Set på National Geographic
i udsendelsen Ancient X Files:

Beskrivelsen i Det Nye Testamente om at Josef og Nikodemus viklede klæder om Jesu legeme sammen med myrra og aloe (næsten ordret), kan måske virke som en lidt overfladisk beskrivelse og det er vel tænkeligt, at der er detaljer der ikke er med i Det Nye Testamente. Johannesevangeliet kap. 19 vers 31-32 og vers 38-42 kunne måske fortolkes som, at det kunne være to etaper, da Jesus blev taget ned fra korset og da han blev gravlagt. Man skulle måske tage de romerske vagter der vogtede over korsfæstelsen i betragtning, at det kunne være farligt at foretage sig noget, der greb ind i korsfæstelsens forløb uden at have fået lov, så de kunne have ventet i dette tidsrum på at få lov til at få Jesu legeme og gravlægge det. I Lukasevangeliet kap. 23 vers 50-53 står der at Josef gik til Pilatus og bad om lov til at få Jesu legeme.

Det siges at Jesu krop var dækket af et enkelt ligklæde, men Johannesevangeliet kap. 20 vers 7 fortæller at et separat klæde brugtes til at dække Jesu ansigt. Et klæde der opbevares i katedralen i Oviedo i Spanien, menes at være det ansigtsklæde som Jesus blev svøbt i efter korsfæstelsen, kendt under det latinske navn Sudarium. Romerne brugte sådanne til at tørre sved af panden.

Der er olie på svededugen. Det blev opbevaret meget længe i et rum med levende lys og der er faktisk voks på klædet fra disse levende lys. Kulstof 14-dateringen der placerer klædet i år 800 kan slå fejl og føre til forkerte resultater på grund af olie.

Mark Guscin, der er forfatter og forsker i klassiske sprog, er taget til Oviedo for at undersøge ansigtsklædet. Han har fundet en tekst på et bibliotek i Reims i Frankrig, som omtaler et ansigtsklæde allerede i det 6. århundrede, som nævner en gruppe pilgrimme, der tog til det hellige land. De påstår, at ansigtsklædet var i et hulekloster nær Jerusalem. Han kontakter Michael Hesemann, som har skrevet om hellige relikvier, og han forklarer at det omhandler en pilgrim fra Piacenza, der besøgte det hellige land i år 570. Det er som et skattekort. Man skal følge hans rute og de forskellige ledetråde. Inden han besøgte Johannesklostret, som er et hulekloster ved floden Jordan, gik han til Jeriko, som må være mellem Jesu dåbssted og Jeriko i nærheden af floden, forklarer han. Der skulle være en klippevæg. Jordan dalen er ret flad. Der er kun klipper ved en wadi, det vil sige en udtørret flodseng. Der er kun én wadi mellem dåbsstedet og Jeriko. Intet andet kloster svarer til beskrivelsen. Ifølge teksterne kom pilgrimmene hertil, for at besøge et gammelt kloster, der var tilegnet Johannes. Ansigtsklædet siges at have været opbevaret her.

Journalisten Noam Shalev må først finde stedet hvor Jesus blev døbt. Området er i dag farligt forbudt militært område på grænsen til Jordan, med utrolige bygninger fra kristendommens barndom, som ikke kan besøges på grund af de mange landminer. Han får overtalt soldaterne til at lukke ham ind, men udelukkende med militær eskorte. Ved at spørge sig for i Sankt Gerasimos Kirken, som ligger lidt uden for militærområdet, finder Micahel Hesemann frem til en hule, som siges at have været beboet af Gerasimos. Noam har fundet flere huler der kunne passe på teksten, men finder et netværk af huler som passer perfekt til Reims-teksten. En gammel historie beretter, at Jesu ansigtsklæde blev skjult som relikvie i det gamle Palæstinas bakker. Mange formodede relikvier er middelalderlige forfalskninger. Fundet af disse huler beviser dog ikke ansigtsklædets ægtehed og relikviet fra Oviedo kræver en nærmere analyse, hedder det sig i udsendelsen.

Den israelske arkæolog Orit Shamir, der arbejder for de israelske myndigheder og er ansvarlig for opbevaring af alle gamle tekstiler, vil undersøge selve relikviet, for at bekræfte om det virkelig stammer fra det 1. århundrede, og får vist nærbilleder af strukturen i klædet, hvor man kan se fibrene og selve vævningen. Hun udtaler på baggrund af billederne, at klædet ser byzantinsk eller romersk ud, og kunne være fra Jesu tid, men kunne også være fra den byzantinske periode og forklarer, at det ikke hører hjemme i middelalderen. På spørgsmålet om det er typisk for Israel, svarer hun, at man ikke spandt på den måde i Israel, men at det er typisk for Europa, og fremviser et 2000 år gammelt eksempel på ligklæde fra Jerusalem af kvalitets stof af uld, der er importeret og kommer fra Grækenland eller Italien.

I Madrid har et forskerhold med fokus på hellige relikvier analyseret ansigtsklædets pletter efter kriminaltekniske principper. Ved at genskabe blodpletterne ved vi meget om kroppens position og hvor længe denne lå sådan, mens blodpletterne to form, udtaler en af forskerne. Man kan med sikkerhed sige, at det var en voksen mand og at han havde skæg og langt hår og at han var død. Disse pletter ville ikke forekomme, hvis han havde åndet. Liget lå i en lodret stilling med armene strakt opad. Man svøbte klædet rundt om hele hovedet. Armene lå formentlig helt oppe mod hovedet på grund af dødsstivheden efter en voldsom død. Derfor blev klædet først foldet og lagt foran hovedet, hvorved der blev dannet parallelle pletter, som ses på klædet. Liget lå på denne måde i 45 minutter til en time. Derefter blev armene lagt ned, og klædet blev ført rundt om hele hovedet. Folderne viser, at man derefter bandt en knude. De sidste blodpletter opstod, fordi liget blev båret. Bevægelserne resulterede i, at væsken ikke sivede ud fra næsen, men snarere fossede ud. Nogen trykkede på klædet for at opsuge blodet. Ifølge den jødiske tro er sjælen i blodet. De passede meget på at blodet ikke forsvandt, men blev begravet med personen. Nogle blodpletter, især bagpå, viser at kraniet blev gennemboret af noget skarpt, og passer perfekt med en tornekroning.

Et spansk laboratorium har utroligt nok, været i stand til at tage en prøve fra klædet der kan bruges til dna sekvensering. Prøven de har set på indeholder Mitokondrie-dna. Det er den slags dna, som bruges i kriminaltekniske undersøgelser, såsom ved savnede personer og i analyser af gamle knogler. Mitokondrie-dna videregives via moderen og indeholder ikke dna fra faderen. Takket være fremskridtet i genforskning, findes Jesu dna muligvis på et spansk laboratorium.

Sammeligning af ligklædet og ansigtsklædet
Tilstrækkelige oplysninger har afsløret, at bekræfte, at ligklædet har været i kontakt med ansigtet af Jesus efter korsfæstelsen. Men disse tests er mere fascinerende, når vi sammenligner dem med Ligklædet i Torino.

Det mest overbevisende sammenfald er, at blodet, der vises på begge klude er typen AB. Næsens mål er nøjagtig de samme i begge, otte centimeter, lidt over 3 inches.

Et andet interessant faktum er, at hvis billedet af Ligklædet i Oviedo placeres over ligklædet i Torino, er det måske mest oplagte sammenfald, at pletterne passer perfekt med skæget og ansigtet.
På højre side af munden, vises en plet. På bagsiden af halsen, også de sår fra tornene falder sammen perfekt med blodpletterne fra Ligklædet i Torino.

Læge Alan Whanger anvendte en speciel teknik til ligklædet, kaldet ‘Polariseret Afdækning af Billede’ i sammenligning med image og pletter fra Ligklædet i Torino.

Pletterne i den forreste del af ligklædet afslørede halvfjerds pletter, der faldt sammen med andre i ligklædet, og bagsiden havde halvtreds. Den eneste mulige konklusion er, at ligklædet i Oviedo dækkede samme ansigt som Ligklædet i Torino. Uddrag af tekst skrevet af SCTJM på The Servants of the Pierced Hearts of Jesus and Mary.

Test sporer Torino Ligklædet til Jerusalem før 700 e.Kr.
– Af William K Stevens
St. Louis, aug 2 – En analyse af pollen korn og vegetabilske billeder taget fra Ligklædet i Torino, som af mange kristne menes at være ligklædet fra Jesus gravlæggelse, placerer klædets oprindelse i eller nær Jerusalem, før det ottende århundrede, siger videnskabsfolk her i dag.

Konstateringen syntes at modsige daterings prøver, der i 1988 førte en gruppe af eksperter til at sætte oprindelsen af klædet til mellem AD 1260 og 1390 og konkludere, at klædet sandsynligvis var en middelalderlig forfalskning. Men revisionistisk forskere har rejst meget tvivl siden da.

Avinoam Danin, en botaniker ved Hebrew University i Jerusalem, sagde på et pressemøde på den 16. Internationale Botaniske Kongres, at blomster og andre plantedele tilsyneladende var placeret på klædet, efterladende pollenkorn og prægning. Analyse af korn og billederne, sagde han, identificerede dem som komme fra arter, der kun findes i månederne marts og april i Jerusalem regionen. Pollen fra en plante, en tidsel kaldet Gundelia tournefortii, var især rigelig på klædet, og et billede af planten er identificeret nær billedet af mandens skulder. Nogle forskere siger, dette kan have været de arter, hvorfra Jesus’ tornekrone var flettede.

To pollenkorn af denne art blev også fundet på et andet gammelt stof, kaldet Sudarium i Oviedo, som mange mener er ansigtsklædet brugt ved Jesus gravlæggelse. Oprindelse af ansigtsklædet er dokumenteret til at være fra det første århundrede, sagde forskerne her, og det har været opbevaret i Domkirke Oviedo i Spanien siden det ottende århundrede. Ligklædet har været opbevaret i Torino, Italien, siden 1578.

Både Sudarium og ligklædet ser ud til at bære type AB blodpletter, og pletterne er i et lignende mønster, sagde Dr. Danin. “Der er ingen måde, at lignende mønstre af blodpletter, formentlig af samme blodtype, med den samme type pollenkorn, der dækker den samme krop, ikke kan være synkronisk”, sagde han. Pollen lighederne og ligheder i blodpletter i de to stykker klæde giver klare beviser for at ligklædet stammer fra før det ottende århundrede. “Han kunne ikke give en mere specifik dato”.

Dr. Danin bemærkede, at 1988-analysen blev udført på et lille hjørne af klædet, mens den nye involverer hele ligklædet og sammenlignes med et klæde, som vides at eksistere før det ottende århundrede. Prøven kan være blevet kontamineret, sagde Alan D. Whanger fra Duke University Medical Center. Prøven kom fra en vandstænket, svedet kant af klædet, sagde han, og kulstof kunne have været tilført klædet og sløret de sande datoer for dets oprindelse. Også, levende svampe og bakterier blev fundet groende inde i fibrene, sagde han, troligt forurenende prøven. (Dette må have været fra før man vidste, at der havde været en reparation i klædet på prøven der blev testet).

Måske kan der føres et ‘retsteknisk’ bevis en gang i fremtiden, ved hjælp af videnskabelige test, der med sikkerhed kan fastslå om ligklædet og ansigtsklædet er de samme klæder som blev brugt ved Jesu begravelse. Hvis man forestillede sig at det var en retsag, og at DNA bevisførelse i denne sag ikke var muligt og det skulle bevises gennem indicier, at dette var Jesu ligklæde og ansigtsklæde, ville jeg mene at det var bevist gennem de mange detaljer. De to klæder tilsammen danner et meget stærkt argument for eftertiden.