Saïs i Nildeltaet
Solon havde skrevet et ufuldendt værk, der omhandlede den viden han havde fået fra præsterne i Sais. Dette er uddrag af dialog med Sokrates, hvor Timæos fortæller den gamle Kritias beretninger om indholdet af Solons værk. Teksten er ændret i lettere grad til mere moderne sprogbrug.
I Egypten, sagde Kritias, på deltaet, omkring hvis spids nilstrømmen deler sig, er der et landskab, der kaldtes det Satitiske, hvori Sais var den største stad, den samme, hvorfra Kong Amasis nedstammede. Indbyggerne udledte dens oprindelse fra en Gudinde, der på egyptisk kaldes Neith, men på græsk, Athene, og de påstod at være gode venner med athenerne og på en hvis måde beslægtet med dem. Derhen fortalte Solon, han var rejst, og var blevet modtaget af dem på en meget ærefuld måde og han havde erfaret sig med deres gamle historie blandt præsterne, der var mest vel bevandret deri.
Neith, den egyptiske Athene, der havde et Tempel i Sais, på hvilket følgende Indskrift fandtes: Jeg er Alt, hvad der har været, hvad der er og hvad der skal blive, og ingen dødelig har endnu opløftet mit slør. Hendes Præster var så berømte, at de videbegærlige grækere droge derhen, for at have omgang med dem. Den egyptiske Kong Amasis, der nedstammede fra Sais var en ven af grækerne.
Phoroneus, en søn af Inachos, var Hersker i Peloponnes, og levede før Deukalions vandflod. Efter Pausanias skal han have været den første, der samlede menneskene i et fælles opholdssted, da de førhen havde levet adspredte, ligesom også ildens opfindelse tillægges ham. Plinius kalder ham Grækenlands første Konge. Pluitarch beretter, at Solon en lang tid levede i en åndelig forbindelse med Psenophis fra Heliopolis og Sonahis fra Sais, der var de mest lærte blandt de egyptiske præster. Proklos siger, at efter egyptiske beretninger, havde Platon omgang i Sais med præsten Pateneit, i Heliopolis med præsten Ochlapi og i Senytos med præsten Ethimon. Han tilføjer, at Pateneit uden tvivl er den præst der omtales i Timæos.
På Visdomsnettet skrives der: Platon levede 427-347 f.Kr. og i Platons to dialoger: Dimarnas Akritias beskriver Atlantis. Platons kilde til Atlantis er Solon. Solon[1] levede 638-558 f.Kr. – altså ca. 200 år før Platon skrev sine dialoger. Solon rejste til Egypten omkring 570 f.Kr., hvor han besøgte det blomstrende centrum, Saïs i Nildeltaet. I templerne hørte han om Atlantis fra præsterne.
Spor efter Atlantis?
Kunne Stonehenge med sine indbyggede astronomiske funktioner og lignende cirkler i Europa være en efterligning af indbyggede funktioner fra Atlantis? I så fald skulle man måske så hellere kalde det en genopbygning af de astronomiske kalender funktioner fra Atlantis.
‘Snapshot’ fra udsendelsen “Hvor ligger Atlantis”, fra arkæologisk udgravning i Cancho Roano i Spanien. Symbolet som menes at være symbolet for Atlantis, hvor der står en kriger med noget der ligner et sværd ved siden af og vogter. Cirkler i Europa menes at have nogle astronomiske funktioner i relation til stjernebilleders placering og solhverv. Bygningerne fra Cancho Roano beskrives som værende af ikke lokalt tilsnit, men af en karakter fra syden, og menes at være af Tartesisk kultur.
Stonehenges lighed med symbolet for Atlantis, som vist på billedet, underbygges af at det rent faktisk ser ud til, at der har været krigere der vogtede over Stonehenge. Arkæologer havde fundet skelettet fra en person ved Stonehenge, som menes at have forsøgt at trænge ind på området for at tage et stykke af en blåsten for dets helbredende virkning. De blå sten danner en cirkel placeret inden for den yderste række stensætninger. Der blev fundet pilespidser i skelettet der viser at han var blevet dræbt under forsøget. Ligheden med symbolet virker i alt fald, på mig, umiddelbart slående. Jeg kunne udmærket forestille mig, at det måtte være vigtigt for dem, at bevare Stonehenge, for at holde styr på stjerne og kalenderfunktionerne og at man ville anse det for et sted der kunne forstærke den helbredende virkning fra de blå sten.
Det fortælles i udsendelsen fra Viasat Historie, at kilden til de blå sten findes 250 kilometer vestpå ved Karn Menyn i Preseli Hills i det sydlige Wales, og at man har vidst dette i næsten 90 år. Bakkerne, der indeholder kilder der blev anset for hellige og helbredende, er forbundet med Kelternes mystik. Her findes også en fortidig stencirkel, som menes at være en forløber for Stonehenge. Det fortælles, at arkæologerne ved, at de blå sten kommer herfra. De blå sten vises også, ganske rigtigt, i deres naturlige element i udsendelsen, hvor professorerne Darwill og Wainwright, der har stået for ledelsen af nyeste arkæologiske udgravning i selve cirklen samt relaterede arkæologiske undersøgelser omkring Stonehenge, besøger stedet. Prøve af papir tynde skiver, 30 mikrometer, skåret ud af stenene er, ved hjælp af mikroskop, blevet sammenlignet med de blå sten fra Stonehenge, og viser at krystaller og mineraler i prøverne ser ens ud.
Blåstenene menes at være lagt før de øvrige, og senere om rokeret. Andre arkæologiske fund viser, at der har været astronomiske opmålinger i nærheden ved hjælp af træpæle, så det kunne tænkes at lignende pæl strukturer kunne være en forløber for Stonehenge og at Stonehenge blev opført for at skabe et mere tidsbestandt værk for eftertiden.
Overliggerne som forbinder stensoklerne i Stonehenge, fæstner stensoklerne sammen efter samme princip som legoklodser. Lignende funktion ses fra et græsk helse tempel, som kunne være en videreudvikling af dette legoklods princip. Disse sammenføjninger, her lavet i metal, kunne tænkes at beskytte bygningsværket mod jordrystelser og fordele vægten fra bygningen. Det må antages at dette græske tempel er opført senere end Stonehenge.
R. Cedric Leonard skriver om Puma Punku i Tiahuanaco i Bolivia: Blokkene, hvoraf mange vejer op mod 200 tons, er i nogle tilfælde holdt sammen af store metalliske, I-formet koblinger, snarere end adgangslåse former som på Sacsahuaman eller ved Cuzco. Andre var holdt sammen af sølv nitter. Systemet der bruges her minder om dem der anvendes i de egyptiske ruiner på Elephantine Island på Nilen. De fleste forskere mener, at metallet rent faktisk blev hældt ind i I-formet slots hugget ind i klippen.
Nogle sten fra Puma Punka i Sydamerika, som menes at kunne være fra en ældgammel kultur, viser også en meget sofistikeret bygge teknik med mystisk udhuggede sten, der passer ind i hinanden.
Set på Viasat History i udsendelsen
Genier og Geometri – Spor efter vores gådefulde forfædre
En af de mest forbløffende opdagelser af forhistoriske bygningers opmålinger finder man i kultstedet i område i det sydlige England, hvor et stort omfang af korncirkler også optræder.
Placeringen i landskabet af Stonehenge, Avebury og den mystiske høj kaldet Tor ved den lille landsby Glastenbury danner en næsten lige vinklet trekant.
Afstanden mellem centrum af Avebury og centrum af Stonehenge er 27.830 meter. Ækvators omkreds er nøjagtig 40.074.998. Denne omkreds divideret med 27.830 er lig 1.440, som er det samme som 40 gange 60, antallet af minutter på en dag. Det vil sige, afstanden et punkt på ækvator bevæger sig på et minut, er den samme som afstanden mellem Avebury og Stonehenge.
Afstanden mellem Avebury og Glastonbury Tor er 66.792 meter; også en hel brøk af ækvators omkreds. Denne omkreds 40.074.998 divideret med 66.792 er lig med 600. Oldtidens grækere havde en måleenhed kaldet stadion som var 5 x 12 x 10 = 600 fod.
Paul Devereux har forsket i forsvundne civilisationer i 40 år. I bøger og forelæsninger søger han efter videnskabelige forklaringer. Han udtaler, at han mener at oldtidens folk nok vidste at jorden var rund.
Avebury er stedet for et massivt forhistorisk monument af ubegribeligt stort omfang fra den megalitiske kulturs højdepunkt. Jorden der blev flyttet derfra ved opførelsen for 4.500 år siden ville fylde 20.000 moderne lastbiler. Den nøjagtige grad for midterlinjen, der løber igennem er 51.42857 grader. Gang det med 7, og du får antal grader i en cirkel: 360. Inden for global geometri betyder det, at den korteste afstand til ækvator fra Avebury er en syvendedel af jordens omkreds ved polerne. Dette passer kun med at polerne er flade, men svaret er nøjagtigt, hvilket kan verificeres af alle med Google Earth. Udsendelsen er lavet i samarbejde med: www.Genie – Geometrie.com
Mere om Stonehenge
Over 2.000 tons sten blev brugt til at opføre dette monoment af megalistiske sten fra den neolitiske periode. Megalitiske betyder blot store sten og beskriver en periode, mens den neolitisk i mere generel betydning er år 5000-1000 før vor tidsregning. Stenene er føjet med en tap teknik som legoklodser. De største sten vejer 50 tons og er syv meter høje. Det betyder at op til syv tons tunge sten blev løftet syv meter op for at danne overliggere. Det krævede ikke alene dygtige stenhuggere, men dygtige stilladsarbejdere og transport logistikere var også vigtige. Der er ikke fundet spor i landskabet efter transport af de tunge sten.
Engelske geometriker John Martineau, der fra studietiden af blev fascineret af oldtidens hellige geometri, påviser at der er 29,5 sten i den ydre cirkel, som er dage mellem fuldmåne. I midten er en cirkel med 19 sten, som er Metons cyklus. Det tager 19 år, før Månen er tilbage i samme cyklus. Hvis man på en bestemt dag har fuldmåne, sker dette igen på samme dag efter 19 år. Han udtaler også at jo længere man går tilbage jo mere sofistikeret bliver bygningsværkernes geometri, hvorefter det går tilbage og bliver mere simpelt. Den neolitiske kultur ser ud til at opstå ud af ingenting, hvilket endnu ikke er blevet forklaret. De var dygtige landmålere og deres enheder var tilknyttet jordens størrelse.
Fra udsendelsen Universets hemmeligheder på National Geographic:
Stonehenge
En matematiker har fundet ud af, at hver koncentriske cirkel svarer til en af planeterne og danner en model af solsystemet.
Det siges i denne ellers bemærkelsesværdige udsendelse, at myter i forbindelse med opførsel af Stonehenge fortæller om sten der svævede, men dette har jeg ikke kunnet bekræfte ved søgning på internettet. Der kan muligvis være opstået en misforståelse, på grund af at der har været teorier fremme om at stenene, i dette tilfælde refereres der til de blå sten, blev fragtet på vandet, hvorefter det kunne tænkes, at misforståelsen omhandler at ordet ‘flyde’ og ordet ‘svæve’ er blevet forvekslet.
Eratosthenes
Grækerne vidste noget, Columbus skal have opdaget: At Jorden var rund og kendte omkredsen og diameteren. For 2500 år siden tog den græske matematiker Eratosthenes et par pinde og brugte dem til at opdage dette, fortæller David J. Helfand, Quest University Canada. Han satte en pind i jorden i Syene, syd i Egypten, hvor Aswandæmningen er i dag. Ved sommersolhverv havde den ikke skygge, da solen stod lige over den. Samme dag i hjembyen, Alexandria, ville pinde have en lang skygge. Havde jorden været flad, ville alle have ens længde skygger. Ved at måle skyggens længde kunne han beregne vinklen. Forskellen mellem de to vinkler udgjorde en 50.-del af en hel cirkel. Ved at kende afstanden mellem byerne og gange denne afstand med 50, beregnede han Jordens omkreds til at være 39.690 km. Den faktiske omkreds er på 40.074 km, så han viste omkredsen inden for nogle procent af det korrekte mål
Cheops pyramiden
Væggene (nederst) har en omkreds på 36.524 tommer. Sæt et decimalkomma ind, så får man årets nøjagtige længde, 365,24 dage. Del omkredsen med to gange højden, så får man en af de vigtigste konstanter: Pi med 6 decimaler, 3,141592. Pi er forholdet mellem cirklens omkreds og diameter. Det er en vigtig nøgle til forståelse af universet: Eisenbergs usikkerhedsprincip, Den generelle relativitetsteori og Kepplers love for planeternes bevægelser er alle baseret på Pi. Pi blev desuden ikke officielt opdaget før 2000 år efter pyramiderne blev rejst.
Researchere har fundet bemærkelsesværdige ligheder med de store pyramider i Egypten og sol- og månepyramiden i Teotihuacan i Mexico og har fundet ud af at den samme matematik er inkorporeret i pyramiden i Giza platoet, som pyramiderne i Teotihuacan. De har næsten den samme omkreds, 750 kvadratfod (eng. Square feet). Giza pyramidens base perimeter bruger 2 gange PI, mens Solpyramidens bruger base perimeter 4 gange PI. Solpyramiden er nøjagtig halvt så høj som pyramiden i Giza. Formationen af toppen på sol- og månepyramiderne inklusiv positionen af det lille tempel i Teotihucan og toppen på pyramiderne i Giza komplekset, er koordineret efter tre stjerners placering i Orion bæltet. En skakt i Cheops Pyramiden peger i retning af Orion bæltet. (Information fra History videoen, UFO Technologies part 1 og Wikipedia o.a.).
Mere om Teotihucan
Pyramiderne i Teotihuacan er en del af et større kompleks etableret omkring år 300-100 f.Kr., som Azteker indianere senere opdagede omkring år 1500. Det menes at have bestået til omkring det syvende til ottende århundrede. Det var en af de største civilisationer i den antikke verden, med en population på over 150.000 beboelser. Det vides ikke med sikkerhed hvem der byggede denne by med rødmalede pyramider og bebyggelse. Aztekerne kaldte stedet for Teotihucan, Gudernes Fødested. (Information fra History video, UFO Technologies part 1 og Wikipedia o.a.).
Epilog
Et akademi fra oldtiden
En teori fremsat af Hans Goedicke, som siges hidtil ikke have vundet meget tilslutning, fremlægges på Ancient-Wisdom.co.uk, nemlig at hvis man forbinder hjørnerne på pyramiderne i Giza plateauet med en lige linje, vil denne linje pege i retning af Heliopolis.Det virker imidlertid noget uomtvisteligt, da man formodenltig selv kan efterprøve teorien.
Den antikke by Heliopolis, byen ‘On’ i Bibelen, var hovedbyen i Egyptens 13. nome (Disse nomer var gamle administrative grænser med rødder der spores helt tilbage til foreningen ved Menes ca. 3,100 f.Kr.). I egyptisk mytologi var dens navn Lunu, som betyder ‘søjle’ og det mentes at være placeringen af ??’skabelsens høj ‘fra hvilken verden opstod fra vandene.
Herodotus erklærede, at præsterne i Heliopolis var de bedst informerede i forbindelse med historien om alle egypterne. Heliopolis blomstrede som sæde for læring i den græske periode, skolerne i filosofi og astronomi hævdes at være blevet besøgt af Orpheus, Homer, Pythagoras, Platon, Solon, og andre græske filosoffer, fortæller websiden.