Et forskerhold, den såkaldte STURP gruppe, der undersøgte ligklædet i Torino i 1978, blev mere og mere overbevist om at det var ægte. Der var personer med i undersøgelsen, som ikke havde speciel interesse i at lade det fremstå som ægte. Som noget nyt blev der brugt fototeknik i undersøgelsen. Det eneste der ikke stemte var resultatet fra kulstof 14 dateringen fra 1988. En af forskerne, der ellers havde været skeptisk på grund af resultatet fra kulstof 14-dateringen, udtalte på TV, kort før han døde, at han mente at der var taget et stykke af klædet, der havde været repareret, og derved havde nyere tråde vævet ind i den oprindelige vævning.

En senere udsendelse om analyse af kulstof 14-prøven beviste angiveligt, at der var foretaget en reparation af klædet på det sted prøven var taget. Det er en speciel måde at lave en usynlig reparation, ved at væve trådene fra det gamle klæde sammen med nye, som nok må antages at være en professionel måde at reparere stof på. For at skåne klædet, havde de fået lov til at undersøge et lille stykke af klædet. Det var den samme prøve der blev opdelt i tre stykker og brugt i tre uafhængige kulstof 14-dateringerne, så de skulle vel meget gerne give samme resultat, uden at jeg dog vil gøre mig klog på hvilke udslag en blanding af gamle og nyere materialer kan have på udfaldet af kulstof 14-dateringer.

Johannesevangeliet kap. vers 38-42, fortæller, at da Josef fra Arimatæa kom og tog Jesu legme ned fra korset, kom også Nikodemus, som medbragte en blanding af myrra og aloe, og viklede klæder om Jesu legme, blandet med de velduftende salver.

Fra Den Store Danske: Myrra er aromatisk gummiharpiks, der er dannet ved indtørring af den bitre mælkesaft fra en busk af planteslægten Commiphora, som vokser i Somalia. Myrra er rødbrune, uregelmæssige eller dråbeformede stykker og består af ca. 60% gummi og ca. 5% æteriske olier. Myrra har fra de ældste tider været anvendt som bestanddel i røgelse og salver og blev i årtusinder f.Kr. brugt af egypterne til balsamering. Den myrra, der omtales i Bibelen, er harpiks fra Commiphora abyssinica, der vokser i Nordøstafrika og den sydlige del af Den Arabiske Halvø.

En sådan salve kunne tænkes at indeholde farvepigmenter for eksempel fra urter eller være blandet med Jesu blod, der kunne afsætte sig på klædet. Myrra kan i sig selv have rødbrune pigmenter, som det fremgår oven over, som også kan være repræsenteret på klædet. En af forskerne såede tvivl om klædet, fordi han fandt farvepigmenter efter tempera som netop røde, men havde han taget med i betragtning, at myrra kan indeholde sådanne rødbrune pigmenter og at myrra ligner emulsion til visse typer tempara?

I en nyere udsendelse om ligklædet, vises det at farver vasket ud af et sådan lignende klæde, ville fremstå som ætsede der hvor farven havde været. Udsendelsen påviste dog også, ved at dubbe farve på et klæde lagt over en person, at det var problematisk den måde ansigtet aftegnede sig på klædet, mens et eksperiment med en relief portræt under klædet, gav et resultat mere som i ligklædet.
Når klædet senere var vasket, ville de farvede steder muligvis fremstå som ætsede, hvorved billedet på klædet ville blive et negativ.

Udsendelsen om undersøgelsen af ligklædet i 1978 fortæller imidlertid en mere mystisk historie om billedet og hvordan det er afsat på klædet. Det er endnu ikke påvist, ved hjælp af rationel videnskabelig forklaring, hvordan billedet blev overført til ligklædet.

Om ligklædet
Ligklædet, et 430 cm langt elfenbensfarvet klæde som man mener Jesus blev svøbt i umiddelbart efter korsfæstelsen. Siden 1400 tallet har utallige pilgrimme valfartet for at se det når det blev taget ud af sølvkisten. Denne sølvkiste blev opbevaret i Toronto i Italien. I 1898 tillod kirken en undersøgelse af ligklædet ved hjælp af kamera som var en forholdsvis ny opfindelse. Secondo Pia opdagede et ansigt på det billede han havde taget af ligklædet. En hermetisk tæt kasse af aluminium og glas hvor luften pumpes ud og erstattes med ædelgassen argon.

Et forskerhold, den såkaldte STURP gruppe, der undersøgte ligklædet i Torino i 1978, blev mere og mere overbevist om at det var ægte. Der var personer med i undersøgelsen, som ikke havde speciel interesse i at lade det fremstå som ægte. Som noget nyt blev der brugt fototeknik i undersøgelsen. Det eneste der ikke stemte var resultatet fra kulstof 14 dateringen fra 1988. En af forskerne, der ellers havde været skeptisk på grund af resultatet fra kulstof 14-dateringen, udtalte på TV, kort før han døde, at han mente at der var taget et stykke af klædet, der havde været repareret, og derved havde nyere tråde vævet ind i den oprindelige vævning. En senere udsendelse om analyse af kulstof 14-prøven beviste angiveligt, at der var foretaget en reparation af klædet på det sted prøven var taget.

Det er en speciel måde at lave en usynlig reparation, ved at væve trådene fra det gamle klæde sammen med nye, som nok må antages at være en professionel måde at reparere stof på. For at skåne klædet, havde de fået lov til at undersøge et lille stykke af klædet. Det var den samme prøve der blev opdelt i tre stykker og brugt i tre uafhængige kulstof 14-dateringerne, så de skulle vel meget gerne give samme resultat, uden at jeg dog vil gøre mig klog på hvilke udslag en blanding af gamle og nyere materialer kan have på udfaldet af kulstof 14-dateringer.

Noget af det forskerne hæftede sig ved, var at mærkerne efter piskning, stemte nøje overens med en speciel type flerhalet pisk kaldet en flagrum, der havde metalstykker hæftet i enderne, som romerne brugte på det tidspunkt. Desuden nævnes det, at 39 af de 40 piskeslag kan spores på klædet. Vil man påstå at det er en forfalskning, er der flere ting der tyder på at de må have haft nøje kendskab til romernes metoder og materialer. Nogle pollen blev fundet på klædet fra plante, der kun fandtes i området af Jerusalem. Dette var pollen fra en tornet tidselagtig plante, der havde egenskaber der kunne anvendes som tornekrone og antages der af, at have været den plante der blev brugt som tornekrone.

Det viste sig ved fotografisk gennemlysning i 1978, at der var konturer efter blomster og urter der var lagt på klædet. Der var også taget prøver af pollen. Én af planterne fandtes kun i omegnen omkring Jerusalem. Det mest mystiske var at den fotografiske analyse viste en aftegning på ligklædet af knoglestrukturen som ved røntgen fotografering. Men ikke nok med det. Billedet blev ifølge den videnskabelige gennemgang ikke overført som fotografier normalt bliver. Ifølge den videnskabelige efterforskning, strålede lyset tilsyneladende ud fra Jesus legeme i rette vinkler ud fra kroppen, og blev altså overført til klædet fra indersiden.

Berrie Schwartz var holdets fotograf. Sam Belcuri medbragte et spektrofotometer. Man tog en række billeder og brugte ultraviolet lys og brugte også røntgenfluorescens og reflektionslys. Ray Rogers, et af teamets ledende medlemmer, en respekteret kemiker fra Los Almos-laboratoriet med hovedfag i termokemi: Varmeeffekter på materialer, var særlig interesseret i de brandskadede områder.´I 1532 blev ligklædet næsten ødelagt af en brand. Vand har dannet pletter på billedet. Han blev spurgt, om han kunne sige, om billedet på klædet var malet, selvom der ingen maling er på klædet. Der var brandmærker på klædet, og der var hældt vand på for at slukke ilden, og han kunne konstatere at billedet ikke var løbet ud. Derved kunne man stort set udelukke alt, hvad der hedder maling.

Lærred indeholder cellulose. Det vi ser på overfladen, de mørke dele der løfter billedet, er cellulose der er nedbrudt, ikke pigment, fortæller Joseph Accetta videre.

Da forskerne så på blodpletterne, gjorde de en opdagelse. De fandt det kemiske kendetegn for rigtigt blod. Holdet havde opdaget en stærk forbindelse til korsfæstelsen., hæmoglobin, blodkomponenten, som sender ilt rundt i kroppen. Når hæmoglobin nedbrydes, dannes bilirubin, det stof, der gør at blå mærker bliver gule. Analyser viser, at pletterne indeholdt store mængder bilirubin, som afspejler korsfæstelsens traume.

Uv-billederne, ved hjælp af ultraviolet fototeknik afslørede endnu en utrolig ledetråd. Man ser serum rundt om blodpletterne, som var usynligt, indtil cirka 2000 år efter. Serum er et flydende stof, som indeholder røde blodlegmer. Det var usynligt, indtil uv-lyset gjorde det tørre serum selvlysende.

Et gennembrud ved hjælp af nyt fotoinstrument
VP-8 var designet til at analysere luftfotos. Maskinen konverterer det mørke og lyse i et 2D-billede og skaber et lyskort, der vises i 3D-format. Ingeniøren, Peter Schumacher, var med til at udvikle VP-8. Da Schumacher lagde et fotografi under linsen, kom lysnuancer til syne, men han så ingen 3D-data. Maskinen kunne ikke tyde højde og dybde for at give et 3D-billede. Men da billedet fra ligklædet blev lagt under linsen, skete noget utroligt. Vi så kontraster, som gengav egentlig højde og dybde i billedet. Resultatet antydede, at billedet forestillede en virkelig krop.

Det Nye Testamente og ligklædet
Efter at Maria Magdalene og Maria, Jesus moder havde været ved graven bevidnede de ifølge Mattæus evangeliet at jorden rystede og at hun så et lys som fra lyn ved graven. En engel viste sig for dem og fortalte dem at Jesus var opstanden fra de døde. Da de løb for at berette det til disciplene møder de Jesus som beder dem sige til disciplene at de skal drage til Gallilæa og møde ham.

I det ene evangelium sidder personen klædt i hvidt på stenen der rulles fra graven.

Handlingen i Markus evangeliet stemmer i store træk overens med Mattæus evangeliets beretning om opstandelsen, men i Markus evangeliet finder kvinderne en person til højre i graven som ikke er beskrevet som lysende.

I Lukas evangeliet beskrives det at to mænd med lysende klæder pludseligt befinder sig i graven mens Maria Magdalene og Maria er der om morgenen efter sabbatten.

I Johannesevangeliet ser Maria Magdalene efter at disciplene har forladt graven, to personer i hvide klæder. Derefter viser Jesus sig for hende, men hun tror først at det er havemanden.

I Mattæus evangeliet ser kvinderne en ung mand i hvide klæder sidde ved siden af det sted Jesus legeme havde været lagt, og han beskrives som at have udseende som lynild.

I artikel på BT.dk fra september 2013 af Kasper Vedsmand, argumenteres for: Derfor er Jesu ligklæde ægte. Der lægges tilsyneladende vægt på at skrive: ‘Hvis man tror’, men spørgsmålet er, om princippet i argumentet måske bygger på nærlæsning og sammenholdning af de videnskabelige iagttagelser af ligklædet. Det viser sig nemlig, at det er et mysterie hvordan billedet blev overført til stoffet.

Siden der er så mange detaljer ved klædet, der passer ind i historien og miljøet på den tid, er det nærlæggende at stille spørgsmål ved kulstof 14 dateringen. Det menes at prøven blev taget fra en del af klædet, hvor der var foretaget en reparation, der var af senere dato. Skulle ligklædet alligevel vise sig ikke at være det originale, er der alligevel så mange detaljer ved det, der passer ind i historien og det oprindelige miljø, at det alligevel er værd at tage til efterretning. Faktisk så mange detaljer, at det omtrent ville være lige så fantastisk som hvis det var det originale ligklæde, der havde overlevet tidens tand. Hvad enten man tror eller ej, ville det kunne afgøre diskussioner om hvorvidt Jesus virkeligt eksisterede som historisk person og påvise de arkæologiske detaljer om hvordan korsfæstelsen rent faktisk fandt sted.

Se også posten: Jesu ansigtsklæde

PDF Zip fil: