående sten i den centrale del af NewGrange salen findes den berømte såkaldte “tredobbelt spiral” men den består faktisk af i alt seks spiraler. På en passage orthostat ses spiraler, rhomber og zigzager der er blevet fortolket af mange som repræsenterende et ansigt, eventuelt en Gud eller guddom af en slags, skriver Klaus Aarsleff i bogen Mysterier i Fortiden.
(NewGrange antages at være bygget af Tuatha dé Danann.)
(Foto fra Wikipedia, GNU Free Documentation License)
Malta spiral
Spiralerne på indgangspartiet til NewGrange ligner spiral helleristning på et næsten 5.000 år gammelt stenalder-alter i Tarxien-templet på Malta.
Noget epilog
På Malta er fundet såkaldte keglehoved kranier. Havde Tuatha de Danann nogen samhørighed med den megalitiske bebyggelse på Malta og disse keglehoveder? Spiralen på Malta er ikke hugget ind i stenen i nøjagtig samme stilart som spiralerne i NewGrange, så man kan nok ikke konkludere at det var samme personer der havde lavet disse spiraler og at de derefter kom direkte til NewGrange og indgraverede spiraler dér. Meget teoretisk kunne både keglehoved folket og Tuatha de Danann være grene af Cro-Magnon, som beskrives som lyshårede og høje. Om dette skulle indikere at der kunne have været en samhørighed kunne være et spørgsmål. Fund fra Sydamerika af keglehoved kranier, viser imidlertid, at nogle af disse keglehoved individer ligesom Tuatha de Danann var rødhårede og det siges også, at de ligesom Tuatha de Danann var meget høje og de tidlige cro-magnon beskrives som at have en aflang vandret hovedfacon. Fund af keglehoved kranie i Sydamerika viser ganske rigtigt også sådan vandret aflang hovedform, mens andre viser en mere lodret aflang hovedfacon.
Et spørgsmål man også kunne stille er om disse keglehoveder var superkloge og om man kan forvente at finde spor efter ekstreme intelligente tiltag fra fortiden. Er disse spiraler med magnetfelt noget naturskabt eller er det spor efter en ukendt teknologi? Websider og udtalelse i YouTube video ser ud til at være enige om at spiral symbolet kunne komme fra en tidligere global præhistorisk kultur. Keglehoved folket kunne, med deres specielle indsigt have overbragt denne viden for eksempel via Egypten. Den mere generelle udlægning er at disse tidlige cro-magnum med større hjerner end den moderne homo sapiens, forsvandt omkring 10.500 f.Kr., men at dette keglehoved folk på ukendt vis overlevede eventuelt i et isoleret område. Se eventuelt posten: Inka Coneheads. Man kan selvfølgelig ikke helt udelukke, at andre end keglehoved folket kunne være superkloge. Egyptiske artefager og relieffer, der antyder keglehoved facon kunne imidlertid give en idé om at avanceret viden kunne have sin oprindelse fra sådanne.
Peru spiral med magnetfelt
Et stykke oppe af en gammel trappe, der fører op til dødesletten i den gamle døde-by Sillustani i Peru nær byen Puno vest for Titicacasøen, et fladt bjerg, der i årtusinder har været brugt som gravplads, er placeret en vældig sten, som bærer en helleristning bestående af en spiral, lavet i en fjern fortid. Bevæger man et kompas langs stenens overflade og i en spiral ind mod midten af helleristningen, roterer kompasnålen 360 grader, skriver Klaus Aarsleff. Stenen indeholder altså et spiralformet magnetfelt.
På Naturstyrelsens webside er der også billede af spiralen fra Sillustani. De skriver også, at der i Sibirien, hvor der i øvrigt også er gjort fund af kranie med keglehoved form, er fundet et tidligt eksempel af spiraler indgraveret på elfenbenet fra en forhistorisk Mammut.
En fremtidig historieforfalskning?
Det beskrives på Naturstyrelsens webside, at en Spiral på omkring 40-50 cm i diameter findes i Gribskov i Nordsjælland på en vandreblok, der ligger omkring 175 meter vest for Stutterivej og 800 meter nord for Stjernen. Skovfoged Svend Løw, der arbejdede for Naturstyrelsen – Nordsjælland, kan huske, at der ingen spiral var, da han første gang så stenen, der kom til syne efter en storm i november 1981. Men da man i 1982 var ved at plante området til igen, opdagede han den. Spiralen var fuldstændig nylavet, man kunne nærmest stadigvæk se granitstøvet, sagde Svend Løw. I Naturstyrelsen – Nordsjælland finder man det bemærkelsesværdigt, at man aldrig nogensinde har fået det mindste tip om, hvem der har skabt kunstværket. Der er tale om et flot og stilrent stenhuggerarbejde, som ikke hvem som helst
kan udføre, skriver de.
Tiahuanacos magnetiske pyramidesten
Pyramiden Akapana i Tiahuanaco ved Titicacasøen i Bolivia har en grundflade på ca. 100 x 100 meter og en højde på små tyve meter. På toppen af Akapana er der en forsænkning med vand i. Langs kanten af dette bassin, står der nogle 1,5 meter høje sten af andesit, der er skåret til på alle mulige leder og kanter. Det fortælles af Klaus Aarsleff, at hvis man går forbi disse sten i Akapana-pyramiden i Tiahuanaco med et kompas i hånden, giver kompasnålen sig til at rotere. Påvirkningen fra magnetfeltet omkring stenene er kraftigere end hvis de var lavet af jern.
I forbindelse med teorier om besøg i fortiden fra rummet af en fiskelignende mand, har der været teorier fremme om at et sådan bassin kunne være bygget til ære for denne mand, der bedst kunne lide at opholde sig i vand. Noget andet man kunne hæfte sig ved, er at det siges, at egypterne for eksempel ved opførslen af Cheops Pyramiden lavede kanaler rundt om grundplanet, der fungerede som vatterpas.
(I området af Tiahuanaco er iøvrigt fundet skelet med forlænget kegleformet kranie. Ifølge Klaus Dona i videoen The Hidden History of the Human Race (March 2010), viste skelettet at denne person var 2,6 meter høj.)
Naturskabte magnetsten
En ledesten (eng.: lodestone eller loadstone) er et naturligt magnetiseret stykke af mineralet magnetit. De er naturligt forekommende magneter, der tiltrækker stykker af jern. Oldtids folk opdagede de magnetiske egenskaber ved ledesten. Stykker af ledesten, forsænkede, så de kunne vende, var de første magnetiske kompasser og deres betydning for tidlig navigation er angivet ved navnet ledesten, som oversat fra mellem-engelsk betyder ‘kurs sten’ eller ‘førende sten”. Ledesten er én af kun to mineraler, der findes naturligt magnetiseret. Det andet, magnetkis, er kun svagt magnetisk. Kilde Wikipedia
Ud fra denne information fra Wikipedia, ser det altså ikke ud til at være sandsynligt, at magnetismen i stenen i dødebyen Sillustani i Peru eller magnetismen i stenene fra pyramiden Akapana i Tiahuanaco i Bolivia er naturskabte. Søgning på internettet om sådanne emner, for eksempel hvorvidt magnetiske egenskaber findes naturskabt i klipper, ser ud til at give sparsomme resultater ud over informationen fra Wikipedia over dette afsnit. Om det er muligt at gøre , formodentlig jernholdige, sten magnetiske lige som for eksempel U formede magneter skal jeg ikke kunne sige, men det ville nok kræve at de havde elektrisitet, dette i en fortid der normalt anses at ligge før elektrisiteten blev opfundet.
Mystisk stenkreds ved Oxford
Den engelske ingeniør Charles Brooker opdagede omkring 1980, at stenkredsen Rollright Stones ved Oxford i England påvirker jordens naturlige magnetfelt på en mystisk måde. Denne stenkreds, der måler ca. 30 meter i diameter blev rejst for over 4.000 år siden. Ved hjælp af et meget fintfølende magnetometer målte Charles Brooker magnetfeltets styrke rundt omkring i stenkredsen og opdagede, at stenkredsen svækker jordens magnetfelt samtidig med at stenene afbøjer feltet i en spiral.
Et magnetometer bruges normalt til bestemmelse af forekomster af jernmalm i undergrunden. To elektroder i jorden forbindes med et millivoltmeter og spændingen mellem punkterne måles og indføres i et skema. Det kan også bruges til at spore arkæologiske fund i undergrunden. Disse arkæologiske genstande hæmmer målingerne af det naturlige magnetfelt indikerende at der er genstande længere nede i jorden. I princippet kunne der måske ligge jernholdige sten i en spiralform i undergrunden i stencirklen, men det ville nok kræve mere indsigt i den slags måleteknik og i netop Rollright Stones cirkel undersøgelsen, at udtale sig om.
Mere om Rollright Stones
Rollright Stones er et sæt af gamle megalitter i landsbyen Little Rollright i Oxfordshire, England.
Stedet består af tre separate monumenter – en sten cirkel kendt som King’s Men, en klynge af fire stående sten døbt Whispering Knights, og en enkelt stående sten kaldet King’s Stone. De blev bygget i forskellige perioder mellem 4000 og 1500 f.Kr. Det tidligste monument er Whispering Knights, som stammer fra så tidligt som 4.000 f.Kr. Stencirklen blev bygget omkring 2500 f.Kr. og det indre af King’s Stone blev tilføjet omkring 1800-1500 f.Kr. Kilde: sacred-destinations.com
Rollright Stones folkelore
Navnet “Rollright” menes at stamme fra det gamle engelske Hrolla-landriht, som betyder “Hrolla landet”. Ved den tidlige moderne periode, var folkloristiske historier vokset op omkring stenene, der fortæller om, hvordan der engang havde været en konge og hans riddere, der var blevet forvandlet til sten af en heks; sådanne historier fortsatte med at blive fortalt blandt lokale folk et godt stykke ind i det 19. århundrede.
Arkæologiske undersøgelser
I mellemtiden var antikvarer som William Camden, John Aubrey og William Stukeley begyndt at interessere sig for monumenterne, hvilket ledte til mere udførlige arkæologiske undersøgelser i det 20. århundrede, kulminerende med udgravninger kørt af George Lambrick i 1980’erne. Kilde Wikipedia.
Epilog
Det kunne se ud til at fortælle os, at spiralen var et symbol på magnetisme, et symbol som oldtids folk helt tilbage fra præhistorisk tid brugte til at hædre den viden der lå bag, en videnskabelig teknologi fra rumvæsner der måske var mellemlandet der hvor Rollright stenkredsen ligger, en teknologi der også ses spor af i de magnetiske sten i Akapan Pyramiden, som kun folket med de forlængede kranier forstod enten i sin helhed og kunne bruge eller som de forstod dele af. Måske var de så kloge, at det var en teknologi de selv havde opfundet. Derved skulle man altså antage, at keglehoved folket havde eksisteret i en sådan udgave med keglehoved form siden præhistorisk tid. Fundene af sådanne kranier fra keglehoved folk er imidlertid dateret til at være fra senere tid, men er iøvrigt indtil videre ikke som helhed særligt veldokomenterede ved hjælp af kulstof 14 datering. Samtidig skulle man antage at et rumskib der var landet og havde efterladt spor af magnetisme teknik, der hvor Rollright stencirklen ligger, måtte være rund lige som stencirklen, altså formodentlig den sagn omspundne form af en flyvende tallerken. Men spørgsmålet er om tallerken formen overhovedet er formålstjenelig til udformning af rumskibe til lange rejser i rummet? En nok noget vidtløftig teori kunne være, at det var teknologi, der i en fjern fortid var skrevet ned i kileskrift, og senere genfundet, for eksempel af disse folk med forlængede kranier.
Spiraler er også fundet indgraveret i en sten i Portugal, kendt for de lange spor af helleristninger langs Côa Floden.
Côa Valley er stedet for gamle helleristninger i sten. Det er af særlig interesse på grund af dens høje koncentration af stenalder kunst, og fordi det er fundet uden for huler, på sten almindeligt synligt: Jean Clottes, en fremtrædende fransk præhistoriker, havde bekræftet, at det “er den største frilufts plads af stenalder kunst i Europa, hvis ikke i verden “, skriver de på answer.com.
Nedestående link viser blandt andet et billede med en spiral udhugget i en sten fundet i Alaska, uden dog at fortælle yderligere, hvilket ellers måske kunne give nogle interessante teoretiske perspektiver i forbindelse med folkevandring fra Sibirien til Amerika.
Se eventuelt flere billeder af spiraler rundt om i verden.
Se også posten: NewGrange


