Nogle irske mytologier kan måske kaste noget lys over hvorfor danerne søgte efter et nyt forjættet land og måske sågar indkredse dateringen for israelernes exodus, udvandringen fra Egypten, hvis disse Tuatha Dé Danann er de samme som Biblens danere. Bortset fra sådanne betragtninger, er Tuatha Dé Danann og det arkæologiske NewGrange, der aldersmæssigt ligger i en tidsperiode i starten af bronzealderen, en interessant historie i sig selv. Der er dog ikke fundet arkæologiske spor af metaller omkring NewGrange, indtil videre.

På Jim Fitzpatrics webside kan man læse, at det fortælles om Tuatha Dé Danann, at de adskilte sig fra alle andre racer som havde invaderet Irland og de beskrives som fysisk enestående. De var høje og rødhårede med lys hud og var magtfulde aristokratiske og mystificerede væsner der blandede sig med dødelige og alligevel forblev reserverede og overlegne i forhold til dem. Deres vigtigste bosteder var i og omkring Brú na Bóinne, Boyne Vally, hvor Newgrange og andre store monumenter står i dag.

Det fortælles, at de efter et slag i Irland, bosatte sig med andre af deres race i nærheden af byen Theben i Grækenland, i et område ”mellem athenerne og filistrene.” Her praktiseredes trolddomskunst, magi og hekseri, for i henhold til Forus Feasa opstod der store konflikter mellem athenerne og assyrerne: Flere slag blev udkæmpet mellem dem; disse troldmænd ville bruge deres diabolske charme og genoplive de dræbte athener for næste dag at bringe dem til kamp så assyrerne blev forknyttede. Derefter vandrede Tuatha Dé Danann henover hele Europa, først i Skandinavien og senere i Alba (Skotland) og ”De nordlige øer”. Fra Alba besluttede de at generobre Irland fra Fomor og Fir Bolg og Irland var deres arvelige rettighed, deres forjættede land.

Tuatha Dé Dananns geografiske bosættelse i Theben mellem athenerne og filisterne, kunne måske tyde på at det kunne være Biblens Danere. Men det må nok antages at det ikke er det samme. Navnet Dananns siges at komme fra en gudinde med et lignende navn. Tutha Dé Danann fremstilles som overnaturlige. For eksempel siges en gennemsnitlig Tutha Dé Danann at kunne bære 30 tons, så de må have været mere end almindelige kæmper, hvis de kunne bære en sådan vægt. Der er ofte et grand af sandhed i myterne, siges der, så måske er det sådan i tilfældet Tutha Dé Danann. Det siges at stenene i Carnac i Frankrig, er en manifestation, der symboliserer faldne romerske soldater, men det virker efter min mening ikke som en typisk for romernes adfærd, så et forslag kunne være at det var monomenter over faldne Tutha Dé Danann. I følge myter deltog de i et slag mod galerne, hvor myten fortæller at de faktisk tabte, så de gigantiske stenrækker kunne måske passe meget godt ind i den historie. Der havde også været et stort slag omkring befolkningen i Iberia. Stenene i Carnac ligner mere noget fra Englands Avebury. Man har for nyligt opdaget, at Avebury kan dateres til samme tidspunkt hvor en cirkel af blåsten ifølge Arkæolog Mike Parker Pearson og hans team, blev flyttet fra det vestlige England til placeringen af Stonehenge, år 3300 fvt., hvilket rykker dateringen af Avebury til 800 år tidligere end først antaget, skriver de på internettet. Avebury er en henge, seksten gange større end Stonehenge. Avebury var omgivet af en kreds af sarsensten. Mike Parker Pearson kalder det en folkevandring fra Wales til det østlige England. Dateringen 3300 fvt, er måske ikke helt præcist, men det er lidt forbavsende, at arbejdsstyrken havde været stor nok til at opføre flere henge omkring samme tidspunkt. Mike Parker Pearson fortæller i TV dokumentar, at valget af placeringen af Stonehenge skyldtes nogle furer fra istiden i landskabet, som var synlige den gang og pegede direkte i retning af solens position over horistonten ved Solhverv, hvilket nærmest må have virket overnaturligt for stenalderfolket. Ikke at de ikke kunne have haft kendskab til Istiden. Dateringen af Carnac stenene er imidlertid et godt spørgsmål. Myterne om Tutha Dé Danann opererer med en noget længere tidsperiode, så der teoretisk set kunne være tale om et forhistorisk slag. Myten fortæller heller ikke noget om hvor slaget rent geografisk skulle være forgået, kun hvem parterne var og det kunne jo være et område då lå steder parterne beboede, eller mellem sådanne steder der omtales i myten.

Tuatha Dé Dananns er formodentlig ikke det samme som Danerne, men der kan muligvis være ligheder med folkevandrigen. Myterne fortæller at Tuatha Dé Dananns på et tidspunkt begyndte at kæmpe sammen med et folk, der tilbad Thor. En lidt forbavsende opdagelse af en række kryds der er hugget ind i sarsenstenene i Stonehenge. De ligner umiskendeligt formen på Thors Hammer, en form som også ses fra en række smykker, der forestiller Thors Hammer. Disse geoglyffer er hugget ind i stenene på et senere tidspunkt efter opførslen af Stonehenge og knyttes til grave der er fundet og altså efterlivet, i nordiske guders termer Valhalla. Hvis de forestiller Thors Hammer, ændrer det lidt synet på hvor de nordiske guder fra sagaerne kom fra, noget der fandtes blandt stenalderfolket og ikke noget ensidigt Skandinavisk, der netop var blevet importeret fra invandring. Silbury Hill i England er verdens største gravhøj, men så vidt jeg ved, kender man ikke det formål den havde. En mulighed kunne være at det var Thors gravhøj. Størrelsen ville måske være en stor mand som Thor værdig.

Se også posten: NewGrange